Rosen-cover

Jeg lovede sidst, at jeg ville vise endnu et iPhone cover frem herinde. Dette cover skabte glæde lige indtil det blev stjålet… Hmnn… Det er jo både godt og skidt; godt at opleve, at der åbenbart er nogen, der synes, at det, jeg hækler er værd at få fingrene i… Og skidt for hende, der så måtte undvære sit bløde cover, som hun efterhånden var blevet helt vildt glad for. Som hun fortalte, var det rart, at vide, at telefonen altid var pakket blødt ind nede i lommen.   Jeg tog lige et billede af det fine mønster, der blev i bunden, da jeg nåede halvvejs og begyndte at hækle den modsatte vej. Fint, synes jeg. Måske jeg skal bruge det mønster en anden gang… Eller som vi går og siger herhjemme i december:

“That’s a good vending!

Maybe we kan use that in another afsnit…”

Multicolor til iPhone

Efterårshyggeprojekter, der er til at overkomme… iPhone-covers er et af hittene, og her er det færdige resultat af det cover, jeg viste jer begyndelsen på i august. Det er solgt til en, der havde mistet sit første uldne iPhonecover, og som havde svært ved at undvære det bløde, beskyttende uld om mobilen. Hendes tidligere cover vil jeg vise jer i nærmeste fremtid… Det var råhvidt med en yndig rose på, og meget anderledes end dette. Nu trængte hun til forandring, og det var, hvad hun fik!Alle mulige hæklemetoder og garnfarver blev taget i brug; det kunne ikke blive vildt og skørt nok, og her er så det færdige resultat.

Lad dig inspirere eller lad være! Grib en hæklebog og nogle garnrester og giv dig så i kast med at lege.

Det tager tid, men det er sjovt!

Hæklenålen rør på sig...

Der har været lidt liv i både garnkurv og hæklenål her i formiddag... Det er ellers ikke meget, det er blevet til her hen over sommeren, men lige i dag trængte jeg lige til at holde kroppen en smule i ro efter et par dage med fuld gang i hækklipper, ørnenæb, greb, spade og trillebør. Der kom ro på, og inden længe er jeg færdig med et cover til en iPhone. Der er en, der venter på sin bestilling, og nu kan jeg snart vinge dén opgave af på min to-do-liste.

Slet ikke værst!

Engelske hækleforkortelser #2

I går modtog jeg denne kommentar til indlægget “Engelske hækleforkortelser”, og jeg har nu gået og grublet over denne lille hjernevrider et døgns tid…:

“Hej lisbeth, det er en dejlig liste, til stor hjælp.
sidder med en engelsk opskrift, og der er et sting der hedder back loop, nogen ide om hvad det er? er nemlig ved at oversætte det for en anden og kender desværre ikke hækle udtrykkende og kan ikke finde det nogen steder.
der står også i starten ved hjælp af MC, nogen ide om hvad det er?
her er linjen, men spørgsmålet er kun hvad MC er?
Using MC, ch 56, sc in 2nd ch from hook, sc in each ch across, (55 sts) ch 1, turn
håber du vil svare
venlig hilsen
Duzette”

Den med “Back loop” var ikke så svær… Back loop er navnet på det, vi på dansk kalder for det bagerste hækleled eller bagerste maskebue. Prøv engang at se med på Garnstudios instruktionsfilm HER.

Det var straks sværere med “MC”, men nu har jeg vist fundet frem til svaret: Jeg gætter på, at du er ved at oversætte en opskrift på noget, der er rundt? Hvis det er tilfældet, vil jeg mene, at “MC” står for “Magic Circle”, som er betegnelsen for en ganske særlig måde at starte et rundt arbejde op på, hvis du vil undgå at få et hul i midten. Du kan se et eksempel Garnstudios film HER.

Hvad mon det er for en opskrift du er ved at oversætte?

Det kunne være sjovt at få at vide!

Dét, du leder efter er det, du får øje på!

En sjælevarmer i brunt, blødt uld er ved at blive strikket. Ikke af mig,

men af en, der meget gerne vil have en broche, der kan passe til. Derfor gik jeg i gang med mit brune uldgarn, fandt en lysebrun knap med flotte, store huller, der kunne give god plads til en kontrastfarve. Jeg fik øje på kaffen, der var brun i kaffekruset med den brune kant… Den lille coffee-coaster under kruset var brun, ja selv bordet var brunt.Det var pludselig som om øjnene gik på jagt efter brune nuancer

over alt og inden længe så jeg brunt alle vegne…

Mine bukser var brune…

Min neglelak på tæerne var brun…

Mit armbånd var brunt…

Kender du det?

Dét, du leder efter er det, du får øje på…

Led efter det, du holder af…

Jeg vil starte med at lede efter det, jeg holder af ved min familie - lige nu!

Hvad vil du gerne få øje på?

Noget om forårsfornemmelser og hæklenåle

Sollyset vælter ind ad vinduerne og humøret får helt

automatisk et par hakker opad…

Jeg finder glade farver frem fra kurven med

garn, hæklenåle og synåle.     Før jeg ved af det, har jeg hæklet et eller andet glad og friskt, som kan lyse op, hvor det kommer frem…

Denne gang blev det en broche, som kom til at hedde "TURKIS SOMMERBLOMST MED GULE STØVDRAGERE". Den kan nu findes i Amio-butikken HER, hvis du får lyst til at sætte den på en lun strikcardigan, en bluse, en kjole, en taske, en hue (ligesom jeg gjorde HER) eller måske en lille pung med dine hæklesager i, (ligesom jeg gjorde det HER).

Hav en dejlig aften derude…

Sofaen, hæklenålen og tæppet venter…

Forunderligt…

Kys…...… Tja... Hvorfor egentlig ikke?Når jeg går tur med Holly, er det ofte i skoven, som ligger lige i nærheden af vores hjem. Holly afsætter sine spor…

…og jeg afsætter mine spor i form af små hilsener som disse…  

Forhåbentlig giver det andre naturelskere et lille smil på læben og mulighed for at forundres!

Du skulle prøve det – eventuelt sammen med dine børn – eller nogle som du låner dig frem til. (Det er meget let at få lov til at låne et par stykker i disse lockout-tider!) Der er rig mulighed for lidt dansk-undervisning, natur-teknik-undervisning eller måske ligefrem engelsk eller matematik-undervisning?!

Kun fantasien sætter grænser – og der er masser af materialer derude. Det eneste, I behøver at tænke på at medbringe, er godt humør og ordentlig påklædning…

“Solbue-cover”

Jeg har været i gang med at hækle af mine gode gamle rester fra Maja’s barnevognstæppe. Det startede faktisk med at jeg fik en bestilling på et cover à la mit eget fra sidste sommerferie. Jeg havde fuldstændig frie hænder mht. farver og mønster, og så kastede jeg mig over projektet. Jeg er og bliver helt pjattet med starstitches, så det blev endnu engang dem, der stod for skud.

Da jeg hæklede mit blå, sidste år, kom jeg uforvarende til at hækle kanten skævt, og legede derfor med frihækling for at jævne ud. Det gav et godt resultat, som jeg blev ret vild med. Derfor hæklede jeg denne gang meget skævt med fuldt overlæg, og arbejdede mig op derfra. For oven strammede jeg lidt ind, og hæklede en baglæns fastmaskekant, ligesom på den tidligere. Så langt, så godt…

Meeen… Jeg var nu ikke helt tilfreds med resultatet… Den var altså blevet lidt for slasket!

Derfor måtte jeg tage en dyb indånding og tage mig sammen og eksperimentere lidt med mit lille uldprodukt: Jeg lavede den gode gammelkendte kombination af varme, sæbe…

og bevægelse…

Jeg var temmelig spændt på resultatet, og det hjalp da også lidt på strukturen, der blev en del strammere, meeen jeg tror nu, jeg vil prøve at give det en overhaling mere en af dagene… og jeg skal nok vise resultatet frem herinde ;-)

Forresten kommer jeg alligevel ikke til at sælge coveret… Det er nemlig blevet mit i løbet af processen… Sådan kan det jo gå… Jeg havde længe vidst, at jeg selv ville have et i de farver, og da jeg så, at jeg var tæt på at løbe tør for den orange, blev jeg bare nødt til at eje coveret selv!

Nu har jeg lidt at vælge imellem, og dette er helt perfekt til de dage, hvor der mangler lidt solskin på himlen… Det blev et “solbue-cover”…

PS. Hende, der går og venter på sit iPhone-cover er helt med på at vente en uge eller to mere,og jeg har fortsat frie hænder både mht. farver og former, hvilket jo er

det allerbedste jeg ved!

Nede i en hækledal…

Her har været så stille, så stille… Faktisk i tre måneder på dato…

Jeg har længe været “nede i en hækledal”, som min søde “hækle-blogge-virtuelle-nabokone”, Rikke, fra bloggen “Bare Hæklehopla” til tider har kaldt det, når det var hende, der havde det sådan…

Der har bare ikke været så meget at skrive om… Jeg har hæklet usandsynligt lidt, og den lille bitte smule, det er blevet til, har ikke rigtig fundet vej hertil, fordi Jante, du ved nok, stod og spærrede det hele! Ja, Jante, som lige præcis kan tage det sidste lille pip fra mig, når jeg begynder at tænke på at blogge om småting… “Du skal ikke tro, du er noget…”, står han så og vrisser muggent ovre i et hjørne…

Og han har fået lov til at bestemme længe, og det er nok også godt nok sådan… For jeg gider heller ikke bare blogge derudaf uden mål og med! Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at begynde at grifle alverdens ligegyldigheder ned bare for at holde gryden i kog!

Så nu har gryden altså været af kog længere end nogensinde før, men i aften har jeg besluttet mig for at sige pænt velkommen til de nye læsere, der trods alt er stødt til, mens jeg selv har været fraværende. Jeg vil minde mig selv og alle mine læsere om, at det gælder om at nyde her på bloggen! Derfor får I et billede af mit glade Hoptimistkrus med egen, hjemmehæklet coffee-coaster… Og I får også et citat fra den æske, som kruset var i, da det flyttede ind hos mig:

“De klassiske Hoptimist-figurer

symboliserer smil, glæde og optimisme.”

PS. Opskriften finder du HER.

Pil fingrene fra Mors handsker, drenge!

Fik lige en idé...
Jeg har lige holdt "Store Oprydningsdag" i alle familiemedlemmers kurve til huer, handsker, lygter, cykelhjelme m.m. nede i gangen; tankevækkende! Flere par handsker og luffer fandt vej tilbage til deresrespektive kurve - deriblandt nogle af mine!

Mon ikke drengene kan pille snitterne fra dem, hvis handskerne får hæklet en lille picot-kant i f.eks. pink ???
Nu får vi se ;-)