Her har været så stille, så stille… Faktisk i tre måneder på dato…
Jeg har længe været “nede i en hækledal”, som min søde “hækle-blogge-virtuelle-nabokone”, Rikke, fra bloggen “Bare Hæklehopla” til tider har kaldt det, når det var hende, der havde det sådan…
Der har bare ikke været så meget at skrive om… Jeg har hæklet usandsynligt lidt, og den lille bitte smule, det er blevet til, har ikke rigtig fundet vej hertil, fordi Jante, du ved nok, stod og spærrede det hele! Ja, Jante, som lige præcis kan tage det sidste lille pip fra mig, når jeg begynder at tænke på at blogge om småting… “Du skal ikke tro, du er noget…”, står han så og vrisser muggent ovre i et hjørne…
Og han har fået lov til at bestemme længe, og det er nok også godt nok sådan… For jeg gider heller ikke bare blogge derudaf uden mål og med! Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at begynde at grifle alverdens ligegyldigheder ned bare for at holde gryden i kog!
Så nu har gryden altså været af kog længere end nogensinde før, men i aften har jeg besluttet mig for at sige pænt velkommen til de nye læsere, der trods alt er stødt til, mens jeg selv har været fraværende. Jeg vil minde mig selv og alle mine læsere om, at det gælder om at nyde her på bloggen! Derfor får I et billede af mit glade Hoptimistkrus med egen, hjemmehæklet coffee-coaster… Og I får også et citat fra den æske, som kruset var i, da det flyttede ind hos mig:
“De klassiske Hoptimist-figurer
symboliserer smil, glæde og optimisme.”
PS. Opskriften finder du HER.
Kære LisBeth. Dejligt se liv herinde igen. Sødt, at dit glade krus har sin egen coffee-coaster! Det ville næsten også være mærkeligt andet hos dig ;-)
SvarSletKnus Rikke
Tak, kære "Nabokone"! Ja, det er også dejligt at være tilbage igen, dog savner jeg liv på DIN dejlige blog... men det ved du jo godt! Jeg vil løbe rundt i hele huset med begge arme over hovedet, hvis (og NÅR!) du bestemmer dig for at vende tilbage til Blogland ;-)
SletSavner...
Velkommen tilbake, LisBeth - du har vært dypt savnet!! Du tror kanskje at dine fans ikke synes om dine små, hyggelige hverdagsbetraktninger - men det gør vi altså - det er en herlig start på dagen, med oppfordring om at NYDE, og det trenger vi at minnes på! Nå har jeg fått en herlig dansk svigerdatter, og er blevet riktig dyktig i at skrive dansk (tror jeg!). Klem til deg fra Ullemia
SvarSletKære søde Ullemia!
SletJeg nyder at have vendt blikket mod bloggen igen, og jeg overvejer virkelig meget, hvad der skal ud på nettet... Derfor er det altså også bare fantastisk skønt at høre fra min nordlige fanklub (dig ;-)), at det, jeg finder på at skrive om falder i god jord og gør godt der, hvor det kommer frem. Tusind tak for det!
Jeg tænker i øvrigt på dig dagligt, hver gang jeg trækker et par af dine/mine skønne, varme "Ullemia-sokker" på. Jeg er jo en evig frossenpind, og så snart jeg begynder at fryse, henter jeg et par. De er de varmeste sokker, jeg nogensinde har ejet!
Mange aftenhilsener fra LisBeth.