Hækle-kuvøsen...

Det har været en dejlig dag! Endnu to af mine søde børnehave-prinsesser har lært at hækle!
De ser ofte mig hækle; jeg holder af tanken om, at børn får mulighed for at SE, at vi voksne selv kan skabe noget! - At man godt lige kan finde på en idé' selv og så bringe den til live...
Jeg hører ofte børnene fortælle, at det er deres mormor eller farmor, der f.eks. har en symaskine og kan finde ud af det der med at sy, lige som det også gerne er de der søde bedstemødre, der kommer med de lune, unikke, hjemme-nørklede huer og tørklæder. Det er dejligt, at bedstemødre kan! ...Og børnene må også godt få de første erfaringer med f.eks. at hækle selv. Disse, måske første, dejlige erfaringer med håndarbejde, er for mig at se som en personlig gave, de kan tage med videre, når de forlader min lille nørkle-kuvøse...

Pigerne havde SÅ meget mod på

at lære at hækle:

Der sad tre søde, 5-årige prinsessepiger ved bordet og hæklede med svedige hænder og masker, SÅ stramme, at det ville have været menneskeligt umuligt at trevle op, hvis nogen havde ønsket det...

Da den 3. af prinsesserne endelig (hun syntes, hun havde ventet længe!) var kommet godt igang, og tungen blev holdt lige i munden, kørte det lige så langsomt derud ad med først een luftmaske... og så endnu een luftmaske o.s.v.

De var dybt koncentrerede og fuldstændig tavse et stykke tid... Lige indtil Prinsesse 3 pludselig udbrød: "Vi skal jo også have fundet ud af, hvad vi skal lave af det!"
Den første - og mest erfarne hækle-prinsesse sagde med en vis "jeg-VED-altså-et-og-andet-om-det-her-mine":
"NEJ! Dét finder man altså først ud af, når man har lavet noget mere!!!"

DÉT skulle hun nu ikke regne med, at Prinsesse 3, med de mange luftmasker (mellem 10 og 15 stk.) lod sig bremse af... Med sikker (nybegynder-)stemme meddelte Prinsesse 3 prompte:

"Jeg skal lave benvarmere og et halstørklæde!"

Der blev lidt stille ved bordet igen... men lidt efter fik de tre hækle-prinsesser en ny idé: De kunne jo sy det hele sammen! Og så målte de deres fine rækker af hæklede luftmasker. Du kan se de fine prinsesse-luftmasker på det største billede i collagen!

Jeg glæder mig til at se, hvordan lysten og interessen for hækleriet sikkert kommer til at bredde sig som ringe i vandet...

Dagens pausebillede...

Jeg blev helt nostalgisk, da jeg for nylig begyndte at arbejde med et af mine gamle yndlingsmaterialer, leret igen. Det var efterhånden mange år siden sidst, og jeg måtte simpelthen lige en tur rundt i huset og kigge på nogle af de ting, jeg havde til at stå fremme.
Et par, som jeg altid har været rigtig glad for er disse to, som får lov til at blive stående et øjeblik som dagens pausebillede. De har aldrig været pakket væk...og dét har der ellers været rig lejlighed til; under bunden står der: "LisBeth ´92"...

...i 17 år har jeg gået og nydt dem, og det er ikke fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at skaffe mig noget andet. Af og til bliver de lige drejet en smule, og så ser de anderledes ud fra nye vinkler...

Kollektiv trafik og grydelapper...

Jeg burde nok køre lidt mere med bus...

I dag tog jeg bussen hjem fra byen efter at have været igang hele dagen. Det plejer jeg ellers ikke - altså det med at køre med bus! Engang, tidligere i livet var det noget, der hørte hverdagen til, og da var der egentlig ikke noget hyggeligt ved det, men nu gik jeg faktisk og glædede mig hele vejen op til busterminalen. Jeg ville nyde de ca. 10 minutter alene på et oplyst bussæde sammen med min kommende grydelap og en hæklenål...

Det kan stærkt anbefales! Det er MEGET lettere at hækle, når man kører i bus, end når man kører i bil! Det er nemlig smadder-svært, specielt, når man kommer til en rundkørsel ;O)

Politikerne har på det sidste overgået hinanden med gode idé'er til, hvordan man kan udbygge den kollektive trafik, ja ligefrem gøre den gratis. Personligt er jeg overbevist om, at det vil være et positivt boost til mange hækleres vinter-depressions-truede sind!

Tænk, at kunne kaste sig ind på sædet i en bus klokken meget tidligt om morgenen, hækle sig vågen med et krus gratis morgenkaffe serveret i en kopholder bag på sædet foran, for til sidst at blive sat af lige ved døren... Jeg ville møde på arbejde med et mildt smil og en glat pande, hver morgen!

Drengeaften, computerspil & akvarel

Det sidste døgn har der været en summen - eller måske skulle jeg nærmere sige en brummen af dybe drengestemmer overalt i huset. Alle tre drenge har haft kammerater med hjemme, og tre af dem har overnattet. Det har været råhygge med MASSER af computerspil, biografaften med sjove Jim Carrey, wii-tennis-bowlingturneringer og endnu mere computerspil... Lige indtil "klokken ret sent".

Da de første drenge kom listende ned med dyner omkring sig, var klokken ikke mere end 6.30. Sækkestol, sofa, morgenhår og dejlige dyner... Hygge og langsom opvågnen; det, vi alle glæder os til i week-enden. Computerne ovenpå var vist også tændt noget tidligere, end jeg lige opdagede... men det var vel ikke tilfældigt, at ingen informerede mig om, at det...

Morgenbordet var et studie værd! Det er ved at være et par år siden, at jeg kunne spise mere end drengene. De har en glubende appetit! Der skal noget grovfoder til... og nu sad der 6 drenge i alderen 9 til 14 år...
Grumpf! Og så var dét bord ryddet!

Bagefter indførte jeg en lille "ikke-selvvalgt-akvarel-male-hygge-stund". Min "mor-hjerne" bød mig at stille disse 6 spille-hjerner en kreativ udfordring, og det var da også kun forholdsvis få minutter, man kunne høre brok og mugne grynt :O) Da det gik op for dem, at der var spillefri i et godt stykke tid, fandt de frem til, at de nok godt kunne sidde og hygge sig lidt med den højre hjernehalvdel...

Rasmus nød at sidde og "nørkle" med et fantastisk

"Phoenix-sværd".

Tobias eksperimentede med mit bomærke, som blev omkranset
af en masse flotte blade i forskellige, grønne nuancer.

Jeg fik også lige motioneret hjernen og min fantastiske akvarelpensel, som havde stået og tørret ind alt for længe.

Jeg, "Filosofus Gigantus" vælger livsglæden!

Efter at have hoppet lidt rundt og set, hvad der optager folk her i "Blogland" i dag, bliver jeg nødt til at give mig til kende som lidt af en livselsker!

Jeg kan godt lide tanken om, at gå på jagt efter dét, der lykkes og så se, om ikke jeg kan få alt det andet nedtonet til noget, der bare kan glide i baggrunden...

Det, vi bruger vores krudt, ord og tanker på, dét bliver der mere af! Uanset, om det er noget nedtrykkende, irriterende, frustrerende... overraskende, glædeligt eller morsomt. Det starter en bølge af følelser indeni, som trækker dønninger efter sig...

Prøv at forestil dig effekten af, hvis man lader sig rive med af noget brok f.eks. mellem naboer. Pludselig træder alle de negative situationer frem fra den større sammenhæng, og alle kan bekræfte hinanden i, at der er noget, der ikke helt kører som det skal... Det negative fejlfindersyn kommer til at dominere ens tanker, og det bliver svært at "få vendt situationen" til noget godt.

Prøv så at forestil dig den samme situation, hvor bare én person byder ind med en forstående og overbærende indfaldsvinkel. Bliver effekten den samme??? Næppe!

Man kan bestemme sig for at vælge, om man vil få øje på det, der lykkedes frem for det, der ikke lykkedes! Det giver opdrift, energi!

En omvendt "Find 5 fejl" er noget af det bedste at slutte dagen af med. Ikke nødvendigvis alene, men gerne sammen med sine børn eller kæreste... Jeg er ikke selv nogen super-woman på feltet, men det er godt at have et mål at gå efter, og det er godt at hjælpes ad! Gå på jagt efter de steder i mørket, hvor der lige netop kan kile sig en lille lysstråle ind. Den behøver ikke være stor, bare den er der!

-Jeg vælger livsglæden!

...og så gør det slet ikke noget, at jeg er lidt skør ind imellem

:O)

Mit bomærke...

Så, nu har jeg endelig fået hentet de 10 kg. rakuler, som jeg havde fået gavekort til i 40-års fødselsdagsgave! Mit hovede syder af idé'er og jeg glæder mig til at få fingrene i det! Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg skal begynde med, og dog...Måske skulle jeg lægge ud med noget pillearbejde, for jeg mangler et stempel med mit "bomærke". Dét mærke, har fulgt mig i snart 20 år på de fleste af de ting, jeg har skabt. Jeg må i gang med en miniature, som jeg senere kan bruge i mit ler, så jeg er fri for at sidde og ridse det i, hver gang...

Min hjerne kører på højtryk... nu skal der til at ske noget...
Jeg har været 2½ time i skoven i det fantastiske vejr sammen med en flok glade og veludhvilede børnehavebørn. Solen skinnede og det gjorde jo godt langt ind i sjælen på alle mand! Klokken 13 fik jeg fri og kørte ind og fik sat mine krydser de helt rigtige steder ved valget.
Med udsigt til en skøn, lang eftermiddag med huset fuld af drenge i alle aldre, så er det vist nu, at jeg skal kaste mig ud i det... Om lidt tager jeg hul på min kæmpe klump ler... og SÅ er jeg i gang! Tak for en fantastisk gave, Thomas & Randi!

Hvad der videre skete... Der blev hygget, og vi kom til at nyde godt af den kæmpestore lasagne fra i aftes! (Ingen havde rigtig tid til at slippe leret, så der var godt med restemad). Alle mine tre drenge kom og ville være med, så der blev lavet :

...Rasmus' "Stjernebarn, Sirius"

...Silas' nisseven, "Bjarne"

... Tobias' rasleæg, som er formet, så det passer nøjagtigt til hans hånd

.

...og til sidst mit stempel med bomærket.

Vi har haft en del snakke om det faktum, at der ikke stilles nogen garantier for, at ens kunstværk overlever hele processen gennem forglødning og brænding. Der er mange forhindringer, der skal passeres før man til sidst (forhåbentlig) står med den fine, færdige raku-ting i hånden. Alle drengene er (indtil videre) indstillet på, at det eneste, der er at gøre, hvis det går galt er, at rive sig i håret, trampe i jorden og overveje, at prøve på ny! Nu får vi se!

Jeg er SUPER stolt af Rasmus!

I dag skulle vores søn, Rasmus på 14½ år til karate-graduering. Han regnede med at skulle graduere fra blåt bælte til blåt bælte med gul streg. Vi troppede som sædvanelig op alle 4 - og Mormor og Morfar! Vi stod først længe udenfor "dojo'en", som træningslokalet hedder. Vi kunne høre, hvordan alle knoklede og råbte derinde bag dørene. Jeg ville have givet meget for at få lov til at være på den anden side af døren... men det er lukket område - nærmest helligt! Vi hviskede sagte sammen for ikke at bringe nogen ud af den dybe koncentration derinde... Der er urtolig meget respekt og rigtig mange ritualer forbundet med karate. På den gode og sunde måde, vel at mærke! (i hvert fald i denne karateklub).
Da vi kom ind, var alle, både børn og voksne helt røde i kinderne af anstrengelse. De havde alle ydet deres bedste i 1½ time...

Jeg sad med krydsede fingre og ventede spændt. Jeg havde længe gået med tanken om, at Rasmus MÅSKE var i stand til at springe en grad over til gradueringen; noget, jeg har oplevet andre gøre en sjælden gang, og som bliver husket! Men jeg har jo i bund og grund ikke forstand på, hvad det kræver... så jeg sad bare dér og krydsede fingre og tæer...

Han sprang en grad over og gik direkte fra blåt til gult bælte!
Cheftræneren pointerede, at man ikke får en graduering som en gave fordi nogen har ondt af en eller fordi det snart er jul! En graduering er KUN noget man kan opnå ved at arbejde hårdt med sin træning på alle områder - og man graduerer KUN, hvis man KAN!

OG DET KUNNE HAN! ENDDA DOBBELT!

Raku-drama i kulden...

Så var det i dag, der skulle brændes raku! Det var en fantastisk proces, der var forbundet med spænding og forventning - der var magi i luften! Fritterbørn og børnehavebørn myldrede til og fra, gik i vejen, blev sendt væk, når noget skulle ske i en fart. De hjalp til med ovnene, varmede sig ved "kighullet" i låget og snakken gik. Nogle af børnene havde tydeligvis prøvet det før, og de delte ud af deres VIP-viden; ind imellem hørtes en lettere ophidselse i en af stemmerne: "Der er over 1000 graders varme dernede i tønden!!!"

Alle fik sig SÅDAN en på opleveren; det øsregnede og var koldt. Savsmulden oste og brød af og til i brand. Gasbrænderne hvæsede advarende og stolte børn og voksne viste deres smukke resultater frem for hinanden.

Ind imellem skete det, at en kant brækkede, et låg gik i stykker, farverne eller krakeleringerne opførte sig anderledes end man havde håbet... Det var et sats, et eksperiment med materialer, farver, former, temperaturer, erfaring. Det var intense oplevelser for alle, der kom og var der...

Krukken overlevede "fødslen", forvandlingen, det store drama... og endte snart efter på bordet ved formiddagsmaden med fyrfadslys i. Min flok af forventningsfulde børnehavebørn, havde oplevet "Det dér baraku" for første gang... men bestemt ikke sidste!

Zig - zag mellem projekter...

6 dage ind og ud af migræne... SÅ står den altså ikke på ret meget kreativitet her hos mig... Ind imellem bliver det til lidt zig-zag mellem halvfærdige projekter som Groovy Girls-kjolen, der lige fik et par bølger forneden på længden og så en oversættelse af en engelsk hækleopskrift på en sød stjerne. Den fik jeg også prøvet af, og nu er der kun det sidste sammensyning og brodering tilbage.

Mine tre drenge fortalte mig forresten, at det er en "Mario-Stjerne". Hvis man samler sådan en op i et spil Mario, bliver man usynlig...

Og ganske rigtigt, da jeg fik kigget godt efter, fandt jeg da også navnet "Super Mario Invincibility star!"

Sød er den i hvert fald, og jeg kan da også godt gå og glæde mig til næste gang, jeg har en "dårlig-hår-dag"... Det bliver da for fedt, at kunne fiske sådan en "invicibility-star" op fra bunden tasken...

Jeg har altid elsket pakker - hva' med dig?

Nu har du muligheden for at få en sød, spændende, brugbar, anderledes eller dejlig, hjemmelavet pakke, som jeg sørger for at kreere.

Legen "Gaver på vandring" er nu nået til mig, og den går ud på, at de første tre, som tilmelder sig ved at sende mig en kommentar nedenfor, er de tre vindere af en hyggelig, lille pakke fra mig! For at være med i legen, skal du sende legen videre på din egen blog. Hvis du ikke har én , er det måske nu, du skulle overveje at få dig en :O)

Det skal være sjovt at være med, så derfor forbeholder jeg mig retten til IKKE at blive stresset! Altså lover jeg helt sikkert, at gaverne bliver sendt afsted lige så snart, de er parate, og det vil sige lige pludselig, engang her inden jul!

Thomas' skjorte - nu som "bademåtte" i brødkurven...

Mit lille forsøg med at klippe en skjorte op i strimler blev gjort færdigt i går. Jeg troede først, at jeg var i gang med en grydelap, men det viste sig dog hurtigt, at det var jeg slet ikke! Der kan man bare se...

Det, jeg hæklede, blev både tyndere og med større huller i, end jeg kunne tænke mig at have i et par grydelapper. Jeg brugte hæklenål str. 10, så tanken om at skifte den ud med en mindre lå da også ligefor. Desværre var det bare lidt besværligt at hækle med "garnet" i forvejen fordi det nok var klippet lidt for bredt. Det varierede i bredden - fra 0,5 cm til 1,5 cm., og med sømme på tværs hist og pist. Jeg fik frygtelig ondt i min stakkels tommelfinger, som jeg kom til at mase så flad med hæklenålen, så det kunne se ud som om jeg havde banket på den med en stor og tung hammer...

Nå, men nu er det så prøvet, det dér med at hækle med stofstrimler - og jeg endte med at stå med denne "bademåtte" til min brødkurv...

Jeg ved endnu ikke helt, om jeg skal elske eller hade den; den gjorde s.... ondt at lave, den er ikke helt perfekt i formen, og den bliver helt sikkert den eneste hjemmehæklede "bademåtte" herfra! Men lidt sød er den nu :O)

In between projects...

Vælge, vælge, vælge... Jeg vil gerne nå ALTING på min frifredag! ...så jeg tog hul på den allerede i aftes!

Jeg kom i tanke om den pose , jeg havde smidt ud i traileren... Den var på vej til genbrugsen med en bunke skjorter som min venindes mand ikke fik brugt, og som heller ikke var faldet i god jord herhjemme...

...Så jeg løb ud til traileren - HAPS! Der måtte være noget, der kunne bruges til et sæt grydelapper - som om jeg ikke allerede HAR projekter nok igang... og som om jeg MANGLER grydelapper... men der er lige noget, der skal afprøves endnu engang... for jeg ELSKER at genbruge ting - det føles så rigtigt i stedet for altid at smide ud til ingenting...

...Så jeg løb op efter stofsaksen og klippede til jeg fik en øm og hævet finger...

...Så gav jeg op - midlertidigt - og hæklede lidt på den kjole til Groovy Girls, som oprindeligt skulle have været en havfruekjole med hale, men som nu har set ud på tre forskellige måder og vist ender med en kjole i lidt hav-inspirerede farver. Miss Groovy her er vist lidt ligeglad... hun sidder med benene over kors og venter på, at roen snart falder på mig, så hun kan komme til fest :O)

Nu starter fredag så med mindst 5 hyggelige ting inde i mit hovede, som jeg gerne vil: Nogle af dem er:

• Jeg vil med Tobias til matematik i første time!
• Jeg vil i mindst 4 genbrugser og se efter sjove ting!
• Jeg vil bage boller!
• Jeg vil hente min raku-krukke, som kommer ud af ovnen i eftermiddag - Randi har forglødet den for mig!
• Jeg vil nå at sidde og hækle i sofaen i aften!

Jeg må til at i gang!

1 -2- 3 - HYG!!!

Årets første snevejrsdag - Uh, hvor der skulle hygges!

Efter SÅDAN en kold og rå dag som i dag, skulle vi bare have gang i brændeovnen, hyggelysene og den varme cacao! Dejlig eftermiddagshygge med drengene!

Til højre i billedcollagen har jeg et billede af vores nye brændeskjul, som Søren lige er blevet færdig med at lave under trappen! Det fungerer genialt med de to rum, der kan tømmes og fyldes op forskudt, så der altid er træ inde, der har nået at tørre et par dage før det skal i brændeovnen.
Hylderne lavede han af et af de tykke asketræstrin, som trappefabrikken havde savet 5 cm. for smalt til at passe til vores trappetegning. Vi fik lov til at beholde alle trinene og gøre med dem, hvad vi ville... (og et helt nyt sæt blev leveret med fragtmand to døgn efter at de havde erkendt, at fejlen lå hos dem - hatten af for det!).
På tegnebrædtet er (til et par ekstra projekter, lidt ud i fremtiden) derfor for 9000,- kr., de fedeste skohylder i massivt asketræ, som skal smyge sig langs de runde vægge nede i vores 1/4-cirkelformede indgangsparti! Og så selvfølgelig en bænk, som skal mures op og løbe parallelt med den ene halvmur dernede. Det bliver rustikt og råt... Lige vores smag!

Raku-grat med Randi...

Fordybelse, indtørrede fingre, grin, kaffe,

idé'er og dybe tanker...

Randi og jeg nød hinandens hyggelige selskab over en klat ler.

En sovepose til min memorybird :O)

Min hukommelse er ikke hvad den HAR været... så jeg må jo værne om den ekstra hukommelse, som kan købes for penge ;O) Derfor hæklede jeg en sovepose til min memorybird!
Jeg var blevet inspireret på http://www.etsy.com/shop/beag, og fandt forresten en rigtig god side, der kan hjælpe på vej, hvis man kunne tænke sig det: www.kristy-tom.com

Malthe's raslestjerne

Denne sjove stjerne har jeg fundet opskriften på her:
http://www.berroco.com/exclusives/celestine_crochet/celestine_crochet.html