Min ældste søn ville overraske mig og stod med et varmt krus kaffe, før jeg havde fået overtøjet af. Inden længe lod vi sammen feriestemningen tage over og gav os hen til hhv. "Platstation-fantasy-spænding" og "kaffe-hækle-computer-hygge".
Derfor ligger den ANDerledes AND, ANDrea nu i mit skød og tager form efter mit forgodtbefindende... Jeg tror, hun får hvid hals, store, sorte øjne og et gult næb...
Men nu får vi se...
Det gik hverken værre eller bedre, end at skaderne ANDrog størrelser og omfang af en sådan karakter, at jeg ikke så ANDre muligheder end at lade ANDen ANDrea transportere med “AND-bulance” til et AN(D)-befalet sted, hvor skårene blev forsigtigt AN(D)bragt og limet fast igen…
…Men ANDen følte sig fra dén dag ANDerledes end alle ANDre ANDefugle, og da jeg jo er en AN(D)svarlig ANDeejer, prøver jeg nu at være ANDerledestænkende. Jeg har således serveret både ANDemad og ANDengradsligninger til samtlige ANDerumper på både første- og ANDen sal. Derudover har jeg taget hæklenålen i den ANDen hånd og været i gang med at hækle et AN(D)stændigt kostume, så ANDrea snart kan klæde sig ud som en ANDen…
Her ser du begyndelsen på den ene side… Når jeg er helt færdig, må du også godt se den ANDen!
RAP RAP… !
SÅ er det efterårsferie! Noget af det bedste ved sådan en ferie er, at der er så mange, der har så god tid… Tid til besøg og til nærvær og fordybelse.
Ferien var da også kun lige startet, da vores første hold gæster kom. Min søde svigerinde havde en pose med, som var fuld af “noget”, som hun godt lige ville have mig til at hjælpe med… 
Nøje, hvor var jeg spændt, og efter kaffen, kom en masse fine bedstemor-firkanter op af posen og blev lagt op i mønster, så det var tydeligt, at det skulle blive til en flot vest. Min 12-årige niece havde selv valgt de friske farver…
Der var faktisk ikke så lang vej igen, men blot et par hundrede ender, der skulle hæftes (suk!) og så skulle stykkerne hækles sammen. Jeg fik vist, hvordan man jo kan hækle enderne med ind efterhånden som man hækler – et tricks, jeg tror hun vil blive glad for, når hun skal til at hækle de mindre søstre… Derudover fik vi fundet ud af, hvordan forstykkerne ved hjælp af frihækling kunne formes i samme farve som stykkerne blev hæklet sammen med, og vi fik sludret om Clover-hæklenåle contra alle mulige andre hæklenåle… Og der er bare en verden til forskel! 
Åh, hvor var det dejligt at blive skubbet ud i en masse kreativitet… SÅ er ferien da rigtig i gang! Da vi var færdige, og gæsterne tog hjem, var sofabordet fyldt med halvdelen af min hæklelitteratur – og min hjerne var fyldt med hæklefis af den sjoveste skuffe…
Jeg ved godt, hvad jeg skal til at have gang i her i ferien…
Det er noget med en AND-en…
Hvor forsvandt jeg lige hen? Måske ind i en bog og derefter den næste… Måske videre på arbejde, ud med hunden og hjem for at tage vare på en helt masse unge mennesker. En helt masse unge mennesker, som der i øvrigt bliver flere og flere af i vores hus… Nogle af dem har forresten en del lysere stemmer end andre, og nogle af dem har desuden betydeligt mindre sko end dem, vi er vant til at skulle skræve over nede i gangen ;o)
…Og sådan er hverdagen bare fortsat derudaf i lang, lang tid, og jeg har ganskevist nået at gøre en masse ting rigtig godt, fordi jeg valgte at bruge den nødvendige tid på det.
…Men ak og ve! Derudover var der jo også lige min elskede blog, som pludselig blev mere og mere fjern, fordi jeg ikke syntes, at jeg havde noget interessant at byde ind med…
Men nu er der efterårsferie, og mon ikke jeg får svunget mig op i sadlen igen og nyder rideturen endnu engang?!
Det gælder trods alt om at nyde…
“Kom nu og smid dig; jeg har ventet alt for længe på, at du gav dig tid til at gøre noget godt for dig selv.”
Det er et godt bogmærke… Egentlig var det bare en prøve til at starte med. Jeg ville vise min svigerinde, hvordan man kunne lege med fedtfarver, sprittusch, bejdse og karduspapir, og få et skønt, nyt stykke papir frem, med helt andre muligheder end før… Og det var så lige præcis, hvad jeg fik: Det skønneste, farverige papir, som lige pludselig kunne bruges til et “glad bogmærke.”
I øvrigt er det Camilla Läckbergs “Isprinsessen”, jeg er i gang med… Nydning…
Husk: Det gælder om at nyde!
Jeg hæklede en række stjerner med hver nuance, og havde vist i min feriehjerne glemt et eller andet om, hvordan man udregner længden af en “Star-stitch”-række, så det kommer til at passe ligesom jeg heller ikke helt kunne huske, hvordan jeg kunne lave kanten pæn, snorlige og sirlig…
Resultatet blev både godt og skidt: Skidt fordi kanten lignede Kong Volmers nederste del af ryggen… Og godt fordi det gav mig mulighed for at lege med lidt frihækling for at afslutte med en lige kant for oven. Dét kunne jeg rigtig godt lide, og begav mig ud i at bestemme en afvigende farve, der kunne spille op til de blå nuancer. Den limegrønne gik god sammen med, og jeg hentede kanten op i det rette niveau vha. diverse halve, hele og dobbelte stangmasker. Den færdige kant trak jeg lidt sammen, så min iPhone ikke uden videre kunne glide ud, og så afsluttede jeg den med en baglæns fastmaskekant, der giver et godt, fast resultat.
Det havde ændret struktur, som uld jo gør, når det bliver vådt og varmt, men det kunne stadig bruges efter denne ufrivillige “tordenvejrs-valkning”…
Måske, det var noget at
eksperimentere med engang i fremtiden ?!
“Kan hun da virkelig blive ved med at koge suppe på sine sommerferiehæklerier???”
…tænker du måske, men ikke desto mindre er det lige netop, hvad jeg har i sinde at gøre! Jeg har ikke fået hæklet så meget på det sidste, og bloggen her er også heeeelt rolig…
Så jeg må vist hellere se at få de sidste hyggerier med!
Da mit lille projekt “professor-terning” var færdigt, hæklede jeg andre, små ting, som f.eks. denne blomster-broche, som kom til at sidde og pynte på min hækle-pung.
Før køreturen hjem var helt overstået, hæklede jeg også et andet, lille projekt - et “Hamburg-Viborg-projekt”, som kort efter hjemkomsten blev “tordenvejrs-valket” (!)
…Mere om det i et indlæg for sig
i nærmeste fremtid…
VUPTI – så er alle sider lavet!
I sommerferien blev mange kilometers motorvej tilbagelagt, og som co-driver, gav det mig mange timers mulighed for at lege med hæklenål og garn.
Jeg havde ingen idé’er, da vi trillede hjemmefra, men så så jeg, at vores ældste søn havde taget sin professorterning med i bilen. Den kunne jo få en lille “sovepose”… Bare for sjov!
Til sidst syede jeg kædesting på alle sider, som derved blev delt op i ni felter.
To sider blev ikke hæklet sammen, men holdt åbne, for at terningen kunne komme ind. Jeg hæklede en lang løkke, der gik fra hjørnet, hvor de to åbne sider mødtes, og ned til et hjørne nedenfor. Dér havde jeg syet en knap på, så “soveposen kunne lukkes. Lidt intermistisk, men godt nok.
Voila!
Feriens første hækleri var skabt…
