Dét, du leder efter er det, du får øje på!

En sjælevarmer i brunt, blødt uld er ved at blive strikket. Ikke af mig,

men af en, der meget gerne vil have en broche, der kan passe til. Derfor gik jeg i gang med mit brune uldgarn, fandt en lysebrun knap med flotte, store huller, der kunne give god plads til en kontrastfarve. Jeg fik øje på kaffen, der var brun i kaffekruset med den brune kant… Den lille coffee-coaster under kruset var brun, ja selv bordet var brunt.Det var pludselig som om øjnene gik på jagt efter brune nuancer

over alt og inden længe så jeg brunt alle vegne…

Mine bukser var brune…

Min neglelak på tæerne var brun…

Mit armbånd var brunt…

Kender du det?

Dét, du leder efter er det, du får øje på…

Led efter det, du holder af…

Jeg vil starte med at lede efter det, jeg holder af ved min familie - lige nu!

Hvad vil du gerne få øje på?

Selv-forkælelse…

Åh, hvor jeg bare fik lyst til at forkæle mig selv her midt i denne søde juletid, hvor pengene fosser ud af pungen for at glæde andre omkring mig…

Så jeg besluttede mig for, at det måtte jeg gerne! Sidste år fik jeg øje på et flot halsrør med hue til i et inspirationskatalog fra SandnesGarn, men dengang blev det bare ved tanken, for der var andre projekter undervejs.

Den anden dag fandt ud af, at opskriften lå til gratis brug på Familie Journalens hjemmeside, og så printede jeg den ud og købte garnet!

Nu sidder jeg så i enhver ledig stund og nørkler på livet løs. Det er hyggeligt, også selv om det betyder, at hæklenålene lige får en pause.

…Og åh, hvor er det godt med lidt selv-forkælelse!

 

Jeg sætter min blomst som jeg vil…

“Kan du også strikke, Mor ?”…

…spurgte min 16-årige søn i går, da jeg for første gang i rigtig mange år havde fundet strikkepindene frem igen…

Og min 11-årige søn kom og spurgte, hvad det var for en underlig hæklenål, jeg brugte…

Det siger jo en del om, hvor meget de har set mig hækle, ikk’?!

Nå, men de 17 minusgrader, der stod på termometeret i går morges, motiverede mig til at komme i gang! Lige med det samme, og med lige præcis dén hue, som jeg havde gået og tænkt på. Og det krævede altså at jeg skulle have gang i rundpind str. 7.

Huen fik en hæklet kant for neden, og den skulle også have haft en blomst på siden… Såe en lille smule hækleri kunne der da blive klemt ind. Men så  var det lige, at jeg kom til at tænke på alle de hæklede brocher og hårspænder, jeg har, og dem, jeg har i min Amio-butik… Så i stedet for en fast blomst, vil jeg nu bytte pyntet på siden af huen ud, så den kommer til at passe til humøret!

  Måske kan du bruge idé’en…