-DET GÆLDER OM AT NYDE...




torsdag den 21. juni 2012

Endnu en læseværdig bog fra Far…

Holly læser

Min søde far kom for nylig med den lækre bog “Broderier i farver” af Lis Paludan. Han havde fundet den på en lokal “biblioteks-bog-byttedag”, hvor man måtte bytte –og/afhente alle de bøger man havde lyst til. Alternativet var, at bøgerne blev sendt til forbrænding…

Min far er god til at spotte noget, der er guf for mig, og han ved også, at jeg mangler Lis Paludans bog “Hækling”. Da han så fandt denne bog af samme forfatter, kunne han jo godt se, at den var spækket med inspirerende tegninger og fotos, som jeg ville falde i svime over… Og det gjorde jeg så (sammen med Holly, der også er en hund efter hygge og nydning!)

Her kan du se lidt af, hvad han ellers er kommet med til mig ;o)

Har du nogle bøger, som betyder noget særligt for dig, og som du inspireres af ?

onsdag den 20. juni 2012

Så blev det min tur til at slappe af!

Jeg blev trukket hen til lænestolen og bedt om at sidde ned. Mine trætte ben blev løftet op på en stol. Mit hæklegrej og min IPhone blev lagt i mit skød sammen med fjernbetjeningen til fjernsynet, og så fik jeg at vide, at nu var det MIN tur til at slappe af! Før de begyndte at arbejde i køkkenet, fik jeg et køligt glas Asti i hånden…

...SÅ dejligt kan det være at være mig...

søndag den 27. maj 2012

Kunsten at gøre noget for at glæde andre…

Tørst...
Kender du den slags mennesker, der gør noget, kun fordi det vil glæde eller hjælpe en anden? En af den slags mennesker, der gør det lidt mere behageligt for os andre at være her? Ikke fordi de selv har noget ud af det – altså ud over glæden ved at se, at det gjorde godt… Eller måske bare at tænke på, at det kommer til at gøre godt, når en anden opdager den lille forskel?
  • Dén slags dejlige mennesker sætter vandskålen hen under hundens hovede, når den kommer varm, pustende og træt ind efter en hed gåtur en sommerdag, og ikke orker andet end at smide sig med maveskindet mod de kølende klinker en meter fra vandskålen…
  • Dén slags dejlige mennesker lister ned i stuen en tidlig søndag morgen, tænder computeren, åbner morens yndlingssider og lister derefter hen og lægger sig i underbukser på sofaen og forsvinder væk i sin bog…
  • Dén slags dejlige mennesker kan være sikker på, at blive pakket ind i et varmt tæppe, når moren opdager den iskolde læsehest, der ligger stille og lang i sofaen, kun afsløret af en klukkende latter af og til…
Kender du også sådan
et dejligt menneske ?

tirsdag den 22. maj 2012

Snitmønster søges…

Sødme, sødme, sødme...

“Undskyld, at jeg sådan maser mig på, men jeg har gået med et helt bestemt billede på nethinden hele dagen, og dét billede er faktisk dit...”

…Sådan startede jeg en besked på Facebook her til aften til en gammel bekendt fra min højskoletid. Jeg havde set billedet af den sødeste bluse på hendes side på FB, og jeg faldt da lige pladask for den! I dag fik jeg så lyst til at sy en farvestrålende, figursyet sommerbluse, og så faldt tanken straks på dén!

Jeg har sådan lyst til at sy et par søde sommerbluser af dén slags, så jeg satte mig til at skrive til hende. Gad vide, om hun vender tilbage med hjælp til mig?!

Nå, men mens jeg venter, må jeg jo arbejde videre på idé’en, for ét er sikkert: Jeg skal nok få lavet et eller andet lignende: Figursyet, kortærmet, farvestrålende, sød!

Ligger du inde med et snitmønster, der måske vil kunne bruges, må du rigtig gerne hjælpe mig på vej! Skriv gerne herunder eller på mail…

Snitmønster efterlyses!

lørdag den 5. maj 2012

Pink all over...

Så kan jeg vist godt være bekendt at tage ned og se Giro d'Italia...

Jeg håber på at få et lille glimt af min 14-årige søn. Han skal være med til at bringe liv og glade dage i den cykelglade by sammen med ca. 15 andre drenge på trialcykler.

Jeg glæder mig til at opleve den rosa fornemmelse af at svæve på en lyserød sky...


mandag den 23. april 2012

Fængslende morgenture i skoven…

Fængslende træ

Morgenture i skoven sammen med en glad hund er…

-Fantastisk fængslende…

-Vældig vanedannende…

-Aldeles afstressende…

-Overordentlig opmuntrende…

-Temmelig tankesamlende…

-Og mentalt motionerende…

-En god start

på en lang arbejdsdag!

 

søndag den 22. april 2012

Jeg MÅTTE bare hækle !

BomuldsfarverDér var den! Lysten til at liste ned af trappen før de andre begyndte at røre på sig… Lysten til at komme igang med hæklerierne og kaffen, før nogen kan nå at forstyrre mine cirkler… En hurtig tur omkring badeværelset, og så ellers ind i stuen og rode hele spisebordet til i løbet af meget få minutter… DSC00884

 

Mappen med hæklerier blev bladret igennem. Idé’erne var begyndt at suse rundt i knolden på mig, men de var ikke helt færdige - eller for den sags skyld helt enige med hinanden om, hvem af dem, der kom først og hvem, der skulle løbe af med sejren…

 

Kurven med bomuldsgarn blev endevendt, og de farver, som jeg ville bruge, endte i en anden kurv, som for nylig blev tømt for uldgarn. (Og dét var i øvrigt et afsluttet projekt, som jeg snart skal have vist her på bloggen…).

 

 

 

DSC00882

Jeg (tror nok, at jeg) gik igang med begyndelsen på et lille tørklæde. Bare sådan et, som kan passe sammen med en bluse. Det skal hækles i et hav af farver ud og ind imellem hinanden. Og jeg vil forsøge at puffe lidt til min sædvanlige måde at vælge farver på… Jeg lod mig inspirere af farverne på et tørklæde, som jeg en dag så i et blad. Jeg havde hevet siden ud, og det halve tørklæde, som var at se, var hæklet med bedstemorfirkanter i en sammensætning af farvet, som jeg aldrig selv ville være kommet på. Men det var utrolig sødt, så nu prøver jeg at lade mig inspirere lidt!

 

Hvordan startede

din søndag?

 

lørdag den 21. april 2012

Borgvold’s gamle, smukke Magnolia

Borgvold's smukke, gamle Magnolia2Dagen i dag bød bl.a. på en gåtur gennem Viborg’s smukke parkanlæg, Borgvold. Jeg havde retning mod den store, flotte Magnolia, som jeg altid er ved at dreje hovedet af led efter, når jeg kører forbi på vejen udenfor. Jeg skulle lige nærstudere den, for jeg skal have fundet ud af, hvilken Magnolia jeg skal have i haven.Yellow River ?En Magnolia er nemlig ikke bare en Magnolia… Det vil en lynhurtig billedsøgning på Google hurtigt afsløre! Jeg tror, at denne her er en Magnolia Yellow River, men der var desværre ikke noget skilt ved. Gid der havde været det, for jeg vil så gerne finde ud af det… Jeg skal jo have undersøgt alt muligt med blomstringstider, størrelser, bundforhorhold osv. for de forskellige Magnoliaer.Afslutning på rækværk

Ud over den mange smukke planter og bede, har Borgvold rigtig mange, smukke detaljer. En af dem, en spiralformet afslutning på et gelænder, fik jeg lige med her i forgrunden, mens Tobias fodrede de mange måger. Egentlig ville vi have fodret de mange “Borgvold’ske” ænder med vores fire, tørre pølsebrød, men var så stopmætte, at de ikke engang gad dreje hovederne for at kigge efter, hvor brødstykkerne landede.

Nå, men nok om ænder…

Ved du noget om Magnolia,

så fortæl det endelig her …

 

torsdag den 19. april 2012

Helt særlige Magnolia-tanker…

Magnolia

Jeg tror, jeg kommer til at drømme om Magnoliaer i nat…

I dag var en ganske særlig dag, hvor jeg havde en ganske særlig, god gerning, der skulle gøres. Og det blev den! Lettelsen var tydelig, da vi nåede hen, sidst på eftermiddagen og var kommet på den anden side at noget, der havde presset på længe…

På vejen hjem fik jeg at vide, at jeg skulle finde på noget at købe, som var helt til mig selv… Noget, jeg ville blive rigtig glad for! Og tanken faldt hurtigt på det smukke Magnoliatræ, som jeg gik og fantaserede om sidste år. Dengang havde jeg ikke en plads til et Magnoliatræ, hvor det kunne stå og vokse sig stort, men i år ser haven anderledes ud: Jeg har fået mulighed for at bruge en helt særlig plads lige midt i haven, hvor vores helt særlige kastanietræ skulle have vokset til det blev 100 år… Mindst… Kastanietræet overlevede desværre ikke frosten sidste forår. Den kom snigende, lige da kastanien havde vist sine første, smukke blade…

Jeg tror, at jeg vil købe mig en smuk Magnolia og plante lige dér på havens bedste plet. Og dér kan det så stå og minde mig om denne ganske særlige dag!

Jeg har mange minder forbundet

med mine forskellige træer i haven…

Kender du det ?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...