Da jeg var en lille pige havde jeg et gyngestativ, der trængte til at blive smurt - mente vores nabo. Det peb noget så skønt, og når jeg gyngede højt nok, kunne jeg tilmed få det til at hoppe sidelæns hen over græsplænen. Jeg gyngede lystigt time efter time - sådan husker jeg det i hvert fald! Jeg nød oplevelsen, rytmen, melodien og min sang, der kom med ind over… Time efter time…
Sådan oplevede vores nabo det så bare ikke… Han gik og surmulede der ovre på den anden side af hækken. …Lige indtil den dag, hvor han liste ud af sin havelåge og ind ad vores. Han havde en rød oliekande i hånden og gik uden et ord hen til gyngestativet og smurte det… Og så listede han lige så stille over til sig selv igen…
Schyss…
-----------------------------------------------------
Den var der igen, ca. 30 år senere, da jeg sad med familien i et fly i luftrummet over Billund Lufthavn…
Vi havde retning opad, opad, videre og til Valencia. Vi steg. Bælterne sad, hvor de skulle. Nogle holdt nærmest vejret – det var første gang vi forlod Jorden sammen. Der var en speciel stemning. Jeg smilede til drengene. Holdt de mon modet oppe alle tre?
Host. Host. Host og host!
Silas blev bare ved og ved. Folk begyndte at vende sig om og se efter, hvem det mon var, der larmede SÅ meget. Onkel Anders fiskede et Halls-bolsje op og rakte det til den stakkels dreng, og tænk engang: Det hjalp! Silas så sig lettet om og udbrød:
“Åh, hvor var det dejligt,
at jeg kunne holde min kæft!”
-----------------------------------------------------
Og igen i aften var var jeg helt derude, hvor jeg tiltrak mig alles opmærksomhed – bare ikke på den gode og velsete måde… Jeg sad i en større forsamling, hvor alle sad og lyttede efter det, der blev sagt oppe foran… Også jeg!
…Lige indtil jeg fik et hosteanfald, der bare ikke ville holde igen. Jeg havde til alt held en kollega, der reddede mig med en lindrende lakrids, som havde en god efftkt på mit støjniveau. Hvor kan man dog blive taknemlig!
Ja, faktisk lagde hun HELE æsken over på mit ben!
-Og jeg kom til at fnise, for mine tanker røg fluks tilbage i tiden til mit gamle, rustne gyngestativ, flyet til Spanien og en sætning, der oprindeligt stammer fra Maise Njor:
“Du ser træt ud!
- Skal jeg holde din kæft?”
Tak for hjælpen, siger jeg bare – og tak for grinet…
Kender du fornemmelsen?
Schyss…
Hej LisBeth.
SvarSletKender udmærket fornemmelsen, det er drøn irriterende.- Og man kan jo bare ikke gøre for det.
Mht. Maise Njor, så mener jeg altså nok at sætningen lyder sådan her : "Du ser træt ud skat! - Skal jeg holde dine bryster ;-)
P.S. Jeg var nok også kommet listende med oliekanden. Sådan en pibelyd går jo gennem marv og ben...
Hav en dejlig dag.
KH
Karina
Ja, tænk som man kan "fornærme" folk med et host eller to...jeg synes nogen gange, at vi danskere er alt for dårlige til at bære over med hinanden. Og hvor var det en dejlig befriende kommentar din søn kom med i flyet. :)
SvarSletDin historie fik mig til at tænke på min elskede bedstemor, der ALTID kom til at hoste i kirken og derfor var udstyret med bolcher i lommen hver eneste gang hun kom der. ;))
P.S. Jeg husker tydeligt det sug det gav i maven når ens gyngestativ lige lettede fra jorden....
Godmorgen Karina! Det er rigtigt nok, at Maise Njor også har givet os allesammen sætningen "Du ser træt ud - skal jeg holde dine bryster?", men også denne sætning, der ligesom passede vældig godt ind lige her. Det er så dejligt at få føjet nye, sjove, tankevækkende ord og sætninger til sit lille repetoire, ikk'?! Godt at få rusket lidt op i det, man forventer at høre, få lov til at studse lidt og undres. Smile...
SvarSletGodmorgen Ulla! Jeg vil tænke på din bedstemmor, når jeg lige om lidt kører ind omkring købmanden på vej til arbejde. Han skal nemlig sælge mig en pose Halls bolcher, så jeg kan "holde min kæft" på arbejde...
Og ja, den der slags gyngestativer fra 70'erne vækker minder hele vejen igennem kroppen, ikk'?!
Hav en god dag!
Hej LisBeth
SvarSletSikke en sjov historie. Fedt når folk tager ansvar for deres eget velbehag - og samtidig andres ;O)
Den med flyveren minder mig om første gang, vi var ude og flyve med Elias - han var 6 mdr. og det var gået fint ind til, piloten påbegyndte landingen, og lille Elias fik ondt i ørerne og begyndte at skrige FOR VILDT. Det var jo frygteligt og stressende for os forældre, fordi vores barn havde ondt - men også ford vi syntes det var synd for de andre passagerer. Da Elias havde skreget 1 minut, vendte manden i sædet sig om og sagde desperat til os: "kan I ikke gå ud på toilettet eller sådan noget?" Det kunne vi jo ikke, eftersom vi alle skulle sidde fastspændt.
By the way - det der gyngestativ!!! Årrr hvor har jeg haft mange gode timer på dobbeltgyngen hos venner i min barndom. Må have sådan en dobbeltgynge!
Skål i morgenkaffe. Knus Rikke
Hurtig godmorgenhilsen til dig, søde Rikke! Jeg skal ud af klappen! Nyd kaffen for mig...
SvarSletHej hej med dig. God arbejdslyst! Jeg skal til samtale i morgen! Hurra
SvarSletHej Rikke!
SvarSletJa, jeg nød også turene på dobbeltgyngen! Mon man kan få dem mere? Jeg tror det ikke, for man kunne vist få fingrene temmelig meget i klemme, kan jeg huske... Men sjove var de!
Jeg krydser fingre og tæer for dig i morgen! Tag nu afsted i god tid og husk de bedste øre-bøffe-løffer, så du kan bevare fokus undervejs gennem det kollektive trafikhelvede!
Knus fra nabokonen!
Tak skal du have LisBeth. Godt du siger det med hørebøfferne. Dem skal jeg have med :O)
SvarSletKnus Rikke