Nå, men dåben skulle jo holdes – og en uges udsættelse havde været passende! Hvis min søster havde ringet mig op med besked om, at de alligevel ikke rigtig orkede at holde dåben endnu, ja så havde jeg jublet!
Men ak… Sådan gik det ikke! Så Maja fik sit tæppe - og en aftale kom i stand: Efter en uges tid ville min søster komme med det, så jeg kunne få hæklet det HELT færdigt. Og som sagt så gjort!
________________________
Og SÅ gik der lang tid!
Der gik endda RIGTIG LANG TID!
Der gik rent faktisk PINLIG LANG TID…
______________________
Og pludselig en dag var Maja blevet SÅ stor og dygtig, at hun selv kunne sms’e sin moster LisBeth! Se engang, hvad hun skrev:
“Hej -Får jeg snart mit tæppe tilbage, savner det! Om natten lægger mor en stor gammel sweater over mig i liften og i skråstolen om dagen får jeg et kedeligt tæppe, en stor trøje eller en kæmpe dyne over mig. Mangler lidt stil! Kærligst –Maja”
Av, av, av, hvor den sad! Så nu har jeg endelig fået taget mig sammen og hæklet den, for som man siger:
Der må være en kant !
he, he, et meget fremmeligt pigebarn, må man sige :)
SvarSletGod hækle-færdig-lyst!
Knus
Ehjjjjjj LisBeth, stakkel barn dog!! Kan du så få rubbet neglene ;O)
SvarSletKh Rikke
Tak... Men nu ER jeg færdig! I hvert fald med at hækle! Der skal lige et navnebånd på bagsiden, så tæppet kan finde hjem igen, hvis det skulle blive væk en dag...
SvarSletGod dag til dig!
Kh. LisBeth.
Ja, der må være en kant :-) Er helt vild med dine hæklerier.
SvarSletJeg kjenner meg så godt igjen... :O)
SvarSletJeg har også noen ganger gitt bort halveferdige ting både i jule og gebursgaver..., ting som er veldig tiltak å begynne på igjen etter at de som sagt allerede er gitt i gave... ;O)
MEN...., teppet ble fantastisk flott!
klem