Der er ikke meget nisse over dén hue!

• Et nøgle garn fundet nederst i en kasse. Købt på tilbud for et år siden til 12,- kr., kan jeg læse på bonnen. Aldrig brugt til noget fornuftigt…
• En hæklenål str. 5,5 som ikke er en Clover, og som derfor ikke er særlig rar at hækle med… Jeg er blevet forvendt! (Note til mig selv: Mail til Julemanden, at det faktisk er et ret vigtigt ønske, det der med de Clover hæklenåle…).
• En 10-årig dreng, som ikke længere kunne trække sin hue langt nok ned over ørerne…
• Aftenkaffe med snak og hækleri…
• Hul i huen til det obligatoriske refleksbånd…
• Et råt mærke placeret lige præcist dér, hvor han syntes, det så sejt ud…
• En vældig tilfreds 10-årig dreng – nu med lune ører…

Overskudsagtigt juleassistancetilbud…

Jeg kan godt lide at glæde andre!

At få folk til at smile eller le er faktisk slet ikke så skidt! Derfor har jeg nu for anden gang indenfor få år sat dette glade opslag op på opslagstavlen i børnehaven, hvor jeg arbejder. Det har givet anledning til mange gode grin og smil – især indtil min lettere forvirrede og overraskede kollega (hvis navn jeg har skrevet under med) har fået øje på sedlen…

Det har været sjovt at opleve, hvordan kolleger og forældre i børnehaven har henvendt sig (tilsyneladende) meget seriøse og spurgt, om min stakkels kollega lige gad passe deres besværlige og nytårsraket-angste hund nytårsaften… Eller om hun gad være sød, lige at bage bare lige to eller tre dåser vanillekranse…

Nu har jeg givet idé’en videre til dig!

Værs’go og snup den, og se så at få spredt lidt smil her midt i juletravlheden…

Glædelig “forjul”…

PS. Du må meget gerne lægge en lille hilsen her og fortælle, hvis du har fået noget sjovt ud af brevet! Så kan alle vi andre jo også få os et lille grin…

PPS: Det lækre, linierede papir har jeg fundet HER.

Familie-jule-nørkle-hygge…

Dagen i dag har været en fantastisk hyggelig dag sammen med vores nærmeste familie på min mands side – onkler, tanter, børn, svigermor og børnebørn. Det gik ikke stille af sig…

Efter brunch (eller på jysk:”mo-kost”), blev der hygget rundt omkring både ude og inde. I løbet af nul komma dut var der lavet et lille kreativt værksted ved sofabordet. Der blev bl.a. flettet julestjerner af strimler, som blev skåret ud af Bog & Idé’s brochure. Billedet må I desværre tænke jer til, for mit kamera lå herhjemme… Men resultatet var flot og rustikt, og det kan stærkt anbefales at prøve det! Jeg har fundet noget, der ligner ganske godt – og det kan du se HER på en hjemmeside, som i øvrigt er så dejlig at kigge ind på engang imellem, hvis man har børn….

Vi fik også spillet spil, grinet, leget og sunget mange meget forskellige julesange, som ungerne downloadede til deres mobiler undervejs, og som vi så allesammen sad og skrålede med på. Hyggen blev krydret med juleøl, sodavand og alverdens andre lækkerier og for mit vedkommende også lidt julehæklerier til butikken.

Jeg havde også den fornøjelse at blive undervist af min dygtige niece på 10 år, som sad tålmodigt og lærte mig at knytte nogle fine, fine snore, som hun lige havde “tawet” på. Det havde jeg ikke! Det var sjovt at opleve rollerne være byttet om! Engang var det hende, der lærte af mig. Det var dengang hun skulle lære at hækle; det er længe siden nu!

Nu venter en lørdag aften med en hyggelige lyde oppe fra drengene og deres kammerater ovenpå. Hernede i stuen vil jeg tage mig tid til til at få sat et par brocher til salg, mens jeg ser lidt Olsenbanden med Egon Olsen, der står bagbundet udenpå rådhusuret på Københavns Rådhus…

Hav en hyggelig aften!

Fedt så af, Jante!

Nu gider jeg SIMPELTHEN ikke lege med Jante og hans forbandede lov længere! Det er slut! Det er altid ham, der skal bestemme det hele, og da jeg er vokset op som en lille pige i det danske folkeskolesystem i 70’erne, har det aldrig været noget diskussionspunkt… Hvis jeg havde lavet noget, jeg var stolt af, så havde jeg bare at holde lav profil! Og sørme om ikke det er sådan endnu – følelsen af at det, jeg holder af, ikke er noget at vise frem… Men nu bliver det altså nødt til at stoppe! Livet er simpelthen for kort til at gå og putte med det, jeg kan lide og er blevet god til!

Jeg bliver nødt til at stå ved, at jeg faktisk er stolt af de ting, jeg hækler, og jeg kan slet ikke lade være med at lege med farver og former… Og der må simpelthen ikke være fejl i!

Det kan godt være, at Jante og hans venner ikke synes om mit farvevalg eller synes, at det er noget opreklameret, gammeldags fis at sidde og hækle i dagens Danmark, her i det 21. århundrede, men vil du tænke dig: Det gør mig faktisk rigtig, rigtig glad - og afstresset (ikke at forglemme!). Og jeg elsker at lege med alle de idé’er, der drøner frem og tilbage og ud og ind af min snørklede højre hjernehalvdel…

…Og det kan godt være, at jeg gør mig selv latterligt til grin ved nu at fortælle, at jeg faktisk blev meget stolt af mine hæklerier i dag… Men PYT!

Sagen er den, at jeg fik et hint fra Onkel Anne, der skrev her på bloggen i aftes at…

“jeg kender en, hvis amiobutik har været i denne uges Hendes Verden :)”

Så nu har jeg simpelthen købt “Hendes Verden” og slået op på side 61!

“Kan jeg nu godt være bekendt, sådan at prale, Jante? Når nu jeg faktisk bliver vildt glad for, at andre kan se noget værdifuldt i det, jeg laver, Jante?

Åh, hvor er du altså bare for meget, Jante! Og uforbedrelig!

Fedt så af, Jante!

Jeg har fået nok nu – og jeg kan faktisk godt klare mig uden dig!”

Til LisBeth 4 år…

I morges, da jeg trådte ind i garderoben i børnehaven få minutter over 6, skete der noget meget forunderligt: Jeg blev som ved et trylleslag forvandlet til LisBeth 4 år! (Det må have set sjovt ud, for de husnisser, der sikkert sad og grinede af mig!)

Sagen var nemlig den, at jeg fandt denne fine pakke øverst i min taske med overtøj…

“Til LisBeth fra Avekatten”

…stod der på kortet. Jeg følte lige på stedet den samme glæde, som jeg kan huske fra min barndom, når jeg fik en gave… Og jeg smed straks alt, hvad jeg havde i hænderne og stod nu der, halvt iført vanter og jakke… Pakken kunne bare ikke vente ét sekund! Den var til MIG - og jeg vidste lige nøjagtig, hvem den var fra, for jeg kender kun een “Avekat” og det er HAM HER, som jo lige har været hjemme hos mig og blive ekviperet med en årstidsbestemt hovedbeklædning…

Inden i pakken lå der de fineste julestjerner, som min søde og ret kreative kollega, Mette har lavet. De passer lige præcis til mig, for jeg elsker det rå og rustikke – også til jul. Der var tre stjerner klippet i sælskind……tre stjerner klippet i skind…

…og tre stjerner klippet i cykelslange.

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have haft andet end et knus for “Avekattens julehumørspreder”, men ih, hvor blev jeg altså glad!

Kender DU til noget

“RÅT OG RUSTIKT JULEPYNT” ???

- Så smid endelig en kommentar og evt. et link!

Kom julestemning…

De første dage i december har været tætpakket med gøremål – ja faktisk synes jeg ikke, at de ligner en december måned ret meget…

Magi og hemmelighedskræmmeri er vigtige ingredienser! Sådan har det altid været – og sådan skal det også helst blive ved med at være!

Jeg går og venter på at det snart sker… Miraklet… Julen, der kommer og vælter mig omkuld. Altså på den gode måde…

Indtil da, prøver jeg at gøre et par krumspring i håb, om at det får betydning; jeg hører julemusik, ser julekalender, maler julebilleder med drengene og hækler nissehuer til alverdens små eventyr- og fantasivæsener.

Her er ugens sødeste, lille projekt: En kollegas lille Kay Bojesen-abeunge har været med mig hjemme og siddet og ventet og ventet på, at der faldt ro på mig… Så kunne jeg nemlig få hæklet ham en nissehue… Nu er han så endelig blevet klædt varmt på og er parat til at vende sin lille abe-unge-snude hjemad – denne gang forklædt som nisse!

Go’ dejlig 4. december lige om lidt!

Morgennisse blues…

Så er Balder klædt på til lidt decembersjov…

Det bliver sjovt at se, hvordan børnene reagerer, når Balders nissehue en dag er blevet blå…

Morgennisse wannabe

Morgenen startede ikke ude i børnehaven, for jeg har fri i dag!

…Næ, den startede herhjemme i godt selskab med min allermindste arbejdskammerat, Balder. Vi hyggede os med morgenkaffe før drengene stod op, og jeg fik hæklet den nissehue, som jeg har planer om, han skal vågne op med den 1. december.

Normalt ligger han og sover i sin røde kuffert, indtil jeg skal holde samling med mine små 3-årige børnehavebørn. De er vilde med ham, for han er forbundet med mange ritualer, sange, sjove historier, uheld og opmærksomhed… Balder har virkelig fået personlighed efterhånden… Se bare hans ansigtsudtryk på billederne. Jeg kan næsten selv blive lidt i tvivl, om han har levende øjeblikke…

Til morgenmaden, gik snakken om Balder og hans hue. Skal han have den på, når kufferten bliver åbnet på onsdag, eller skal jeg have en lillebitte pakke med til ham? Skal jeg hækle en hue mere i blå, lilla eller grøn, som han kan vågne op med en tilfældig dag i december? Idé’erne var mange, og det er hyggeligt at gå og planlægge!

 Go’ nisselig fredag!

 

VUPTI – og så var det vinter…

Det passer mig egentlig fint… Inde i mit hovede fik sommeren lov til at fylde helt hen til slutningen af oktober, hvorefter jeg kastede håndklædet i ringen og gik med til at kalde det efterår…

I dag var det så OK for mig at sige vinter, og den første snetur med børnehavebørnene var også rigtig dejlig med både snemand og bobslæde.

Jeg synes på en eller anden måde, at vinteren er en mere “ærlig” og ligetil årstid. Sådan føltes det i hvert fald sidste år, hvor der virkelig var vinter med alt, hvad der hørte til af genskin fra sneen, skiture med veninderne, varm cacao og æbleskiver i lange baner… Ikke noget sjap og vand, bare knirkende sne under støvler og ski. Det var til at finde ud af!

Ungerne herhjemme har virkelig dén vinter i frisk erindring, og langrendsskiene havde da også allerede været ude at blive luftet, længe før jeg fik snøvlet mig hjem fra arbejde i dag…

Aftenen gik med at lege udenfor indtil sengetid, og drengenes ellers obligatoriske, halve times godnatlæsning under dynen, blev i dagens anledning knapt så obligatorisk… Jeg var solgt, da jeg så, hvad de lavede under kristtjørnen ude på gårdspladsen.

Hvad kommer du til at huske

fra vinterens første snedag?