Hue!

I forgårs lovede jeg moren til en lille dreng i vores vuggestue, at jeg gerne ville hækle en nissehue til deres kære Kay Boyesen abe. Drengen havde aben med i en lille pose i går, og han strålede over hele hovedet, da han rakte den frem imod mig. Han havde fået en meget vigtig og betroet opgave; ingen tvivl om det! Hele familien ventede på, at HAN klarede det der med at få afleveret den søde abe til mig!

Så jeg gik fluks i gang med at hækle! Jeg kunne næsten ikke bære, hvis han ikke kunne få aben med nissehue tilbage igen allerede i dag, når vi mødtes igen…

Og det var godt, jeg fik den færdig, for der var kontant afregning ved kasse 1: Da jeg kom ind i vuggestuen og kaldte på ham med aben rakt frem, varmede han mit hjerte: Det sødeste og mest strålende smil bredte sig fra hans mund og helt op i øjnene! Vi kiggede lidt på nisse-abekatten sammen, og bagefter gik han rundt til alle de voksne, han kunne finde og sagde stolt og med en forventning om indlevelse fra deres side:

 

“ HUE! ”

Der er ingen tvivl om, at han har været dagens mand i skysovs,

da han kom hjem med aben i dag!

(PS. Vil du se den “Avekat”, jeg lavede nissehue til sidste år, kan du se den HER.)