-DET GÆLDER OM AT NYDE...




søndag den 27. november 2011

Julestemning efterlyses!

Det burde jo flyde med kreative og julede hækle-idé’er her hos mig, men det gør det bare ikke… Julestemningen vil bare ligesom ikke indfinde sig. Jeg har det som om jeg famler mig rundt i efterårets mange gøremål, mens der rundt om mig er en sammensværgelse under opsejling…

Der pusles i det skjulte med lyskæder, nissehuer, hæklede snefnug og ønskesedler… Her og der og allevegne kan jeg fornemme, at overskudskvinder har været igang med dekorationsler, julekasser, årtier gamle traditioner om nisser og juletræer, der skal være på rette plads inden en absolut deadline…

Mon det virkelig ender som et par luffer?Jeg har altså ikke tid endnu… Kan jeg bede om udsættelse bare en lille måneds tid? Bare lige til jeg har fået vænnet mig til tanken? Jeg er midt i at hækle luffer, trevle dem op igen og hækle på ny – og det er der altså ikke det mindste jul over… Beklager… Måske sker der lige pludselig noget…

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan sparke mig selv igang med julehumøret? Jeg har allerede prøvet med julefrokost og et par tanker om julegaveønsker, men det er ikke helt nok…

Har du et godt råd???

9 kommentarer:

  1. hej lisbeth, hvor er det ærgeligt at du ikke kan finde julestemningen frem fra gemmerne.

    jeg har ikke noget råd til hvor du kan finde den, men jeg har et fif til en nem juledekoration.

    du skal bruge et fad, lys mos og kugler/kogler eller andet gejl.

    stil lyset på fadet kommos omkring og drys med det pynt du har valgt, vupti har du en 10 minutters dekoration :)

    SvarSlet
  2. Neje, hvor er du sød at komme med lidt hurtig førstehjælp til mig! Jeg vil hurtigst muligt følge dit råd! I morgen vil jeg se, om jeg kan nå en tur i skoven og lufte Holly. Der er det fineste og smukkeste mos. Tak for din hjælp på vejen mod den gode julestemning.
    God aften til dig!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  3. det var da så lidt, det er den slags dekorationer der står i mit hjem, så er der mere tid til det der ikke kan gøres på den nemme måde :)

    god aften og forhåbentlig kommende julestemning.

    SvarSlet
  4. Jeg har heller ikke fundet julestemningen frem, men jeg ved den kommer. Der er ikke noget ved at lege med julepuslerier hvis ikke man har lyst...så jeg venter til lysten kommer. Mon ikke også snart din julestemning indfinder sig...jeg tror det!

    SvarSlet
  5. Hej Kirsten! Det håber jeg også! Jeg er bare ikke så god til at finde den frem på denne her side af den 1. december... Hav en god dag, og tak for din hilsen!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  6. Mit gode råd: Vent mindst til 1. december med at tænke på julestemningen, ellers når julestemningen at fordufte igen inden julen... og juleferien er lang i år :-) Bare fordi butikkerne går amok allerede nu kan man godt vente til ferien hvor der for alvor er tid til at hygge igennem. Er spændt på at se de luffer, så lav hellere dem færdige :-)

    SvarSlet
  7. Ja, jeg slår koldt vand i blodet, men begynder da at gå og fantasere lidt om et eller andet hæklet "nisse-værk"... Nu får vi se. Indtil videre må jeg "vante videre"...

    SvarSlet
  8. Charlotte Busk29 november, 2011

    Hej søster -Malthe og Majas frøer ønsker sig da et par hæklede nissehuer, jeg kan kigge ned med dem en dag? Ellers kan jeg anbefale at i får en efternøler eller to, for det er inspirerende, det er jo os der skal lære dem hvad jul er og hvorfor det er dejligt!! -Måske julemanden vil levere en baby eller to til jer???

    SvarSlet
  9. Taaak, søde søster! SÅ holder du lige, ikk'?! Og nu skal du jo ikke gå hen og tage fejl af, hvem der er julemanden og hvem der er storken, vel. Hvis du bliver i tvivl, så kig efter benene: Ham, der kommer til jul er ham med de tykkeste ben...) Nå, men det med nissehuer til ungernes frø-bamser, må vi lige vende tilbage til ;o)
    Knus fra mig.

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...