-DET GÆLDER OM AT NYDE...




tirsdag den 4. september 2012

Forsvind væk…

DSC00353Nogle gange trænger jeg bare til at forsvinde væk… Væk fra pligter, krav, huskesedler, gøremål og følelsen, jeg får af at have været alt for længe i en tandlægestol…

DSC00355Så er det dejligt at dufte friskbrygget eftermiddagskaffe og tænke på tæppet henne i sofaen, der ligger og venter på at blive bredt ud og svøbe mig ind i varme. Og tanken om min skønne bog, som allerede ligger slået op og ligger og venter på mig… Mit glade bogmærke nærmest kalder på mig:

“Kom nu og smid dig; jeg har ventet alt for længe på, at du gav dig tid til at gøre noget godt for dig selv.”

Det er et godt bogmærke… Egentlig var det bare en prøve til at starte med. Jeg ville vise min svigerinde, hvordan man kunne lege med fedtfarver, sprittusch, bejdse og karduspapir, og få et skønt, nyt stykke papir frem, med helt andre muligheder end før… Og det var så lige præcis, hvad jeg fik: Det skønneste, farverige papir, som lige pludselig kunne bruges til et “glad bogmærke.”

I øvrigt er det Camilla Läckbergs “Isprinsessen”, jeg er i gang med… Nydning…

 

 

Husk: Det gælder om at nyde!

6 kommentarer:

  1. Long time, no see, Lisbeth! Alle trenger å melde seg ut iblant, det er deg vel undt - håper bare du er frisk og kjekk! Savner deg veldig!
    Ullemia

    SvarSlet
  2. Kære Ullemia!
    Hvor bliver jeg bare altid glad for at høre fra dig! Håber også alt er vel oppe i Bergen... Det bliver desværre ikke til en helt masse hæklen for tiden, men en masse andet. Snart skal jeg tage mig lidt til til min højt elskede afstresnings-blog...
    Kærlig hilsen LisBeth.

    SvarSlet
  3. Kære Lisbeth

    På din opfordring gik jeg også i gang med en bog. Men jeg forsvinder desværre for det meste kun i den omkring 5-10 minutter af gangen. Jeg har jo mindre børn, så der er ikke meget læsero. Men lidt gælder også. Valget faldt overraskende for mig selv på ungdomsbogen Dødsspillet (The Hungergames) - og jeg er helt hooked - som i hæklehooked ;-) Sidder ligenu med en følelsesløs lillefinger, fordi jeg lige skule nå at hækle lidt på honningkagehuset i går. Jeg kan stadig ikke holde mig fra hæklerierne. God søndag til dig.

    Knus Rikke

    SvarSlet
  4. Kære Rikke!
    Tak for din hilsen! Dejligt at høre, at du er kommet lidt i gang med at læse, selv om du har mindre børn og dermed mindre alenetid! Det er ikke længe siden jeg selv var dér i livet, og jeg fik kun fundet tid til en enkelt bog i sommerferien!
    Det der honningkagehus må jeg nødvendigvis have set på... Jeg har jo som bekendt været lidt fraværende på det sidste, så hjælp mig lige lidt... HVOR skal jeg lede?
    Morgenkaffe-hilsen fra din virtuelle nabokone...

    SvarSlet
  5. det er her: http://fruekelund.blogspot.dk/search/label/Jul

    SvarSlet
  6. Åh ja... Det kan jeg godt huske at du viste sidste år. Glæder mig til at se dit eget tage form, hvis altså dine fingre vil være med til det...
    -LisBeth.

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...