And og Ælling på juletur...

Denne blog har brug for et lille smil…

Der er sket så mange kreative ting herhjemme – det er bare ikke nået herind på bloggen. Den blev sat på pause, og sådan blev det bare… Måske får jeg lige så stillet lagt lidt op nu, eller måske får jeg brugt mest tid på de kreative ting, som jeg går og pusler med. Nu får vi se - tiden må vise det!

Det er i hvert fald ved at være allersidste chance for at lægge billeder op fra julen i år. Jeg tog med kyshånd imod et par små udfordringer fra nogle kolleger, hvis designerdyr trængte til at varme sig lidt under en nissehue.

Et par af dem hed "And" og "Ælling", og jeg syntes, at den lave sol, der strålede ind ad vinduerne, gav de herligste skyggebilleder på sofaen i baggrunden. Jeg fik næsten lyst til at lave stemmer og talebobler til dem; de var bare SÅ parate til at flytte hjem igen og holde jul efter at være blevet af-og påklædt et utal af gange af en underlig dame med garn og hæklenål!

…Og så var de dem, der var smuttet...

...og det samme er julen nu!

Julemorgen 2012

Julemorgen er den dejligste morgen på hele året tror jeg nok... Der er faldet ro på alt og alle. Julefred. Jeg elsker det!

Jeg har siddet i min sofa og leget med et par kedelige ragsokker, en hæklenål og en stump gammelt strømpegarn mens ungerne har haft travlt med deres gaver og julekalenderen har kørt uafbrudt på fjernsynet. Rå-jule-hygge...

Hvad har du brugt din julemorgen til?

 

Selv-forkælelse…

Åh, hvor jeg bare fik lyst til at forkæle mig selv her midt i denne søde juletid, hvor pengene fosser ud af pungen for at glæde andre omkring mig…

Så jeg besluttede mig for, at det måtte jeg gerne! Sidste år fik jeg øje på et flot halsrør med hue til i et inspirationskatalog fra SandnesGarn, men dengang blev det bare ved tanken, for der var andre projekter undervejs.

Den anden dag fandt ud af, at opskriften lå til gratis brug på Familie Journalens hjemmeside, og så printede jeg den ud og købte garnet!

Nu sidder jeg så i enhver ledig stund og nørkler på livet løs. Det er hyggeligt, også selv om det betyder, at hæklenålene lige får en pause.

…Og åh, hvor er det godt med lidt selv-forkælelse!

 

Glædelig pebernød…

Vi skulle have spillet pebernød i aften… Men krukken var tom – så’n næsten da! Kender du det? På bunden af krukken lå én eneste “ene-og-alene-pebernød” og trillede rundt. Hvad er det for en naturlov, der gør sig gældende her?

Er den sidste giftig?

Når der har været rov i lækkerierne, er der ALTID – og jeg mener virkelig ALTID én tilbage af det, den uindbudte gæst var på udkig efter. Om så det er min “hemmelige” bakke med flødeboller, dåsen med bolcher på kontoret på arbejde, æsken med pålægschokolade, eller andre gode sager – så er der ALTID én tilbage!

Nu vil jeg gå ud i køkkenet og gøre mig selv til forsøgsperson! Så hvis I ikke hører mere til mig frem over, så ved I, hvorfor: Så HOLDT teorien altså stik, og I må resten af jeres dage være dømt til ikke at tage den sidste af noget som helst! Det er simpelthen dødsens farligt!

Glædelig jul –

Det var hyggeligt at være her…

PS. Der gælder tilsyneladende andre naturlove, når det kommer til toiletruller…

Nisse-røde pandekager…

Ja, det ser godtnok rigtig fint ud (hvis man altså er en rigtig nisse), men pye-ha, hvor det bare ikke duftede ret godt med rødbedesaft i pandekagedej, der blev stadigt varmere og varmere…

Jeg er lettet over udfaldet… Det var rigtig godt, at de skulle have nisseøl til, og at de var ovenud nisse-jublende glade for, at drengene havde tænkt på dem og fundet på at ofre den sidste slant pandekagedej og bagt nisse-(lyserøde)røde nisse-pandekager…

…For sikke alle de nisse-drille-streger, vi skulle have fundet os i, hvis de var blevet godt og grundigt nisse-fornærmede…

Go’ nisselig lørdag aften derude…

Håber, jeres nisser er glade og tilpasse!

 

Draken-simulator-nostalgi-julestjerne…

Et stykke julepynt, jeg specielt godt kan lide, er denne julestjerne, som blev flettet, da jeg var lille og boede hjemme hos min mor og far. Den har sin HELT egen, særlige historie, og jeg tror ikke, der findes mange magen til noget andet sted i Verden! Historien er sådan her:

Da jeg var 2 år gammel, flyttede hele min familie til Crawley, syd for London, fordi min far, skulle lære alt om den Draken-simulator, som det danske flyvevåben skulle have med hjem til Flyvestation Karup. Han skulle kende den i allermindste detalje og i enhver kringlekrog. Min far var nemlig leder for elekronik-værkstedet, hvor simulatoren skulle “bo”, og hvor alle de danske pitoter skulle have flyvetimer.

Nogle gange, kom vi unger med ud og prøvede at sidde nede i selve cockpittet, som dengang var et vaskeægte Drakencockpit, der var boltet fast på gulvet. Det var propfyldt af kontakter, instrumenter, håndtag, dimser og dingenoter. Med andre ord: Et sandt slaraffenland for mig, der allerede dengang elskede teknik og knapper (gad nok vide, hvor jeg fik dén prægning fra…).

Alle funktionerne i cockpittet skulle jo styres af en computer – det siger sig selv, ikk’?! Det sjove er, at den computer, der programmerede simulatoren var så kæmpestor, at man skulle tro, det var løgn! Den fyldte lige så meget som en flere meter lang skabsvæg! Og “det eneste”, den kunne var, at styre simulatoren. Denne kæmpestore computer (som i øvrigt kunne mindre end en ganske almindelig bærbar computer, anno 2011), blev programmeret ved hjælp af informationer fra lange, lysegule og lyserøde hulstrimler, som blev kørt igennem en aflæser, hvorefter de havnede i en stor, sort kasse nede på gulvet.

Og dét var jo fantastiske for en lille pige som mig! Vi fik nogle af strimlerne med hjem… og af dem, blev der flettet julestjerner!

Hardu noget julepynt, som har

en særlig, nostalgisk historie?

Hue!

I forgårs lovede jeg moren til en lille dreng i vores vuggestue, at jeg gerne ville hækle en nissehue til deres kære Kay Boyesen abe. Drengen havde aben med i en lille pose i går, og han strålede over hele hovedet, da han rakte den frem imod mig. Han havde fået en meget vigtig og betroet opgave; ingen tvivl om det! Hele familien ventede på, at HAN klarede det der med at få afleveret den søde abe til mig!

Så jeg gik fluks i gang med at hækle! Jeg kunne næsten ikke bære, hvis han ikke kunne få aben med nissehue tilbage igen allerede i dag, når vi mødtes igen…

Og det var godt, jeg fik den færdig, for der var kontant afregning ved kasse 1: Da jeg kom ind i vuggestuen og kaldte på ham med aben rakt frem, varmede han mit hjerte: Det sødeste og mest strålende smil bredte sig fra hans mund og helt op i øjnene! Vi kiggede lidt på nisse-abekatten sammen, og bagefter gik han rundt til alle de voksne, han kunne finde og sagde stolt og med en forventning om indlevelse fra deres side:

 

“ HUE! ”

Der er ingen tvivl om, at han har været dagens mand i skysovs,

da han kom hjem med aben i dag!

(PS. Vil du se den “Avekat”, jeg lavede nissehue til sidste år, kan du se den HER.)

Anbefal en hæklebog…

Jeg troede, at jeg var blevet færdig med min ønskeseddel… Men nej!

Ved nærmere eftersyn fik jeg øje på, at der manglede noget! Jeg kom i tanke om sidste år, hvor jeg fik Politikens hæklebog, skrevet Lis Paludan. Jeg kan huske glæden ved at sidde og rode den igennem og undersøge den på kryds og tværs. Dét var en rigtig dejlig gave!

Så nu er jeg kommet i tanke om, at der selvfølgelig bliver nødt til at komme en spændende hæklebog på ønskelisten! Og hvor kan man mon få de bedste anbefalinger? Her i Bloglandia, selvfølgelig!

Så kom lige med et par rigtig gode titler,

som du mener, man bare MÅ have på bogreolen…

Tak !

Jeg har arvet!

I dag var vi afsted for at se, om der var noget, vi kunne tænke os at arve fra min svigermors mor. Det havde ikke noget med penge at gøre. Det handlede om minder, nostalgi og værdsættelse af nogle af de ting, hun havde fra sit næsten 98 år lange liv.

Og det var der! Denne søde kravlenisse ville med mig hjem! Ham kunne jeg bare ikke stå for!

Dét blik! Jeg er sikker på, at hvis man kunne vende ham om og se, hvad det er, han gemmer inde i lommen på sit blå forklæde, ville man helt sikkert finde et par pebernødder, vanillekranse eller brunkager… Han ligner simpelthen en, der har haft fingrene nede i julekagedåsen og nu lige står og holder øje med, hvornår de voksnes blik glider væk fra ham, så han kan komme til at fylde nogle af de søde sager i munden…

Han skal bo her hos os og minde os om Oldemor Dorthe!

Har du mon noget julepynt,

som minder dig om nogen, du holder af?

 

Så er julen sparket i gang!

SÅ skete det! NU er mit julehumør ved at være på plads! NU har jeg virkelig fået sparket til min indre nisse – NU er jeg i gang!!!

• Familiens to nisser ankom gennem kattelemmen, i går nat.
• Formiddagen i dag er gået med fælles juleplanlægning.
• Invitationer til juleaften og
• 2. juledag er på plads.
• De to første julegaver er købt!
• Jeg har endelig fået gang i både julemusik og peber-nødder (Tak, Karen Volff!)
• Jeg har fået købt masser af pakker til diverse pakkelege i julen – nu er jeg parat til at slå en masse 6’ere!
• Jeg er begyndt at planlægge en enkelt hjemmesyet gave – måske med lidt hæklerier på…
• Jeg har for første gang sendt en af mine sønner afsted til julebal på Viborg Katedralskole – og det bliver helt sikkert ikke sidste gang! God fest…
• Jeg har leget drillenisse på steder, hvor ingen regnede med det :O)

Glædelig 2. december!

 

Julen er hjerternes tid…

…og det gælder selvfølgelig også her hos mig !

Ikke, at antallet af “skal-ting”, antallet af “har-vildt-meget-lyst-til-ting” sammenholdt med antallet af timer i døgnet, levner ret meget overskudskvinde at prale af… Indrømmet! …Og måske lige præcis i derfor, er det godt at blive mindet om, at have hjertet med mig i det, jeg skal finde overskud til i en travl familie-arbejde-omsorgs-tid!

Så i dag snuppede jeg min røde hjertebroche og satte den på min cardigan. Den er lavet af et stykke coladåse og et stykke filt, som er klippet og limet sammen. Bagpå har jeg syet en brochenål fast.

Snup idé’en, hvis du kan lide den!

(– Og pas på fingrene! Sådan noget metal kan være både skarpt og spidst!)

Julestemning efterlyses!

Det burde jo flyde med kreative og julede hækle-idé’er her hos mig, men det gør det bare ikke… Julestemningen vil bare ligesom ikke indfinde sig. Jeg har det som om jeg famler mig rundt i efterårets mange gøremål, mens der rundt om mig er en sammensværgelse under opsejling…

Der pusles i det skjulte med lyskæder, nissehuer, hæklede snefnug og ønskesedler… Her og der og allevegne kan jeg fornemme, at overskudskvinder har været igang med dekorationsler, julekasser, årtier gamle traditioner om nisser og juletræer, der skal være på rette plads inden en absolut deadline…

Jeg har altså ikke tid endnu… Kan jeg bede om udsættelse bare en lille måneds tid? Bare lige til jeg har fået vænnet mig til tanken? Jeg er midt i at hækle luffer, trevle dem op igen og hækle på ny – og det er der altså ikke det mindste jul over… Beklager… Måske sker der lige pludselig noget…

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan sparke mig selv igang med julehumøret? Jeg har allerede prøvet med julefrokost og et par tanker om julegaveønsker, men det er ikke helt nok…

Har du et godt råd???

Der er dømt totalt familie-råhygge!

Man kan ikke sige, at der er faldet ro på vores lille familie denne jul… Playstation 3 Move har fundet vej ind i vores stue. 2-personers sofaen måtte først vige pladsen for juletræet, og siden er den ikke vendt hjem, for vi hopper og springer, sveder, griner og giver hinanden “PWN for vildt” (her har vi med en meget pinlig mor at gøre, der forsøger at gøre sig ud i de unges slangudtryk…)Det er familiehygge på den fede måde. På den måde, hvor vi voksne gider blive ved med at være med, fordi vi selv har lyst. -Og hvor 2. juledags familie-julefrokost blev krydret med en fasters høje hvin og aggressioner, der blev udlevet, mens hun hamrede move-controlleren rundt i stuen. (Det er hende, jeg har forsøgt at fange med kameralinsen her… men det var svært…)

Det er helt ny underholdning! Hæklenålen holder lige julepause i en dags tid eller måske to… Jeg tror simpelthen ikke, at der er en hækleudfordring i spillet.

Nå, jeg må hen og skyde med bue og pil… Det er vist snart min tur…

God 2. juledags-aften til jer derude…

 

Go’ nisselig juleaften!

Så nåede vi sørme frem til jul – efter en dejlig december med nisserier, hygge, pakker, hemmeligheder og overraskelser…

Vores to husnisser, Nisse Gry og Nisse Fræk har styret slagets gang hele måneden igennem og sørget for at få os alle fem på rette kurs igen, hvis vi et øjeblik skulle have glemt, at det var jul!

De har med deres mange morgenfriske nissebreve gjort krav på duft af jul, rigeligt med risengrød, vingummibamser (!), nisseøl, julemusik og putning foran brændeovnen og i drengenes senge. De har drillet og fået os til at grine… Og i går var de med ude at fælde juletræ…

Det er ikke blevet til så mange hæklerier eller tid til bloggen, kun lidt ind imellem… men mon ikke der bliver lidt tid her i ferien?! Der skal hygges, skal der! Og familien og vennerne skal plejes! Jeg glæder mig i denne tid…

Jeg vil hilse jer alle her i “Blogland” ønske jer en

rigtig glædelig og

dejlig juleaften!

j v t

 

Forbudt for voksne!!!

Åh, hvor jeg begyndte at få sommerfugle i maven og glæde mig helt vildt, da jeg fandt denne seddel på gulvet udenfor et af værelserne ovenpå!

Lige pludselig var jeg med blandt dem, der virkelig tæller ned til

 

JULEAFTEN……………...

 

Må jeg anbefale lidt tosomhed…

Må jeg anbefale dig at gå på café sammen med en dejlig søn (eller datter), når I er færdige med at købe dagens julegaver, kigge på julebelysning og nisselandskab… Det er hyggeligt at glemme alle de praktiske ting, der også skal gøres, og så bruge lidt tid på tosomhed, varm cacao med is og et spil backgammon.

Vi kunne selvfølgelig også være kørt direkte hjem, men så havde vi jo bare ikke fået os denne jule-hyggelige stund, som blev vores helt alene…

Psst… Det var det mig, der tabte… Men det var tæt spil! Som det ses på billedet, har Tobias det med at slå en forfærdelig masse “doblere”…

Jeg tror vist nok, vi lige fandt på en ny juletradition…

Har du en julehygge-tradition,

du kan anbefale ?

Overskudsagtigt juleassistancetilbud…

Jeg kan godt lide at glæde andre!

At få folk til at smile eller le er faktisk slet ikke så skidt! Derfor har jeg nu for anden gang indenfor få år sat dette glade opslag op på opslagstavlen i børnehaven, hvor jeg arbejder. Det har givet anledning til mange gode grin og smil – især indtil min lettere forvirrede og overraskede kollega (hvis navn jeg har skrevet under med) har fået øje på sedlen…

Det har været sjovt at opleve, hvordan kolleger og forældre i børnehaven har henvendt sig (tilsyneladende) meget seriøse og spurgt, om min stakkels kollega lige gad passe deres besværlige og nytårsraket-angste hund nytårsaften… Eller om hun gad være sød, lige at bage bare lige to eller tre dåser vanillekranse…

Nu har jeg givet idé’en videre til dig!

Værs’go og snup den, og se så at få spredt lidt smil her midt i juletravlheden…

Glædelig “forjul”…

PS. Du må meget gerne lægge en lille hilsen her og fortælle, hvis du har fået noget sjovt ud af brevet! Så kan alle vi andre jo også få os et lille grin…

PPS: Det lækre, linierede papir har jeg fundet HER.

Familie-jule-nørkle-hygge…

Dagen i dag har været en fantastisk hyggelig dag sammen med vores nærmeste familie på min mands side – onkler, tanter, børn, svigermor og børnebørn. Det gik ikke stille af sig…

Efter brunch (eller på jysk:”mo-kost”), blev der hygget rundt omkring både ude og inde. I løbet af nul komma dut var der lavet et lille kreativt værksted ved sofabordet. Der blev bl.a. flettet julestjerner af strimler, som blev skåret ud af Bog & Idé’s brochure. Billedet må I desværre tænke jer til, for mit kamera lå herhjemme… Men resultatet var flot og rustikt, og det kan stærkt anbefales at prøve det! Jeg har fundet noget, der ligner ganske godt – og det kan du se HER på en hjemmeside, som i øvrigt er så dejlig at kigge ind på engang imellem, hvis man har børn….

Vi fik også spillet spil, grinet, leget og sunget mange meget forskellige julesange, som ungerne downloadede til deres mobiler undervejs, og som vi så allesammen sad og skrålede med på. Hyggen blev krydret med juleøl, sodavand og alverdens andre lækkerier og for mit vedkommende også lidt julehæklerier til butikken.

Jeg havde også den fornøjelse at blive undervist af min dygtige niece på 10 år, som sad tålmodigt og lærte mig at knytte nogle fine, fine snore, som hun lige havde “tawet” på. Det havde jeg ikke! Det var sjovt at opleve rollerne være byttet om! Engang var det hende, der lærte af mig. Det var dengang hun skulle lære at hækle; det er længe siden nu!

Nu venter en lørdag aften med en hyggelige lyde oppe fra drengene og deres kammerater ovenpå. Hernede i stuen vil jeg tage mig tid til til at få sat et par brocher til salg, mens jeg ser lidt Olsenbanden med Egon Olsen, der står bagbundet udenpå rådhusuret på Københavns Rådhus…

Hav en hyggelig aften!

Kom julestemning…

De første dage i december har været tætpakket med gøremål – ja faktisk synes jeg ikke, at de ligner en december måned ret meget…

Magi og hemmelighedskræmmeri er vigtige ingredienser! Sådan har det altid været – og sådan skal det også helst blive ved med at være!

Jeg går og venter på at det snart sker… Miraklet… Julen, der kommer og vælter mig omkuld. Altså på den gode måde…

Indtil da, prøver jeg at gøre et par krumspring i håb, om at det får betydning; jeg hører julemusik, ser julekalender, maler julebilleder med drengene og hækler nissehuer til alverdens små eventyr- og fantasivæsener.

Her er ugens sødeste, lille projekt: En kollegas lille Kay Bojesen-abeunge har været med mig hjemme og siddet og ventet og ventet på, at der faldt ro på mig… Så kunne jeg nemlig få hæklet ham en nissehue… Nu er han så endelig blevet klædt varmt på og er parat til at vende sin lille abe-unge-snude hjemad – denne gang forklædt som nisse!

Go’ dejlig 4. december lige om lidt!

Morgennisse blues…

Så er Balder klædt på til lidt decembersjov…

Det bliver sjovt at se, hvordan børnene reagerer, når Balders nissehue en dag er blevet blå…