Drengeaften, computerspil & akvarel

Det sidste døgn har der været en summen - eller måske skulle jeg nærmere sige en brummen af dybe drengestemmer overalt i huset. Alle tre drenge har haft kammerater med hjemme, og tre af dem har overnattet. Det har været råhygge med MASSER af computerspil, biografaften med sjove Jim Carrey, wii-tennis-bowlingturneringer og endnu mere computerspil... Lige indtil "klokken ret sent".

Da de første drenge kom listende ned med dyner omkring sig, var klokken ikke mere end 6.30. Sækkestol, sofa, morgenhår og dejlige dyner... Hygge og langsom opvågnen; det, vi alle glæder os til i week-enden. Computerne ovenpå var vist også tændt noget tidligere, end jeg lige opdagede... men det var vel ikke tilfældigt, at ingen informerede mig om, at det...

Morgenbordet var et studie værd! Det er ved at være et par år siden, at jeg kunne spise mere end drengene. De har en glubende appetit! Der skal noget grovfoder til... og nu sad der 6 drenge i alderen 9 til 14 år...
Grumpf! Og så var dét bord ryddet!

Bagefter indførte jeg en lille "ikke-selvvalgt-akvarel-male-hygge-stund". Min "mor-hjerne" bød mig at stille disse 6 spille-hjerner en kreativ udfordring, og det var da også kun forholdsvis få minutter, man kunne høre brok og mugne grynt :O) Da det gik op for dem, at der var spillefri i et godt stykke tid, fandt de frem til, at de nok godt kunne sidde og hygge sig lidt med den højre hjernehalvdel...

Rasmus nød at sidde og "nørkle" med et fantastisk

"Phoenix-sværd".

Tobias eksperimentede med mit bomærke, som blev omkranset
af en masse flotte blade i forskellige, grønne nuancer.

Jeg fik også lige motioneret hjernen og min fantastiske akvarelpensel, som havde stået og tørret ind alt for længe.

Mit bomærke...

Så, nu har jeg endelig fået hentet de 10 kg. rakuler, som jeg havde fået gavekort til i 40-års fødselsdagsgave! Mit hovede syder af idé'er og jeg glæder mig til at få fingrene i det! Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg skal begynde med, og dog...Måske skulle jeg lægge ud med noget pillearbejde, for jeg mangler et stempel med mit "bomærke". Dét mærke, har fulgt mig i snart 20 år på de fleste af de ting, jeg har skabt. Jeg må i gang med en miniature, som jeg senere kan bruge i mit ler, så jeg er fri for at sidde og ridse det i, hver gang...

Min hjerne kører på højtryk... nu skal der til at ske noget...
Jeg har været 2½ time i skoven i det fantastiske vejr sammen med en flok glade og veludhvilede børnehavebørn. Solen skinnede og det gjorde jo godt langt ind i sjælen på alle mand! Klokken 13 fik jeg fri og kørte ind og fik sat mine krydser de helt rigtige steder ved valget.
Med udsigt til en skøn, lang eftermiddag med huset fuld af drenge i alle aldre, så er det vist nu, at jeg skal kaste mig ud i det... Om lidt tager jeg hul på min kæmpe klump ler... og SÅ er jeg i gang! Tak for en fantastisk gave, Thomas & Randi!

Hvad der videre skete... Der blev hygget, og vi kom til at nyde godt af den kæmpestore lasagne fra i aftes! (Ingen havde rigtig tid til at slippe leret, så der var godt med restemad). Alle mine tre drenge kom og ville være med, så der blev lavet :

...Rasmus' "Stjernebarn, Sirius"

...Silas' nisseven, "Bjarne"

... Tobias' rasleæg, som er formet, så det passer nøjagtigt til hans hånd

.

...og til sidst mit stempel med bomærket.

Vi har haft en del snakke om det faktum, at der ikke stilles nogen garantier for, at ens kunstværk overlever hele processen gennem forglødning og brænding. Der er mange forhindringer, der skal passeres før man til sidst (forhåbentlig) står med den fine, færdige raku-ting i hånden. Alle drengene er (indtil videre) indstillet på, at det eneste, der er at gøre, hvis det går galt er, at rive sig i håret, trampe i jorden og overveje, at prøve på ny! Nu får vi se!