-DET GÆLDER OM AT NYDE...




torsdag den 10. marts 2011

Har du tid til at hækle en dåbskjole?

I dag fik jeg mail fra en far, som skrev sådan her:

billede af kjole

 

 

 

“Hej Lisbeth
Skriver til dig i forhåbning om at du kan hjælpe os .
Min kæreste og jeg har fundet den sødeste hæklede dåbskjole, men da der ikke er nogen af os der kan hækle er vi på udkig efter nogen der hækler på bestilling - mod betaling naturligvis.
Er det noget du gør eller kender du nogen der tager imod bestillinger. Det skal lige siges at dåben er om allerede 1 måned.
Håber meget at høre fra dig.
Mvh Thomas”

 

 

 

Jeg kan desværre ikke selv nå at hjælpe med opgaven, men har lovet at efterlyse en “hækleekspert” her på min blog…

Så hvis du er den, der kan klare opgaven og har lyst til at springe til, så send mig endelig en hilsen her eller på min mail, så formidler jeg kontakten!

 

Kom frit frem - der skal hækles!

 

10 kommentarer:

  1. Hvor sjovt. Han har også skrevet til mig, og jeg har samme efterlysning, da mine erfaringer med en hæklenål ikke er så store og hurtige endnu.

    Jeg håber han får den hjælp, han søger :)

    Kram

    SvarSlet
  2. Ja, han sagde i telefonen, at han havde sendt til en 5-6-stykker. Vist alle fra Amio. Det er simpelthen en rigtig god idé, han har fået der, for han er jo ramlet lige ind i et netværk af en masse kreative nørder, der er vant til at stå på pinde for at hjælpe hinanden med idé'er... Håber, vi kan hjælpe!

    SvarSlet
  3. Kære LisBeth

    Sødt af dig at annoncere, jeg svarede bare pænt, at jeg ikke havde tid, men held og lykke. Jeg anerkendte idéen med at skrive til hæklebloggere. Jeg håber, der sidder en mega-hurtig hækler derude, der bider på!

    Kh Rikke

    SvarSlet
  4. Ideen er da god håber han får fat i en virkelig hurtighækler...

    SvarSlet
  5. Thomas Hermann17 marts, 2011

    Hejsa

    Her kommer så lige en update fra faderen bag mailen.

    Først og fremmest en kæmpe tak til alle hæklere - sikke dog et venligt, imødekommende og ikke mindst hjælpsomt folkefærd :-)

    Kan med glæde fortælle at vi har fundet en super sød hurtig-hækler der allerede er godt igang med arbejdet. Så det ser ud til at vi får
    vores drømme-dåbskjole alligevel.

    Tusind tak til alle.

    //Thomas

    SvarSlet
  6. Det var vel nok dejligt, at projekt dåbskjole blev til noget!
    Tillykke med den lille og go' fest!

    SvarSlet
  7. Kjolen er super flot! Håber at i nåede det :) Hvor har i fået fat i opskriften henne? jeg er helt vild med den, har en veninde der er gravid, ville gerne overraske hende med en dåbskjole :D håber du kan hjælpe mig? TAK

    stephanie_folkvardsen@hotmail.com

    SvarSlet
  8. Hej Stephanie! Billedet er desværre ikke mit... Men et, som faren til det lille barn, der skulle døbes, sendte til mig. Jeg havde ikke mere med sagen at gøre, men ved, at han fik hjælp... Jeg har kigget i mine gamle hæklebøger, men må gi' op... Du må google lidt rundt. Måske kan du tage udgangspunkt i mine links nederst i højre side under "LÆKRE LINKS FOR KREATIVE SJÆLE..."

    God fornøjelse!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  9. Jeg kan fortælle, at jeg har ledt vidt og bredt efter opskriften, og den findes på www.sysle.dk - det er en hjemmeside, der bla. sælger opskrifter på hæklede dåbskjole tilbage i '70erne (hvor denne opskrift er fra).

    Så skal vi igang med at hækle :D

    SvarSlet
  10. Hvor er det dejligt, at du lægger din viden frem her, så andre har en mulighed for at finde frem til en hækleopskrift på den søde dåbskjole! Tak for det!
    Aftenhilsener fra LisBeth.

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...