Da de første drenge kom listende ned med dyner omkring sig, var klokken ikke mere end 6.30. Sækkestol, sofa, morgenhår og dejlige dyner... Hygge og langsom opvågnen; det, vi alle glæder os til i week-enden. Computerne ovenpå var vist også tændt noget tidligere, end jeg lige opdagede... men det var vel ikke tilfældigt, at ingen informerede mig om, at det...
Morgenbordet var et studie værd! Det er ved at være et par år siden, at jeg kunne spise mere end drengene. De har en glubende appetit! Der skal noget grovfoder til... og nu sad der 6 drenge i alderen 9 til 14 år...
Grumpf! Og så var dét bord ryddet!
Bagefter indførte jeg en lille "ikke-selvvalgt-akvarel-male-hygge-stund". Min "mor-hjerne" bød mig at stille disse 6 spille-hjerner en kreativ udfordring, og det var da også kun forholdsvis få minutter, man kunne høre brok og mugne grynt :O) Da det gik op for dem, at der var spillefri i et godt stykke tid, fandt de frem til, at de nok godt kunne sidde og hygge sig lidt med den højre hjernehalvdel...
Rasmus nød at sidde og "nørkle" med et fantastisk
Tobias eksperimentede med mit bomærke, som blev omkranset
af en masse flotte blade i forskellige, grønne nuancer.
Jeg fik også lige motioneret hjernen og min fantastiske akvarelpensel, som havde stået og tørret ind alt for længe.

