-DET GÆLDER OM AT NYDE...




torsdag den 15. december 2011

Hue!

YES! Jeg har fået min egen nisssehue!I forgårs lovede jeg moren til en lille dreng i vores vuggestue, at jeg gerne ville hækle en nissehue til deres kære Kay Boyesen abe. Drengen havde aben med i en lille pose i går, og han strålede over hele hovedet, da han rakte den frem imod mig. Han havde fået en meget vigtig og betroet opgave; ingen tvivl om det! Hele familien ventede på, at HAN klarede det der med at få afleveret den søde abe til mig!

Halvt fuldendt...Sådan skal den sidde!

Så jeg gik fluks i gang med at hækle! Jeg kunne næsten ikke bære, hvis han ikke kunne få aben med nissehue tilbage igen allerede i dag, når vi mødtes igen…

Og det var godt, jeg fik den færdig, for der var kontant afregning ved kasse 1: Da jeg kom ind i vuggestuen og kaldte på ham med aben rakt frem, varmede han mit hjerte: Det sødeste og mest strålende smil bredte sig fra hans mund og helt op i øjnene! Vi kiggede lidt på nisse-abekatten sammen, og bagefter gik han rundt til alle de voksne, han kunne finde og sagde stolt og med en forventning om indlevelse fra deres side:

 

“ HUE! ”

Der er ingen tvivl om, at han har været dagens mand i skysovs,

da han kom hjem med aben i dag!

(PS. Vil du se den “Avekat”, jeg lavede nissehue til sidste år, kan du se den HER.)

2 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth - nu sidder moderen til den lille dreng og bliver mere end varm om hjertet :)))) hvor er det en fantastisk fortælling du har lavet. JA , det var en betroet opgave han fik og han klarede også at få aben op på reolen herhjemme, hvor han nu sidder og bringer mere julestemning ud i stuen.
    Jeg håber du får en dejlig weekend med tid til at nyde.....lige det du har lyst til. Knus fra Camilla

    SvarSlet
  2. Tak, søde Camilla! Hils hele din dejlige familie fra mig!
    Kærlig hilsen LisBeth.

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...