LisBethLys

Go’ lilla i håret…

2012-01-17T23:05:00.001+01:00

For – Gud ved, hvilken gang – har jeg hæklet en ulden blomst, som nu vil blive sat til salg inde på min lille Amio-biks.

Det er ikke så meget hækleri, der kommer fra mig af for tiden, men sådan bare lige lidt til mig selv… Og så også lige en lille smule i nogle lækre farver, som jeg kom til at sidde og pille ved en dag.

Jeg er faktisk ikke selv ret god til at hoppe i farven lilla, men der er mange andre, der er helt vildt pjattede med farven. Mange af dem er ikke pædagoger…

Nå, men altså: Færdig hårdims, hårdulle, lilla blomst til nogens hår… En anden end jeg må ende med at få glæde af den. Sød blev den i hvert fald, og sød vil den sikkert se ud til en lilla bluse, kjole eller jakke…

Go’nat og drøm lilla!

Nyt bogmærke under vejs…

2012-01-07T18:06:00.001+01:00

Dette er faktisk en lille prøve. Jeg er spændt på, om jeg klarer den: Jeg vil lige forsøge at skrive et kort indlæg fra min nye iPhone. Spændende!!!

Billedet her skulle gerne vise begyndelsen til det bogmærke, som jeg skal have sendt afsted som erstatning for det, som Postmand Per tilsyneladende åd... (Se forrige indlæg).

Hav en dejlig lørdag aften derude. Min skal bl.a. handle om: Hæklenål, sofa, drenge, film, tæppe, puder, grin og tøseøl. Hvad skal din handle om?

Blev det ædt af Postmand Per ???

2012-01-05T23:54:00.001+01:00

Jeg solgte dette hæklede bogmærke på Amio…

…Amio-bestillingen kom i en fin, lille pose…

…Posen puttede jeg i en lyserød konvolut…

…Konvolutten postede jeg i putkassen…

…Putkassen blev velsagtens tømt af Postmand Per…

…Postmand Per har måske sladret til sin lille kat Emil…

…Emil ved altså muligvis mere end jeg…

…Jeg fatter i hvert fald minus af, hvad der skete for Per…

…Per blev måske brødflov midt på sin tur…

…Turen bød sikkert også på alt for få pebernødder…

…Pebernødder havde givetvis været bedre for Pers fordøjelse…

…

Filtblomst i håret…

2011-12-31T08:29:00.001+01:00

Mangler du lige idé’en til håret til i aften?

Så se lige engang her… Denne smukke blomst er lavet af min søde niece og sat i hendes mors hår. Den er jo ikke til at stå for i al sin enkelhed…

Kan det tage ret meget mere end et kvarter at kopiere idé’en? Frem med filt, stofrester eller et par flade, hæklede blomster, en passende knap, et hårspænde, nål og tråd og måske lidt lim… Og vupti!

Der er ingen garanti for at resultatet bliver lige så charmerende som det på billedet, men man har jo lov at prøve…

God nytårsaften!

Glædelig pebernød…

2011-12-24T00:03:00.001+01:00

Vi skulle have spillet pebernød i aften… Men krukken var tom – så’n næsten da! Kender du det? På bunden af krukken lå én eneste “ene-og-alene-pebernød” og trillede rundt. Hvad er det for en naturlov, der gør sig gældende her?

Er den sidste giftig?

Når der har været rov i lækkerierne, er der ALTID – og jeg mener virkelig ALTID én tilbage af det, den uindbudte gæst var på udkig efter. Om så det er min “hemmelige” bakke med flødeboller, dåsen med bolcher på kontoret på arbejde, æsken med pålægschokolade, eller andre gode sager – så er der ALTID én tilbage!

Nu vil jeg gå ud i køkkenet og gøre mig selv til forsøgsperson! Så hvis I ikke hører mere til mig frem over, så ved I, hvorfor: Så HOLDT teorien altså stik, og I må resten af jeres dage være dømt til ikke at tage den sidste af noget som helst! Det er simpelthen dødsens farligt!

Glædelig jul –

Det var hyggeligt at være her…

PS. Der gælder tilsyneladende andre naturlove, når det kommer til toiletruller…

“Holly’s hundelegestue” i haven…

2011-12-18T21:44:00.001+01:00

Holly har jo gået til hvalpelegestue på dyreklinikken, hver onsdag, i de 4 ½ mdr., vi har haft hende. Det kan du læse nærmere om HER.

Derudover, har jeg nu oprettet “Holly’s hundelegestue” for at skabe kontakter til andre venlige og legesyge hunde i og omkring Viborg. Idé’en er, at vi kan mødes i hundeskoven, i lukkede haver eller indendørs i en hal, som jeg lejer mig ind i her i det kolde og glatte vintervejr.

I dag fik vi derfor fint besøg i haven i en times tid. Blandt andre kom Holly’s lillebror, Sputnik på besøg. Han er 10 uger og noget så blød og lækker!

Og vi fik også besøg af Chilli, som er en ca. 7 mdr. gammel Labrador. Det var rigtig hyggeligt, og hundene fik virkelig “brændt hjernerne af” – altså ment på den gode og kærlige måde ;o)

Idé’en kan med fordel snuppes! Gør evt. som mig, og åben en Facebookgruppe, hvor du kan koordinere med andre hundeluftere, der har en venlig hund, der elsker at få nogen at lege med ind imellem…

Snup idé’en !

Nisse-røde pandekager…

2011-12-17T18:39:00.001+01:00

Ja, det ser godtnok rigtig fint ud (hvis man altså er en rigtig nisse), men pye-ha, hvor det bare ikke duftede ret godt med rødbedesaft i pandekagedej, der blev stadigt varmere og varmere…

Jeg er lettet over udfaldet… Det var rigtig godt, at de skulle have nisseøl til, og at de var ovenud nisse-jublende glade for, at drengene havde tænkt på dem og fundet på at ofre den sidste slant pandekagedej og bagt nisse-(lyserøde)røde nisse-pandekager…

…For sikke alle de nisse-drille-streger, vi skulle have fundet os i, hvis de var blevet godt og grundigt nisse-fornærmede…

Go’ nisselig lørdag aften derude…

Håber, jeres nisser er glade og tilpasse!

Draken-simulator-nostalgi-julestjerne…

2011-12-16T16:12:00.001+01:00

Et stykke julepynt, jeg specielt godt kan lide, er denne julestjerne, som blev flettet, da jeg var lille og boede hjemme hos min mor og far. Den har sin HELT egen, særlige historie, og jeg tror ikke, der findes mange magen til noget andet sted i Verden! Historien er sådan her:

Da jeg var 2 år gammel, flyttede hele min familie til Crawley, syd for London, fordi min far, skulle lære alt om den Draken-simulator, som det danske flyvevåben skulle have med hjem til Flyvestation Karup. Han skulle kende den i allermindste detalje og i enhver kringlekrog. Min far var nemlig leder for elekronik-værkstedet, hvor simulatoren skulle “bo”, og hvor alle de danske pitoter skulle have flyvetimer.

Nogle gange, kom vi unger med ud og prøvede at sidde nede i selve cockpittet, som dengang var et vaskeægte Drakencockpit, der var boltet fast på gulvet. Det var propfyldt af kontakter, instrumenter, håndtag, dimser og dingenoter. Med andre ord: Et sandt slaraffenland for mig, der allerede dengang elskede teknik og knapper (gad nok vide, hvor jeg fik dén prægning fra…).

Alle funktionerne i cockpittet skulle jo styres af en computer – det siger sig selv, ikk’?! Det sjove er, at den computer, der programmerede simulatoren var så kæmpestor, at man skulle tro, det var løgn! Den fyldte lige så meget som en flere meter lang skabsvæg! Og “det eneste”, den kunne var, at styre simulatoren. Denne kæmpestore computer (som i øvrigt kunne mindre end en ganske almindelig bærbar computer, anno 2011), blev programmeret ved hjælp af informationer fra lange, lysegule og lyserøde hulstrimler, som blev kørt igennem en aflæser, hvorefter de havnede i en stor, sort kasse nede på gulvet.

Og dét var jo fantastiske for en lille pige som mig! Vi fik nogle af strimlerne med hjem… og af dem, blev der flettet julestjerner!

Hardu noget julepynt, som har

en særlig, nostalgisk historie?

Hue!

2011-12-15T23:38:00.001+01:00

I forgårs lovede jeg moren til en lille dreng i vores vuggestue, at jeg gerne ville hækle en nissehue til deres kære Kay Boyesen abe. Drengen havde aben med i en lille pose i går, og han strålede over hele hovedet, da han rakte den frem imod mig. Han havde fået en meget vigtig og betroet opgave; ingen tvivl om det! Hele familien ventede på, at HAN klarede det der med at få afleveret den søde abe til mig!

Så jeg gik fluks i gang med at hækle! Jeg kunne næsten ikke bære, hvis han ikke kunne få aben med nissehue tilbage igen allerede i dag, når vi mødtes igen…

Og det var godt, jeg fik den færdig, for der var kontant afregning ved kasse 1: Da jeg kom ind i vuggestuen og kaldte på ham med aben rakt frem, varmede han mit hjerte: Det sødeste og mest strålende smil bredte sig fra hans mund og helt op i øjnene! Vi kiggede lidt på nisse-abekatten sammen, og bagefter gik han rundt til alle de voksne, han kunne finde og sagde stolt og med en forventning om indlevelse fra deres side:

“ HUE! ”

Der er ingen tvivl om, at han har været dagens mand i skysovs,

da han kom hjem med aben i dag!

(PS. Vil du se den “Avekat”, jeg lavede nissehue til sidste år, kan du se den HER.)

Anbefal en hæklebog…

2011-12-10T09:14:00.001+01:00

Jeg troede, at jeg var blevet færdig med min ønskeseddel… Men nej!

Ved nærmere eftersyn fik jeg øje på, at der manglede noget! Jeg kom i tanke om sidste år, hvor jeg fik Politikens hæklebog, skrevet Lis Paludan. Jeg kan huske glæden ved at sidde og rode den igennem og undersøge den på kryds og tværs. Dét var en rigtig dejlig gave!

Så nu er jeg kommet i tanke om, at der selvfølgelig bliver nødt til at komme en spændende hæklebog på ønskelisten! Og hvor kan man mon få de bedste anbefalinger? Her i Bloglandia, selvfølgelig!

Så kom lige med et par rigtig gode titler,

som du mener, man bare MÅ have på bogreolen…

Tak !

Jeg har arvet!

2011-12-04T23:01:00.001+01:00

I dag var vi afsted for at se, om der var noget, vi kunne tænke os at arve fra min svigermors mor. Det havde ikke noget med penge at gøre. Det handlede om minder, nostalgi og værdsættelse af nogle af de ting, hun havde fra sit næsten 98 år lange liv.

Og det var der! Denne søde kravlenisse ville med mig hjem! Ham kunne jeg bare ikke stå for!

Dét blik! Jeg er sikker på, at hvis man kunne vende ham om og se, hvad det er, han gemmer inde i lommen på sit blå forklæde, ville man helt sikkert finde et par pebernødder, vanillekranse eller brunkager… Han ligner simpelthen en, der har haft fingrene nede i julekagedåsen og nu lige står og holder øje med, hvornår de voksnes blik glider væk fra ham, så han kan komme til at fylde nogle af de søde sager i munden…

Han skal bo her hos os og minde os om Oldemor Dorthe!

Har du mon noget julepynt,

som minder dig om nogen, du holder af?

Så er julen sparket i gang!

2011-12-02T22:58:00.001+01:00

SÅ skete det! NU er mit julehumør ved at være på plads! NU har jeg virkelig fået sparket til min indre nisse – NU er jeg i gang!!!

Familiens to nisser ankom gennem kattelemmen, i går nat.
Formiddagen i dag er gået med fælles juleplanlægning.
Invitationer til juleaften og
2. juledag er på plads.
De to første julegaver er købt!
Jeg har endelig fået gang i både julemusik og peber-nødder (Tak, Karen Volff!)
Jeg har fået købt masser af pakker til diverse pakkelege i julen – nu er jeg parat til at slå en masse 6’ere!
Jeg er begyndt at planlægge en enkelt hjemmesyet gave – måske med lidt hæklerier på…
Jeg har for første gang sendt en af mine sønner afsted til julebal på Viborg Katedralskole – og det bliver helt sikkert ikke sidste gang! God fest…
Jeg har leget drillenisse på steder, hvor ingen regnede med det :O)

Glædelig 2. december!

Julen er hjerternes tid…

2011-12-01T19:23:00.001+01:00

…og det gælder selvfølgelig også her hos mig !

Ikke, at antallet af “skal-ting”, antallet af “har-vildt-meget-lyst-til-ting” sammenholdt med antallet af timer i døgnet, levner ret meget overskudskvinde at prale af… Indrømmet! …Og måske lige præcis i derfor, er det godt at blive mindet om, at have hjertet med mig i det, jeg skal finde overskud til i en travl familie-arbejde-omsorgs-tid!

Så i dag snuppede jeg min røde hjertebroche og satte den på min cardigan. Den er lavet af et stykke coladåse og et stykke filt, som er klippet og limet sammen. Bagpå har jeg syet en brochenål fast.

Snup idé’en, hvis du kan lide den!

(– Og pas på fingrene! Sådan noget metal kan være både skarpt og spidst!)

Julestemning efterlyses!

2011-11-27T20:10:00.001+01:00

Det burde jo flyde med kreative og julede hækle-idé’er her hos mig, men det gør det bare ikke… Julestemningen vil bare ligesom ikke indfinde sig. Jeg har det som om jeg famler mig rundt i efterårets mange gøremål, mens der rundt om mig er en sammensværgelse under opsejling…

Der pusles i det skjulte med lyskæder, nissehuer, hæklede snefnug og ønskesedler… Her og der og allevegne kan jeg fornemme, at overskudskvinder har været igang med dekorationsler, julekasser, årtier gamle traditioner om nisser og juletræer, der skal være på rette plads inden en absolut deadline…

Jeg har altså ikke tid endnu… Kan jeg bede om udsættelse bare en lille måneds tid? Bare lige til jeg har fået vænnet mig til tanken? Jeg er midt i at hækle luffer, trevle dem op igen og hækle på ny – og det er der altså ikke det mindste jul over… Beklager… Måske sker der lige pludselig noget…

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan sparke mig selv igang med julehumøret? Jeg har allerede prøvet med julefrokost og et par tanker om julegaveønsker, men det er ikke helt nok…

Har du et godt råd???

Holly’s hvalpelegestue

2011-11-21T20:29:00.001+01:00

Lige siden den uge, hvor Holly flyttede ind hos os, har hun gået i hvalpelegestue hver onsdag aften. Hos vores dyrlæge, har klinikkens to dygtige vetærinærsygeplejersker, Signe og Tanja, et hvalpekursus. Hver kursusaften starter med hvalpeleg i 20 – 30 minutter, efterfulgt af et godt tilrettelagt kursusoplæg for de “medbragte mennesker” ;o)

Kurset løb egentlig kun over otte uger, men Holly er gået hen og blevet “besøgsven”, og har nu været med til rigtig mange ekstra onsdages hvalpelegestue. For som Signe og Tanja siger: “Holly er bare SÅ god til alle de andre hvalpe!”.

…Så hun er blevet inviteret igen og igen! Hun lægger sig ned til de andre hvalpe og deltager lystigt i deres “fange- og bideleg” lige indtil hun ikke orker mere. Så rejser hun sig op, og de mindre hvalpe nærmest vælter ned fra hendes ryg. Hun har en utrolig tålmodighed og finder sig i en masse, og det er rigtig godt, at hun bliver socialiseret med en masse vidt forskellige hunde!

Holly ELSKER at komme ud på dyreklinikken, der for hende er ensbetydende med en helt masse gode oplevelser. Hun er ikke til at holde tilbage, når først vi holder på parkeringspladsen, og jeg er næsten sikker på, at hun allerede ved, hvor hun er på vej hen, når hun mærker bilens bevægelser gennen de sidste par sving ned ad bakken…

For et par dage siden skete der så noget sjovt…

Min dyrlæge havde åbenbart haft samme gode oplevelser som jeg… I hvert fald skrev han en artikel til den lokale avis, om Holly og hendes glæde ved at komme på klinikken – også når det er til en undersøgelse! Det var sjovt og dejligt at læse om hende fra en andens vinkel. Ikke mindst fordi det var fra vores dygtige dyrlæges vinkel.

Artiklen kan du læse HER, og hvis du er interesseret i at læse om Center Dyrekliniks fantastiske hvalpekursus, kan du læse mere HER.

VUF!

Shar Pei-guldkorn #1 og #2

2011-11-05T19:13:00.001+01:00

Da vi havde fået vores lille Shar Pei-hvalp, Holly, gik det hurtigt op for os, at vi ikke bare lige kunne komme anstigende alle mulige steder med sådan en dejlig, lille, foldet hundehvalp… I hvert fald ikke ubemærket!

Mange sjove kommentarer fyger gennem luften, hvor hun kommer, og vi får os en masse sjove grin over, hvad folk dog får lukket ud… Noget af det er overhovedet ikke gennemtænkt, men ryger bare direkte ud af munden uden lige at nå op forbi hjernen først…

Eksempelvis mødte vi en voksen dame for nylig, som faldt i svime over Holly, og gerne ville prøve at røre hende. Og selvfølgelig måtte hun det! Mens hun aede hen over alle de bløde folder på Holly’s ryg, sagde hun disse “vise” ord:

“Neje, hvor er den bare sød!

Er det ikke sådan én med helt vildt mange folder ???”

…”Hmnnn… Tjoe”… fik jeg vist svaret, mens jeg bed mig selv i læben for ikke at komme til at smile for højt… For hvad skulle jeg egentlig sige? Jeg ville jo ikke være bekendt at komme med den småbarnlige sætning “Hvordan synes du egentlig lige selv, det føles?” Men den lå godtnok lige på tungespidsen, må jeg indrømme. Vi var et par stykker, der fik dagens billige grin, da vi gik videre ;o)

-------------------------------------Nu i eftermiddags, hørte jeg endnu et sjovt guldkorn:

Jeg stod og talte sammen med to søde piger i trediverne. De syntes, Holly var sød, så den ene satte sig ned og aede hende:

“Neje, hvor er den blød! Den har bare mange deller!”

-Hvortil veninden stolt og storgrinende sagde:

“Ha! Dét har jeg da bare også!”

Go’ week-end!

Frihæklede luffer – tror jeg nok…

2011-11-01T17:46:00.001+01:00

En køretur til Legoland… Hvad kunne jeg nu finde på? Halvanden times kørsel som co-driver åbner jo visse muligheder.

På skødet havde jeg min lille rejsekasse med hæklenåle, saks, synåle og uldgarn i (næsten) alle regnbuens farver; alle de skønne rester fra Maja’s og Malthe’s barnevognstæpper, og lidt andre nuancer også. Jeg har en masse garn tilbage fra tæpperne, og jeg bliver aldrig rigtig træt af at se dem sammen. Oppe i hovedet havde jeg et par halve idé’er, men ingen færdige.

En af idé’erne gik på at starte på et par nye luffer. De skønne “moskus-maske-luffer”, som jeg hæklede sidste vinter, blev desværre slidt igennem flere steder efter bare et par måneder(-s bilkørsel !). Jeg havde egentlig troet, at moskusuld var urtolig slidstærkt – men det var det så altså ikke!

Idé’en med lufferne var ikke helt på plads, da jeg gik i gang! Jeg startede med en turkis farve og et par omgange med lidt hulmønster og et lille hak i kanten. Derefter hæklede jeg et tilsvarende stykke i pink, mens jeg endnu kunne huske, hvor mange masker jeg havde startet op med, og hvordan de sådan cirka var fordelt.

Efterhånden fandt jeg ud af, at lufferne ikke skulle være 100 % ens, men bare danne et par! Den ene skal hækles i tøsefarver og den anden i drengefarver - tror jeg nok! Første indskydelse bød på noget med en masse striber i forskellige tykkelser. Måske skulle der “lånes” en enkelt kontrastfarve fra den anden luffe hist og her til at bryde nuancerne det lidt?

Det vides endnu ikke helt, hvad jeg finder på, men indtil videre, er jeg i hvert fald gået i gang med at flette lidt rødt ind i den pink farve på den ene luffe. Det bliver et rigtig frihæklings-luffe-projekt!

…- Og jeg er vild med det!

En god feriemorgen

2011-10-21T11:03:00.001+02:00

Hos mig ser en dejlig efterårsferie-morgen således ud:

Morgen-gåtur med Holly, der lokker mig afsted, selv om jeg er kommet ud i havetræsko og regnede med, at hun bare lige skulle tisse af…
Morgenkaffe med kolde kinder efter den friske tur.
Et par kapitler i “Frøken Smillas fornemmelse for sne”. Uh, hvor er den altså spændende! Det er mange år siden jeg læste den sidst, så detaljerne var forsvundet hen i tågerne.
Arme riddere med kanelsukker til dem i familien, der ikke sover hos venner eller er på arbejde. Det vil sige Tobias og mig ;o)
Varm hundehvalp på fødderne… Det er lykke!

Hvordan mon en hyggelig efterårsferie-morgen

ser ud hos dig?

Knaldfarver, der lyser op i mørket…

2011-10-09T19:07:00.001+02:00

Weekenden giver luft i programmet til at nå lidt mere, tage den med ro. Hækletid i sofaen med et fuldstændig skørt og unødvendigt, lille projekt.

Hyggeligt !

Unødvendigt, men ikke uden værdi, for da jeg var færdig, havde jeg pludselig en glad farveklat, der lyste op først på lampen ved sofaen, og senere på ledningen til lampen i køkkenet.

Finurlig og lige til at blive glad i låget af at se på. Det er sikkert godt til humøret her på sådan en mørk regnvejrsdag.

Idé’en kom oprindeligt fra Ravelry, hvor jeg faldt over nogle sjove

"Antenna-yarn-bombs".

Jeg hæklede 60 luftmasker med hæklenål nr. 4 og skiftede derefter til nr. 3.

Så hæklede jeg 2 stangmasker. i 4. maske fra nålen, og fortsatte med 3 stangmasker i hver luftmaske resten af vejen…

Sådan…

Hæklet ratbetræk...

2011-09-24T19:35:00.001+02:00

SÅ har jeg set det med… Hvordan har jeg da kunnet leve uden? Det er mere specielt, end det er kønt!

Et hæklet ratbetræk må toppe på listen over af hæklede ting, som er absolut mærkeligt, at bruge krudt på at hækle… Og lige præcis derfor, kan det nok også være sjovt…

Det bliver nu ikke at finde i min bil, men skulle du have fået lyst til at hækle sådan en ulden sag til din svigermor i julegave (du her lige præcis 3 måneder fra i dag!), så kan du finde en gratis hækleopskrift på Ravelry. Det er en gratis side for alle, der kan lide at strikke eller hækle.

Der kan du også finde mange andre sjove, uundværlige, fine, grimme, fantastiske eller skøre ting. Det er i det hele taget et utroligt spændende sted på nettet, hvis man altså interesserer sig for garn generelt…

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan det kan være, at jeg først har fået øje på Ravelry nu.

Måske skulle du også prøve at kigge derind ?!

Lidt blomsterhæklerier til håret

2011-09-19T19:14:00.001+02:00

Jeg er som bekendt forfalden til at hækle hårdimser-, dutter- og elastikker… Men jeg kan jo simpelthen ikke nå at slide dem allesammen op selv… Så nu er der atter lagt en blomst på Amio, hvor den kan købes ligesom alle de andre.

Nogen må jo stå og mangle en blomst til håret eller til at forære til en sød pige eller veninde…

Denne her kom til at hedde "ROSA MED GRØNT".

Dejligt, når det blomstrer på trods af årstiden, ikk’?!

I LOVE…

2011-09-18T08:53:00.001+02:00

…MY DOG! I går var jeg og alle mine drenge på strøgtur i Århus. Holly var naturligvis med i snor og fik sig en ordentlig en på opleveren. Hæklerierne lå i bunden af bilen i P-huset og ventede på, at vi kørte videre. Hæklehjernen var midlertidigt sat på stand-by, og vi slendrede hyggeligt afsted.

Drengene ville ind i TIGER-butikken, så Holly og jeg stillede os udenfor og ventede, mens jeg lige snuppede et stjålent blik ind i butikken. Da jeg kiggede ned, fik jeg øje på Holly, der sad og tissede på måtten ind til butikken!

Arghh… Jeg fik travlt med at finde ud af, hvordan sådan en situation lige skulle tackles… Jeg beklagede meget og fik af den forfjamskede ekspedient noget indpakningspapir (!) at tørre op med… Han var heller ikke var forberedt på situationen, men tog det nu pænt - og det gjorde vi andre også… Ikke mindst Holly!

Jeg synes selv, jeg er forberedt på det meste; jeg har en pose til at hænge synligt på snoren bare af hensyn til andre, så de kan SE, at jeg har tænkt mig at rydde op efter min hund, hvis nu… men måske skal jeg for eftertiden også have en køkkenrulle til at hænge efter mig…

Nå, nok om Holly i denne omgang…

I vinduet hos “United colours of Bennetton” så jeg lige noget spændende… Sørme, om ikke de har haft de søde ekspedienter i gang med hæklenål og en helt masse stangmasker?! Jeg snuppede lige et inspirationsbillede af deres fine udstillinsskilt. Måske skulle der have stået “I LOVE CROCHET” ?!

Kunne man mon ikke bruge idé’en til et eller andet spændende? Man kan jo skære en hvilken som helst form ud i f.eks. bølgepap, som her, og så beklæde den med hæklerier… Hæklehjernen begyndte at røre på sig igen…

God hæklefornøjelse!

Lokale meningsmålinger…

2011-09-12T07:12:00.001+02:00

Herhjemme har vi teenagedrenge, som har det til fælles med andre teenagere, at de af og til ville ønske, at de kunne slippe af med de der forfærdelige forældre, der nu engang mener at de ved bedst og absolut vil råde og regere som om de var valgt til det…

Jeg har netop hæklet mit nye armbånd færdigt. Det har været parat inde i hovedet længe. Det skulle passe til min hunde T-shirt, som er hvid med blå hunde og et par røde hunde ind imellem. Da jeg lagde sidste hånd på arbejdet gik det op for mig, at det jo nærmest var et valg-armbånd med rød og blå fløj, jeg sad med, og pludselig tog tankerne fart…

Hvis der nu var udskrevet valg herhjemme hos os, mon så vi ville blive genvalgt som mor og far? Og hvem ville vi egentlig være oppe imod? Måske skulle vi få lavet en lokal meningsmåling og se, hvor højt, vi ville nå… Hvor meget skal man love, når valgkampen er på sit højeste? –Og hvor godt kan vi mon sælge os selv? Når nu ikke vi ved, hvem vi er oppe imod, hvilke kvaliteter skal vi så fremhæve?

Jeg har netop taget mig selv i at tænke, om vi mon har nogle store stykker pap til at ligge ude i traileren, så vi kunne få lavet os et par effektive valgplakater inden på torsdag…

Mon vi ender ud med den gode gamle M/F-regering, der indtil videre har regeret herhjemme i lidt over 16 år?

Spændende med det valg…

Endelig morgenhækling igen…

2011-09-11T08:47:00.001+02:00

SÅ er jeg på banen igen! Klar til en lidt overskyet morgen. Jeg sætter bare lidt kulør på med den nye hårelastik, jeg lige har gjort færdig. Om ikke andet, så passer den til min orange Ikea-paraply. Så pyt med, om det drypper…

Både hunden og drengen snorker, men nu skal det snart have en ende! Vi skal afsted til DM i trialcykling i "Lille Norge" i Øby, øst for Viborg. Har du lyst til at få dig en hyggelig oplevelse sammen med familien, er det oplagt at tage dertil. Læs mere HER.

Hav en god søndag,

hvad end du finder på !

Kom nu i gang med den hæklenål !

2011-09-11T00:58:00.001+02:00

“Ja LisBeth. Der altså nogle herude i blogland, der savner din hækling, så det ville da være dejligt, hvis du tog dig sammen ;-)"

…Sådan skrev Fru Ekelund til mig i en kommentar på hendes blog i går… Og SÅ kan det jo nok være, at jeg fik lidt at tænke over! Jeg blev glad for det kærlige “spark bagi”, og fik taget mig sammen…

Ikke i aftes, for der faldt jeg i søvn…

Og heller ikke lige nu, i aften, for der faldt jeg også i søvn…

Men da jeg så vågnede op igen, lidt senere, så…

Desværre må jeg tilstå, at kvaliteten af dette lille frihæklingsprojekt lader noget tilbage at ønske! Beklager den forringede kvalitet, men det var altså, hvad jeg kunne drive det til i ~~aften~~ nat! Lidt ude af træning, og lidt i søvnunderskud… Men nu er det hermed bevist, at jeg har fået taget hul på hæklerierne igen!

Tak for sparket, søde Rikke!

På svampe-hyggetur…

2011-09-09T17:54:00.001+02:00

Lyset var fantastisk, Holly var parat, svampene var imponerende smukke – og der var ganske mange. Kæresten havde hældt kaffen på termokanden, tæppet var lagt i tasken og solens stråler på de skovede træstammer lokkede. Vi samlede tragtkantareller i massevis, som vi måtte transportere i en (ren!) pølsepose, som til sidst så ud som om vi havde ryddet op efter en Sankt Bernhardshund…

Jeg kan varmt anbefale en

efterårstur i det skønne solskin!

(Husk evt. en romantisk kurv …)

Dagens gode gerning

2011-09-03T09:23:00.001+02:00

“HOLD KÆFT, HVOR ER JEG GOD…

HOLD KÆFT, HVOR ER JEG GOD!”…

… råbte jeg ud over haven i aftes, da jeg rejste mig op og strakte armene i vejret!

Jeg havde taget mig sammen og kravlet hele indkørslen rundt på alle fire med håndkultivator, kost, skumunderlag til knæene og en papkasse til ukrudt. En fredag aften med knaldende hovedpine… Jeg ved ikke lige, hvor overskudet kom fra, men det føltes virkelig godt at trodse hovedpinen og få gjort “Dagens gode gerning” i stedet for bare at miste resten af dagen inde i sofaen! Hovedpinen ville jo være der uanset hvad, og den friske luft, roen og fordybelsen gjorde godt...

Det eneste, der egentlig kunne forstyrre mig var Holly, der ind imellem så sit snit til lige at hapse min lille håndkost og løbe triumferende afsted med den med hovedet højt løftet. Der er jo endnu ikke så langt fra hendes mund og ned til jorden, og sådan en kost er vel omkring en 25 – 30 cm. lang!

I dag har jeg planer om endnu et “Dagens gode gerning”-projekt. Planen inbefatter noget med familien, Dansk Cyklistforbund og en familiecykeltur i Viborg. Vi var med sidste år, og det var virkelig hyggeligt!

Det er blevet til alt for mange kilometer i bil og alt for få på cykel denne sommer… Så nu skal der cykles lidt i dag…

Har du et “Dagens gode gerning” – projekt???

På barsel…

2011-08-21T21:01:00.001+02:00

Jeg er (vist) gået på orlov fra bloggen… Nærmere bestemt “virtuel barselsorlov på ubestemt tid for hundehvalpes nybagte menneske-forældre ”!

Jeg vil ikke sige, at mit liv har taget en hel kolbøtte. Det er ikke ligesom dengang, jeg blev mor, meeen tiden er for en tid blevet fyldt godt og grundigt ud med noget andet end hæklerier og blog-skriblerier ...De dér stunder, hvor jeg indtil for nylig kunne nappede mig en lille pause i dagens program, (og sidde og surfe på nettet og skrive på bloggen), de er for en stund skiftet ud med:

-At få Holly til at tisse af ude i haven efter en god nats søvn. (Eller midt i en…)

-At være på hvalpekursus.

-At gå ture med Holly og møde en masse søde mennesker, der gerne vil nussse og ae hende.

-At finde ud af, hvordan hunde af forskellig størrelse og forskellig alder bedst mødes, så det bliver et ligeværdigt møde .

-At læse om hundepsykologi. (Anders Hallgren er genial!)

-At nyde Holly’s dejlige samvær både inde, ude, på gåtur og på biltur.

-At nyde synet af, når hun møder alverdens nye ting for første gang. Det er virkelig sjovt at se! Desværre har jeg ikke et billede af første gang hun oplevede en bil, der kom kørende i høj fartude på vejen , men jeg kan stadig se for mig, hvordan hun kastede sig sidelæns ind i hækken!

Til gengæld har jeg her et billede, som jeg snuppede af hende, da hun så sit eget spejlbillede i en butiksrude. Hvis du ser godt efter, kan du se, at den anden hund ser ud til at være venligt stemt… Heldigt!

…Og tiden bliver brugt på at finde noget, som Holly gerne må bruge hendes små, kløende mælketænder på!

-Så næste gang du undrer dig over, at der går lidt længe mellem indlæggene om frihækling her på bloggen, så tænk på, at det godt kan være svært at koncentrere sig om at hækle, mens man har en hundesnor i den ene hånd og en godbid i den anden!

Hav en fornøjelig søndag aften!

Friday is my HOLLY-day!

2011-08-04T23:36:00.001+02:00

De sidste billeder, fra min ferie i Prag, er billeder med “H” for Holly…

Tankerne kredsede om hende – og tiden skulle bruges kreativt…

Her er de collager, jeg fik lavet… Og i morgen flytter Holly ind…

… for Holly!

HEEELT ned i gear!

2011-08-03T18:31:00.001+02:00

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at gå hen ad en strand uden at gå fuldstændig på vågeblus indvendig! Øjnene scanner mosaikken af sten foran mig, mens alt omkring mig fortaber sig i en tåge af meditativ fordybelse… Lyde, bekymringer, krav… Psst! Der er sten, der bare MÅ med hjem – koste, hvad det koste vil! Og der er sten, der bare MÅ stables i høje tårne – nogle sten er bedre til det end andre…

Jeg kan desværre ikke selv tage æren for at have bygget de imponerende tårne, du kan se på billederne her. Jeg stod bare lige pludselig foran dem i aftes, da jeg var på en aftentur ved Jammerbugten. Tårnene stod bare dér og stod, og alle, der kom i nærheden af dem, gik i stå for en tid og måtte nyde synet af den sjove blanding af naturskabte, organiske former og menneskeskabt præcisionsarbejde…! Jeg var ingen undtagelse :o)

Med et smil om læben, trissede jeg bagefter dem, som jeg egentlig var ude at gå tur sammen med. De var allerede langt oppe i klitterne. Det er ikke alle, der har hang til sten…

Hunde i Prag – del 3

2011-07-30T09:35:00.001+02:00

Kan du lide hunde? Ellers skal du skynde dig at zappe videre lige nu! For her handler det særlig meget om hunde for tiden – og dette indlæg bliver ingen undtagelse!

Som jeg fortalte tidligere, havde jeg både øjne og kamera indstillet til at finde hunde i gadebilledet, da jeg var på sommerferie i Prag! Det var lidt sjovt at se Prag fra en hunds vinkel – kig med engang:

Uanset, hvor jeg gik, fangede mit blik de mange hunde, der gik pænt i snor, gik uden snor eller måske gik i dobbeltsnor med sin bedste hundeven. Andre hunde stod pænt og ventede udenfor den butik, hvor deres menneske arbejdede eller gik hjemmevant rundt i de smalle gader med mennesket 50 meter bagude… Byen er fuld af lygtepæle, pullerter, portåbninger og vægge, der gemmer på mange spændende informationer, som vi mennesker ikke forstår os på, og som vi derfor anser for at være ganske kedelige og uinteressante. For hunde må det være som at passere en storskærm, hvor man lige netop kan nå at orientere sig på sin vej, før man bliver trukket med videre; mennesker fatter så lidt…På Karlsbroen gik modige hunde og fandt den sikreste vej gennem mængden af de mange menneskeben, der passerede i alle retninger. Nogle hunde havde deres liv der og gik pænt og tiltrak sig folks opmærksomhed, mens deres menneske optrådte, solgte souvenirs eller tegnede karikaturtegninger. Rundt om i Prag fandt jeg også en anderledes slags hunde: En broncehund holdt vagt ved én butik, mens en lodden kufferthund med håndtag i ryggen holdt vagt ved en anden. De blev klappet kærligt begge to, før vi slentrede videre gennem de mange hyggelige gader… Og dem var der HUND-redvis af…

Hunde i Prag – del 2

2011-07-25T18:35:00.001+02:00

På min tur rundt i Prag så jeg ikke kun de imødekommende og venlige hundeskilte, som jeg viste jer i min første del af fotoserien om “Hunde i Prag”. Her kommer min anden del – den handler om alt det, hunde og deres mennesker ikke må…

Her er medlemmer af Tjekkisk Kennel Klub

tilsyneladende ikke velsete!

Det tjekkiske postvæsen vil ikke have tissende hunde på besøg!

-Og det kan man vel egentlig ikke fortænke dem i…

Her må der på det bestemteste ikke komme

små, vimsende og glade hunde!

Her skal skottehunde altid huske sikkerhedsselen!

Her må hunde bare generelt ikke være!

-Om så de står så stille som en statue, så er svaret bare NEJ!

Her er der vist tale om racediskriminering;

Labrador Retrivere, Formel 1-hunde og lignende racer

er forment adgang!

Retrivere, der løber fra deres menneske, skal ikke tro,

at de kan få lov til at stå her og vente på dem!

Det er bare med at være opmærksom,

når man lufter hund i Skilteskoven…

“Holly-day”

2011-07-24T08:37:00.001+02:00

Den anden dag fik vi fornemt besøg: Vores lille Holly kom til Viborg sammen med alle sine brødre for at blive dyrlægetjekket, chippet og vaccineret. Det er nemlig så heldigt, at racens dygtigste dyrlæge - ja landets eneste racespecialist er vores egen dyrlæge gennem mere end 20 år! Helt fantastisk og pudsigt! Så jeg skulle naturligvis med og følge Hollys første tur på dyrlægens bord! Hun klarede det fint, men var ikke helt tilfreds med situationen; dyrlægen forsøgte ellers at bestikke hende med et par godbidder, men det passede ikke lige Holly, så hun spyttede dem bare ud igen…Bagefter kom alle hvalpene med hjem til os og fik et længe ventet måltid, en masse klap, beundring, leg og nusseri af både vores børn og et par stykker mere… Det var rigtig dejligt og virkelig en god oplevelse for både børn og hvalpe.

…Men åh, hvor blev de altså trætte efter et stykke tid, og pludselig lå de alle 5 (eller er der 6?) draperet ud over ganggulvet.

Allerdejligst af alle var nu hende her, som bare slet ikke vidste,

at det var hendes kommende hjem, de var på besøg i…

Der er under to uger til hun skal bo her!

Hunde i Prag – del 1

2011-07-21T10:59:00.001+02:00

På min ferie i Prag, var jeg på jagt efter billeder til forskellige temaer. Et af de virkelig hotte temaer var hunde, fordi mit hovede i døgndrift er hjemsøgt af tanker om disse dejlige, firbenede skabninger.

Der går ikke så længe nu, før vores lille Holly indtager hjemmet, og imens jeg går og venter på familieforøgelsen i august, må jeg jo få afløb for alle mine hundetanker på en eller anden måde. F.eks. bestemte jeg mig for at have fokus på hunde og alt omkring deres liv og færden, mens jeg opholdt mig i Prag. Det kommer der flere fotoserier om. Her er den første – den handler om alt det, hunde og deres mennesker gerne må i Prag…

Her må selv tegneseriefigurer lufte deres hunde!

Metrohunde skal have mundkurv på og sidde pænt på arm, når de kører på de rullende trapper!

Her kan hundens bedste ven se sig lidt omkring, mens hunden selv får sig en lille tår over tørsten.

Hold din hund i kort line og stå HELT stille!

Hold din hund i kort line og lig HELT stille på asfalten!

Hunde er velkomne til at ligge HELT fladt på asfalten

-uden line på!

Pæle påsat papirs-pølseposer…

Prutter pragske pekingesere på Prags pæne parkplæner, putter pertentlige, pragske personer problematiske pølser praktisk på plads!

LEGO-hunde er velkomne til

at løbe frit omkring i parken!

LEGO-hunde må gå i snor

her i parken!

Hundebar under bordet på en restaurant.

Hunde-pitstop på sidste stejle og afgørende etape op til borgen Karlstejn.

“Your thirsty dog can drink here!”

Prags politi er MEGET hundevenlige! De parkerer på byens torve i varevogne, hvorfra de servicerer og hjælper alle, der måtte ønske det… -Og også deres tørstige venner!

Det kan man da kalde hunde-service!

Står tiden stille i Prag ?

2011-07-20T09:10:00.001+02:00

Tiden stod i hvert fald stille herinde på bloggen i en hel sommerferie… Og det føltes også som om den stod stille i Prag, hvor jeg tog til, men en af de billedcollager, jeg gik og samlede ind til med mit kamera viser, at klokken slår og tiden går. Sommerferie eller ej!

Funktionelle ure fra metro- og tramstationer. Smukke ure fra kirketårne og endnu et smukt ur, der viser tiden til alle verdenshjørner og bare står der og pynter midt i gadebilledet. Et ur, der danner et naturligt centrum i et gadekryds, hvor mange mennesker har fornøjelse af at kunne følge tiden mens de er på vej. Alle sammen ure, der er en del af det helhedsindtryk, jeg fik med mig fra Prag denne gang.

Jeg elsker at gå og finde billeder til årets fototemaer, imens vi går omkring i de små, “turistede” gader og gyder. -Og i de kedelige gader med trafik, kedelige butikker, almindeligt liv uden særlig mange turister. I de fantastiske parker, foran kirkerne og på broerne. Der kommer billedtemaer her på bloggen inden så længe. Alle sammen fra årets sommerferie i Prag set gennem forskellige “linser”…

Jeg har tabt mit hjerte til Prag for rigtig mange år siden,

og jeg vender tilbage igen og igen…

Prøvebillede-hækleri…

2011-06-30T20:30:00.001+02:00

Jeg har hæklet en nøglesnor til en kollega, som manglede et sted til sine nøgler, når hun købte ind. Jeg måtte selv bestemme farverne - bare de var friske!

Og det blev de så! Jeg havde hurtigt idé’en, og efterhånden som det gik fremad, kom jeg til at tænke på det prøvebillede, der tit var på fjernsynsskærmen, da jeg var barn. Det blev vist, når der ikke var flere udsendelser på TV… Kan du huske det? Prøvebilledet så cirka sådan her ud:

Vidste du i øvrigt, at det blev designet af en dansker ved navn Finn Hendil i 1966? -Og at det i dag bruges i næsten uændret form over hele verden? Virkelig fascinerende!

Hvis du har lyst til at læse en lille bitte smule mere om min barndoms prøvebillede - der med røde, blå og grønne blinkende, mikroskopiske felter kunne skabe de smalle, sort-hvide, lodrette striber på prøvebilledet - så prøv engang at kigge med HER.

Jeg kan huske fascinationen af at sidde med næsen trykket HELT flad mod skærmen og iagttage felterne, som skiftede lysstyrke i forhold til hinanden og derved kunne frembringe ALLE regnbuens farver… Det var bare så vildt, og det kildede, når den statiske elektricitet fik mit hår til at klistre sig fast på skærmen. Behøver jeg fortælle, at min fascination af fjernsyn, radioer og andre elektroninske dimser - både udvendig OG indvendig – blev støttet af min far, der var radiomekaniker i flyvevåbnet???

Nå, det var langt, jeg kom omkring på grund af en stump nøglesnor, men se lige HER, hvad hvad det en google-søgning påordet “prøvebillede” afslører: Prøvebilledet har givet inspiration til ure, tæpper, dørmåtter, puder og kunstværker…

Farvespillet er fascinerende – og på et ubevidst plan, var jeg vist også kommet til at trække lidt på det gammelkendte mix af knaldfarver sat sammen med sorte og hvide striber i forskellige bredder.

Jeg synes selv, at resultatet blev godt… Måske man skulle lade sig inspirere af en bestemt farveskala ind imellem, og se, om idé’en holder, når den bliver overført til garn…

HOV… Det HAR jeg jo faktisk allerede prøvet, da jeg farvede og hæklede først Malthe's og senere Maja's barnevognstæppe.

Værs’go… Snup idé’en!

Jeg er gået i hundene!

2011-06-27T06:36:00.001+02:00

Tja, om jeg er gået i hundene, eller om jeg bare er nyforelsket, kan være svært at bedømme… Begge dele er med til at gøre, at man mister fodfæstet for en tid, og ind imellem lige får brug for hjælp til at se tingene fornuftigt an. Kan du selv huske, hvordan det føles at være rigtig nyforelsket? Tankerne vender konstant tilbage til den, man er forelsket i, og man kigger billeder af denne mest fantastiske skabning på Jorden igen og igen... Fornuften er vredet om til ukendelighed og alt er bare definitivt fantastisk!

Sådan føles det at have mødt hende her: Holly med den bløde pels, den kære mule, den lyserøde snude og de dejlige og kære kaldelyde. Sådan her så hun ud, da hun var 14 dage gammel – dvs. for en uge siden - og endnu ikke havde fået øjne.

Jeg tæller ned til lørdag… Så mødes vi igen!

Knald på!

2011-06-25T00:48:00.001+02:00

Her til aften havde hele familien fornøjelsen af at opleve Le Freak gi’ den gas på Hjultorvet i Viborg. Energien strømmede direkte ud over publikum, så det var lige til at blive glad i låget af! Sådan har vi oplevet dem før, men denne gang havde vores drenge på hhv. 10, 13 og 16 også rigtig meget fornøjelse af at opleve disse energibundter for fuld udblæsning.

Da vi gik derfra, summede ørene endnu og vi følte allesammen, at vi gik rundt og smilede og snakkede med hver vores rumhjelm på hovedet som en anden Tin Tin… Men det var det hele værd! Drengene var HELT oppe at køre over bandet, som er i stand til at piske en rigtig god feststemning op i løbet af meget kort tid. Som en af dem sagde (læs: råbte ud gennem sin rumhjelm):

“Det var så tydeligt, at de var vilde med deres arbejde!”

-Og det må jeg give ham ret i: Ingen, der hader deres arbejde, kan sætte så meget gang i en fest imens de er på job…

--------------------------------

Le Freak er bare ét af mange gode arrangementer i forbindelse med Hærvejsugen i Viborg. Du kan finde hele programmet HER.

Nu vil jeg putte mine slidte ører op på hovedpuden og ligge og falde i søvn til tonerne af et godt, gammelt hit, som Le Freak præsenterede i aften. Det summer nemlig stadig i mit hovede…

Godnat i Blogland !

Hængebryster…

2011-06-15T08:58:00.001+02:00

“Har du flere bryster til salg?”

…stod der i en chatbesked i bunden af min skærm i aftes. Det var Onkel Anne, der spurgte. Hun har købt et par før. De var til at sætte i håret.

- Og ja, det havde jeg da! Jeg havde et par liggende parat lige til at blive smidt i postkassen. Det har jeg som regel.

Anne skulle bruge brysterne til noget sjovt… Til at sende til en blogger, der vist havde et eller andet med bryster… Mon ikke vi kan se noget om det inde på hendes blog indenfor den nærmeste fremtid?!

Jeg viste hende et par bryster, som jeg hæklede til at binde på min søsters pusletaske engang. “Hængebryster” er de kommet til at hedde ;o) Dem faldt hun for! Du kan se dem HER.

Så nu er der et par bløde, uldne bryster på vej i postkassen med retning mod Onkel Anne. Måske skal de lige nuldres i form, når de kommer frem, men så er de til gengæld også så gode som nye igen!

Jeg glæder mig til at se, hvad det er, hun har gang i…

Hvis du er blevet nysgerrig efter, hvad det er med mig og mine “Bare Bryster” og “Hængebryster”, kan du læse nogle af de ældre indlæg HER.

"Bare Bryster" og “Hængebryster” hækler jeg for at bringe glæde og smil med ind i kampen mod brystkræft. ...Lige netop i Kræftens Bekæmpelse's ånd. Når jeg har solgt tre par, ryger pengene direkte til Kræftens Bekæmpelse, som et ydmygt ekstra tilskud til deres forskning indenfor brystkræft !

Prisen for alle bryster er 50,- kr. plus 10,- kr., hvis de skal sendes.

Lillebælts-hækleri

2011-06-12T07:49:00.001+02:00

Turen var lang – rigtig dejlig lang… Selskabet var hyggeligt og musikken god.

I bunden af bilen mellem mine fødder stod min lille kasse med garn og da vi nåede Lillebæltsbroen anden gang, var jeg i gang med at hækle et armbånd i en dejlig krads, grøn farve, der kunne lyse lidt op i det triste, grå regnvejr. Jeg fik hæklet et par forskellige armbånd på turen, men jeg er blevet helt pjattet med det grønne, som nu er kommet til at hedde “Lillebæltsarmbåndet”. Derfor er det det, I skal se…

Og hvordan får man nu lige stillet sig an, så det bliver muligt at se knappen også? Den er nøje udvalgt fra min lille bitte pose med særlige knapper, der skal bruges til noget godt. Og det blev så altså her!

Hav en fornøjelig, grøn pinsedag!

Lykken er…

2011-06-11T20:08:00.001+02:00

“Lykken er en lille, varm hundehvalp!”

…sagde min gamle læge engang til mig, da han så, at jeg havde taget et boligmagasin med ind i hans konsultation. Jeg var helt væk i nogle meget pæne (men for ham at se ret uinteressante og døde…)ting… Han mente, at han havde fundet de vises sten her i livet… Og ved du hvad? Det havde han faktisk også!

Jeg kan høre hans ord give genlyd gang på gang, for han havde jo fuldstændig ret! Jeg var bare på et lidt andet sted i livet, da min interesse faldt på indretning, og hans faldt på små, hjælpeløse hvalpe.

Nu er jeg endelig kommet dertil, hvor jeg har tid og overskud til at lade benene feje væk under mig! Nu bliver det snart virkelighed, og jeg glæder mig usigeligt til at dele livet med både børn og hund…

I aftes var vi på barselsvisit hos 6 små, dejlige, bløde vidundere og deres mor. De var 4 dage gamle og ikke til at stå for! Måske er det hende her, der skal bo hos os – og måske skal hun hedde Holly…

“1 – 2 – 3 – HYG!”

2011-06-09T23:44:00.001+02:00

Nøje, hvor skal alting godtnok gå hurtigt nogle gange! Også det hyggelige! Planlagt, klappet og parat: “1 – 2 – 3 – HYG!”

…Og det gjorde jeg så til blogtræffet her i Viborg i søndags! Lige præcist på Viborg’s nye café & madhus, “For enden af gaden” mellem kl. 12.00 og 14.50!

Det var super hyggeligt at sidde og snakke, grine, hækle, spise og udveksle blog-erfaringer med ikke mindre end 10 dejlige, åbne og meget “levende” blog-kvinder! Bare ærgerligt, at blive nødt til at bryde op som den første, fordi der skulle hygges videre et andet sted.

Godt, at jeg er forfærdelig god til at hygge mig; jeg kan sagtens klare det, også selv om tidsplanen er stram og så absolut skal holdes!

Sådan her så min kurv ud lige inden afgang hjemmefra. De aller vigtigste ting var pakket:

En værtinde-potteplante til Mette b, som havde sørget for bord til os og været hende, der trak i trådene.
En kasse med lidt forskellig uldgarn, hæklenåle osv.
Og så naturligvis min pung, så jeg kunne købe mig et dejligt måltid mad.

Det var ganske vist et lidt sammenpresset program, men det var “nydning” hele vejen igennem, og det eneste, jeg glemte var at tage billeder undervejs, så her får I lov at kigge lidt på en collage, jeg har sammensat af billeder lånt rundt omkring hos nogle af de mange dejlige bloggere:

Mette, Anne, Connie, Mejse, Rakel,

Karen, Margith, Natanja, Marianne og Mie!

Tak for en fantastisk dejlig dag!

Sommer ved Limfjorden

2011-06-05T10:39:00.001+02:00

Vi var inviteret til Salling i det dejlige sommervejr, og tog turen derop fra Viborg til Hvalpsund og med færgen over til Sundsøre. Bare for at få oplevelsen af sommerferie… For det er lige, hvad det er for mig! Jeg har sejlet på Limfjorden i rigtig mange sommerferier i min barndom - altså i sejlbåd, ikke færge…

Jeg elsker lyset over vandet og synet af bredderne, lystbådehavnene og livet på strandene. Bøjerne i vandet, arbejdet inde på molen og alle dem, der går og spiser is. Færgen, der lægger til og dønningerne efter bådene. Børnene, der går og samler krabber eller leger på legpladsen.

Solen skinnede hele dagen og var med til at give os den dejligste sommerdag, vi kunne tænke os…

Hurra for Limfjorden!

Fødselsdagsforberedelser i sofaen…

2011-06-03T11:26:00.001+02:00

Morgenen startede hyggeligt i sofaen sammen med Tobias, der krøb sammen under tæppet for at få varmen. Han havde taget sig et laaaaangt morgenbad i baljen, og var først stået op af badet, da vandet var blevet koldt…

Nå, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, så han blev “rullepølset” i tæppet og udstyret med controlleren til en Playstation med et sjovt spil. Så sad vi sammen der i sofaerne og hyggede os. Jeg fik drukket alt for meget kaffe og hæklet og syet et armbånd, der kan passe til min olivenfarvede bluse, som jeg vil tage på til 8-års hundefødselsdag senere i dag… Fint skal det være ;o)

Hav en rigtig dejlig dag

i Blogland og omegn……...

Hunde-makro-navne-perspektiv…

2011-06-01T22:24:00.001+02:00

Sådan ser det ud, når man kommer til at tage et makro-billede af en meget venlig og meget nysgerrig Shar Pei…

Vores projekt “Vi skal have hund” rykker lige så langsomt – og pusseløjerligt nok også lynhurtigt – meget tættere på. Lyder det lidt underligt? Det føles også lidt vildt! I løbet af 2 ½ uge er vores interesseområde skrumpet ind fra at hedde “Hund” til specifikt at hedde “Shar Pei-hvalp fra lige nøjagtig dén hanhund og dén tæve fra lige nøjagtig disse opdrættere”… Det er temmelig meget makroperspektiv, faktisk!!!

-Og vores søgen efter det helt rigtige navn til vores kommende 4-benede baby-vidunder har grebet om sig; mangen en Facebook-ven har givet sit besyv med, og det skorter ikke på underholdende forslag… I statuslinien skrev jeg dette for lidt over et døgn siden:

“Leder efter et godt hundenavn - ved endnu ikke, om vi skal have en han eller en tæve. Blot, at den bliver født om en 10 dages tid... Gode idé'er modtages med kyshånd!”

I flæng kommer her nogle af de opfinsomme hilsener:

HMMM -BØF?
Kald den "kom her" eller "nej" eller "hund".... Det kommer du til at sige en del alligevel...;-)
Treo, synes jeg er et morsomt navn...
Hvad med 'Atju' eller 'Victor Borge'. Det kunne jo også være 'Hr/Fru. Hansen' eller 'Volmer'. Hvis alt andet glipper, så brug det der står på stamtavlen ˚͜˚
Vores gravhund skulle hedde noget med D, så opdrætter var så imødekommende at kalde ham DelBonzoGaribaldi, se det er et navn der vil noget.
Fister....
Den skal naturligvis opkaldes efter kongen..... ELVIS. Vinder man så noget ???....
Da jeg fik kat for 2 år siden, kæmpede jeg en brav kamp for at den skulle hedde "Vovse". Børnene nedlagde harmdirrende veto, og vi endte med at enes om "Muffin". Hvad med at kalde den nye hund for "Misser"?
Herovre hedder alle hundene vist nok Messi - efter FC Barcalonas stjernefodboldspiller. Hvad med Pedro - efter en af de gode spillere?
Så foreslår jeg Bertram !
Jeg foreslår Barndog, man kan så stave det som man vil, men sammensat af barn og dog :)
Kino lyder lidt asiatisk? Eller måske Peanut, den er jo lille, gylden, lækker og uimodståelig når I får den hjem? -Begge kan bruges til både han og hun! Og har man først fået én, så får man lyst til mange flere! Griner... det kommer sikkert også til at passe!
....mere mht. Peanut, har nemlig lige spist en: Den ser grov ud og lidt rynken udenpå, men helt anderledes fin, glat og blød indeni!
Sådan en kan kun hedde Heidi... Ikke mange hunde hedder dette smukke navn..
Mit svar til tråden om Peanut: Peanut... Tja, tankevækkende! Men jeg kommer til at tænke på, at Shar Pei'erne var udrydningstruet engang i det gamle Kina, hvor der var hungersnød... De blev spist! Lidt ligesom peanuts, tror jeg...

Det her er altså virkelig sjovt!

-Så har du også en god idé,

så kom frisk og skriv en kommentar!!!

Hækle-blottet indlæg…

2011-05-31T17:11:00.001+02:00

Det har været fuldstændig med min velsignelse, at stuen hele eftermiddagen har været fyldt med lyde af sværd, økser, skjolde, buer, underlige skydevåben og dybe stemmer med begejstring og iver i.

Det er lettelsen over at være kommet flot igennem mundtlig eksamen i fysik og kemi i formiddags, der berettigede Rasmus m.fl. til at indtage de bedste pladser i stuen og rigtig “drenge-røve-den”!

De nyder at få lov til at slippe hjernen løs og bare holde læseferie med tryk på FERIE! Nu har alle vores samtaler i familien de sidste dage haft en eller anden relation til induktion, kernekraft, magnetisme, Ohms lov, atomospaltning, det periodiske system – eller hundenavne ;o)

Resten af dagen i dag må han bruge på lige, hvad han vil – og så er der traditionen tro pandekager til dessert i aften!

Tænker hundetanker…

2011-05-28T08:40:00.001+02:00

Der er mange oplevelser fra min barndom, som jeg har lyst til, at give mine drenge mulighed for også at opleve. En af tingene er det, at have en ven, der altid er loyal og altid har tid og lyst til at være der, når man har brug for det. Sådan en ven havde jeg selv som barn! Han hed Ciccero og var vores Sankt Bernhardshund. Han fik rigtig mange hemmeligheder at vide, når jeg lå op ad ham ude i haven… Og han sladrede ALDRIG! Hvis min scanner lige gad virke, ville jeg have vist et billede af min kæmpestore ven, som jeg kan savne den dag i dag…

Nu er vores tre drenge blevet så store, at vi synes, det er på tide at give dem et nyt familiemedlem, som kan blive DERES bedste ven. Teenageårene er fantastiske til sådanne venskaber, for der er så mange tanker og hemmeligheder, og så meget, som de voksne ikke fatter en døjt af! -Men det gør en hund!

Snakken har gået længe herhjemme, faktisk så længe at det har været med risiko for aldrig at blive til noget, fordi vi vil være 100 % sikre på alting før vi tager det endelige skridt…

Nu har vi så taget det allerførste skridt med besøg på en dejlig hundekennel med den hunderace, som vi er faldet pladask for, nemlig Shar Pei’en.

Her er et par billeder fra vores 3½ time lange besøg, som føltes som om det havde varet i en enkelt time… Tiden smuttede simpelthen fra os i det gode selskab uden vi opdagede det. Vi blev taget med storm af alle disse kærlige, opsøgende, interesserede hunde, som bød os velkommen i deres hjem.

De havde et fantastisk sind og var lette for både drengene og os voksne at komme ind på livet af. Faktisk foregik det med modsat fortegn, for hundene nød at få gæster og VILLE os!

Først, da alle havde hilst på og hygget sig i et godt stykke tid, faldt de omkuld på gulvet. Her er to af de fem, der var inde i stuen hos os til at starte med. Vi mødte 10 forskellige hunde før vi vendte næserne hjemad. Sikke en oplevelse!

Nu venter vi så på at Kennelens skønne hanhund, Elliot skal være far engang her i løbet af sommeren… For det er nemlig lige netop hans temperament og sind, vi er på udkig efter. Det er værd at vente på!

Indtil da bliver der læst om hundeadfærd, snakket om navne og hundetræning, og det er ikke sikkert, at det er sidste gang, der kommer noget på bloggen her om Shar Pei…

VUF!

Åben for bestillinger…

2011-05-24T18:04:00.001+02:00

Hvor jeg dog bare NYDER – altså sådan, rigtig nyder at være kommet forbi årets konfirmation… Faktisk er jeg kommet lidt i gang med hæklerierne igen… Og som så ofte før, er det de små hæklerier, jeg får kastet mig over.

De hæklerier, der lige passer med en længere køretur i bilen eller en aften i sofaen under tæppet…

Det er hårelastikkerne, hårspænderne, brocherne og bogmærkerne, jeg elsker at kaste mig over! Jeg er vild med at finde på. Jeg elsker at sidde og lege med materialerne og sammensætte knapper, spænder, elastikker og forskelligt garn på nye måder.

Lige nu er jeg faktisk i den usædvanlige situation, at jeg har tid og overskud til at tage imod ønsker på hårpynt. Det kan f.eks. foregå sådan, at du kommer med ønsker om form og farver, og så frihækler jeg noget ud fra det, vi sammen aftaler. Du kan evt. gå ind på min Amiobutik og kigge på nogle af de 33 forskellige, jeg har til salg derinde nu, eller de 42, som ganskevist er solgt, men som du stadig kan klikke dig ind på og rode rundt i. Det kan godt give nogle idé’er om, hvad du kan lide.

Nogle gange har jeg modtaget fotos af den pigekjole, der ønskes hårpynt til. Andre gange har jeg modtaget tegninger med pigers ønsker om farver.

Nu vil jeg i hvert fald i et stykke tid være åben for ønsker om / bestillinger på hårpynt… Jeg bliver simpelthen bare NØDT til at forbeholde mig retten til at bevare den endelige, kreative proces for mig selv, så det bliver ved med at trække i mig…

Send mig en mail, hvis du er interesseret. Priserne svarer til dem, du kan se på Amio – omkring 35 – 60 kr. - og du kan trække 10,- kr. fra, hvis det ikke skal sendes!

Jeg er parat til kreative udfordringer…

…_-bare sig til !

OBS: - sommerferie-fri

i HELE juli !

Store Badedag ?

2011-05-20T12:09:00.001+02:00

“Hvorfor har vi egentlig fri i morgen?”

-Ville en af mine børnehavebørn gerne have at vide i går, mens vi sad ved bordet til en af kammeraternes 4-års fødselsdag. Fødselarens mor lagde an til at forklare, så det passede til de 4-årigs forståelse af verden…

…Men hun nåede ikke ret meget længere end til at fortælle, at det var noget med en dag, der hed “Store bededag”. Så blev hun afbrudt af ham, der sad og ventede på svaret:

“Skal vi så allesammen i bad?”

-Udbrød han med forundring i stemmen…

Jeg gik efterfølgende og kom til at tænke på, hvor stort et badekar vi ville få brug for, hvis nu…

-Og hvor mange badeænder vi ville få brug for, hvis nu…

__________________________________________

Billederne af alle de glade og farvestrålende rubber-ducks har jeg taget i Venedig i sommers. Der er så mange små, sjove butiksruder…

-Jamen jeg elsker bare genbrug!

2011-05-15T23:01:00.001+02:00

I dag kørte vi som så ofte afsted til bagagerumsmarked i Silkeborg. Det er super hyggeligt! OGSÅ selv om der kom en lille byge en enkelt gang…

Folk, der aldrig har været til den slags markeder kan se på mig som om jeg var et stykke fjerkræ… De forstår simpelthen ikke, hvad det er, der driver mig!

Men det er faktisk meget enkelt! Nu, hvor jeg er kommet til at nævne fjerkræ, kan jeg jo fortsætte lidt i samme boldgade og sige, at det drejer sig om at få den dér fornemmelse af, at man har “skudt papegøjen”!

Sådan havde jeg det i dag! Jeg syntes, det var fantastisk, at komme hjem med et balancebrædt af lige nøjagtig dén slags, som jeg længe har været på udkig efter! Jeg har før haft lånt et af min veninde, men nu har jeg et selv. Hele familien kan nu frit balancere og styrke ankler og fodled for den nette sum af 10,- kr.!

Det var også fedt at kunne sige til Tobias, at han godt kunne lade sine gamle rulleskøjter stå og bare hoppe i de her. Kvaliteten var væsentlig bedre end hans gamle, og prisen for at kunne bytte dem ud var såmænd ikke mere end 40,- kr.!

…Og jeg kunne simpelthen ikke lade denne klatrehortensia stå! Den struttede af liv og nu kan den få lov til at vokse sig stor og flot i min have! Pris: 30,- kr….

-Og hos en sød og venlig dame, kunne jeg lige finde lidt godt polyestertråd i diverse farver til at supplere min beholdning af tråd i de tre skuffer i sybordet. Det er altid en god idé! Jeg fik også en lille æske med nåle med. I alt 5,- kr. Rørende billigt!

Kort og godt: - Jeg ELSKER bare genbrug !

Lavendel-weekend-hygge

2011-05-15T09:01:00.001+02:00

Weekenden skal bruges godt! Der skal slappes af, men alligevel også nåes et par projekter. Det kan godt kombineres!

Et af projekterne fik jeg klaret i aftes, hvor jeg fik taget mig sammen og fik gjort noget ved mine lavendelbede langs huset. Op til konfirmationen, lavede vi et ekstra bed på et par meter, som skulle fyldes op med lavendler, for at bedene skulle blive ens at se på. Jeg flyttede rundt på planterne og delte de største.

Det så knaldgodt ud på den store dag, men nu er det blevet tydeligt, at jeg åbenbart også var kommet til at nogle af planterne ihjel…

Så nu har jeg brugt en helt masse penge på at prøve at redde beddene lidt… De tre potter her kostede 180,- kr. og forslår jo som en skrædder et meget varmt sted… -Så da blomsterpigen i det lokale supermarked gav et godt tilbud, måtte det bare prøves: Hun havde en masse planter, som hun var brændt lidt inde med. De havde fået for meget næring og for lidt lys og så derfor underlige og ranglede ud. Til gengæld fik jeg 30 planter for 200,- kr. -Og så håber jeg bare, at de kommer til at se rigtig godt ud til næste år…

For lige nu ser det ærlig talt lidt underligt ud, men jeg har jo lov at håbe!

Det var så det, med alt det praktiske…

Tilbage var så alt det, der skulle gøre det rigtig hyggeligt – sådan “slappe af og nyde, at det er weekend-agtigt”…

Alt det u-praktiske…

-Så mens jeg gik og fedtede rundt med skovl, vandkande og grattede havehandsker, kunne jeg jo lige gå og hygge mig med lidt rester fra konfirmationen…Dåseøl og Merci-chokolade går godt sammen med havearbejde!

Og naturligvis, var der godt selskab imens…

Fortsat god weekend !

En god morgen med hul igennem…

2011-05-14T07:23:00.001+02:00

Jeg kom til at vågne et kvarter for tidligt i morges, og fik derfor tid til at snuppe endnu et kapitel i min bog – det var rigtig morgenhyggeligt!

Lige for tiden er jeg dykket ned i bogen “HALLO, ER DER HUL IGENNEM? –Dit barns hjerne 0-18 år” af Ann-Elisabeth Knudsen og Karin Svennevig Hyldig.

Den kan varmt anbefales, hvis man har børn og er bare en lille bitte smule interesseret i, hvorfor deres hjerner byder dem at reagere som de gør ;o)

Som pædagog og mor til tre drenge på ca. 11, 14 og 16 år, må jeg siges, at være topmotiveret læser!

Jeg nåede lige at blive færdig med at læse om vigtigheden af et sundt og nærende morgenmåltid - da drengene stod friske og veludhvilede ud af deres senge.

Det blev en rigtig god morgen med masser af god morgenmad og oplæsning af et par halve sider, som gav anledning til snak om, hvad drengene allerede godt vidste: Dagen skal bare altid starte med havregryn eller havregrød, groft brød, mælk og lidt nødder og frugt!

-Og sådan startede vores dag så…

Hav en rigtig god dag

– og husk lige morgenmaden!

Cykelslange-mobil-futteral…

2011-05-08T08:15:00.001+02:00

Hvis du læste indlægget “Køb bananer – SÅ kører det…” her på bloggen i fredags, så ved du også, at jeg trænger hårdt til en hjælpende hånd, når jeg skal trampe i pedalerne og have musik i øregangene på én og samme tid…

Jeg har brug for et futteral (sjovt og pusseløjerligt ord, ikk’?!), en holder, et etui, en sovepose…. Ét eller andet – kald det, hvad du vil…

Så i aftes fandt jeg min gamle, lappede cykelslange frem og gik i gang med at finde på… Jeg målte op, vendte og drejede mobilen og fandt ud af, hvad der egentlig var brug for. F.eks. skulle lyden jo gerne kunne komme både ud og ind – også, hvis jeg har glemt ørebøfferne hjemme på knagen i gangen…

Mobilen har højtaler både foroven og forneden, så de skulle jo stort set ikke dækkes til, ligesom stikket til hørebøfferne også gerne skulle være tilgængeligt.

Løsningen blev en tynd strop, som gik næsten hele vejen rundt. Den er syet fast forneden, går bagom og lukker med velcro foroven.

Cykelslangestykket dækker ca. 2/3 af mobilen, og det er syet fast på armeret pressenning, som har flere gode egenskaber: Det holder sammen på cykelslangestykket, det er gennemsigtigt, så jeg kan betjene mobilens medieknapper i venstre side, og det gør, så mobilen er let at glide ned i futteralet.

Bagpå syede jeg en del af en nøglestrop fast, så holderen nu kan klikkes fast om mit styr eller hvor jeg nu ellers kan få brug for at sætte den fast.

Der sad også en lille karabinhage fast i nøglesnoren. Den fik lov at følge med. Måske bliver den brugt til noget lige pludselig… Alt i alt en specialsyet løsning til mig og min musik!

Det er rigtig dejligt at arbejde med cykelslanger! Du skulle tage at prøve… Start med et lille kig hos Maria Kirkeby, som har en rigtig fin anvisning på, hvordan man kommer i gang.

Rigtig God fornøjelse !

Køb bananer… SÅ kører det!

2011-05-06T20:11:00.001+02:00

“Go’ week-end!” råber jeg…

Cyklen ud af skuret…

I med cykelnøglen…

På med hjelmen…

Frem med mobilen…

Ind i medieafspiller > Afspilningslister > Cykelmusik > Kim Larsen > Køb bananer…

Hov, ørebøfferne hænger derhjemme…

Nå, på med solbrillerne og op på cyklen…

Mobilen i hånden…

Og SÅ afsted!

Gruset på banestien knitrer under hjulene…

Pulsen kommer op – rytmen er god og giver et godt tråd i pedalerne…

Mobilen er i vejen, jeg flytter den til lommen…

Der kommer asfalt under hjulene. Cyklen ruller bedre…

Mobilen kommer op af lommen, da jeg kører forbi kirken. Der er begravelse og det virker pludselig forkert med knald på musikken…

Lyden af! Mobilen ned i lommen igen…

Så lige den stejle tunnel ved skolen…

Mobilen op og gang i bananerne igen…

Det går godt…

Lige et sving og et til…

Er snart hjemme…

SVUP !

Kim Larsen ligger og bræger ubehjælpelig på asfalten bag mig, mens mine nye bremseklodser hviner…

Jeg når lige tilbage efter min skrammede mobil før der kommer en bil…

Mobilen bliver i venstre hånd denne gang…

Kim og jeg kører videre!

Han synger…

Jeg tænker på, hvad jeg skal finde på at kreere til mobilen og Kim, så de kan hænge sikkert fast, når jeg cykler...

Jeg gider ikke have en mobiltaske, der hænger og dingler om halsen!

Det er bare NO-GO!

Jeg må have fundet på noget…

Det her går bare SLET ikke!

Go’ week-end !

Konfirmation med overraskelser…

2011-05-03T18:06:00.001+02:00

Det blev en forrygende konfirmationsfest for vores mellemste søn, Silas i søndags! Alt gik efter planen – eller rettere: Efter planerNE… For planer og overraskelser var der masser af!

Hemmeligheder foregik på kryds og tværs af familien, især i de sidste dage op til festdagen:

Visse telefonsamtaler foregik udenfor og rundt om i haven, hvor Silas’ ører ikke kunne følge med... Og de kan ellers høre mere end de fleste; magen til hørelse skal man lede længe efter!
Der blev printet, rullet og gemt sange og andre ting i de MEGET tidlige morgentimer, hvor ingen andre end sangskriveren selv havde fået øjne.
Visse skabe og mapper måtte ikke åbnes af hvemsomhelst.
Visse ting skulle man ikke spørge for meget ind til…
Visse ting på mine huskesedler blev skrevet i koder, så som “-Ringe til MAND…” og “-Hemmeligheder hentes”…

Min mand og jeg havde et par overraskelser i ærmet, som skulle prøves af for allerførste gang. Vi var spændte på, om de virkelig VAR så gode, som vi forestillede os, eller om de faldt til jorden med et brag, når vi skulle føre dem ud i livet. Heldigvis blev de rigtig godt modtaget og kan varmt anbefales:

Jeg har gennem årene skrevet alle drengenes “guldkorn” ned på små lapper papir og gemt dem. Jeg fandt Silas’ bedste frem og skrev dem rene på computeren med tydelig alder ved hver enkelt. Da de var printet ud, satte jeg dem fast under nogle af gæsternes tallerkener med lærertyggegummi, og på et passende tidspunkt, gjorde jeg opmærksom på min lille overraskelse. Gæsterne skiftedes til at rejse sig og læse op for os alle sammen, og Silas selv syntes, at det var “helt kanon”! Hold op, hvor der blev grinet!
Jeg havde sorteret billeder på computeren og oprettet en særlig mappe med alle mulige skøre, søde, sjove og finurlige billeder af Silas og også en del af alle vores tre dejlige drenge sammen. Det blev til 206 billeder i alt fra rigtig mange situationer gennem årene. Jeg lagde dem over på en memory-stick og satte et diasshow igang på vores fjernsyn da gæsterne var færdige med at spise. Det blev en stor succes og gav anledning til megen snak og grin.
________________________________________________

Endnu en overraskelse dukkede op i løbet af dagen:

Da Silas trådte ud af kirken, holdt denne smukke, gamle Porche og ventede på at trille ham hjem… Og dén overraskelse var ikke planlagt af os, men af Silas’ rige onkel fra ~~Amerika~~ Fyn!

Vejret var fantastisk smukt og haven sydede af liv. Børn og voksne legede sammen; der blev spillet fodbold, hoppet i svingtov, “hulahoppet” og hoppet på trampolin. Der blev også drukket kaffe og spist småkager og godter ved borde og bænke på gårdspladsen… Her set i hundeperspektiv ;O)

Alt i alt en helt

fantastisk og uforglemmelig konfirmation!

Påske-ægge-geocache-solskins-kaffe-tur

2011-04-25T13:19:00.001+02:00

Vejret var flot, “Mr. Garmin’s”* batterier var nye, drengene var hurtige og samarbejdet var perfekt…

Allerførst fyldte min mand og jeg vores drengenes tre pap-æg, og dernæst gemte vi dem i en hulning under nogle visne blade. Stedet lå på toppen af en gravhøj, få hundrede meter fra vores hus. Vi gemte stedets nøjagtige koordinater i Mr. Garmin og drog hjem til drengene, der havde snakket om påskeæg hele morgenen.

Kaffekanden blev fyldt, et tæppe blev pakket i rygsækken og drengene fik at vide, at hvis de ville have påskeæg, måtte de selv regne den ud…

Inden længe fandt de et “waypoint” - altså en markering, der var registreret i GPS’en - der hed “PÅSKEÆG”, og så gik det ellers i rask trav!

De havde hurtigt en idé om, hvor påskeæggene cirka måtte være, og de kendte en lille sti, som vi voksne slet ikke anede eksisterede!

Kompasrosen i Mr. Garmin drillede lidt, men drengene klarede udfordringen trods alt! Så inden længe, sad vi på den hyggelige gravhøj og nød vores drenge, vejret, kaffen og påskeæggene!

Vi blev enige om,

at en ny familietradition

var skabt!!!

*”Mr. Garmin” er navnet på min lækre GPS !

Læs evt. nærmere om, hvad geocaching er HER.

Morgen-hygge-hækle-hårspænde-projekt…

2011-04-21T09:48:00.001+02:00

Dagen er startet langsomt op med at færdiggøre dette lille hækleprojekt. Lige om lidt, vil jeg gå over og aflevere spændet til min nabo. Hæklerierne er syet fast på et af hendes egne hårspænder, som lige præcist passer rigtig godt i hendes hår. Jeg fik spændet med hjem i går sammen med tre små “knolde” garn, hun havde valgt ud i de farver, hun kunne lide.

-Og så var der ellers frit slag - det er altså hyggeligt!

Spændende, om hun kan lide resultatet…

Sikke mange, mange, mange anemoner!

2011-04-19T17:05:00.001+02:00

Den anden dag gik jeg tur i skoven med mine børnehavebørn. Vi fandt anemoner, der endnu ikke havde åbnet sig og vi gik og snakkede om, hvor smukke de er, når de er åbne og står og nikker med hovederne. “Jeg ville sådan ønske, at jeg havde sådan nogle fine anemoner hjemme i min have”, sagde jeg. Det ønske har jeg nemlig haft i mange år.

På et tidspunkt ønskede jeg dem faktisk så meget, at jeg forsøgte mig med at flytte en lille “dusk” anemoner med hjem og plante i min have. Jeg husker ikke lige nøjagtig, hvor jeg satte dem - kun at de ikke holdt til at blive flyttet…

______________________________

Vores have er temmelig stor! Faktisk så stor, at jeg sjældent kommer rundt i alle kroge… Nogle steder har vi “skovbund”, og buskene og træerne passer sig selv. Grene og blade dratter til jorden og rådner uden min indblanden…

Lige præcis sådan et sted kom jeg helt tilfældigvis gående om eftermiddagen, den samme dag, som jeg havde gået tur i skoven sammen med børnehavebørnene… Og se engang, hvad jeg fandt:

Et helt tæppe af de

allersmukkeste anemoner!

Det kan da godt være, at de ikke lige stod og struttede med det samme jeg havde plantet dem engang, men de må jo have fået godt fat senere…

Hav en fortsat fin forårsdag!

Amme-hjernens efterfølger…

2011-04-17T15:14:00.001+02:00

Hvis du kan nikke genkendende til fænomenet “amme-hjerne”, skal du bare vente og se: Det går over…

Det tager tid, men DET GÅR VIRKELIG OVER!

…Og pludselig en dag, har du fået det på SÅ god afstand, at fænomenet slet ikke bevæger sig rundt i din bevidsthed længere! Ungerne er blevet store, selvhjulpne og dygtige. Det tager ikke længere halvanden time fra man bestemmer sig for at tage i byen, til man rent faktisk SIDDER i bilen og har spændt sikkerhedsselerne...

Tingene glider og kører til sidst helt gnidningsløst i højeste gear; ingenting kommer på tværs længere – hjernen kan følge med igen!

____________________________

-Lige indtil du pludselig KNALDER ind i en ny og uforudset tilstand, som du aldrig før har hørt om… Hjernen er igen vredet om til en forblæst sommerhat, uden du på nogen måde har følt dig varslet forud.

“Konfirmations-hjernen” er et faktum, der ikke lader sig feje af vejen… Dette om-sig-gribende fænomen har sat min stakkels hjerne på overarbejde gennem længere tid og den producerer nu store mængder af stoffer, der skal gøre mig i stand til enten at kæmpe eller flygte… Det er meget virksomt, kan jeg fortælle! Jeg har…

…skrevet alenlange sedler - også om natten!
…følt en ubændig trang til at strege punkter ud på de lange, lange sedler, der bliver flyttet rundt og rundt i hele huset…
…følt, at døgnet er skrumpet ind til 12 timer, hvoraf familie, arbejde, rengøring, oprydning og madlavning snupper cirka de 17…
…siddet lalleglad og nynnet melodier, mens jeg trommede stavelser, der skulle markere de enkelte versefødder i en fantastisk konfirmationssang. Dette sker uafladeligt… Også på offentlige steder… (Og det kan i værste tilfælde stemple mig for evigt som “EN MEGET PINLIG MOR”, hvis “nogen” ser eller hører mig…)
…set mit hjem gennem “en gæsts øjne” – hvilket kan virke som en katalysator for både stress, dårligt humør, træthed og andre “ikke-energi-givende” tilstande… Her er det virkelig vigtigt at holde fokus på de ting, som jeg allerede HAR nået!
…indhentet “husmoder-kogekone-råd”, som jeg aldrig troede jeg skulle komme til at interessere mig for!
…lavet hemmelighedskræmmerier… Dét giver energi!!!
…gjort forårsrent, kantet græsplæner og klippet hæk i op til flere af mine haver… Og tro mig: Jeg har mere end een forhave! Det er sundt og giver energi, men det tager også tid!
…glemt, husket, kommet i tanke om… vigtige og mindre vigtige ting, som skal huskes, gøres og skrives ned eller op…

Om 14 dage er det forbi, og alt er forhåbentlig gået op i en højere enhed… Jeg kan igen vende tilbage til en lidt mere normal hjerneaktivitet, hvor der forhåbentlig bliver plads til at huske godt, tænke klart og være kreativ uden at falde i søvn…

Vores geocache: “The Jukebox”

2011-04-15T18:00:00.001+02:00

Sådan en dejlig forårsdag, hvor hele familien er tidligt hjemme, tager vi nogle gange på tur ud i det blå. Vi tager GPS’en med og går på skattejagt – det kaldes geocaching og kan være stærkt vanedannende! Ordet udtales “geokasjing” og handler om at beholdere (cacher) af forskellige størrelser ligger skjult i naturen på nøjagtigt angivne koordinater og venter på at blive fundet… Lige nu ligger der i alt 1.347.402 cacher over HELE verden!

Vi har fundet geocacher mange spændende steder både i udlandet og herhjemme i Danmark, og vi behøver faktisk slet ikke tage så langt væk hjemmefra, før vi støder på den nærmeste geocache… Nemlig vores egen:Vi har gemt den godt under en masse grene og den vandtætte boks er spraymalet, så den ikke tiltrækker sig for megen opmærksomhed. Hvis man har koordinaterne og en GPS, kan man let som ingenting finde frem til “The Jukebox”, hvor der er bytteting til både store og små:

Som navnet antyder, handler det om at bytte musik i denne cache… Nemlig CD’er, som man medbringer til formålet. Vi har også lagt lidt børnebytteting i cachen, så der også er lidt sjov for de børn, der måtte komme være med på skattejagt. Princippet er, at man medbringer bytteting og bytter én ting for en anden ting.

Er du blevet nysgerrig efter at læse mere om denne familie-natur-hygge-aktivitet, kan du følge dette link:

God jagt!

Engelske hækleforkortelser…

2011-04-10T09:04:00.001+02:00

Den anden dag fik jeg en mail fra Ullemia i Bergen, der ville høre, om ikke jeg ville hjælpe hende med at finde ud af de engelske hækleopskrifter. Hun skrev:

“En masse oppskrifter er på engelsk, og jeg er ikke helt fortrolig med forkortelsene som er brukt innen "chrochet". Norsk, dansk og svensk går fint, men engelsk altså... Har du et tips til meg om en slags ordliste for de forskjellige masketyper? En link....”

____________________

Og jo, jeg har et link til Garnstudios ordliste over norske/engelske strikke- og hækleudtryk, som kan bruges. Andre, som gerne vil oversætte mellem andre sprog, kan starte med at vælge deres eget sprog lige HER, og så følge fanebladet “Tips og Hjælp” -> “Drops Ordliste” og så vælge sig ind under de forskellige sprog ude i venstre side.

Selv, har jeg gennem flere år brugt en en lille lap papir med de forkortelser, som jeg bruger mest, når jeg “hækler på engelsk”.

Her får du en en liste, som måske kan bruges af andre end mig selv:

Engelsk	Dansk
s = stitch	m = maske
ch = chain	lm = luftmaske
sl st = slip stitch	km = kædemaske
sc = single crochet	fm = fastmaske
hdc = half double crochet	hstgm = halvstangmaske
dc = double crochet	stgm = stangmaske
dtr eller tr = double treble (crochet)	db-stgm = dobbelt stangmaske
space	mellemrum / hul
join	saml

Jeg håber, den kan hjælpe… Jeg var egentlig begyndt, at oversætte videre til norsk, men det er vist for usikkert… Print evt. listen ud og tilføj dit eget sprog ude i siden…

Rigtig god hækle-fornøjelse!

Sjusket på den pæne måde…

2011-04-07T22:14:00.001+02:00

Så er morgenkaffen serveret… På noget så u-nødvendigt som en “coffee-coaster” - hæklet lidt for sjov… Jeg faldt over opskriften den anden dag, og så gik der lidt sport i at bryde den engelske hækleopskrift og rette den til. Den skulle passe til min Clover hæklenål str. 3 og den garnrest, der bedst kunne bære, at der kom kaffepletter på…De blev meget søde, men ærligt talt, så var det altså bare lidt afstresning og hyggeligt tidsfordriv, der bragte dem frem… Og nu står jeg så med tre Coffee-coasters og tænker “Hvad skal jeg nu med dem? De ligger bare og flyder dér, hvor jeg “prøvekørte” dem sidst…”

Men nåe jo… Jeg har forresten prøvet det der med at spilde kaffe på den ene… Så nu ved jeg da, hvad de er gode til: Til at give mig selv lov til at være lidt sjusket, magelig og doven på én og samme tid. Nu behøver jeg ikke længere styrte afsted efter en serviet lige med det samme, jeg har spildt kaffe! Skønt at få mulighed for at være lidt sjusket uden at skilte helt vildt med det!

-Så nu kan jeg jo overveje, om jeg også skal i gang med at hækle et “coffe-carpet” som kan rulles ud på trappen… Så er jeg fri for at gå og tørre kaffepletter af trappetrinene, når morgenkaffen har været båret op til den af os, der har sovet længest…

Min opskrift blev omtrent à la dette her:

LisBethLys’ Coffee-coasters

(– meget frit efter “Pardon my chaos”)

Brug hæklenål str. 3.0.

1. omg.: 3 lm samles til en ring med en km og der hækles 8 fm deri. Saml omg. med en km.

2. omg.: Hækl 2 db-stgm i hver fm hele vejen rundt med 1 lm imellem alle db-stgm. 1. db-stgm erstattes af 3 lm, hvoraf den 3. tæller som den lm, der skal være før næste db-stgm. Saml omg. med en km.

3. omg.: Km i næste db-stgm, km i mellemrummet ml de to db-stgm. 2 lm, db-stgm i samme mellemrum, *1 lm, 2 db-stgm i næste mellemrum*. Gentag fra * til *. 1 lm, luk omg. Med 1 km i 3. begyndelses-lm. (Pas på, ikke at miste det mellemrum, du startede med at lave med km).

4. omg.: 1 lm, fm i næste db-stgm, 2 lm over lm-mellemrummet, der er mellem de to par db-stgm. * 1 fm i hver af de to db-stgm. 2 lm over det næste lm-mellemrum.* Gentag fra * til *. Saml omg. med en km.
(Så du laver fm i alle db-stgm og 2 lm som mellemrum!)

5. omg.: *1 lm. 3 db-stgm, 1 lm i samme mellemrum. Km ned imellem de 2 fm.* Gentag fra * til *. Saml omg. med en km.

Bare dryp og drik!

Dét er god hæklehumor!

2011-04-03T09:53:00.001+02:00

På min morgen-kaffedrikke-rundtur i “Bloglandia” kom jeg lige ind omkring bloggen Paisley Jade…

Her skriver Kristy Drake med en humor, der er smittende! Hun er virkelig et besøg værd, hvis man både er til hækling og god humor! I dette indlæg, hvor billedet er fra, skriver hun om “The perfect cure for mansickness!”

-Og der er også link til endnu en skøn hækleblog, hvor du kan finde opskriften på pillerne, hvis du skulle have brug for at hjælpe din dødsyge mand på benene igen!

God fornøjelse med læsningen!

PS. Det foregår på engelsk – også opskrifterne :o)

Hækling bringer energi og glæde…

2011-04-02T13:11:00.001+02:00

Den sidste uges hæklerier har bragt en række små dryp af “nydning” ind i min hverdag. Her er en lille billedserie… I søndags hælklede jeg et solskins-bogmærke til min søde veninde, Randi, inden jeg tog til hendes fødselsdag sammen med Mette b. Bogmærket skulle være en sol, fordi Randi altid lyser op, når jeg har brug for det… Det blev til kreativ fødselsdags-kaffeslabberads, og jeg havde fornøjelsen at hjælpe en helt grøn nybegynder-hækler, som fik hæklet denne solsikke. Hendes resultat var rigtig godt, og jeg var imponeret over, hvor meget, hun kunne nå at lære - godt klaret! Senere på ugen kom en kollega og fortalte mig, at dette hårspænde, som hun havde haft med hjemme og vise til sine piger var faldet i god jord… Faktisk var hendes ene datter blevet så glad for det, at hun havde sovet med det på om natten :o) Skønt at høre… Det blev jeg glad for!Sådan her så mit sofabord ud, da jeg vendte hjem fra arbejde den anden dag! Det så forfærdeligt ud, men det var alligevel rigtig dejligt; jeg fandt en lille plet til mit kaffekrus på sofabordet, og fortsatte lige præcist dér, hvor den hæklende /sovende opryderske var skredet fra det hele aftenen før…

Har dine kreative udfoldelser

bragt noget godt med sig i ugens løb?

Bytte bytte købmand…

2011-03-28T18:08:00.001+02:00

Den anden dag var jeg bare heldig! En af mine kolleger havde fire skønne tapetbøger med, som hun ikke fik brugt, og som hun derfor ikke gad have til at stå længere.

Tapeterne var flotte og eksklusive. Der var tapeter i dæmpede farver – og tapeter med knald på farverne. Tapeter med velour og tapeter med guld… Jeg så straks alle mulige idé’er for mig…

Inden længe aftalte vi en bytteaftale, og hun valgte nogle forskellige hårelastikker og hårspænder til sig selv og hendes døtre. Æsken, som hun valgte fra, var min guldfarvede Anthon Berg chokoladeæske, hvori alle mine hæklerier fra “Butik LisBethLys” har plads.

Nu har jeg så brugt et par dage til at se tapeterne an, og i går blev tapetet til at beklæde låget til LisBethLys-butikken’s æske så valgt med største omhu:

Det skulle selvfølgelig være knaldrødt med blomster på –lige præcist passende til alle mine hæklede duttelutter, hvor der også tit er

masser af

farver og blomster…!

Så pyt - I får mit kiksede Convers-projekt at se…

2011-03-26T23:49:00.001+01:00

Indrømmet… Dét kunne jeg sagtens have gjort bedre, men jeg tror, jeg blev lidt doven den dag, hvor jeg færdiggjorde projektet med Silas’ gamle Converse-sko…

Nå, men hovedsagen er, at Silas synes, det er

de sejeste grydelapper nord for Alperne!

En alternativ fredag aften!

2011-03-26T00:25:00.001+01:00

Hvor jeg dog HADER at reparere tøj! Helt ærligt, så har jeg engang udskudt reparationerne af drengenes bukser så længe, at bukseben og drengeben ikke længere passede overens i længden… Tja, og så kunne hele molevitten (altså lige med undtagelse af drengebenene!) simpelthen bare dumpes direkte i skraldespanden - og så kunne jeg lære det, kunne jeg!

Jeg skulle have gjort det, først som sidst, i stedet for at gå og irriteres så længe over bunken af reparationer, der bare voksede og voksede - og væltede…

…Eller også skulle jeg have gjort ligesom jeg endte med at gøre i aften: Reparere bunkevis af tøj SAMMEN med en, jeg hygger mig med. I aften var det min svigerinde, Karen…

Jeg troede nok ikke lige mine egne ører, da jeg hørte hende sige i telefonen, at hun “lige tog en bunke af hendes drenges hullede bukser med…”

Men hun mente det og havde brug for min hjælp! Så vi fik hentet min symaskine ned i stuen og fik makket alting til rette… En FREDAG aften!

Og jeg blev glædeligt overrasket, for det var simpelthen så hyggeligt og vi arbejdede bare så effektivt sammen: Jeg syede, skar tråde af og rakte videre til Karen – og så fortsatte jeg til det næste par bukser! Imens, klippede Karen trådene og de indvendige lapper af, hentede kaffe og ekstra æsker med tråd, underholdt og gik til hånde.

Jeg følte mig en lille smule priviligeret, for jeg kunne nøjes med det egentlige syarbejde, og så “havde jeg folk” til at klare alle andre småting ved siden af imens. Og Karen følte sig priviligeret, for hun har aldrig haft en symaskine, så de mange bukser, som hendes drenge havde været uheldige med, var blevet et træls og uoverkommeligt projekt for hende.

Dét bliver absolut ikke sidste gang, vi gør det! Det var utrolig hyggeligt,og vi fik repareret 6 par bukser og en trøje i alt!

Det kan varmt anbefales at lave kedeligt repararationsarbejde som co-produktion!

Prøv det!

Blomstrende bogmærker…

2011-03-24T00:05:00.001+01:00

Nu skal jeg da lige pludselig love for, at jeg kommet i god kontakt med mine hæklenåle igen! Endelig lidt tid og overskud til at lege, og så pumper idé’erne uhæmmet rundt i hovedet på mig, og vil UD!

NU!

Og helst på een gang!

Men ROOOOLIG NU!

Jeg tager lige én ting af gangen, og i aften blev det så til endnu et blomstrende bogmærke med brune, tørre rødder for neden, og en grøn stilk til at få hoved og rødder til at nå sammen, lodret igennem et eventyr af bogstaver i en yndlingsbog!

Blomsten er straks sat ind i butikken sammen med et par andre nye ting, så en eller anden i det danske, dejlige forårsvejr snart kan trække liggestolen ud i solen og nyde synet af yndllingsbogen, der ligger og venter med sit søde blomsterbogmærke i.

Den blomst, som jeg viste i går, er til min søde søster; den er lige noget for hende!

Hvis alt går som det gerne skulle, vil der indenfor den nærmeste tid komme flere forskellige bogmærker til salg.

De idé’er VIL bare ud…

SÅDAN en hæklemorgen er dejlig…

2011-03-23T09:07:00.001+01:00

Det her er et billede af en dejlig morgenstund for mig!

Jeg kunne godt være blevet liggende en halv time længere – eller faktisk tre kvarter…

Men jeg er vild med at have mulighed for at starte langsomt op! At have tid til at sidde og dufte kaffen, mærke morgenhåret i nakken, tænke tanker for dagen, som skal til at begynde, og få hæklet og måske endda afsluttet et par små duttelutter til butikken…

Umnn… Sådan burde alle dage starte.

Hav en dejlig dag derude

i det virkelige liv!

Forårsfornemmelser i min hæklebog…

2011-03-21T23:50:00.001+01:00

Til aften skete der noget forunderligt

herhjemme i hæklekurven…

En blomst voksede sig lang og ranglet…

…Slog pludselig rødder, og måtte have en hæklebog at støtte sig til!

Hvem har kastet en trylleformular her ???

2011-03-13T20:15:00.001+01:00

Det føles næsten som om der er blevet kastet en forbandelse over mit hæklegrej… Hæklenålene ligger stille hen… Både blog og hæklenål en rutsjet ned ad listen over ting, der bare MÅ nåes. Det er næsten ikke til at forstå, men noget andet tager min tid… Min vej hen til hæklegrejet og bloggen er som ved et trylleslag blevet blokeret… (Ha ha, dér lavede jeg sørme da lige en joke… Vejen er nok nærmest blevet BLOGeret) ;o)

… Men jeg når en masse andre kreative ting – og det er dét, der snupper min opmærksomhed lige nu. Dagene går med planlægning og udtænkning af Silas’ konfirmation, som skal fejres her i stuen den 1. maj.

Vi har kastet os ud i et omfattende projekt med først at bygge stuen om til vinkelstue med alt, hvad det indebærer af store og små delprojekter. Det tager tid, men vi ELSKER det! Vi har…

…udtænkt byggeplaner…
…ragt ned og bygget op.
…pudset, vandskuret og malet vægge.
…udtænkt møblement, belysning og nye TV-løsninger.
…bygget, grundet og malet diverse nye møbler.
…malet loft og slebet gulv.
…udtænkt alle mulige konfirmationsplaner… Invitationer, billeder, bordkort, mad og meget, meget mere. Godt, vi har prøvet det før!

----------------------------------------------------

I dag gik vi og hørte denne gode historie fra min barndom, mens vi malede og gjorde ved. Det var hyggeligt at høre om de frække drenge Oskar, Anders og Bertram… Bare den kommende konfirmand nu ikke fik for mange gode idé’er…

Har du tid til at hækle en dåbskjole?

2011-03-10T14:41:00.001+01:00

I dag fik jeg mail fra en far, som skrev sådan her:

“Hej Lisbeth
Skriver til dig i forhåbning om at du kan hjælpe os .
Min kæreste og jeg har fundet den sødeste hæklede dåbskjole, men da der ikke er nogen af os der kan hækle er vi på udkig efter nogen der hækler på bestilling - mod betaling naturligvis.
Er det noget du gør eller kender du nogen der tager imod bestillinger. Det skal lige siges at dåben er om allerede 1 måned.
Håber meget at høre fra dig.
Mvh Thomas”

Jeg kan desværre ikke selv nå at hjælpe med opgaven, men har lovet at efterlyse en “hækleekspert” her på min blog…

Så hvis du er den, der kan klare opgaven og har lyst til at springe til, så send mig endelig en hilsen her eller på min mail, så formidler jeg kontakten!

Kom frit frem - der skal hækles!

Underholdning, der luner…

2011-03-09T19:18:00.001+01:00

Efter et hurtigt kig inde på Puk’s blog, gik jeg straks på jagt efter mit tidligere blogindlæg med denne dejlige reklame…

Jeg håber, Puk kigger med, for det passer lige overens med hendes seneste indlæg om “Hækling som kunstart”, hvor hun viser sit hæklede strygejern.

Dette lille filmklip om reklamefilmens tilblivelse er også værd at kigge med på!

Rigtig god fornøjelse!

Min nye bogreol…

2011-03-06T08:49:00.001+01:00

Hvorfor vælger jeg nu ikke bare den nemme løsning, og kører i Ikea efter en ny bogreol? Ja, nogle gange kan jeg godt blive lidt træt af mine alt for omstændige løsninger, men jeg ved, at jeg bliver rigtig glad for det til sidst!

Så i går kørte vi afsted for at købe en bunke bogkasser, som jeg havde fundet på Gul og Gratis. Helt gratis blev de nu ikke, og gule bliver de heller ikke!

Nu skal jeg til at finde ud af, hvordan de skal mixes med de bogkasser, vi allerede har, så de til sidst kommer til at danne en lang, væghængt bogreol. Bagefter skal de skrues sammen, have monteret lister på bagsiden, så der bliver hulrum til ledninger. Måske skal der også være en lang hylde ovenpå med afrundede hjørner. Det hele skal grundes og males hvidt, og engang senere skal der måske låger for nogle af rummene.

Vi er i gang med en større ombygning af stuen, og dette projekt er bare et af mange delprojekter. Deadline bliver 1. maj, når vi skal holde konfirmation i stuen ;o)

Jeg glæder mig til det færdige resultat; heller ikke i dag bliver der hæklet…

1 – 2 – 3 – GO!

Har du husket at spise dit fredagsslik?

2011-03-04T22:29:00.001+01:00

Da vi spise middagsmad i børnehaven i dag, faldt snakken ved bordet om dagens alt overskyggende højdepunkt: Fredagsslik!

Det var tilsyneladende MEGET vigtigere end alt andet, der skulle ske i løbet af dagen, så jeg blev lidt nysgerrig og spurgte dumt, om det var meget vigtigt at få det dér fredagsslik?!

Og det var det!

“Okay”, sagde jeg… “…men det er nu ikke altid, jeg lige får spist slik, fredag aften…”, hvorefter en af pigerne lynhurtigt gav mig et hjælpende råd:

“Så skal du bare spise det om lørdagen!”

Så nu ved I det, derude… Fortsat god fredag aften!

---------------------------------------

A propos fredagsslik, så var der en dag nogle børn, der fortalte, at deres forældre godt kunne finde på at spise fredagsslik…….. OM MANDAGEN!

Ja, man skal høre meget…

Jeg falder altid for de organiske former…

2011-02-28T21:06:00.001+01:00

Jeg falder altid for dem! Igen og igen! Og når jeg helt selv får lov at sætte mit præg på noget, bliver det de bløde sving, cirklerne, spiralerne, buerne der løber af med opmærksomheden! Denne gang var det cirklen og buen igen…

Cirklen, der skal fungere som greb i vores nye multimedieskab.

Og buen, der er blevet fræset og slebet langs alle kanter, så de er bløde og behagelige at røre ved.

Det bliver godt!

Lille Bjørn smed kjolen!

2011-02-27T14:51:00.001+01:00

Så fandt jeg endelig en løsning på Lille Bjørns beklædningsproblematik…

Som du kan læse i kommentarerne under indlægget fra i går, endte det med at jeg blev rigtig træt af hans “bukser/nederdel/kald-det-hvad-du-vil-agtigt”!

…Og så klippede jeg det midt over! Han var ærlig talt kommet til at se lidt tøset ud…

Nu har han fået overalls på i en farve, der passsede bedre til billederne i bogen, og så har han fået et par todimensionelle ben. Det håber jeg ikke han bliver utilfreds med – alternativet taget i betragtning…

Han er mere sjov end han er køn, men pyt med det. Det siger jeg bare ikke til ham… Jeg siger heller ikke noget om, at hans store, sorte øjne får mig til at tænke på de små mus fra Shrek-filmene…

Nu er jeg i hvert fald kommet et skridt videre imod min lille forestilling med Guldlok og de tre bjørne!

God søndag til bamser

og andet godtfolk derude...

De halve projekters tid

2011-02-26T14:52:00.001+01:00

Er der mon liv i bloggen, eller i hende, der står bag den?

Tja, der er da stadig en puls, kan jeg orientere om, men lige nu er det vist mest de halve projekters tid, og hvem gider egentlig se på alle mine halve projekter, der måske alligevel aldrig bliver færdige?!

Nå, men for lige at I ikke skal tro, at jeg er faldet helt af pinden, må jeg hellere vise jeg et af dem alligevel. Så må du jo vælge at zappe videre, hvis det bliver for meget for dig !

Jeg har længe haft planer om at lave nogle bamser til eventyret “Guldlok og de tre bjørne”, som jeg vil bruge i børnehaven. Idé’erne har været mange, og jeg har haft flere forskellige udgaver af eventyret med hjem fra biblioteket for lige at få genopfrisket handlingen. Og hvor er der dog mange forskellige udgaver!

På et tidspunkt faldt jeg så over denne søde billedbog på et loppemarked. Der havde engang været 4 fingerdukker med, men de var for længst blevet væk. Til gengæld skulle jeg få den for sølle 5 kroner! Jeg faldt pladask for billederne og den utrolig søde tekst, og så var det jo lige pludselig givet, hvilke bamser, jeg skulle hækle…Det var jo finger-bamser!

Sikke et lillebitte og meget hyggeligt hækle-nørkle-pille-projekt! Jeg gik i gang den anden dag, hvor jeg alligevel skulle have tiden til at gå med dyne og fjernsyn.

…Og så er jeg ikke lige kommet videre endnu, men det kommer nok lige pludselig... Han skal da have et par øjne, og den der hvide kant, der ligesom skulle have antydet, at der jo var et par hvide sko under de blå bukser… Den er kikset! Den ryger af! Det ser ud som om han har kjole på.

Nå, men nu fik du et halvfærdigt projekt at se. Måske kan det inspirere selv om det ikke er gjort færdigt endnu? Det håber jeg!

Har DU et halvfærdigt projekt,

du tør vise frem?

En gribende historie på min iSon…

2011-02-19T20:12:00.001+01:00

Der er så mange, der har fået øjnene op for det fantastiske i at få fortalt en god historie, når de alligevel laver noget andet. Det kan f.eks. være, når de kører i bil til og fra arbejde, når de hækler, maler, gør rent eller ordner vasketøj.

Jeg er så afgjort en af dem! Jeg elsker at krydre mine gøremål med en god historie, og henter gerne en gratis lydbog f.eks. på Netlydbog.dk, eller på biblioteket. I dag skulle jeg f.eks. male vores gamle bogreol, der skal til at have et nyt liv som hjemmelavet spil- og filmskab, i vores nye stue. Jeg lavede den ene overspringshandling efter den anden før jeg til sidst tog mig sammen.

…Og så var det jo nok lige her, man kunne forvente, at jeg lige tændte for min smækre, lækre lille iPod, ikk’…

Men nej… Ikke denne gang! Og forresten har jeg slet ikke en iPod, men derimod forgængeren for en… Nemlig min iSon: Min søn, Tobias på 10 ½ år, som bare er så utrolig god til at læse højt, og som manglede at læse afslutningen på “Ivalus sommer” højt for mig. Den havde ligget og ventet længe - som et lækkert bolche i lommen, som først skal nydes ved en ganske særlig lejlighed…

…Og NU var det! Vi havde gået og snakket om det nogle gange, og jeg både glædede mig - og ikke… For historien var så følelsesmæssigt gribende og både spændende, dejlig, hyggelig, sød – og vemodig…

Og Tobias læste… og jeg malede… Og til sidst græd vi begge to, mens vi ind imellem snakkede om, hvor utroligt og fantastisk det er, at en masse bogstaver skrevet på hvidt papir og læst op med indlevende stemme, kan få os til at føle så meget med personerne i en fortælling, at vi kommer til at græde med dem…

Det er det hele værd: Alle de gange, vi har læst historier højt for vores drenge. Alle de gange, de har oplevet suset - og alle de gange, vi har været der for at lære dem kunsten at læse – OG at læse højt for hinanden!

Tak for historien!

-Og tak fordi du læste med!

En hæklet broche

2011-02-17T23:36:00.001+01:00

Der er fuldstændig ro på mig her i ferien… Hvor er det dejligt at få lov til at slå alle alarmer fra og bare sove til man er færdig med det! Det er “nydning”…

Det er ikke blevet til en helt masse hækling – og dog… Jeg fik gjort denne broche færdig til Ullemia, og sendt den afsted til Bergen sammen med de to hårspænder, som hun skulle have i bytte med de dejlige labber og lammet Villsau…

Herover kan du se, Ullemia’s broche sat fast på en strikket cardigan.Brochens hæklede del er syet på et hårspænde, ligesom du kan se det her, (på en af mine egne brocher). Jeg har fundet ud af, at dét system virker utrolig godt og nemt for fummelfingre som mig! Det er rigtig nemt at tage brochen af efter brug.

Værs’go og snup idé’en…

Baby-on-the-go…

2011-02-16T23:24:00.003+01:00

Snapshot fra en

bybus i Viborg i dag:

Rigtigt gættet… Den lille sveske, der lå og sov trygt og godt i vognen her, er brystbarn og noget af en prinsesse! Hun har det som blommen i et æg -tryghed er hendes mellemnavn…

Med sig havde hun: Varme, ly, læ, en sød mor og en tøset pusletaske med hæklede bryster – bare for ligesom at signalere, hvad der har værdi, når man er 7 måneder gammel, hedder Maja… Og ja… er min niece!

Vinterferiegrin à la Onkel Anne…

2011-02-14T12:08:00.001+01:00

Jeg snupper lige Onkel Anne’s gode idé… Det ved jeg, hun vil synes er rigtig godt!

Direkte citeret:

“Jeg vil lige lave en vinterferiesudfordring! Lav et indlæg om det sjoveste indlæg, I har skrevet og læg gerne et link her! Samtidig vil det være fedt, hvis I vil linke hertil, så det kan blive en ret stor sjov oplevelse i vinterferieland!”

Det er hermed gjort, og jeg håber, der er mange, der har noget sjovt, de vil dele med os andre!

Selv kan jeg bidrage med følgende tre grin:

Værs’go at få dig et lille smil til din vinterferie, og kom så bare med ind i legen!

PS. Billedet er lånt HER.

En køretur i tandlægestolen…

2011-02-11T15:46:00.001+01:00

Åh Gud, hvor burde jeg egentlig have gået og glædet mig! Ligesom mine børnehavebørn, når de kommer stormende om morgenen og råber til mig som det allerførste og allervigtigste:

“Hej LisBeth!

Jeg skal bare til tandlæge i dag!”

Jeg er altid sød at bakke dem op i deres oplevelse af, at de er meget heldigere end mig! …Så hvorfor var det så lige, at jeg ikke løb rundt i hele huset i morges med armene over hovedet og råbte:

“Ha ha, jeg skal da bare op og køre i Betinas tandlægestol i dag!”

???

Det havde jeg vist bare ikke rigtig tid til, for jeg havde jo vigtige og meningsfyldte opgaver, som jeg bare måtte tage mig af! Jeg havde sådan lyst til at…

Fylde salt og afspændingsmiddel på opvaskeren…
Gøre toilet rent…
Pudse spejl på badeværelset…
Tømme tumbler, sortere vasketøj og sætte en ny portion over…
Og rydde op i stuen.

Eller…. NOT!

Det var ren og skær afledningsmanøvrer… Et forsøg på at bilde mig selv ind, at det var alt muligt andet, jeg skulle i dag…

Pokkers også! Hvor blev den dér glæde af? Forsvandt den samtidig med æsken med alle de små, fine ting, jeg måtte vælge imellem, når jeg var færdig i tandlægestolen? Forsvandt den samtidig med den sjove næse med en velplacerede klat Colgate i, som skulle gøre, så jeg bedre kunne lide lugten af lattergas? Eller var det dengang, hvor min tandlæge sagde, at jeg skulle til at bruge tandpasta uden striber, jordbærsmag eller glimmer? Eller forsvandt glæden dengang jeg blev så gammel, at der kom et skævvredet forhold mellem pris og køreturens længde med ind i billedet???

Øv os’! Bare jeg havde husket at glæde mig! Prisen bliver sikkert den samme uanset hvad! Og jeg, som ellers plejer at sige, at man lige så godt gøre med et smil, hvad man under alle omstændigheder SKAL gøre…

…Så nu må jeg hellere smile!

…For jeg har en sød og dygtig tandlæge

- og jeg HAR fået min køretur i dag!

Utaknemmelig awardmodtager…

2011-02-08T23:13:00.001+01:00

Det er faktisk lidt pinligt, det her…

Jeg har modtaget denne award fra to forskellige bloggere - uden at få gjort noget som helst ved det… For der følger jo en opgave med… Og opgaver tager tid… Og tid har jeg ikke haft helt vildt meget af på det sidste… Og SÅ er det sagt!

Først fik jeg den af Mette fra bloggen “Mette b”, som skrev:

“…fordi hun er så glad og sprudlende og kreativ

og sjov at være sammen med.”

Derefter fik jeg den af Elin Emilie fra bloggen “Kys en frø”, som mailede mig med ordene:

“Jeg er så glad for dine fine ting, at jeg har givet dig

en award. Jeg håber at du vil lege med.”

I skal begge to have rigtig mange tak for jeres søde og anerkendende ord. De er lige til at blive helt glad i låget af!

Og så til det lidt mere alvorlige… Reglerne for at modtage awarden er næsten sådan her: Jeg skal…

1)Takke og linke til dem, som gav mig awarden. Det er allerede gjort!

2)Dele 8 ting om mig selv.

3)Give awarden videre til 8 andre bloggere. OTTE… Jeg synes faktisk, det er lidt mange… Måske lander den bare lige så stille her hos mig, for jeg kan se, at den efterhånden har været vidt omkring i Blogland, og jeg synes ærligt talt, at det bliver lidt meget… Sorry!

Her kommer min random-lyn-liste:

1)Jeg vælger livsglæden! Min blog er brok-fri med min faste fællesnævner “Det gælder om at nyde”, for jeg har meget mere brug for at vælge at rykke fokus til alt det, der lykkes! Det KAN for nogen komme til at se ud, som om jeg er lalleglad og bare aldrig er sur, ked, vred, rodet o.s.v… Men tag nu lige og hold fast i virkeligheden! Der er jo også dage, hvor jeg ikke lige når eller vælger bloggen… Så noget overskudsmenneske er jeg altså ikke, som nogen af og til har fået en fornemmelse af ;o) Jeg vælger bare bevidst at belyse alt det, jeg gerne vil have mere af - ud fra en tanke om at det, jeg fokuserer på, det vokser, og bliver til mere!

2)Jeg er forfalden til sudoku’er, engelske ord-hjernevridere og andre hovedbrud, der udfordrer venstre hjernehalvdel.

4)Jeg er VILDT fascineret af hjerner – og kører ALTID med cykelhjelm, når jeg cykler!

5)Jeg har hæklet i ret mange år efterhånden… Faktisk i ca. 22 år, har jeg lige regnet ud! – Altså med et par indlagte sovepauser ;o)

6)Jeg går og pønser på at komme i gang med at lave collager igen! Jeg tror snart, det bliver…

7)Jeg HADER at reparere tøj! Jeg er simpelthen for lyststyret til nogensinde at få taget hul på det. Der er for lidt “gulerod” over projektet…

8)Overspringshandlinger kan få mig vidt omkring og langt væk fra det, jeg burde lave… Som f.eks. lige nu, hvor jeg BURDE være krøbet til køjs for længe siden…

SOV GODT!

…..Lod du lige mærke til, at jeg mangler nummer 3 på listen?

Nå, men pyt - det gjorde jeg heller ikke!

Varme til mine fødder og mit hjerte!

2011-02-06T06:20:00.000+01:00

Her er de så… Mine nye, dejlige labber og min lille, nye ven.

Se engang her, hvad der skete:

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvorfor mit nuttede, lille lam skal hedde Villsau, kan du læse noget om det i indlægget HER.

Jeg blev simpelthen så glad, da postbudet stod og bankede på min dør og sagde “denne kuvert kan vist ikke gå i postkassen.”

For nej! Det kunne den da bare slet ikke!

-Og det skulle den da heller ikke!

…Så inden længe, sad jeg inde i min stue med fødderne oppe på stolen ved siden af, varmt pakket ind i mine nye labber/sokker fra Ullemia. Lille Villsau lå og sov sødt i min kurv med garn, og jordemoder-kaffen duftede dejligt, alt imens jeg hæklede videre på den lille hemmelighed, som jeg skal have sendt tilbage til Ullemia i Bergen ;o)

Jeg har været sat lidt ud af spillet, den sidste uges tid, så både bloggen, I læsere og ikke mindst Ullemia har måttet vente… Jeg satser på snart at få overskud til at hækle, blog-skrive, overspringshandle og meget, meget mere…

Ullemia!

Tusind tak for varme til mine fødder

– og mit hjerte!

Slagt en Conversesko… eller to…

2011-02-04T18:55:00.000+01:00

De var egentlig på vej ud i traileren med retning mod Revas, da jeg kom til at se dem som andet og mere end bare Silas’ udslidte, gamle Converse-sko…

Der tog mig ikke længe at sælge idé’en til ham! Han greb stofsaksen og klippede stoffet af skoene. Inden længe lå de i vaskemaskinen og snurrede rundt, for derefter at komme til at hænge til tørre i køkkenet mellem bordskånerne og køkkenhåndklædet…

Hvorfor det lige blev dér, de kom til at hænge, ved jeg egentlig ikke lige, men det var nok meget godt at komme til at gå og se på dem i en ny og anderledes sammenhæng, for det var lige præcis dét, jeg tænkte på… At bruge dem i nye sammenhænge…

Nu skal jeg have udtænkt et eller andet andet sjovt, sejt eller skørt med dem. Eller i det mindste med noget af dem, og jeg er slet ikke færdig med at tænke endnu… Døren til min virtuelle tænkeboks står åben, og du er meget velkommen til at smide en idé eller to derind, hvis du lige har en…

Indtil videre, har jeg følgende til at ligge og rode derinde, og jeg ved slet ikke, hvad det ender med - eller hvornår:

Mobilpung.
Penalhus.
Toilettaske.
Medicinpung.
Grydelapper.
Notesbogs-omslag.
???

Det eneste, jeg ved er, at det er nogle rå og flotte mærker, og at jeg elsker at pille lidt ved emnet “mærkevarer”, der gennem de sidste år har fået en stor rolle i hovederne på mine drenge og deres kammerater. Jeg har tit drillet lidt med at spørge, om f.eks. en sweatshirt til 600,- kr. ville være lige så attraktiv, hvis ikke det meget vigtige modenavn stod tydeligt hen over brystet, eller hvis der stod et andet ord i stedet for…

Nå, men nok her fra Max Pinligs hemmelige moster…

Har du en sej, sjov eller skør idé,

så kom glad og smid en kommentar!

Jeg bytter med Ullemia igen…

2011-01-30T12:34:00.001+01:00

Måske læste du med sidste gang, jeg byttede med søde Ullemia fra Bergen? Måske ikke… Det var i sommers, og du kan læse om det HER.

Nu er vi igang igen, Ullemia og jeg. Hun er ved at lægge sidste hånd på endnu et par lækre “labber” til mig. (På dansk vil det sige sådan et par lækre, varme sokker, som du ser her!)

-Og jeg er ved at finde de hårspænder frem, som hun gerne vil bytte med – nemlig “RØDE SØANEMONER”

…og "ROSA RANKE".

Begge hårspænder har hun fundet i “Butik LisBethLys”.

(…og så pakker jeg også en lille hemmelighed…)

Vi har som sagt byttet før, og vi har skrevet mange, lange og hyggelige mails til hinanden. Det er sjovt at få et virtuelt bekendtskab med søde og hyggelige Ullemia, om hvem jeg efterhånden ved en del, men aldrig har set eller mødt. Det er nok også godt det samme, for jeg tror slet ikke vi ville kunne forstå hinanden ;o) Så er det altså lettere med en mail, som man kan læse igennem igen og igen uden at skulle bede om en gentagelse…

Hvis du fulgte linket ovenfor og læste det gamle indlæg, kunne du læse om Ullemia’s fantastiske garn og dets skånsomme behandling, der gør det så lækkert og varmt.

Hun har netop fortalt mig, hvordan hun reparerer labber. Prøv engang at læse med her – det er da opfindsomt, synes jeg:

“…når det gjelder varme, så finnes der ikke noe som kan måle seg med håndspunnet villsaugarn. Hele vår store familie bruker slike, og jeg har stadig noen til "service". Når der ikke er håp for føttene lenger, klipper jeg dem av, bruker bråtet, som er like godt, og strikker nye føtter! Garn og arbeid spart, og labbene er like gode som nystrikkede!”

Fortsat god søndag til alle læsere – også dig, Ullemia!

Pandekager og pynt til piger…

2011-01-26T23:00:00.003+01:00

Den stump eftermiddag, jeg nåede herhjemme, blev brugt på hygge!

En masse pandekager og en sjov, lille udfordring med hæklenålene…

Min kollegas datter var faldet for hårelastikken “Lillatit” i “Butik LisBethLys”, men kunne godt bruge en mage til den, så hun kunne have dem i, når hun ville havde rottehaler…

Det var jo en god idé!

…Så ind imellem pandekagevendingerne, fik jeg hæklet et sidestykke til “Lillatit’ten”. Den blev ikke 100 % magen til den første, men det kunne accepteres… Jeg havde jo ikke noget, der overhovede bare lignede en opskrift, for “Lillatit’en” var jo frihæklet…

Nu er “Lillatit’terne” afleveret, og forhåbentlig skal de

snart ud og luftes i et par søde rottehaler…

God tur!

Tøsegaver i Butik LisBethLys…

2011-01-24T21:43:00.002+01:00

Det sker, at jeg lige får lavet lidt nyt til min lille “Butik LisBethLys”. Sådan var det f.eks. i dag, hvor jeg havde lidt overskudstid i et venteværelse med en kop kaffe, fem små knolde uldgarn og en hæklenål… Det blev til starten på den farverige blomster-hårelastik, du ser øverst her.

Kig ind i butikken ved at klikke på et af billederne her eller på “Butik LisBethLys”-billedet ude i højre side af bloggen.

"SOLSKINSBLOMST" - hårelastik

"RÅHVID, ASYMMETRISK SPIRAL" - hårelastik

“BLÅ-GRØN SPIRALBLOMST" – hårelastik

Hav en fortsat god aften!

Så er der hæklet fredagsslik…

2011-01-21T08:28:00.001+01:00

Sørme, om ikke det lod sig gøre, at hækle en

slikskål i jordbærsnørrebånd til fredagsslikket…

Forsøget skulle bare gøres, for da min yngste søn og jeg stod og så på skålene, der var hæklet i gummi, i sidste uge, gav han mig den sjove idé, og spørgsmålet “Hvilken størrelse hæklenål mon passer til lakridssnørrebånd?” skulle nu besvares! Her er, hvad jeg kom frem til:

Hæklenål størrelse 7 er fin, og en enkelt pose snørrebånd rækker lige nøjagtig til en skål i “håndfuldsstørrelse”. Billedets kvalitet lader noget tilbage at ønske… (mobilfoto i aftenbelysning) -men ser du godt efter, kan du ane min hånd forneden, og dermed et størrelsesforhold.
Husk at vaske hænder inden du går i gang!
Tag en bluse på, der ikke drysser fnuller ned i hækletøjet- altså ingen langhårede trøjer på imens!
Man må gerne spise “garn-enderne”, men tag at vent, til du er færdig, for du får brug for at trække i nogle af dem! Hækl dem med ind, når du starter op med nye snørrebånd.
Du får fedtede fingre!
Jordbær-aroma dufter ikke særlig godt i længere tid af gangen…
Skålen har en begrænset levetid og bør spises samme dag, for efter noget tid, knækker snørren alle de steder, hvor den er blevet bøjet – og det vil jo sige over alt!

God fredag aften

–-med eller uden fredagsslik!

Meget mere moskusmaskeri…

2011-01-19T06:39:00.001+01:00

SÅ kan jeg endelig vise resultatet af mine mange moskusmasker frem… Det blev til det dejligste, blødeste par luffer med hvert deres særpræg.

De er ikke ens på andre måder end materialet og farven!De er afsluttet med hver deres pyntekanter:

Den venstre har en lille rille udenpå og en lille picotkant, der vender opad… …og den højre har en lille hulkant og små picot’er,

der ligger ovenpå som små kugler.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det… Men det gør JEG!

Moskuslufferne fik samme gode “sammenhold” som mine gamle vanter, så nu kan de følges ad i tykt og tyndt, hænges på knagen, min rygsæk eller min stol og frem for alt – ikke blive væk for hverken hinanden eller mig!

Hvis du vil læse de foregående indlæg om moskusulden - og maskerne, kan du kikke HER og HER.

Inspiration gennem et vindue…

2011-01-15T13:15:00.001+01:00

De hæklede masker sprang mig i øjnene, da jeg kiggede ind af ruden.

Butikken var lukket, men min nysgerrighed var åben…

Skålene var hæklede.

I gummi.

Flotte og røde.

Var de ment som brugsgenstande?

Eller som en lille provokation?

En lille rusken op i min hjerne, der ubevidste forventede et andet materiale?

Hvilken størrelse hæklenål mon passer til lakridssnørrebånd?

-Og i så fald…

Skulle det så

være jordbær

eller salt lakrids ???

AWARD....Noget meget "bloggisk"!

2011-01-13T16:54:00.001+01:00

Her i “Blogland” sker det af og til, at der bliver delt virtuelle skulderklap ud til andre bloggere, som man synes, har noget særlig godt at byde ind med…

Denne gang har jeg været heldig at blive udpeget af Maria fra bloggen “KIRKEBY”. Hvor er det egentlig en rigtig dejlig fornemmelse… Tak, skal du have, Maria!

Sammen med awarden følger en lille leg: Jeg skal simpelthen fortælle jer tre ting, som jeg godt kan lide at lave.

Ømme nømme… Hvad skal jeg nu vælge? For der er jo så meget godt… Og noget af det, er der jo ligesom ikke så meget nyt ved at fortælle om, vel?!

Jeg kan godt lide at male akvarel, men gør det desværre alt, alt for sjældent… Jeg har lækre akvarelfarver, måhårspensler og akvarelpapir. Altsammen i en ufattelig god kvalitet. Dejlige sager, der bare ligger nede i skuffen og venter på, at jeg en dag pakker det i rygsækken sammen med en kande kaffe og et par “Blommer i Madeira”.
Jeg kan godt lide at lave collager, men det samme fænomen gør sig gældende her. Jeg har det dejligste lager af sorterede materialer til at lave collager af. Det ligger bare lige og venter på mig. Du kan se et par af mine gamle collager HER, HER og HER.
Jeg elsker en tur i skoven på hesteryg! Her er det lige ved, at det samme fænomen gør sig gældende endnu en gang - men også kun lige ved… Fornemmelsen og oplevelsen ligger lige derude i fremtiden, og venter på mig… Men de der helt vildt gode materialer, jeg skal brug for for at føre idé’en ud i livet… (altså hesten og diverse tilbehør) – HAR jeg haft! Og HAR desværre også solgt dem igen for mange år siden! Så øh – jeg klapper liiige hesten… eller noget… ØV!

Herfra går awarden videre til disse 3 inspirerende bloggere, som jeg håber gider lege med:

Rikke fra “Fru Ekelund i hæklehopla”.
Annika fra “Virkverket”.
Marina fra “Badut”.

Moskus-masker…

2011-01-11T08:07:00.000+01:00

I går fik jeg denne lille portion Moskusuldgarn sendt fra Grønland! Det kom i den fineste boblekuvert… …Fra Dorit i Nuuk og med fantastiske frimærker på! Jeg åbnede postkassen og følte suget HELT ned i maven.

(Her skulle jeg så lige til at undskylde, hvis jeg kom til at virke lidt nørdet… Men NEJ! IKKE undskyld! Jeg kan rent faktisk rigtig godt lide det… Og har som tidligere nævnt bestemt, at Jante skal pille af!)

…Indlægget her bliver hækle-nørdet, så hvis du ikke kan holde det ud, så er det lige NU, du skal zappe videre til næste blog!

Nå, men jeg stod så der, foran postkassen og nød øjeblikket lidt. Fornemmelsen var helt den samme, som da jeg som barn endelig så julegaven (hvor jeg godt havde luret, at mit navn stod på til- og frakortet) blive rakt frem imod mig!!!

Denne gang vidste jeg bare godt, hvad der var indeni pakken: Nemlig de 50 gram sort, enkelttrådet moskusuldgarn, som jeg havde ventet på.

Jeg fik hidkaldt den halve familie – De ville også godt se og mærke, hvad det var for noget helt særligt garn, jeg havde underholdt alt og alle med i den sidste tid. Ud af kuverten kom det, og det blev mærket på, duftet til og vejet i hænderne. 50 gram for 375,- kr. + fragt… WOW! Og der skulle være rigeligt til et par luffer… Det skulle man jo ikke lige umiddelbart tro, men garnet er tyndt, blødt, florlet og der er rigtig mange meter! Herunder ser du garnet, under overvågning af “Snabelfanten”, som min 13-årige søn, Silas, havde lavet til mig til jul… (Oplagt mulighed for lige at få pralet af den ;o))

Jeg fik hurtigt vundet garnet op i to lige ~~tunge~~ lette nøgler, og tankerne om de nye luffer skulle kickstartes, for jeg havde nok lige regnet med at det tog et par dage mere før garnet nåede frem.

Jeg rodede nogle forskellige hækleopskrifter igennem, både på nettet og i mine egne gemmere, men endte til sidst med at gå i gang med et par frihæklede, lange luffer.

Det foregår i al sin enkelthed ved at jeg tager den kommende luffe af og på rigtig, rigtig mange gange, og øger og lukkede af, som det blev nødvendigt hen ad vejen, for at den skal komme til at passe perfekt til MIN hånd. Den bliver lige nøjagtig SÅ lang op ad armen, som jeg har lyst til, lige nøjagtig bred dér, hvor min hånd er det, og tommeltothullet bliver lukket godt til forneden med diverse halve og hele stangmasker, så der ikke kommer ekstra lufthuller…

Nu i eftermiddags, fik jeg hæklet et godt stykke på venstre luffe, for kaffen var varm og hyggen komplet: Tobias læste højt for os andre i stuen... Han havde nemlig 24 siders læsning for i bogen “Ivalus sommer”, som handler om en grønlandsk pige… Meget aktuelt!

Her kan du se, hvor langt jeg var nået midt på aftenen.

-Fortsat god aften…

Jeg vender tilbage

- lige pludselig!

…

Moskusuld på vej fra Grønland…

2011-01-08T08:48:00.003+01:00

Jeg har hæklet hele morgenen.

Kaffekruset er tømt.

Lysene har brændt længe.

Jeg skal blive færdig med min cardigan!

Jeg ved ikke, hvor længe 50 g. moskusuld er om at flyve fra Nuuk…

Men så snart det kommer, skal der hækles nye luffer!

Derfor skal jeg være færdig, for ellers ender cardiganen i et hjørne…

Jeg faldt for moskusulden her:

Det er sort, varmt, blødt, let, dyrt…

- og lækker luksus til MIG SELV!

Jeg glæder mig helt vildt… Jeg må hellere fortsætte med at hækle!

Læs for pokker – LÆS!

2011-01-06T21:06:00.000+01:00

Vi har altid læst meget for vores drenge. Godnathistorier i deres tripelseng i mørket med lommelygter. I campingvognen og i teltet på vores ferier. I bilen, når vi har været på kortere eller længere ture. Ved morgenbordet i week-enden. Ja, jeg kunne blive ved…

Da de selv lærte at læse, blev godnatlæsningen gradvist erstattet af deres egen aftenlæsning. Vi har brugt vores gode bibliotek rigtig meget, og de dygtige bibliotekarer har altid været fantastiske til at vejlede drengene, så de gang på gang har kunnet slæbe hele serier med hjem, som så blev pløjet igennem. Mange gange har vi forladt biblioteket med en arm omkring en læsende dreng, der ikke har kunnet vente med at læse til han kom hjem. Det har været lidt ligesom at lege blindebuk…

Vores faste ritual har i mange år været, at alle drenge ligger i deres senge og læser den sidste halve time før det endelige “Godnat”. Der er helt stille i huset, og alle får sig en historie og en god, daglig læseøvelse!

Historielæsning er er en fantastisk gave at give sine børn. Det er et skatkammer af gode historier, viden og fordybelse, der åbnes for dem. Det gør læsning til en naturlig del af hverdagen, og hjælper på længere sigt børnene med at blive gode læsere, som får let ved at tilegne sig viden. Det er simpelthen en rigtig god investering i børnenes fremtid!

Vores drenge har altid været gode til at lytte, når vi har læst højt for dem, og med tiden er de også selv blevet rigtig gode til at læse! Nu er de 10, 13 og 15 år, og det begynder at blive tydeligt nu, at de er vant til at læse meget! Læsehastighed og forståelse af tekster er høje. De har fået et godt ordforråd og en er gode til at stave. De har en god fornemmelse af, hvordan en historie/tekst kan bygges op, og det er ikke et uvoerskueligt projekt, at læse tekster og bøger, som de får for i skolen.

Her til aften kom vi til at snakke om dengang, hvor de ikke havde deres egne værelser, men delte en mega-tripelseng under hemsen. Dengang, hvor jeg lå imellem dem med en lommelygte hver aften og læste Thomas Windings “Mesterbøger” og Bjarne Reuters bøger om “Kaptajn Bimse og Goggeletten”.

Vi blev helt nostalgiske og bestemte os for råhygge foran brændeovnen på lammeskind og med puder og tæpper, mens jeg læste op af “en af de gode, gamle fra dengang”.

Kurven med lammeskind blev tømt, Mini-missen kom og ville være med og så begyndte jeg at læse “Orla Frøsnapper”. Det var - som tidligere erfaret - ret hårdt for stemmebåndene at læse Ole Lund Kirkegaard… Smedens brovtne stemme slider hårdt, og vi fik os par gode grin over Orla. Og over ham, "den bette lort” og Fru Olsens hund, der var så tyk og fed som en rullepølse og som trillede omkuld, så drengene blev nødt til at rejse den op igen….

Højtlæsning er frem for alt nærvær og fælles oplevelser. Sammen har vi et væld af sjove episoder og sætninger, som vi alle fem kender til hudløshed og som giver os fælles erindring om, hvor i Verden vi var, da vi hørte dem fortalt.

Giv dig selv og dem,

du holder af en god historie!

Pssst: Man kan også godt

læse højt for sin kæreste…

PS. Lydbøger er forresten også i høj kurs her i familien

- Find inspiration HER!

-Og smid gerne en kommentar!