-DET GÆLDER OM AT NYDE...




tirsdag den 19. august 2014

Rekreation på sofaen

Efter en lang dag med tandlægebesøg, arbejde og konstant migræne kaldte min sofa på mig for første gang i lang tid... Jeg aftalte simpelthen med mig selv, at jeg ikke skulle nå mere denne dag overhovedet!
Nu skulle den stå på uldtæppe i sofa med puder i ryggen, katten på maven og derefter hækletøj i hænderne!
Da jeg rejste mig for at gå op i seng, havde jeg hæklet en ny, lille "coffeecoaster" til mit morgenkaffekrus. Farverne er lige til at blive i godt humør af, synes jeg.
Hav en dejlig dag derude!

tirsdag den 12. august 2014

Hængebryster til polterabend...

Det gør godt at hækle til andre, som har set en kvalitet i det, jeg har fundet på! Lige nu er jeg blevet færdig med et par hængebryster, som skal komme til at sprede smil et eller andet sted i landet på lørdag, hvor de skal overrækkes til en kommende brud på hendes polterabend. Åh, jeg gad godt være en flue på væggen og få mig et billigt grin!

 
I stedet, vil jeg nu putte hængebrysterne i en lille pose og videre ned i en lyserød kuvert, som jeg slutteligt vil poste i putkassen. Derefter vil jeg lægge de betalte 50,- kr. i en anden kuvert, hvori jeg samler små tilskud til Kræftens Bekæmpelses forskning i brystkræft. 
Vil du læse mine andre indlæg om hæklede bryster, finder du dem under "BRYSTER" i stikordsfeltet ude i højre side af bloggen. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...