En allersidste sommerferie-køretur fra Hamburg til Viborg... Jeg manglede et eller andet at sidde og nørkle med, og idé’en, der løb af med sejeren, indbefattede nogle “Star-stitches” og en iPhone. Jeg havde et godt udvalg af uldrester med; blandt andet en masse dejlige nuancer fra Malthe’s barnevognstæppe. Jeg bliver aldrig træt af de farver, og leger af og til med dem.
Jeg hæklede en række stjerner med hver nuance, og havde vist i min feriehjerne glemt et eller andet om, hvordan man udregner længden af en “Star-stitch”-række, så det kommer til at passe ligesom jeg heller ikke helt kunne huske, hvordan jeg kunne lave kanten pæn, snorlige og sirlig…
Resultatet blev både godt og skidt: Skidt fordi kanten lignede Kong Volmers nederste del af ryggen… Og godt fordi det gav mig mulighed for at lege med lidt frihækling for at afslutte med en lige kant for oven. Dét kunne jeg rigtig godt lide, og begav mig ud i at bestemme en afvigende farve, der kunne spille op til de blå nuancer. Den limegrønne gik god sammen med, og jeg hentede kanten op i det rette niveau vha. diverse halve, hele og dobbelte stangmasker. Den færdige kant trak jeg lidt sammen, så min iPhone ikke uden videre kunne glide ud, og så afsluttede jeg den med en baglæns fastmaskekant, der giver et godt, fast resultat.
Da vi begyndte at nærme os Viborg, var hylden i bilens forrude ved at være godt fyldt op med alverdens “sommerferie-finde-på-hæklerier”… Hvis du kigger godt efter vil du kunne se, at stjernemønsteret på dette billede står mere tydeligt frem end på nærbillederne ovenover! Historien er nemlig den, at et par dage efter hjemkomsten forsvandt iPhone-etuiet sporløst i et par dage. En af mine drenges kammerater fandt det senere i græsset ude i haven, hvor det må have ligget hele tiden – også i tordenvejr og dertil hørende regnskyl om natten samt høje temperaturer om dagen…
Det havde ændret struktur, som uld jo gør, når det bliver vådt og varmt, men det kunne stadig bruges efter denne ufrivillige “tordenvejrs-valkning”…
Måske, det var noget at
eksperimentere med engang i fremtiden ?!
Dog godt at telefonen var i etuiet på det tidspunkt...den havde nok ikke kunnet holde til vejrgudernes rasen...Farverne er dejlige og mønstret er rigtig fint...God septemberdag til dig!
SvarSletJa, heldigvis var det kun etuiet, og ikke telefonen, der blev tordenvejrs-valket...
SvarSletMeget flot tordenvejrsvalket telefonetui! Og sikke en hyggelig forsamling, du fik lavet på bilhylden der. Det er da kvalitetstid for en hækledame med sådan en køretur!
SvarSletKh Rikke
Jeps! det var nemlig rigtig meget kvalitetstid... Dejligt!
SvarSlet