Det føles næsten som om der er blevet kastet en forbandelse over mit hæklegrej… Hæklenålene ligger stille hen… Både blog og hæklenål en rutsjet ned ad listen over ting, der bare MÅ nåes. Det er næsten ikke til at forstå, men noget andet tager min tid… Min vej hen til hæklegrejet og bloggen er som ved et trylleslag blevet blokeret… (Ha ha, dér lavede jeg sørme da lige en joke… Vejen er nok nærmest blevet BLOGeret) ;o)
… Men jeg når en masse andre kreative ting – og det er dét, der snupper min opmærksomhed lige nu. Dagene går med planlægning og udtænkning af Silas’ konfirmation, som skal fejres her i stuen den 1. maj.
Vi har kastet os ud i et omfattende projekt med først at bygge stuen om til vinkelstue med alt, hvad det indebærer af store og små delprojekter. Det tager tid, men vi ELSKER det! Vi har…
- …udtænkt byggeplaner…
- …ragt ned og bygget op.
- …pudset, vandskuret og malet vægge.
- …udtænkt møblement, belysning og nye TV-løsninger.
- …bygget, grundet og malet diverse nye møbler.
- …malet loft og slebet gulv.
- …udtænkt alle mulige konfirmationsplaner… Invitationer, billeder, bordkort, mad og meget, meget mere. Godt, vi har prøvet det før!
----------------------------------------------------
I dag gik vi og hørte denne gode historie fra min barndom, mens vi malede og gjorde ved. Det var hyggeligt at høre om de frække drenge Oskar, Anders og Bertram… Bare den kommende konfirmand nu ikke fik for mange gode idé’er…
Håber du får un-blog'ed den vej igen :-)
SvarSletTusind tak for dine varme hilsener i forbindelse med min fars sygdom og død. Det varmede meget i en hård tid - det var hårdt, mens det stod på, men den rigtige regning kommer først nu bagefter. Jeg er noget ødelagt - glæder mig til jeg igen får energi og overskud til at fordybe mig i din blog, og det øvrige blogland.