-DET GÆLDER OM AT NYDE...




lørdag den 24. december 2011

Glædelig pebernød…

Pebernødder

Vi skulle have spillet pebernød i aften… Men krukken var tom – så’n næsten da! Kender du det? På bunden af krukken lå én eneste “ene-og-alene-pebernød” og trillede rundt. Hvad er det for en naturlov, der gør sig gældende her?

Er den sidste giftig?

Når der har været rov i lækkerierne, er der ALTID – og jeg mener virkelig ALTID én tilbage af det, den uindbudte gæst var på udkig efter. Om så det er min “hemmelige” bakke med flødeboller, dåsen med bolcher på kontoret på arbejde, æsken med pålægschokolade, eller andre gode sager – så er der ALTID én tilbage!

Nu vil jeg gå ud i køkkenet og gøre mig selv til forsøgsperson! Så hvis I ikke hører mere til mig frem over, så ved I, hvorfor: Så HOLDT teorien altså stik, og I må resten af jeres dage være dømt til ikke at tage den sidste af noget som helst! Det er simpelthen dødsens farligt!

Glædelig jul –

Det var hyggeligt at være her…

PS. Der gælder tilsyneladende andre naturlove, når det kommer til toiletruller…

3 kommentarer:

  1. Den sidste er ikke giftig...jeg har lige prøvet det med kassen med marcipankager...nogen havde spist alle kager undtagen to...dem spiste jeg og jeg er her endnu! Glædelig (pebernød)jul til dig og din pebernøsspisende familie...Og hvad angår toiletruller...ja så har du ret der gælder der helt andre regler...det er både sikkert og vist...

    SvarSlet
  2. Pye da... Jeg var ellers lidt nervøs, men løb dog risikoen! Og jeg er her heldigvis endnu. Rigtig glædelig jul til dig også!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  3. He he, jeg håber du er derud endnu.
    Betragtningerne har du så evigt ret i.

    God jul, Stine:))

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...