Efter morgenmaden, gjorde min mand, vores søde Holly (vuf) og jeg os klar til at gå op til vores geocache, “The Jukebox”, som ligger godt gemt indenfor hundelufteturs-afstand fra vores hjem. Cachen skulle lige strammes op; den skulle tørres, fyldes op med nye CD’er, der skulle nye bytteting i, så der igen var lidt for børn, der kom med på skattejagt. En ny logbog (en slags gæstebog) skulle erstatte den gamle o.s.v. Som navnet “The Jukebox” antyder, er det en cache, hvor man kan tage én CD og lægge en anden i boxen i stedet for.
Uhmnn… Guf for øregangene!
Alt blev bragt i fineste orden, og vi begav os hjemad igen. Vi blev hurtigt enige om at tage en alternativ rute hjem, ind over et “off-piste”-uvejsomt terræn, som af vores børn engang i tidernes morgen blev navngivet “Ødemarken”. Vi var enige om at træde en ny sti, så vi og andre hundeluftere kunne begynde at bruge Ødemarken som alternativ rute hjem.
Lige i udkanten af marken, fik min mand øje på et sygesikringskort og et andet plastickort, der lå nede i det høje græs. Vi tog det med hjem, fandt nummeret til ejeren, og var straks en håndfuld informationer rigere:
Damens pung var blevet stjålet 1. december, og politiet havde været godt inde i sagen, der havde omfattet bl.a. overvågningsbilleder fra tyveriet. Damen savnede forfærdeligt indholdet af sin pung – deriblandt billeder af hendes datter og hendes afdøde mand!
Vi så på hinanden, mærkede en klump i halsen og var ikke i tvivl et øjeblik: Kort efter var det OS, der gik på skattejagt, og Ødemarken var målet!
___________________________
Her i min stue, i en solstråle ligger nu en halvt opløst og ilde lugtende pung, adskillige fotos, som er delvist ødelagte/bevarede, men som stadig kan bringe glæde, - ikke mindst p.g.a. en håndskrevet hilsen fra 1966! Der ligger kørekort, blodtypekort og meget, meget mere!
Jeg glæder mig til vi sidst på eftermiddagen skal overbringe den glædelige nyhed til damen, som venter vores besøg…
Hav en god eftermiddag !
Måske skal du også på skattejagt?
Sikke dog en dejlig historie, trods tyveriet af damens pung...Godt i gad gå en ekstra tur på skattejagt som jo nu var en hel rigtig en af slagsen...Det lyder spændende med det der geocaching...jeg kender et par stykker der går op i det med liv og sjæl...Fed form for at komme ud i naturen og få lidt motion/frisk luft!
SvarSletJa, geocaching er en dejlig og hyggelig måde at få nogle ekstra naturoplevelser på. Det har givet os mange gode oplevelser, også i udlandet.
SvarSletNu er pungen og dens indhold afleveret til en meget glad og lettet dame, som havde været ude for et utrolig frækt tricktyveri. Det havde sat sig nogle dybe spor i sindet, så nu glædes jeg over, at have gjort hendes situation knapt så ubehagelig. Det blev dagens gode gerning herfra. Skønt!