Jeg har været i gang med at hækle af mine gode gamle rester fra Maja’s barnevognstæppe. Det startede faktisk med at jeg fik en bestilling på et cover à la mit eget fra sidste sommerferie. Jeg havde fuldstændig frie hænder mht. farver og mønster, og så kastede jeg mig over projektet. Jeg er og bliver helt pjattet med starstitches, så det blev endnu engang dem, der stod for skud. 
Da jeg hæklede mit blå, sidste år, kom jeg uforvarende til at hækle kanten skævt, og legede derfor med frihækling for at jævne ud. Det gav et godt resultat, som jeg blev ret vild med. Derfor hæklede jeg denne gang meget skævt med fuldt overlæg, og arbejdede mig op derfra. For oven strammede jeg lidt ind, og hæklede en baglæns fastmaskekant, ligesom på den tidligere. Så langt, så godt…
Meeen… Jeg var nu ikke helt tilfreds med resultatet… Den var altså blevet lidt for slasket!
Derfor måtte jeg tage en dyb indånding og tage mig sammen og eksperimentere lidt med mit lille uldprodukt: Jeg lavede den gode gammelkendte kombination af varme, sæbe…
og bevægelse… 
Jeg var temmelig spændt på resultatet, og det hjalp da også lidt på strukturen, der blev en del strammere, meeen jeg tror nu, jeg vil prøve at give det en overhaling mere en af dagene… og jeg skal nok vise resultatet frem herinde ;-)
Forresten kommer jeg alligevel ikke til at sælge coveret… Det er nemlig blevet mit i løbet af processen… Sådan kan det jo gå… Jeg havde længe vidst, at jeg selv ville have et i de farver, og da jeg så, at jeg var tæt på at løbe tør for den orange, blev jeg bare nødt til at eje coveret selv!
Nu har jeg lidt at vælge imellem, og dette er helt perfekt til de dage, hvor der mangler lidt solskin på himlen… Det blev et “solbue-cover”…
PS. Hende, der går og venter på sit iPhone-cover er helt med på at vente en uge eller to mere,og jeg har fortsat frie hænder både mht. farver og former, hvilket jo er
det allerbedste jeg ved!
Sollyset vælter ind ad vinduerne og humøret får helt
Før jeg ved af det, har jeg hæklet et eller andet glad og friskt, som kan lyse op, hvor det kommer frem…
Kys…...… 
Tja... Hvorfor egentlig ikke?
Når jeg går tur med Holly, er det ofte i skoven, som ligger lige i nærheden af vores hjem. Holly afsætter sine spor… 
