Alternativ skattejagt…

Efter morgenmaden, gjorde min mand, vores søde Holly (vuf) og jeg os klar til at gå op til vores geocache, “The Jukebox”, som ligger godt gemt indenfor hundelufteturs-afstand fra vores hjem. Cachen skulle lige strammes op; den skulle tørres, fyldes op med nye CD’er, der skulle nye bytteting i, så der igen var lidt for børn, der kom med på skattejagt. En ny logbog (en slags gæstebog) skulle erstatte den gamle o.s.v. Som navnet “The Jukebox” antyder, er det en cache, hvor man kan tage én CD og lægge en anden i boxen i stedet for.

Uhmnn… Guf for øregangene!

Alt blev bragt i fineste orden, og vi begav os hjemad igen. Vi blev hurtigt enige om at tage en alternativ rute hjem, ind over et “off-piste”-uvejsomt terræn, som af vores børn engang i tidernes morgen blev navngivet “Ødemarken”. Vi var enige om at træde en ny sti, så vi og andre hundeluftere kunne begynde at bruge Ødemarken som alternativ rute hjem.

Lige i udkanten af marken, fik min mand øje på et sygesikringskort og et andet plastickort, der lå nede i det høje græs. Vi tog det med hjem, fandt nummeret til ejeren, og var straks en håndfuld informationer rigere:

Damens pung var blevet stjålet 1. december, og politiet havde været godt inde i sagen, der havde omfattet bl.a. overvågningsbilleder fra tyveriet. Damen savnede forfærdeligt indholdet af sin pung – deriblandt billeder af hendes datter og hendes afdøde mand!

Vi så på hinanden, mærkede en klump i halsen og var ikke i tvivl et øjeblik: Kort efter var det OS, der gik på skattejagt, og Ødemarken var målet!

___________________________

Her i min stue, i en solstråle ligger nu en halvt opløst og ilde lugtende pung, adskillige fotos, som er delvist ødelagte/bevarede, men som stadig kan bringe glæde, - ikke mindst p.g.a. en håndskrevet hilsen fra 1966! Der ligger kørekort, blodtypekort og meget, meget mere!

Jeg glæder mig til vi sidst på eftermiddagen skal overbringe den glædelige nyhed til damen, som venter vores besøg…

Hav en god eftermiddag !

Måske skal du også på skattejagt?

Jeg sætter min blomst som jeg vil…

“Kan du også strikke, Mor ?”…

…spurgte min 16-årige søn i går, da jeg for første gang i rigtig mange år havde fundet strikkepindene frem igen…

Og min 11-årige søn kom og spurgte, hvad det var for en underlig hæklenål, jeg brugte…

Det siger jo en del om, hvor meget de har set mig hækle, ikk’?!

Nå, men de 17 minusgrader, der stod på termometeret i går morges, motiverede mig til at komme i gang! Lige med det samme, og med lige præcis dén hue, som jeg havde gået og tænkt på. Og det krævede altså at jeg skulle have gang i rundpind str. 7.

Huen fik en hæklet kant for neden, og den skulle også have haft en blomst på siden… Såe en lille smule hækleri kunne der da blive klemt ind. Men så  var det lige, at jeg kom til at tænke på alle de hæklede brocher og hårspænder, jeg har, og dem, jeg har i min Amio-butik… Så i stedet for en fast blomst, vil jeg nu bytte pyntet på siden af huen ud, så den kommer til at passe til humøret!

  Måske kan du bruge idé’en…

Fredagsslik sammen med svigermor!

Hvor jeg glæder mig til i aften! Jeg er nemlig så heldig at have en sød svigermor, der ofte går i teateret med sin teaterveninde…

…En teaterveninde, som en sjælden gang bliver forhindret i at komme med svigermor i teateret. Og billetterne er både købt og betalt…

…Heldigt for mig! For så bliver jeg jo ringet op af søde svigermor og inviteret med!

Denne gang skal vi se en komedie af Holberg, der hedder “Henrik og Pernille”. Billedet er lånt fra Viborg Teaters hjemmeside, som du kan se HER.

__________________________________

Jeg elsker at komme ind i Viborgs flotte teatersal, mærke stemningen, høre klokken, når der bliver ringet til forestilling. Opleve, hvordan både lyset og stemmerne dæmpes, og vente spændt på at skuespillerne gi’r alt, hvad de har!

Engang var jeg skrækslagen for, at en af skuespillerne skulle gå i stå midt i en halvt glemt / halvt husket replik, men det er endnu ikke sket! Og Gudskelov for det! Det er super professionelle skuespillere, der kan deres kram!

__________________________________

Før vi går ind i salen, vil jeg købe slik i den lille bod i foyeren! Det føles altid lidt som at blive skruet tilbage i tiden til dengang, jeg var en lille pige. Dengang gik jeg i “Kinopalæet” sammen med min storebror og så Olsen Banden-film. Det var i samme smukke sal, og vi købte slik i boden i foyeren!

I aften vil jeg købe fredagsslik til

Svigermor og mig i den lille bod!

 

Go’ lilla i håret…

For – Gud ved, hvilken gang – har jeg hæklet en ulden blomst, som nu vil blive sat til salg inde på min lille Amio-biks.

Det er ikke så meget hækleri, der kommer fra mig af for tiden, men sådan bare lige lidt til mig selv… Og så også lige en lille smule i nogle lækre farver, som jeg kom til at sidde og pille ved en dag.

Jeg er faktisk ikke selv ret god til at hoppe i farven lilla, men der er mange andre, der er helt vildt pjattede med farven. Mange af dem er ikke pædagoger…

Nå, men altså: Færdig hårdims, hårdulle, lilla blomst til nogens hår… En anden end jeg må ende med at få glæde af den. Sød blev den i hvert fald, og sød vil den sikkert se ud til en lilla bluse, kjole eller jakke…

Go’nat og drøm lilla!

Nyt bogmærke under vejs…

Dette er faktisk en lille prøve. Jeg er spændt på, om jeg klarer den: Jeg vil lige forsøge at skrive et kort indlæg fra min nye iPhone. Spændende!!!

Billedet her skulle gerne vise begyndelsen til det bogmærke, som jeg skal have sendt afsted som erstatning for det, som Postmand Per tilsyneladende åd... (Se forrige indlæg).

Hav en dejlig lørdag aften derude. Min skal bl.a. handle om: Hæklenål, sofa, drenge, film, tæppe, puder, grin og tøseøl. Hvad skal din handle om?

Blev det ædt af Postmand Per ???

Jeg solgte dette hæklede bogmærke på Amio…

…Amio-bestillingen kom i en fin, lille pose…

…Posen puttede jeg i en lyserød konvolut…

…Konvolutten postede jeg i putkassen…

…Putkassen blev velsagtens tømt af Postmand Per…

…Postmand Per har måske sladret til sin lille kat Emil…

…Emil ved altså muligvis mere end jeg…

…Jeg fatter i hvert fald minus af, hvad der skete for Per…

…Per blev måske brødflov midt på sin tur…

…Turen bød sikkert også på alt for få pebernødder…

…Pebernødder havde givetvis været bedre for Pers fordøjelse…

…

 

Filtblomst i håret…

Mangler du lige idé’en til håret til i aften?

Så se lige engang her… Denne smukke blomst er lavet af min søde niece og sat i hendes mors hår. Den er jo ikke til at stå for i al sin enkelhed…

Kan det tage ret meget mere end et kvarter at kopiere idé’en? Frem med filt, stofrester eller et par flade, hæklede blomster, en passende knap, et hårspænde, nål og tråd og måske lidt lim… Og vupti!

Der er ingen garanti for at resultatet bliver lige så charmerende som det på billedet, men man har jo lov at prøve…

God nytårsaften!

Glædelig pebernød…

Vi skulle have spillet pebernød i aften… Men krukken var tom – så’n næsten da! Kender du det? På bunden af krukken lå én eneste “ene-og-alene-pebernød” og trillede rundt. Hvad er det for en naturlov, der gør sig gældende her?

Er den sidste giftig?

Når der har været rov i lækkerierne, er der ALTID – og jeg mener virkelig ALTID én tilbage af det, den uindbudte gæst var på udkig efter. Om så det er min “hemmelige” bakke med flødeboller, dåsen med bolcher på kontoret på arbejde, æsken med pålægschokolade, eller andre gode sager – så er der ALTID én tilbage!

Nu vil jeg gå ud i køkkenet og gøre mig selv til forsøgsperson! Så hvis I ikke hører mere til mig frem over, så ved I, hvorfor: Så HOLDT teorien altså stik, og I må resten af jeres dage være dømt til ikke at tage den sidste af noget som helst! Det er simpelthen dødsens farligt!

Glædelig jul –

Det var hyggeligt at være her…

PS. Der gælder tilsyneladende andre naturlove, når det kommer til toiletruller…

“Holly’s hundelegestue” i haven…

Holly har jo gået til hvalpelegestue på dyreklinikken, hver onsdag, i de 4 ½ mdr., vi har haft hende. Det kan du læse nærmere om HER.

Derudover, har jeg nu oprettet “Holly’s hundelegestue” for at skabe kontakter til andre venlige og legesyge hunde i og omkring Viborg. Idé’en er, at vi kan mødes i hundeskoven, i lukkede haver eller indendørs i en hal, som jeg lejer mig ind i her i det kolde og glatte vintervejr.

I dag fik vi derfor fint besøg i haven i en times tid. Blandt andre kom Holly’s lillebror, Sputnik på besøg. Han er 10 uger og noget så blød og lækker!

Og vi fik også besøg af Chilli, som er en ca. 7 mdr. gammel Labrador. Det var rigtig hyggeligt, og hundene fik virkelig “brændt hjernerne af” – altså ment på den gode og kærlige måde ;o)

Idé’en kan med fordel snuppes! Gør evt. som mig, og åben en Facebookgruppe, hvor du kan koordinere med andre hundeluftere, der har en venlig hund, der elsker at få nogen at lege med ind imellem…

Snup idé’en !