Dét, du leder efter er det, du får øje på!

En sjælevarmer i brunt, blødt uld er ved at blive strikket. Ikke af mig,

men af en, der meget gerne vil have en broche, der kan passe til. Derfor gik jeg i gang med mit brune uldgarn, fandt en lysebrun knap med flotte, store huller, der kunne give god plads til en kontrastfarve. Jeg fik øje på kaffen, der var brun i kaffekruset med den brune kant… Den lille coffee-coaster under kruset var brun, ja selv bordet var brunt.Det var pludselig som om øjnene gik på jagt efter brune nuancer

over alt og inden længe så jeg brunt alle vegne…

Mine bukser var brune…

Min neglelak på tæerne var brun…

Mit armbånd var brunt…

Kender du det?

Dét, du leder efter er det, du får øje på…

Led efter det, du holder af…

Jeg vil starte med at lede efter det, jeg holder af ved min familie - lige nu!

Hvad vil du gerne få øje på?

Så pyt - I får mit kiksede Convers-projekt at se…

Indrømmet… Dét kunne jeg sagtens have gjort bedre, men jeg tror, jeg blev lidt doven den dag, hvor jeg færdiggjorde projektet med Silas’ gamle Converse-sko…

Nå, men hovedsagen er, at Silas synes, det er

de sejeste grydelapper nord for Alperne!

En alternativ fredag aften!

Hvor jeg dog HADER at reparere tøj! Helt ærligt, så har jeg engang udskudt reparationerne af drengenes bukser så længe, at bukseben og drengeben ikke længere passede overens i længden… Tja, og så kunne hele molevitten  (altså lige med undtagelse af drengebenene!) simpelthen bare dumpes direkte i skraldespanden - og så kunne jeg lære det, kunne jeg!

Jeg skulle have gjort det, først som sidst, i stedet for at gå og irriteres så længe over bunken af reparationer, der bare voksede og voksede - og væltede…

…Eller også skulle jeg have gjort ligesom jeg endte med at gøre i aften: Reparere bunkevis af tøj SAMMEN med en, jeg hygger mig med. I aften var det min svigerinde, Karen…

Jeg troede nok ikke lige mine egne ører, da jeg hørte hende sige i telefonen, at hun “lige tog en bunke af hendes drenges hullede bukser med…”

Men hun mente det og havde brug for min hjælp! Så vi fik hentet min symaskine ned i stuen og fik makket alting til rette… En FREDAG aften!

Og jeg blev glædeligt overrasket, for det var simpelthen så hyggeligt og vi arbejdede bare så effektivt sammen: Jeg syede, skar tråde af og rakte videre til Karen – og så fortsatte jeg til det næste par bukser! Imens, klippede Karen trådene og de indvendige lapper af, hentede kaffe og ekstra æsker med tråd, underholdt og gik til hånde.

Jeg følte mig en lille smule priviligeret, for jeg kunne nøjes med det egentlige syarbejde, og så “havde jeg folk” til at klare alle andre småting ved siden af imens. Og Karen følte sig priviligeret, for hun har aldrig haft en symaskine, så de mange bukser, som hendes drenge havde været uheldige med, var blevet et træls og uoverkommeligt projekt for hende.

Dét bliver absolut ikke sidste gang, vi gør det! Det var utrolig hyggeligt,og vi fik repareret 6 par bukser og en trøje i alt!

Det kan varmt anbefales at lave kedeligt repararationsarbejde som co-produktion!

Prøv det!

Hvem har kastet en trylleformular her ???

Det føles næsten som om der er blevet kastet en forbandelse over mit hæklegrej… Hæklenålene ligger stille hen… Både blog og hæklenål en rutsjet ned ad listen over ting, der bare MÅ nåes. Det er næsten ikke til at forstå, men noget andet tager min tid… Min vej hen til hæklegrejet og bloggen er som ved et trylleslag blevet blokeret… (Ha ha, dér lavede jeg sørme da lige en joke… Vejen er nok nærmest blevet BLOGeret) ;o)

… Men jeg når en masse andre kreative ting – og det er dét, der snupper min opmærksomhed lige nu. Dagene går med planlægning og udtænkning af Silas’ konfirmation, som skal fejres her i stuen den 1. maj.

Vi har kastet os ud i et omfattende projekt med først at bygge stuen om til vinkelstue med alt, hvad det indebærer af store og små delprojekter. Det tager tid, men vi ELSKER det! Vi har…

• …udtænkt byggeplaner…
• …ragt ned og bygget op.
• …pudset, vandskuret og malet vægge.
• …udtænkt møblement, belysning og nye TV-løsninger.
• …bygget, grundet og malet diverse nye møbler.
• …malet loft og slebet gulv.
• …udtænkt alle mulige konfirmationsplaner… Invitationer, billeder, bordkort, mad og meget, meget mere. Godt, vi har prøvet det før!

----------------------------------------------------

I dag gik vi og hørte denne gode historie fra min barndom, mens vi malede og gjorde ved. Det var hyggeligt at høre om de frække drenge Oskar, Anders og Bertram… Bare den kommende konfirmand nu ikke fik for mange gode idé’er…

Min nye bogreol…

Hvorfor vælger jeg nu ikke bare den nemme løsning, og kører i Ikea efter en ny bogreol? Ja, nogle gange kan jeg godt blive lidt træt af mine alt for omstændige løsninger, men jeg ved, at jeg bliver rigtig glad for det til sidst!

Så i går kørte vi afsted for at købe en bunke bogkasser, som jeg havde fundet på Gul og Gratis. Helt gratis blev de nu ikke, og gule bliver de heller ikke!

Nu skal jeg til at finde ud af, hvordan de skal mixes med de bogkasser, vi allerede har, så de til sidst kommer til at danne en lang, væghængt bogreol. Bagefter skal de skrues sammen, have monteret lister på bagsiden, så der bliver hulrum til ledninger. Måske skal der også være en lang hylde ovenpå med afrundede hjørner. Det hele skal grundes og males hvidt, og engang senere skal der måske låger for nogle af rummene.

Vi er i gang med en større ombygning af stuen, og dette projekt er bare et af mange delprojekter. Deadline bliver 1. maj, når vi skal holde konfirmation i stuen ;o)

Jeg glæder mig til det færdige resultat; heller ikke i dag bliver der hæklet…

 

1 – 2 – 3 – GO!

 

Jeg falder altid for de organiske former…

Jeg falder altid for dem! Igen og igen! Og når jeg helt selv får lov at sætte mit præg på noget, bliver det de bløde sving, cirklerne, spiralerne, buerne der løber af med opmærksomheden! Denne gang var det cirklen og buen igen…

Cirklen, der skal fungere som greb i vores nye multimedieskab.

Og buen, der er blevet fræset og slebet langs alle kanter, så de er bløde og behagelige at røre ved.

Det bliver godt!

 

Ka’ du få øje på fidusen?

Jeg er så træt af mørkt tøj og mørke skoletasker, hvor der ingen – overhovedet ingen reflekser er på! Så nu har jeg gjort dagens gode gerning, og syet reflekser på Tobias’ lækre, nye handsker.

Jeg har haft det på min huskeseddel i flere dage nu, men har ikke lige fået gjort noget ved det…

Men i dag skulle det være! Det, der slog hovedet på sømmet var egentlig en frustration over noget lidt andet – omend ikke mindre vigtigt. Nemlig frustrationen over at stå på hovedet i garderoben i Tobias’ klub i eftermiddags og lede og lede efter de sorte handsker mellem alle de andre børns skoletasker, cykelhjelme, huer og sorte fingerhandsker, som ved første øjekast lignede Tobias’ til forveksling. Alting lå i én stor forvirring! Det var ganske umuligt, overhovedet at passere igennem gangen uden at få samme gakkede gangart som Krummes mor, når hun vender hjem fra indkøb med favnen fuld af indkøbsvarer… GISP!

Sidespring: Billedet af “Krummemor” er i øvrigt et billede, der står printet meget tydeligt i min hukommelse! Jeg ser af og til mit liv sådan lidt udefra: Jeg lever i et hjem med tre store knægte og alle deres venner med skoletasker, jakker, gymnastikposer og sko op til str. 45, der ligger på kryds og tværs i indgangspartiet… Og jeg – Krummemor - må vralte igennem med fare for faldulykker…

Nå, men tilbage til klubben…

Da Tobias og jeg endelig havde fundet de rigtige handsker, vidste jeg bare med mig selv, at inden i morgen, skulle Tobias’ handsker have nogle meget tydelige kendetegn OG de skulle selvfølgelig laves i refleksstof i en eller anden afskygning – så’n bare for lige at slå flere fluer med ét smæk!…

Tobias og jeg gik på i gang med at rode rundt i min skuffe med reflekser og kom så i tanke om vores lille overskudslager af reflekser fra TrygFonden. Vi fik gode idé’er, slagtede to refleksmonstre, snakkede og klippede og til sidst syede jeg. Nu tror jeg på, at Tobias får lettere ved at finde frem til sine egne handsker.

Snup idé’en og få sat

reflekser på tasker,

handsker & huer !

Hvis du gerne vil have nogle af de fine reflekser, som TrygFonden gratis forærer væk, kan du bestille dem HER.

Har du en god refleks-idé eller andet, du gerne vil dele med os andre, så kom glad – og smid en kommentar!

Mit drømmerum...

Jeg bor i et byggehus! Min mand og jeg kan slet ikke lade være med at få ide'er sammen, og bygge om og til i en uendelighed...

I går var vi begge hjemme og knoklede for at gøre et delprojekt færdigt:

Soveværelset nedenunder skulle tømmes, for rummet bliver snart byggerum med støv fra et hul i muren. Der skal terassedør i ud til en stor aftenterrasse, som vi skal til at lave. Stuen skal udvides, og det ene projekt griber ind i det næste...

Atelieret ovenpå skulle tømmes, rengøres og have sat gardiner op. Det er mit drømmerum - som skabt til at samle energi i! Det er det, du ser på billedet...

Og det bliver godt med det smukke, nye, kvart-runde soveværelse med udsigt over hele parken... Værelset er et tårnrum med buet væg i den ene side; smukt at se på - og svært at indrette...

Men det er selvforskyldt! For det var OS, der tegnede det halv-runde hus, og OS, der bagefter byggede det. Og det er OS, der nu bor i det. OS, der gjorde det, fordi vi begge har hang til organiske former, og derfor ikke kunne lade passeren ligge!

Selvom det er besværligt, elsker jeg trods alt alle de runde former, der omgiver mig herhjemme. Rundt, stort, åbent, lyst og rengøringsvenligt; altid centrale ord i vores byggeri.

Nu vil jeg finde lidt mere energi frem, så drømmen om soveværelset med den smukke udsigt over parken, kan rykke nærmere!

Har du en drøm, du kan gøre noget ved i week-enden???

Susan Solsort - nu som fingerdukke

Hjælp, jeg er vist blevet tosset...

Jeg sad sammen med en masse hæklebørn i børnehaven i dag og kom til at lave en dubbedit. Først prøvede jeg, om den kunne blive til en ulden næsevarmer, men nej - den manglede mindst ét hul... Pludselig opdagede jeg i stedet, at den passede fantastisk godt til min pegefinger. Den måtte have en fin, glat kant foran og en lille picot-kant bagpå...

Og så tegnede min søde kollega et sødt smile-ansigt...

Og vupti: Pludselig var vores gamle hus-vikar / mine børns barnepige, "Susan Solsort" opstået i miniatureudgave i form af en fingerdukke. Børnene var med på legen med det samme; stemmen var lidt anderledes end min, og ret meget mere skulle der ikke til... Susan Solsort havde deres fulde opmærksomhed!

Da den ægte Susan Solsort for et lille års tid siden drog til Grønland, som pædagogstuderende i et halvt år, hæklede jeg en dejlig varm hue til hende. Den var ligesom den lille hue, jeg hæklede i dag:

Blå, tyk og mere varm end køn!

Susan mødte sin lille miniaturemodel til aften og fik sig et godt grin, så Susan og Susan er nu bekendt med hinandens eksistens, og må fra nu af acceptere den og hvem ved... Måske kommer de til at holde af hinanden med tiden??? Vi er i hvert fald en hel del andre, der gør!

"co-produktion" i sølv og bambus

Min mand og jeg lavede en co-produktion i sidste uge... Et par sølvøreringe til min 18-årige niece, som for første gang ikke skulle have en julegave af os. Et eller andet sted "SKAL" grænsen trækkes, og vi voksne er blevet enige om, at 18 år er passende... Det føles bare lidt underligt i praksis...

Så vi lavede en "IKKE-julegave"!

Jeg hæklede et par blomster-vedhæng i bambus (!) og Søren fandt sine gamle guldsmede-værktøjer frem fra dybet. Det er ved at være rigtig mange år siden, at guldsmedebordet har været sat op og været funktionsdygtigt!

...Men i løbet af ingen tid, blev spisebordet omdannet til guldsmedeværksted med skruetvinge, æsker med mange finurlige sager i, og bankelyde, der hidkaldte alle drengene. De kan slet ikke erindre at have set deres far lave smykker... Suk... Det er ALT for længe siden!

Nå, men i hvert fald blev det til disse søde øreringe med spiraler, som jeg ville ønske, var til mig! Jeg elsker spiraler... Og Sørens kreative smykker...

Hun fik dem i dag, da vi mødtes til den årlige 1. juledag's jule-familie-hygge-komsammen hos mine forældre, og hun blev rigtig glad for dem!