-DET GÆLDER OM AT NYDE...




lørdag den 22. maj 2010

FARVEORDEN...

Så fik jeg endelig fundet tøsefarve-skalaen frem fra diverse farveæsker. Det er jo ikke dem, der er blevet slidt mest på her i huset, hvor der bor tre drenge...
Jeg var pludselig tilbage i tiden som LisBeth på 6 år, der sad og legede med at sortere og afprøve farver...

...Jeg har altid elsket at sidde og lege, eksperimentere og arbejde med farver... Jeg mindes da jeg som lille, fik en laaang pakke med 36 tusser i... Åh, hvor de blev altså sorteret mange gange! Og Gud nåde trøste dén, der kom til at lægge en farve forkert på plads, eller kom til at trykke med den sorte ;O)
Nå, det var lige en tur ud af en tangent...

Men i hvert fald lykkedes mig at finde noget, der mindede om alle de forskellige nuancer, der skal være i Malthe's lillesøsters barnevognstæppe. (Og jeg fik vist slet ikke lagt nuancerne på deres rigtige plads, før jeg klipsede billedet... Tsk, tsk...)

Nu mangler jeg bare at tegne selve skitsen, som skal være udgangspunkt for, hvor jeg vil have hvilke farvefelter. Det er kun beregnet til at være vejledende, for jeg gider ikke hænge mig selv op på noget, der ligner en facitliste! Så forsvinder det frie i frihæklingen, og fornøjelsen ved at hækle noget, der bliver lige som jeg kan lide det, bliver til noget, jeg ikke bliver tilfreds med.

Jeg startede med kaos, og ender forhåbentlig med noget,
der ligner orden...

Farveorden...

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare nogle fede farver!

    Det der med tuscherne og fanatisk farveorden kan jeg godt nikke genkendende til - men hvordan er jeg lige gået hen og blevet så farveblind med årene - det fatter jeg bare ikke...

    Kh Rikke

    SvarSlet
  2. Videresendt mail fra Ullemia:

    Hei igjen!

    Etter ditt nye blogg-innlegg i dag lever jeg i spenning!!!!! Så det er altså slik du begynner -" med blanke ark og fargestifter til" - og med et annet sitat fra den samme norske visen: "Du skal få en dag imorra", ser jeg fremtiden lyst i møte. To bøker om frihekling er underveis til meg, og JEG FORVENTER ganske enkelt at du holder meg oppdatert om hvorledes arbeidet ditt skrider frem!

    Søvnig hilsen fra Ullemia

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...