Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at gå hen ad en strand uden at gå fuldstændig på vågeblus indvendig! Øjnene scanner mosaikken af sten foran mig, mens alt omkring mig fortaber sig i en tåge af meditativ fordybelse… Lyde, bekymringer, krav… Psst! Der er sten, der bare MÅ med hjem – koste, hvad det koste vil! Og der er sten, der bare MÅ stables i høje tårne – nogle sten er bedre til det end andre…
Jeg kan desværre ikke selv tage æren for at have bygget de imponerende tårne, du kan se på billederne her. Jeg stod bare lige pludselig foran dem i aftes, da jeg var på en aftentur ved Jammerbugten. Tårnene stod bare dér og stod, og alle, der kom i nærheden af dem, gik i stå for en tid og måtte nyde synet af den sjove blanding af naturskabte, organiske former og menneskeskabt præcisionsarbejde…! Jeg var ingen undtagelse :o)
Med et smil om læben, trissede jeg bagefter dem, som jeg egentlig var ude at gå tur sammen med. De var allerede langt oppe i klitterne. Det er ikke alle, der har hang til sten…
Hej LisBeth
SvarSletNå du er nok hjemme i min "barndomsgade". De sten har også altid draget mig. Og til min store frustration samlede jeg nogle gange fler, end jeg kunne bære hjem.
Fedt billede med alle stablerne!
Kh Rikke