Isdronningens bedrifter…

Et lille tilbageblik på mit køleskab midt på eftermiddagen i dag… Virkelig ikke interessant! Og tro mig: Jeg gad hellere sidde i sofaen og nørkle med et eller andet… Men ét er LYST - noget helt andet er MUST…

De kæmpestore iskager på bagvæggen skulle elimineres, koste, hvad det koste ville! Der gik fuldstændig “husmoder” i projektet med masser af varme gryder, karklude, viskestykker og endda også min gamle retro-føntørrer.

Og jeg, der bare ikke er ret meget husmoderagtig… Jeg kæmpede mig vej gennem ismasserne i flere timer! Jeg var tapper… (Is-tapper?!)

Det var løbet helt af sporet med alt det is… Og min teori går på, at lågen rigtig mange gange er kommet til at stå et par millimeter åben, når vores flaske med Ribena solbærsaft har - halvt stået - halvt ligget i køleskabslågen… Dén flaske er bare for høj til vores køleskabslåge! Det er SLUT nu! Enten må de hælde deres fantastiske saft på lavere flasker, eller også må vi undvære saft!

Nå, men nu er pligten klaret, hunden luftet, og hæklenålen kalder…

God fredag aften rundt om i Blogland…

-Kølige hilsener fra “Isdronningen”.

 

Hvis mit liv havde været en kageautomat…

• Ville der have ligget en tryg og god barndommed far, mor, søster og bror i det rum, som jeg startede med at åbne engang for mange år siden…
• Så ville der have ligget en god skolegang i det andet rum…
• …og en god uddannelse sammen med en sød kæreste i det tredje.
• I tre rum, som jeg flåede op rimeligt hurtigt efter hinanden, fandt jeg de tre dejligste drenge, jeg kunne ønske mig!
• I det næste rum fandt jeg et drømmehus med en have så skøn.
• Og i mange andre rum ind imellem, fandt jeg en sød svigerfamilie, dejlige veninder og kolleger…
  

 

Hvor heldig har jeg egentlig lov at være? Og hvordan mon min kageautomat egentlig var blevet fyldt op hen ad vejen?

Livet er en forunderlig ting, og een ting er i hvert fald helt sikkert:

Min drøm om min egen kageautomat stammer helt tilbage fra dengang, jeg sad i cykelstolen bag på min mors cykel, og hun løftede mig ned foran Wienerbageriets kageautomat på vej hjem fra byen. Jeg kunne ikke selv nå møntindkastet, men jeg kan stadig huske fornemmelsen af at trække ned i det sorte håndtag, så glaslågen drejede ned i vandret position.

En eller anden dag, må jeg bare eje min helt egen kageautomat, og så vil jeg hænge den op lige nede i min gang, hvor jeg kan gå og fylde den op med ting, man må trække, hvis man har penge nok…

Hvis dit liv havde været en kageautomat,

hvad mon du så havde fundet i rummene?

På barsel…

Jeg er (vist) gået på orlov fra bloggen… Nærmere bestemt “virtuel barselsorlov på ubestemt tid for hundehvalpes nybagte menneske-forældre ”!

Jeg vil ikke sige, at mit liv har taget en hel kolbøtte. Det er ikke ligesom dengang, jeg blev mor, meeen tiden er for en tid blevet fyldt godt og grundigt ud med noget andet end hæklerier og blog-skriblerier ...De dér stunder, hvor jeg indtil for nylig kunne nappede mig en lille pause i dagens program, (og sidde og surfe på nettet og skrive på bloggen), de er for en stund skiftet ud med:

-At få Holly til at tisse af ude i haven efter en god nats søvn. (Eller midt i en…)

-At være på hvalpekursus.

-At gå ture med Holly og møde en masse søde mennesker, der gerne vil nussse og ae hende.

-At finde ud af, hvordan hunde af forskellig størrelse og forskellig alder bedst mødes, så det bliver et ligeværdigt møde .

-At læse om hundepsykologi. (Anders Hallgren er genial!)

-At nyde Holly’s dejlige samvær både inde, ude, på gåtur og på biltur.

-At nyde synet af, når hun møder alverdens nye ting for første gang. Det er virkelig sjovt at se! Desværre har jeg ikke et billede af første gang hun oplevede en bil, der kom kørende i høj fartude på vejen , men jeg kan stadig se for mig, hvordan hun kastede sig sidelæns ind i hækken!

 

 

 

Til gengæld har jeg her et billede, som jeg snuppede af hende, da hun så sit eget spejlbillede i en butiksrude. Hvis du ser godt efter, kan du se, at den anden hund ser ud til at være venligt stemt… Heldigt!

 

 

 

 

 

 

 

 

…Og tiden bliver brugt på at finde noget, som Holly gerne må bruge hendes små, kløende mælketænder på!

 

 

 

 

-Så næste gang du undrer dig over, at der går lidt længe mellem indlæggene om frihækling her på bloggen, så tænk på, at det godt kan være svært at koncentrere sig om at hækle, mens man har en hundesnor i den ene hånd og en godbid i den anden!

Hav en fornøjelig søndag aften!

 

Inspiration gennem et vindue…

De hæklede masker sprang mig i øjnene, da jeg kiggede ind af ruden.

Butikken var lukket, men min nysgerrighed var åben…

Skålene var hæklede.

I gummi.

Flotte og røde.

Var de ment som brugsgenstande?

Eller som en lille provokation?

En lille rusken op i min hjerne, der ubevidste forventede et andet materiale?

Hvilken størrelse hæklenål mon passer til lakridssnørrebånd?

-Og i så fald…

Skulle det så

være jordbær

eller salt lakrids ???

Det bli’r en god dag!

  

• Familien vågner stille op – vi er her allesammen…
• Solen skinner mig i øjnene, når jeg ruller gardinerne op…
• Der strømmer gamle minder ud af DAB-radioen i køkkenet…
• Min smukke, franske anemone har åbenbart mod på endnu en dag, hvor den kan stå og stråle solitært midt på øen i mit køkken. Den snupper opmærksomheden fra resten af køkkenet, som jeg ikke orkede at rydde i aftes efter en monsterlang, men dejlig arbejdsdag.
  Hurra for anemonen!

 

• Min kaffe er brygget af bønner fra en nyåbnet pose… Jeg elsker at stikke næsen ned i posen og snuse ind…
• Vi har tid til at vågne LANGSOMT! Det er tiltrængt!
• Jeg får tid til at hækle videre på min koksgrå jakke, som ligger og venter på bordet. Jeg har tid… Lige NU!

 

– Find de gode ting frem

- og giv dig selv

en rigtig dejlig dag !

Okay så - så si’r vi det… Jeg gi’r op!

Tegnene er blevet for svære at overse - et ER blevet efterår!

Det kan godt være, at jeg tager lidt længere end de fleste for at nå til den erkendelse, men jeg er bare så træt af at skulle give slip på min sommer og alt det dejlige lys, der strømmer ind hver dag…

Nu er det rent faktisk en måneds tid siden, jeg nærmest faldt over denne smukke fluesvamp, på en dejlig solskinsdag, i skoven.

Jeg havde ikke andet ved hånden end min mobiltelefon, men jeg syntes lige, at jeg blev nødt til at vise den frem, så værs’go:

Nu kan I se den, og gad vide, om der ikke også er andre sommerelskere, der får lidt at tænke over…

-------------------------

Og NEJ! Jeg aner da virkelig ikke, hvem der har været så tåbelig at tage en bid…

SKAL det være kedeligt at ordne vasketøj???

Her i huset har vi ikke ung pige i huset… Desværre… Det kunne ellers godt være tiltrængt med en hjælpende hånd ind imellem, når man er to voksne og tre store knægte til at rode og regere… Men hov... A propos store knægte…

…Ja, så bliver vi nødt til at give en hånd med alle mand, og drengene er gode til at tage en tørn! De klarer tit vasketøjet. Både det, der skal ud af maskinen og det, der skal hænges op. Det, der skal tages ned og lægges sammen osv. osv. Hele møllen igennem – vi er fem om opgaven! For tøjbunkerne vokser nærmest op af gulvet overalt i huset. Jeg tror nogle gange, de har slået rødder…

Nå, men midt i vaskeriet, bliver der altså også plads til noget sjov, for drengene går gerne to og to - så se lige engang, hvad jeg så på tørresnoren den anden dag, da jeg kom ud i tusmørket… De havde godtnok spurgt til, hvordan de skulle hænge den kæmpestore hørdug op, og jeg havde forklaret dem noget med at finde midten, glatte pænt ud osv.

Og jeg havde også godt hørt dem fnise og grine, da de kom ind…

Men 45 tøjklemmer…

Dét havde jeg ikke regnet med!

Just testing!

Så er det blevet tid til at prøve noget nyt! Rikke fra “Fru Ekelund i Hæklehopla” anbefalede mig at prøve Windows Life Writer fordi jeg havde haft sådan et bøvl med Bloggers eget redigeringsværktøj. Lige nu laver jeg blot et testindlæg, for at undersøge, om det er til at finde ud af… Og det er det vist. Jeg skal da også lige se, om jeg kan få den til at sende billeder med…

Tænke, tænke… Hvad skal jeg nu vise  jer? Jo, selvfølgelig noget, som kan bringe jer et lille smil frem på læben! Så her får I et lille guldkorn, som min yngste søn, Tobias fyrede af i telefonen sidste år.

Værs’go! 

 

Mit blik fanges...

Mit blik fanges...

...af sandkager, sirligt stillet op

på rad og række...

Drømmer mig tilbage...

Drømmer mig tilbage til de varme sommerferiedage i Italien,

hvor der var så varmt, at stenene fra stranden nåede at tørrede,

før vi fik bygget vores stenslotte og smiley's færdige...

Jeg må huske at tage en jakke med i dag... Brrr...

Rangle som pausebillede...

I får lige et nyt pausebillede at kigge på indtil jeg igen får tid og overskud til at være nærværende igen. Jeg hæklede ranglen for et par uger siden til en kollegas lille baby. (Jeg tror ikke hun kender til bloggen her... det satser jeg i hvert fald på, for gaven er ikke givet bort endnu...)

Jeg hæklede ranglen i det lækre bomuldsgarn, som jeg købte på blogtræffet i Silkeborg, og den er fyldt med polyesterfyld og en enkelt klokkke.

Nå, men dagens sidste pligter kalder, og det gør min seng forresten også...

Go' nu nat...

Se den lille solsort...

Se den lille solsort... den er - åh - så fornøjet...

Nåe ja... Jeg VED jo godt, at det skulle have været en stær! Men nu VAR det altså lige den fineste solsortehan, der sad deroppe på min flagstangsknop og fløjtede de smukkeste fløjt til alle de andre solsorte, der sad på de omkringliggende havers flagstangsknopper...

Og så var det lige, at jeg kom til at tænke på, at hvis jeg nu havde været en solsort, så ville jeg også have siddet på en knop et eller andet sted og have ladet mig friste af sådan en flot, fløjtende solsortehan. Ikke noget med en helt masse ting, jeg hele tiden skulle have gjort indenfor en bestemt tidsramme...

Men jeg ER altså ikke en fugl, og derfor har jeg i stedet brugt mit krudt på en masse fornuftige gøremål, på det sidste.

Jeg håber, at der snart bliver lidt "LisBeth-tid" i mit program!

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet med en hæklenål uden at måtte opgive fordi jeg faldt i søvn... Det føles mærkeligt!

Nu vil jeg krybe til køjs i håb om at have lige så meget energi som solsorten, når jeg igen skal op...

Hesten holder vagt !

Morgenen starter stille. Jeg er i gang med at hækle en forsinket, hemmelig barselsgave, mens alle sover endnu. Kaffemaskinen er tændt, bloggen er rundet og alle drenge sover endnu...

Kun en kat ved, at jeg er oppe...

Og hesten, selvfølgelig... Den holder vagt !

JEG FLYTTER...

Til Mars!

Dér har døgnet nemlig 24 timer og 40 min!

-Og det er jo lige noget for sådan en som mig! Jeg kunne lige præcis godt bruge de 40 minutter ekstra i hvert døgn!

Hvis jeg boede på Mars, ville jeg...

...have de skønneste morgener...
...tage på mit dejlige arbejde...
...komme hjem og være en sød og overskudsagtig mor...
...bage boller til mine søde drenge og alle deres venner...
...lave mad med super sunde råvarer... fra bunden af, HVER dag...
...klare alle de huslige fornøjelser i en håndevending...
...kysse kæresten et par gange mere end ellers...

...for til sidst at slutte dagen af med 40 minutter til mig selv, hvor jeg kunne hækle, sy og nørkle, så jeg fik samlet overskud til endnu en dejlige dag med masser af livsglæde og overskud...

Skal du med til Mars?

-Og hvad vil DU bruge DINE 40 minutter til?

Hjerne-frys...

I går morges klokken temmelig tidligt, sendte vi vores ældste søn, Rasmus på 14 år, på studietur til Amsterdam sammen med klassen, parallelklassen og 6 forældre.

Den sidste tid har været fyldt af tanker, huskesedler, formaninger og beskeder...

Det hele er uvant og nyt for os alle, og der er mange ting, der skal tænkes igennem på forhånd for at skabe ro og tryghed... Ikke mindst for mig selv!

Jeg har aldrig undværet en af mine drenge så længe og med så stor afstand - og jeg har ikke før givet slip uden at en anden voksen har taget helt over! Det er nok både godt og ondt, kan man jo sige... Men grænseoverskridende er det i hvert fald for mig lige nu...

Rasmus får en fantastisk oplevelse - ingen tvivl om det, for han er dygtig, og kan klare en masse udfordringer uden problemer... (og uden sin pyldremor...).

...Men det er sin sag at få hjernen til at forstå, at alt er i skønneste orden, og at den ikke konstant behøver at sende signaler til hele kroppen om, at noget ikke er, som det bør være...

Det er som om den spiller mig et puds og får mig til at lægge mærke til de mest irriterende ting: Mine øjne stoppe op ved artikler og billeder om busulykker, farlige rutchebaner i forlystelsesparker og udenlandske sygehusvæsener.

Det er som om hjernen ikke rigtig kan komme hverken frem, tilbage, op eller ned... I hvert fald ikke af sig selv... Jeg har ikke rigtig ro på, før han er hos mig igen.

Så jeg må hjælpe mig selv til at falde til ro! Og heldigvis har fornuften efterhånden også fået overtaget. Godt hjulpet godt på vej af resten af vores dejlige familie, og ikke mindst af min mobil, som et par gange har bibbet lystigt med et livstegn fra Rasmus, hvor jeg mellem linierne har kunnet spore glæde og godt humør.

Dét er fantastisk! Så kan jeg holde det ud igen!

Det er ikke HAM, der har et problem her, og jeg har gjort mig umage mig for ikke at komme til at smitte af på ham.

-Og det lykkes!

Kan du huske, hvordan det føles, hver gang

elastikken mellem du og dit barn skal strækkes lidt længere - IGEN ?!

NATURAL GAS...

Min dejlige bror ved godt, at jeg er lidt af en "garn-nørdic", så han sender mig af og til nogle sjove garn-hækle-nørde-relaterede ting, som han falder over rundt omkring på nettet. Se engang denne dejlige reklamefilm fra Belgien, "Natural gas commercial" som jeg kan nyde op til flere gange i træk. (Du skal klikke på linket i teksten - ikke på billedet! Teknikken ville ikke helt som jeg ville)

Nu vil jeg dele den med dig...

Så læn dig tilbage - den er ren nydelse for alle garn-afhængige...

Der er også en film om filmens tilblivelse, og den er også værd at kigge på! Den får du et link til her: "Making of natural gas".

Jeg ved ikke, hvordan min bror finder frem til alle de sjove ting, eller for den sags skyld, hvordan han finder tid til det... (Ikke at jeg tror, han kan finde på at google noget som helst, i mangel på andre idé'er til overspringshandlinger... men alligevel...).* Og jeg er en taknemlig søster - jeg tager altid imod med kyshånd!

Se nu også dette billede, som han har fundet (her)...

Tankevækkende...

Måske kan sådan en opfindelse gøre livet lidt mere tåleligt for folk, som har haft en masse bøvl livet igennem, når det gjaldt om at slippe igennem nåleøjet... Nu skal de bare lære at sno sig...

Har du set noget sjovt på nettet eller i det virkelige liv,

som du vil dele med os andre garn-nørder???

*I øvrigt... Rimer overspringshandlinger ikke en lille bitte smule på flow?

Årets SIDSTE skitur - IGEN...

Dette skønne billede MÅTTE jeg bare ud i solskinnet og tage, da min mellemste søn, Silas endnu engang kastede sig ud på årets sidste skitur!
Dén - altså årets sidste skitur - har han nok efterhånden taget en 15 - 16 dage i træk... bare for en sikkerheds skyld ;O) Jeg synes, billedet har en (omvendt)symbolsk opbygning med vinter i forgrunden og forår i baggrunden!

Farvel dejlige vinter

- velkommen skønne forår!

SOV GODT!

Arghh... SÅ træt har jeg været siden jeg kom hjem i dag...

Det må skyldes, at jeg har cyklet til og fra arbejde for første gang i flere måneder... 12 km. og en kondition, der er lig NUL. Det føltes næsten som om køretøjets motor var gået i stykker... det tog godtnok lang tid at komme hjem! Godt, jeg har fri i morgen, så jeg lige kan komme mig...

Sov godt!

Her har været MEGET stille i et stykke tid!

(Klik på billedet, så det bliver større og mere læsevenligt...)

Jeg bliver HELT vildt lydfølsom, når jeg har migræne... Bill Watterson må have kendt til dette fænomen, da han tegnede denne Steen & Stoffer-stribe! Det kunne ligeså godt have været mig, der havde siddet model...

Nu er jeg på vej op til overfladen igen - håber, min højre hjernehalvdel også snart vågner op igen...

Hav en rigtig dejlig solskins-tirsdag derude!

A good problem...

SÅ er vinterferien endelig igang, i hvert fald for drengene her i huset! Nu skal der bare flades ud og slappes af! Intet skal nås på et bestemt klokkeslet og de kan bare gøre det, de har lyst til... De skal gå rundt i nattøj hele dagen - i hvert fald én af dagene! Det er bare ferie!

Vi skal nok også lige ind omkring biblioteket en gang eller to, for vi løber jo nok tør for læsestof på et tidspunkt. Her i huset har vi nemlig det, som vi kalder

"A good problem!"

Dette begreb fik vi oprindelig introduceret af min søde svigerinde, Kimberly, som er amerikaner. Første gang vi mødte hende, var drengene ikke til stede, så derfor fortalte vi hende naturligvis om, hvordan vores tre dejlige drenge var...

Vi fortalte bl.a. om vores ældste søn, Rasmus, som på det tidspunkt var 10 år og læste ALT, hvad der var skrevet med bogstaver i nærheden af ham: Tykke bøger, som blev "spist" i løbet af en halv dag, reklamer på køkkenbordet, som forsinkede ham om morgenen, skilte rundt om i byen. Han forsvandt ind i en anden dimension og ænsede intet omkring sig... Og det var faktisk lige ved at blive for meget af det gode - omend det var resultatet af en megetb ihærdig læse-indsats fra vores side.

Egentlig var vi jo rigtig stolte stolte af Rasmus, men medaljen havde åbenbart også en bagside af og til...

Kimberly grinede af os og sagde de kloge ord:

"THAT'S a good problem!"

...Og den sætning har vi så sagt til hinanden masser af gange siden med et smil på læben... For vi har ikke bare én læsehest, men hele tre... Og det KAN godt være problematisk, når...

...vi 1½ time efter at der er sagt godnat opdager, at der er en lommelygte tændt under en dyne... og det er skoledag lige om lidt...

...læsebogen ikke kom ned i tasken efter timen, og en læsehest derfor forsvinder væk fra Søndre Skoles område - rent mentalt - for at havne midt på "Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab" - mens resten af 3.C går til billedkunst...

BUT...

It IS a GOOD problem, though!

Kender du også nogen, der er vild med fantasy-historier og action-krimier? Vi er altid på udkig efter læseværdige titler...

God vinterferie derude !