Da jeg rejste mig for at gå op i seng, havde jeg hæklet en ny, lille "coffeecoaster" til mit morgenkaffekrus. Farverne er lige til at blive i godt humør af, synes jeg.
Det virkede pludselig helt forkert, så jeg løb op fandt en bamse i den legetøjskurv, som jeg plejer at finde frem, når min søsters børn kommer på besøg, og så satte jeg mig ud i en solstråle og nød, at jeg havde sommerferie og masser af tid, og at vi først skulle til fødselsdag om aftenen!
Jeg fandt noget lækkert uldgarn og gik i gang med at hækle en miniatureudgave af den "Wild Flower trøje" fra Drops Design, som jeg er begyndt på til mig selv. Jeg startede med blomsten på ryggen.
Og så fik den lige lidt ekstra tøserier i form af en pink blondekant og en fin, rund knap foran.
Bamsen nåede lige præcis at blive klædt på før vi skulle afsted til fødselsdagen, og hun blev godt modtaget:
Her sidder hun ved siden af Maja, der fandt på at bruge den fine sorte æske som sæde til "Cecilie-Bamsen", som navnet blev... Lige pludselig virkede det helt overflødigt med den Build a Bear-oplevelse, men den skal nok blive god, når vi kommer så langt... en helt anden dag!
“That’s a good vending!
Maybe we kan use that in another afsnit…”
Lad dig inspirere eller lad være! Grib en hæklebog og nogle garnrester og giv dig så i kast med at lege.
Det tager tid, men det er sjovt!
men af en, der meget gerne vil have en broche, der kan passe til. 
over alt og inden længe så jeg brunt alle vegne…
Mine bukser var brune…
Min neglelak på tæerne var brun…
Mit armbånd var brunt…
Kender du det?
Dét, du leder efter er det, du får øje på…
Led efter det, du holder af…
Jeg vil starte med at lede efter det, jeg holder af ved min familie - lige nu!
Hvad vil du gerne få øje på?
automatisk et par hakker opad…
Jeg finder glade farver frem fra kurven med
garn, hæklenåle og synåle.
Denne gang blev det en broche, som kom til at hedde "TURKIS SOMMERBLOMST MED GULE STØVDRAGERE". Den kan nu findes i Amio-butikken HER, hvis du får lyst til at sætte den på en lun strikcardigan, en bluse, en kjole, en taske, en hue (ligesom jeg gjorde HER) eller måske en lille pung med dine hæklesager i, (ligesom jeg gjorde det HER).
Hav en dejlig aften derude…
Sofaen, hæklenålen og tæppet venter…
Da jeg hæklede mit blå, sidste år, kom jeg uforvarende til at hækle kanten skævt, og legede derfor med frihækling for at jævne ud. Det gav et godt resultat, som jeg blev ret vild med. Derfor hæklede jeg denne gang meget skævt med fuldt overlæg, og arbejdede mig op derfra. For oven strammede jeg lidt ind, og hæklede en baglæns fastmaskekant, ligesom på den tidligere. Så langt, så godt…
Meeen… Jeg var nu ikke helt tilfreds med resultatet… Den var altså blevet lidt for slasket!
Derfor måtte jeg tage en dyb indånding og tage mig sammen og eksperimentere lidt med mit lille uldprodukt: Jeg lavede den gode gammelkendte kombination af varme, sæbe…
og bevægelse…
Jeg var temmelig spændt på resultatet, og det hjalp da også lidt på strukturen, der blev en del strammere, meeen jeg tror nu, jeg vil prøve at give det en overhaling mere en af dagene… og jeg skal nok vise resultatet frem herinde ;-)
Forresten kommer jeg alligevel ikke til at sælge coveret… Det er nemlig blevet mit i løbet af processen… Sådan kan det jo gå… Jeg havde længe vidst, at jeg selv ville have et i de farver, og da jeg så, at jeg var tæt på at løbe tør for den orange, blev jeg bare nødt til at eje coveret selv!
Nu har jeg lidt at vælge imellem, og dette er helt perfekt til de dage, hvor der mangler lidt solskin på himlen… Det blev et “solbue-cover”…
PS. Hende, der går og venter på sit iPhone-cover er helt med på at vente en uge eller to mere,og jeg har fortsat frie hænder både mht. farver og former, hvilket jo er
det allerbedste jeg ved!
Tja, der er jo visse piller, som vi pulverhekse bare skal have 3 gange dagligt, men jeg har det bare med at glemme dem… Så jeg har måttet gøre, hvad der stod i min magt, for at huske at tage dem…
Jeg blev simpelthen nødt til at hækle et rødt etui og sætte etiket på, så pilleglasset nærmest råbte til mig, at jeg skulle huske på at tage pillerne…
Og det virker; ind imellem har det tilmed den sideeffekt, at en af mine drenge råber til mig:
“Har du fået din magi, Mor?”
SÅ er det sagt, og det skal jeg være den første til: ANDen “ANDrea” kan nu godt kalde sig RAP, men ligefrem køn vil være en voldsom overdrivelse!
...Mange andre ting kan jeg dog sige om mit projekt, som herhjemme gik under navnet "Klædt ud som en AND-en…" Det har været:
-ANDerledes.
-Farverigt.
-Sjovt.
-Uldent.
-Udfordrende og hyggeligt…
-OG KUN FOR FIS!
Min ældste søn ville overraske mig og stod med et varmt krus kaffe, før jeg havde fået overtøjet af. Inden længe lod vi sammen feriestemningen tage over og gav os hen til hhv. "Platstation-fantasy-spænding" og "kaffe-hækle-computer-hygge".
Derfor ligger den ANDerledes AND, ANDrea nu i mit skød og tager form efter mit forgodtbefindende... Jeg tror, hun får hvid hals, store, sorte øjne og et gult næb...
Men nu får vi se...
Det gik hverken værre eller bedre, end at skaderne ANDrog størrelser og omfang af en sådan karakter, at jeg ikke så ANDre muligheder end at lade ANDen ANDrea transportere med “AND-bulance” til et AN(D)-befalet sted, hvor skårene blev forsigtigt AN(D)bragt og limet fast igen…
…Men ANDen følte sig fra dén dag ANDerledes end alle ANDre ANDefugle, og da jeg jo er en AN(D)svarlig ANDeejer, prøver jeg nu at være ANDerledestænkende. Jeg har således serveret både ANDemad og ANDengradsligninger til samtlige ANDerumper på både første- og ANDen sal. Derudover har jeg taget hæklenålen i den ANDen hånd og været i gang med at hækle et AN(D)stændigt kostume, så ANDrea snart kan klæde sig ud som en ANDen…
Her ser du begyndelsen på den ene side… Når jeg er helt færdig, må du også godt se den ANDen!
RAP RAP… !
SÅ er det efterårsferie! Noget af det bedste ved sådan en ferie er, at der er så mange, der har så god tid… Tid til besøg og til nærvær og fordybelse.
Ferien var da også kun lige startet, da vores første hold gæster kom. Min søde svigerinde havde en pose med, som var fuld af “noget”, som hun godt lige ville have mig til at hjælpe med… 
Nøje, hvor var jeg spændt, og efter kaffen, kom en masse fine bedstemor-firkanter op af posen og blev lagt op i mønster, så det var tydeligt, at det skulle blive til en flot vest. Min 12-årige niece havde selv valgt de friske farver…
Der var faktisk ikke så lang vej igen, men blot et par hundrede ender, der skulle hæftes (suk!) og så skulle stykkerne hækles sammen. Jeg fik vist, hvordan man jo kan hækle enderne med ind efterhånden som man hækler – et tricks, jeg tror hun vil blive glad for, når hun skal til at hækle de mindre søstre… Derudover fik vi fundet ud af, hvordan forstykkerne ved hjælp af frihækling kunne formes i samme farve som stykkerne blev hæklet sammen med, og vi fik sludret om Clover-hæklenåle contra alle mulige andre hæklenåle… Og der er bare en verden til forskel! 
Åh, hvor var det dejligt at blive skubbet ud i en masse kreativitet… SÅ er ferien da rigtig i gang! Da vi var færdige, og gæsterne tog hjem, var sofabordet fyldt med halvdelen af min hæklelitteratur – og min hjerne var fyldt med hæklefis af den sjoveste skuffe…
Jeg ved godt, hvad jeg skal til at have gang i her i ferien…
Det er noget med en AND-en…
Jeg hæklede en række stjerner med hver nuance, og havde vist i min feriehjerne glemt et eller andet om, hvordan man udregner længden af en “Star-stitch”-række, så det kommer til at passe ligesom jeg heller ikke helt kunne huske, hvordan jeg kunne lave kanten pæn, snorlige og sirlig…
Resultatet blev både godt og skidt: Skidt fordi kanten lignede Kong Volmers nederste del af ryggen… Og godt fordi det gav mig mulighed for at lege med lidt frihækling for at afslutte med en lige kant for oven. Dét kunne jeg rigtig godt lide, og begav mig ud i at bestemme en afvigende farve, der kunne spille op til de blå nuancer. Den limegrønne gik god sammen med, og jeg hentede kanten op i det rette niveau vha. diverse halve, hele og dobbelte stangmasker. Den færdige kant trak jeg lidt sammen, så min iPhone ikke uden videre kunne glide ud, og så afsluttede jeg den med en baglæns fastmaskekant, der giver et godt, fast resultat.
Det havde ændret struktur, som uld jo gør, når det bliver vådt og varmt, men det kunne stadig bruges efter denne ufrivillige “tordenvejrs-valkning”…
Måske, det var noget at
eksperimentere med engang i fremtiden ?!
“Kan hun da virkelig blive ved med at koge suppe på sine sommerferiehæklerier???”
…tænker du måske, men ikke desto mindre er det lige netop, hvad jeg har i sinde at gøre! Jeg har ikke fået hæklet så meget på det sidste, og bloggen her er også heeeelt rolig…
Så jeg må vist hellere se at få de sidste hyggerier med!
Da mit lille projekt “professor-terning” var færdigt, hæklede jeg andre, små ting, som f.eks. denne blomster-broche, som kom til at sidde og pynte på min hækle-pung.
Før køreturen hjem var helt overstået, hæklede jeg også et andet, lille projekt - et “Hamburg-Viborg-projekt”, som kort efter hjemkomsten blev “tordenvejrs-valket” (!)
…Mere om det i et indlæg for sig
i nærmeste fremtid…
VUPTI – så er alle sider lavet!
I sommerferien blev mange kilometers motorvej tilbagelagt, og som co-driver, gav det mig mange timers mulighed for at lege med hæklenål og garn.
Jeg havde ingen idé’er, da vi trillede hjemmefra, men så så jeg, at vores ældste søn havde taget sin professorterning med i bilen. Den kunne jo få en lille “sovepose”… Bare for sjov!
Til sidst syede jeg kædesting på alle sider, som derved blev delt op i ni felter.
To sider blev ikke hæklet sammen, men holdt åbne, for at terningen kunne komme ind. Jeg hæklede en lang løkke, der gik fra hjørnet, hvor de to åbne sider mødtes, og ned til et hjørne nedenfor. Dér havde jeg syet en knap på, så “soveposen kunne lukkes. Lidt intermistisk, men godt nok.
Voila!
Feriens første hækleri var skabt…
For – Gud ved, hvilken gang – har jeg hæklet en ulden blomst, som nu vil blive sat til salg inde på min lille Amio-biks.
Det er ikke så meget hækleri, der kommer fra mig af for tiden, men sådan bare lige lidt til mig selv… Og så også lige en lille smule i nogle lækre farver, som jeg kom til at sidde og pille ved en dag.
Jeg er faktisk ikke selv ret god til at hoppe i farven lilla, men der er mange andre, der er helt vildt pjattede med farven. Mange af dem er ikke pædagoger…
Nå, men altså: Færdig hårdims, hårdulle, lilla blomst til nogens hår… En anden end jeg må ende med at få glæde af den. Sød blev den i hvert fald, og sød vil den sikkert se ud til en lilla bluse, kjole eller jakke…
Go’nat og drøm lilla!
