En alternativ fredag aften!

Hvor jeg dog HADER at reparere tøj! Helt ærligt, så har jeg engang udskudt reparationerne af drengenes bukser så længe, at bukseben og drengeben ikke længere passede overens i længden… Tja, og så kunne hele molevitten  (altså lige med undtagelse af drengebenene!) simpelthen bare dumpes direkte i skraldespanden - og så kunne jeg lære det, kunne jeg!

Jeg skulle have gjort det, først som sidst, i stedet for at gå og irriteres så længe over bunken af reparationer, der bare voksede og voksede - og væltede…

…Eller også skulle jeg have gjort ligesom jeg endte med at gøre i aften: Reparere bunkevis af tøj SAMMEN med en, jeg hygger mig med. I aften var det min svigerinde, Karen…

Jeg troede nok ikke lige mine egne ører, da jeg hørte hende sige i telefonen, at hun “lige tog en bunke af hendes drenges hullede bukser med…”

Men hun mente det og havde brug for min hjælp! Så vi fik hentet min symaskine ned i stuen og fik makket alting til rette… En FREDAG aften!

Og jeg blev glædeligt overrasket, for det var simpelthen så hyggeligt og vi arbejdede bare så effektivt sammen: Jeg syede, skar tråde af og rakte videre til Karen – og så fortsatte jeg til det næste par bukser! Imens, klippede Karen trådene og de indvendige lapper af, hentede kaffe og ekstra æsker med tråd, underholdt og gik til hånde.

Jeg følte mig en lille smule priviligeret, for jeg kunne nøjes med det egentlige syarbejde, og så “havde jeg folk” til at klare alle andre småting ved siden af imens. Og Karen følte sig priviligeret, for hun har aldrig haft en symaskine, så de mange bukser, som hendes drenge havde været uheldige med, var blevet et træls og uoverkommeligt projekt for hende.

Dét bliver absolut ikke sidste gang, vi gør det! Det var utrolig hyggeligt,og vi fik repareret 6 par bukser og en trøje i alt!

Det kan varmt anbefales at lave kedeligt repararationsarbejde som co-produktion!

Prøv det!