“Undskyld, at jeg sådan maser mig på, men jeg har gået med et helt bestemt billede på nethinden hele dagen, og dét billede er faktisk dit...”
…Sådan startede jeg en besked på Facebook her til aften til en gammel bekendt fra min højskoletid. Jeg havde set billedet af den sødeste bluse på hendes side på FB, og jeg faldt da lige pladask for den! I dag fik jeg så lyst til at sy en farvestrålende, figursyet sommerbluse, og så faldt tanken straks på dén!
Jeg har sådan lyst til at sy et par søde sommerbluser af dén slags, så jeg satte mig til at skrive til hende. Gad vide, om hun vender tilbage med hjælp til mig?!
Nå, men mens jeg venter, må jeg jo arbejde videre på idé’en, for ét er sikkert: Jeg skal nok få lavet et eller andet lignende: Figursyet, kortærmet, farvestrålende, sød!
Ligger du inde med et snitmønster, der måske vil kunne bruges, må du rigtig gerne hjælpe mig på vej! Skriv gerne herunder eller på mail…
Snitmønster efterlyses!
Morgenture i skoven sammen med en glad hund er…
-Fantastisk fængslende…
-Vældig vanedannende…
-Aldeles afstressende…
-Overordentlig opmuntrende…
-Temmelig tankesamlende…
-Og mentalt motionerende…
-En god start
på en lang arbejdsdag!
Mappen med hæklerier blev bladret igennem. Idé’erne var begyndt at suse rundt i knolden på mig, men de var ikke helt færdige - eller for den sags skyld helt enige med hinanden om, hvem af dem, der kom først og hvem, der skulle løbe af med sejren…
Kurven med bomuldsgarn blev endevendt, og de farver, som jeg ville bruge, endte i en anden kurv, som for nylig blev tømt for uldgarn. (Og dét var i øvrigt et afsluttet projekt, som jeg snart skal have vist her på bloggen…).
Jeg (tror nok, at jeg) gik igang med begyndelsen på et lille tørklæde. Bare sådan et, som kan passe sammen med en bluse. Det skal hækles i et hav af farver ud og ind imellem hinanden. Og jeg vil forsøge at puffe lidt til min sædvanlige måde at vælge farver på… Jeg lod mig inspirere af farverne på et tørklæde, som jeg en dag så i et blad. Jeg havde hevet siden ud, og det halve tørklæde, som var at se, var hæklet med bedstemorfirkanter i en sammensætning af farvet, som jeg aldrig selv ville være kommet på. Men det var utrolig sødt, så nu prøver jeg at lade mig inspirere lidt!
Hvordan startede
din søndag?
Ud over den mange smukke planter og bede, har Borgvold rigtig mange, smukke detaljer. En af dem, en spiralformet afslutning på et gelænder, fik jeg lige med her i forgrunden, mens Tobias fodrede de mange måger. Egentlig ville vi have fodret de mange “Borgvold’ske” ænder med vores fire, tørre pølsebrød, men var så stopmætte, at de ikke engang gad dreje hovederne for at kigge efter, hvor brødstykkerne landede.
Nå, men nok om ænder…
Ved du noget om Magnolia,
så fortæl det endelig her …
Jeg tror, jeg kommer til at drømme om Magnoliaer i nat…
I dag var en ganske særlig dag, hvor jeg havde en ganske særlig, god gerning, der skulle gøres. Og det blev den! Lettelsen var tydelig, da vi nåede hen, sidst på eftermiddagen og var kommet på den anden side at noget, der havde presset på længe…
På vejen hjem fik jeg at vide, at jeg skulle finde på noget at købe, som var helt til mig selv… Noget, jeg ville blive rigtig glad for! Og tanken faldt hurtigt på det smukke Magnoliatræ, som jeg gik og fantaserede om sidste år. Dengang havde jeg ikke en plads til et Magnoliatræ, hvor det kunne stå og vokse sig stort, men i år ser haven anderledes ud: Jeg har fået mulighed for at bruge en helt særlig plads lige midt i haven, hvor vores helt særlige kastanietræ skulle have vokset til det blev 100 år… Mindst… Kastanietræet overlevede desværre ikke frosten sidste forår. Den kom snigende, lige da kastanien havde vist sine første, smukke blade…
Jeg tror, at jeg vil købe mig en smuk Magnolia og plante lige dér på havens bedste plet. Og dér kan det så stå og minde mig om denne ganske særlige dag!
Jeg har mange minder forbundet
med mine forskellige træer i haven…
Kender du det ?
Jeg havde blandt andet de dejligste timer, hvor jeg gik i strålende solskin og arbejdede i haven sammen med Holly. Hun fandt sig en plet med sol og læ lige i nærheden af, hvor jeg gik og arbejdede, og så forsvandt hun langt, langt væk i “nydning”…
Jeg nød det også… Tankerne glider let, når jeg arbejder i haven, og jeg glemmer alt om tid og sted for en stund…
Når trillebøren var fuld og jeg trillede ned i den anden ende af haven for at tømme den, rejste Holly sig op og luntede bagefter – både derned og tilbage igen… For så igen at finde sig til rette i solen, misse med øjnene og slippe søvnen langsomt ind igen.
Det er godt, jeg har hende til at hjælpe mig - både med havearbejdet og med at vise, hvordan man får TOTALT ro i sindet ;o)
