-DET GÆLDER OM AT NYDE...




fredag den 11. februar 2011

En køretur i tandlægestolen…

Åh Gud, hvor burde jeg egentlig have gået og glædet mig! Ligesom mine børnehavebørn, når de kommer stormende om morgenen og råber til mig som det allerførste og allervigtigste:

“Hej LisBeth!

Jeg skal bare til tandlæge i dag!”

Jeg er altid sød at bakke dem op i deres oplevelse af, at de er meget heldigere end mig! …Så hvorfor var det så lige, at jeg ikke løb rundt i hele huset i morges med armene over hovedet og råbte:

SÅ spændende oplevede jeg engang en tur hos tandlægen... Som en leg - som en Lotte-bog!

“Ha ha, jeg skal da bare op og køre i Betinas tandlægestol   i dag!”

???

 

 

Det havde jeg vist bare ikke rigtig tid til, for jeg havde jo vigtige og meningsfyldte opgaver, som jeg bare måtte tage mig af! Jeg havde sådan lyst til at…

  • Fylde salt og afspændingsmiddel på opvaskeren…
  • Gøre toilet rent…
  • Pudse spejl på badeværelset…
  • Tømme tumbler, sortere vasketøj og sætte en ny portion over…
  • Og rydde op i stuen.

Eller…. NOT!

Det var ren og skær afledningsmanøvrer… Et forsøg på at bilde mig selv ind, at det var alt muligt andet, jeg skulle i dag…

Pokkers også! Hvor blev den dér glæde af? Forsvandt den samtidig med æsken med alle de små, fine ting, jeg måtte vælge imellem, når jeg var færdig i tandlægestolen? Forsvandt den samtidig med den sjove næse med en velplacerede klat Colgate i, som skulle gøre, så jeg bedre kunne lide lugten af lattergas? Eller var det dengang, hvor min tandlæge sagde, at jeg skulle til at bruge tandpasta uden striber, jordbærsmag eller glimmer? Eller forsvandt glæden dengang jeg blev så gammel, at der kom et skævvredet forhold mellem pris og køreturens længde med ind i billedet???

Øv os’! Bare jeg havde husket at glæde mig! Prisen bliver sikkert den samme uanset hvad! Og jeg, som ellers plejer at sige, at man lige så godt gøre med et smil, hvad man under alle omstændigheder SKAL gøre…

…Så nu må jeg hellere smile!

…For jeg har en sød og dygtig tandlæge

- og jeg HAR fået min køretur i dag!

 

1 kommentar:

  1. Ja den barnlige glæde man havde engang kan man godt savne i mange henseender. Og hvor er det en skøn følelse når den af og til dukker op for et kort øjeblik igen. Desværre husker jeg alt for godt hvorfra min tandlæge skræk stammer. Jeg havde den nok mest upædagogiske og empati forladte skoletandlæge, og kvinde mennesket spøger stadig den dag idag bare jeg hører ordet tandlæge, BRRRRRR! ;o)

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...