søndag den 13. juli 2014
Gys og hækling...
lørdag den 30. juni 2012
TALK !
Dér stod jeg som den næste i køen og ventede på, at det blev min tur. Mit blik gled rundt på inventaret omkring mig i supermarkedets kasselinie, indtil noget fik det til at stoppe… Dér til højre for mig, stod en mikrofon og nærmest RÅBTE til mig: “TALK !”
Min pegefinger bevægede sig over imod den sorte knap, der var fremhævet med en tynd streg omkring og ordet “TALK”
Mit blik fortsatte hurtigt til højre, hvor min søn på 11 stod og stirrede på mig med en pegefinger, der også havde retning mod knappen… To sjæle – een tanke…
“Nej!” sagde jeg sagte til ham, “dét gør du ikke! Du ligner mig…” Og så fniste vi sammen, og jeg sneg min telefon op af lommen og knipsede.
…Så blev det vores tur…
------------------------------------------------------
Tankerne har kværnet i mit hovede lige siden; det jer jo ikke hver dag, man får sådan en mulighed serveret! Jeg skulle jo have været hurtig til at komme med den helt rigtige Anders Mattensen- eller Mick Øghendal-agtige sætning, der med ét skulle have lydt ud over hele butikken. Jeg skulle have været hurtig, velovervejet, modig og morsom på een gang. Det ville have været hylemorsomt…
-Men jeg var ikke parat; ville blot have ønsket, at jeg havde haft mod og evner til at have smidt et eller andet hurtigt og kækt ud i æteren som om det var det mest naturlige for mig.
Måske byder muligheden sig en anden dag, og så vil det være fedt, at have udtænkt de helt rigtige ord, som så kan flyde ud i æteren i de få sekunder, jeg vil have til min rådighed, før en forvirret kassemedarbejder vil komme og sætte en stopper for mit forehavende. SÅ sjovt!
Det må på ingen måde skade nogen, sætte nogen i forlegenhed eller eller gøre andet, end at give folk et godt grin…
Min familie sad ved middagsbordet og kom med forskellige input. Fantasien fik frit løb, og mange hele og halve sætninger kom i spil:
- "De hører Lidl’s kundeinformation. Vi gør opmærksom på, at uautoriseret brug af højtaleranlægget ikke er tilladt. Vi gentager: Uautoriseret brug af højtaleranlægget er ikke tilladt!”
- "Dette er Bilka’s kunderadio. Vi gør opmærksom på, at vi har gratis kagemand til de af vore kunder, der har fødselsdag i dag! Henvend dem hos de søde piger i bageriet og få en fødselsdagssang med på vejen.”
- “De hører Føtex’ kunderadio. Vi bringer en efterlysning……..”
Prøv lige selv at tænke situationen igennem… En fantastisk mulighed LIGE dér foran dig… Fristelsen…
Hvad ville du have sagt ???
fredag den 11. februar 2011
En køretur i tandlægestolen…
Åh Gud, hvor burde jeg egentlig have gået og glædet mig! Ligesom mine børnehavebørn, når de kommer stormende om morgenen og råber til mig som det allerførste og allervigtigste:
“Hej LisBeth!
Jeg skal bare til tandlæge i dag!”
Jeg er altid sød at bakke dem op i deres oplevelse af, at de er meget heldigere end mig! …Så hvorfor var det så lige, at jeg ikke løb rundt i hele huset i morges med armene over hovedet og råbte:
“Ha ha, jeg skal da bare op og køre i Betinas tandlægestol i dag!”
???
Det havde jeg vist bare ikke rigtig tid til, for jeg havde jo vigtige og meningsfyldte opgaver, som jeg bare måtte tage mig af! Jeg havde sådan lyst til at…
- Fylde salt og afspændingsmiddel på opvaskeren…
- Gøre toilet rent…
- Pudse spejl på badeværelset…
- Tømme tumbler, sortere vasketøj og sætte en ny portion over…
- Og rydde op i stuen.
Eller…. NOT!
Det var ren og skær afledningsmanøvrer… Et forsøg på at bilde mig selv ind, at det var alt muligt andet, jeg skulle i dag…
Pokkers også! Hvor blev den dér glæde af? Forsvandt den samtidig med æsken med alle de små, fine ting, jeg måtte vælge imellem, når jeg var færdig i tandlægestolen? Forsvandt den samtidig med den sjove næse med en velplacerede klat Colgate i, som skulle gøre, så jeg bedre kunne lide lugten af lattergas? Eller var det dengang, hvor min tandlæge sagde, at jeg skulle til at bruge tandpasta uden striber, jordbærsmag eller glimmer? Eller forsvandt glæden dengang jeg blev så gammel, at der kom et skævvredet forhold mellem pris og køreturens længde med ind i billedet???
Øv os’! Bare jeg havde husket at glæde mig! Prisen bliver sikkert den samme uanset hvad! Og jeg, som ellers plejer at sige, at man lige så godt gøre med et smil, hvad man under alle omstændigheder SKAL gøre…
…Så nu må jeg hellere smile!
…For jeg har en sød og dygtig tandlæge
- og jeg HAR fået min køretur i dag!
tirsdag den 8. februar 2011
Utaknemmelig awardmodtager…
Det er faktisk lidt pinligt, det her…
Jeg har modtaget denne award fra to forskellige bloggere - uden at få gjort noget som helst ved det… For der følger jo en opgave med… Og opgaver tager tid… Og tid har jeg ikke haft helt vildt meget af på det sidste… Og SÅ er det sagt!
Først fik jeg den af Mette fra bloggen “Mette b”, som skrev:
“…fordi hun er så glad og sprudlende og kreativ
og sjov at være sammen med.”
Derefter fik jeg den af Elin Emilie fra bloggen “Kys en frø”, som mailede mig med ordene:
“Jeg er så glad for dine fine ting, at jeg har givet dig
en award. Jeg håber at du vil lege med.”
I skal begge to have rigtig mange tak for jeres søde og anerkendende ord. De er lige til at blive helt glad i låget af!
Og så til det lidt mere alvorlige… Reglerne for at modtage awarden er næsten sådan her: Jeg skal…
1)Takke og linke til dem, som gav mig awarden. Det er allerede gjort!
2)Dele 8 ting om mig selv.
3)Give awarden videre til 8 andre bloggere. OTTE… Jeg synes faktisk, det er lidt mange… Måske lander den bare lige så stille her hos mig, for jeg kan se, at den efterhånden har været vidt omkring i Blogland, og jeg synes ærligt talt, at det bliver lidt meget… Sorry!
Her kommer min random-lyn-liste:
1)Jeg vælger livsglæden! Min blog er brok-fri med min faste fællesnævner “Det gælder om at nyde”, for jeg har meget mere brug for at vælge at rykke fokus til alt det, der lykkes! Det KAN for nogen komme til at se ud, som om jeg er lalleglad og bare aldrig er sur, ked, vred, rodet o.s.v… Men tag nu lige og hold fast i virkeligheden! Der er jo også dage, hvor jeg ikke lige når eller vælger bloggen… Så noget overskudsmenneske er jeg altså ikke, som nogen af og til har fået en fornemmelse af ;o) Jeg vælger bare bevidst at belyse alt det, jeg gerne vil have mere af - ud fra en tanke om at det, jeg fokuserer på, det vokser, og bliver til mere!
2)Jeg er forfalden til sudoku’er, engelske ord-hjernevridere og andre hovedbrud, der udfordrer venstre hjernehalvdel.
4)Jeg er VILDT fascineret af hjerner – og kører ALTID med cykelhjelm, når jeg cykler!
5)Jeg har hæklet i ret mange år efterhånden… Faktisk i ca. 22 år, har jeg lige regnet ud! – Altså med et par indlagte sovepauser ;o)
6)Jeg går og pønser på at komme i gang med at lave collager igen! Jeg tror snart, det bliver…
7)Jeg HADER at reparere tøj! Jeg er simpelthen for lyststyret til nogensinde at få taget hul på det. Der er for lidt “gulerod” over projektet…
8)Overspringshandlinger kan få mig vidt omkring og langt væk fra det, jeg burde lave… Som f.eks. lige nu, hvor jeg BURDE være krøbet til køjs for længe siden…
SOV GODT!
…..Lod du lige mærke til, at jeg mangler nummer 3 på listen?
Nå, men pyt - det gjorde jeg heller ikke!
tirsdag den 23. november 2010
VUPTI – og så var det vinter…
Det passer mig egentlig fint… Inde i mit hovede fik sommeren lov til at fylde helt hen til slutningen af oktober, hvorefter jeg kastede håndklædet i ringen og gik med til at kalde det efterår…
I dag var det så OK for mig at sige vinter, og den første snetur med børnehavebørnene var også rigtig dejlig med både snemand og bobslæde.
Jeg synes på en eller anden måde, at vinteren er en mere “ærlig” og ligetil årstid. Sådan føltes det i hvert fald sidste år, hvor der virkelig var vinter med alt, hvad der hørte til af genskin fra sneen, skiture med veninderne, varm cacao og æbleskiver i lange baner… Ikke noget sjap og vand, bare knirkende sne under støvler og ski. Det var til at finde ud af!
Ungerne herhjemme har virkelig dén vinter i frisk erindring, og langrendsskiene havde da også allerede været ude at blive luftet, længe før jeg fik snøvlet mig hjem fra arbejde i dag…
Aftenen gik med at lege udenfor indtil sengetid, og drengenes ellers obligatoriske, halve times godnatlæsning under dynen, blev i dagens anledning knapt så obligatorisk… Jeg var solgt, da jeg så, hvad de lavede under kristtjørnen ude på gårdspladsen.
Hvad kommer du til at huske
fra vinterens første snedag?
fredag den 5. november 2010
Hva’ dælen har jeg gang i ?
Ja, hva’ dælen har jeg egentlig gang i? Tja, måske har jeg egentlig gang i alt for mange ting på een gang – oven i hinanden – i stedet for hinanden – og ikke mindst i en helt forkert prioriteret rækkefølge… Må nogle nødvendigvis mene…
Andre (som f.eks. min forkølede 15-årige søn) mener, at det er totalt i orden og rigtigt prioriteret, at jeg her på min fridag kastede mig over de to nøgler dejligt, varmt uldgarn, som vi købte sammen for en uge siden. Jeg har leget med en basse af en hæklenål str. 10 og 20 stangmasker på hver række…
Om lidt kan han tage mit bløde, lune halstørklæde af og bytte det ud med sit eget sorte, lange, bløde og lune halstørklæde...
Om lidt kan jeg med god samvittighed strege ét af mine punkter på sedlen i bukselommen…
Om lidt kan jeg bestemme mig for, hvilket punkt, der nu skal stå øverst på listen af ting, jeg bør få ud af verden… Snarest muligt.
Men én ting er sikkert: Det bliver hyggeligt og det skaber overblik at få noget af vejen!
God week-end derude i “Bloglandia”!
Skal du have noget
streget ud på din seddel i lommen?
fredag den 24. september 2010
2 dage tilbage...

onsdag den 21. april 2010
Fugl, fisk eller overspringshandling???
...eller måske slet og ret en lille fantasiblob, som blev til i dag som et resultat af adskillige timers "bliver-nødt-til-at-koncentrere-mig-100%-om-vigtige-ikke-selvvalgte-problematikker"...Måtte bare lige have et åndehul i programmet!
Fugl, fisk eller midt imellem? ...kan i hvert fald købes lige her...
tirsdag den 6. april 2010
Krydsede fingre og tæer ... WOW, det virker!
Og så gik jeg lige og krydsede fingre og tæer lidt... og vil du tænke dig..."Hej Karina! Det er da MIG, der skal
vinde din bog om vendestrik...Vidste du godt det? God week-end!"
DET VIRKEDE! JEG VANDT!... Altså ved lodtrækning! Og det synes jeg bare er supersejt!
Nu kommer jeg jo virkelig til at tænke på min svigerinde: Når hun har vundet noget - så har det (tilfældigvis???) passet med, at hun forinden havde sagt højt og tydeligt: "Dén vil jeg vinde!"
-Og så har hun vundet! ...Altså sådan nogle gevinster som f.eks. to flybilletter til Boston, hvor hendes bror bor...
Når jeg går og tænker over sådan noget, kan jeg jo godt gå hen og blive lidt overtroisk, altså bare et par dage...
Så jeg går nok og spytter lidt over skuldrene, går i store buer udenom stiger, mumler "7-9-13" og banker under bordet, de næste par dage... indtil overtroen lægger sig igen...
Hav en god dag, derude... Og glem nu ikke at du kan bryde det onde varsel, hvis en sort kat er løbet over vejen foran dig... Du skal bare spytte tre gange henover der, hvor katten løb. Man kan også krydse fingre...
lørdag den 20. marts 2010
NATURAL GAS...
Min dejlige bror ved godt, at jeg er lidt af en "garn-nørdic", så han sender mig af og til nogle sjove garn-hækle-nørde-relaterede ting, som han falder over rundt omkring på nettet. Se engang denne dejlige reklamefilm fra Belgien, "Natural gas commercial" som jeg kan nyde op til flere gange i træk. (Du skal klikke på linket i teksten - ikke på billedet! Teknikken ville ikke helt som jeg ville)Jeg ved ikke, hvordan min bror finder frem til alle de sjove ting, eller for den sags skyld, hvordan han finder tid til det... (Ikke at jeg tror, han kan finde på at google noget som helst, i mangel på andre idé'er til overspringshandlinger... men alligevel...).* Og jeg er en taknemlig søster - jeg tager altid imod med kyshånd!
Se nu også dette billede, som han har fundet (her)...
Tankevækkende...
Måske kan sådan en opfindelse gøre livet lidt mere tåleligt for folk, som har haft en masse bøvl livet igennem, når det gjaldt om at slippe igennem nåleøjet... Nu skal de bare lære at sno sig...
torsdag den 18. februar 2010
Jeg fortjente en belønning, gjorde jeg!
...Men inden da havde jeg naturligvis først foretaget et par overspringshandlinger så som:
-At tjekke bloggen - også ALLE I andres - det manglede da bare!
-Gå i bad.
-Drikke min kaffe og...
-Vække min søde mand med kaffe på sengen (det manglede da også bare).
...Og SÅ var det, at han kom ind i stuen og sagde på en ret irriterende måde, "om jeg HAVDE fået ringet og bestilt tid ved tandlægen..."
Altså helt ærligt! Som om han ikke lige havde fået kaffen serveret på sengen?! Og så bød han mig det? Klokken var da kun 9.30, og de skulle jo også liiige have tid til at åbne klinikken, før de skulle have mig hængende i røret - de havde vel også andre og mere vigtige patienter end mig...
Nå, men så måtte jeg jo hellere se at få det overstået; jeg fik ringet op og fortalt om min mistanke, som "nogen nok hellere måtte se på - altså bare for en sikkerheds skyld..."
Halvanden time senere kunne jeg så svæve lettet ud fra klinikken med et smil på læben! Min mistanke var faldet til jorden, og jeg følte mig pavestolt over sådan at have taget mig sammen til at ringe - og så oven i købet fra morgenstunden af!
Jeg kørte direkte ned til garnforretningen, hvor jeg spenderede 37,- kr. på at gøre mig selv glad - fantastisk fornemmelse, når jeg nu lige havde stillet mig selv i udsigt at bruge flere hundrede kroner på at gøre mig selv mindre glad...
Der skal faktisk ikke ret meget til at glæde mig: Bare et enkelt nøgle olivengrønt "Alpaca Silk", så jeg kan gøre mit fine tørklæde færdigt. Mit fine, vårgrønne tørklæde, som jeg er gået i gang med at hækle af en rest "et eller andet dejligt, blødt", som havde ligget og kaldt på mig i Genbrugsen en dag for ikke så længe siden. Det MÅTTE jeg bare bruge til noget ekstra godt til mig selv - snart!
Det bliver til en hæklet udgave af dette fine "Bainbridge Scarf", som jeg faldt over her på nettet for nylig.
Her kommer lige et øjebliksbillede af, hvor langt jeg er kommet indtil videre...
(Det skal lige siges, at det ikke er et mislykket forsøg på at ramme den samme, grønne farve... Jeg elsker at sætte vårgrøn og olivengrøn sammen og har forresten allerede ét tørklæde i de farver.)
- lige pludselig!

