Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle grine eller græde, da min dejlige veninde Randi kom til gåtur og kaffe i går, og overrakte mig denne “tus”…
Hun havde ganske vidst skrevet til mig, at hun havde en hæslig gave til mig, - men min fantasi rakte bare slet ikke! Jeg blev vidst noget mundlam, hvorefter jeg fik sagt noget i retningen af:
“TAK…
Øh… Tror jeg nok…”
Gudskelov slog hun et grin op og fortalte følgende: Hun havde fundet den i en genbrugs og tænkt, at dén skulle jeg have til, hvis jeg gik lidt i stå i mine hæklerier og trængte til opmuntring. Så kunne jeg kan altid se på den og tænke ved mig selv, at…
“…lige meget hvad jeg hækler,
så vil det ALTID
være smukkere end dén!”
Det skulle det i hvert fald også helst! Ellers må nogen straks gemme både mit garn og alle mine mange hæklenåle langt væk, for så rabler det da vist for mig!
Tak for et godt grin!
Hahaha! Den er skøn - hvor er du bare heldig... :D Og ja, alt det du hækler slår den med uendeligt mange længder, bare rolig!
SvarSletKram
Tak, søde Mette! Jeg vil gerne tage det som et kompliment... Meeeen... Handler det i virkeligheden om, at du er lettet over at vores søde fællesveninde ikke tog den med ned til dig?!
SvarSletHav en dejlig solskinsdag!
Kh. LisBeth.
Den er øhhhhh øm!
SvarSletDen er godt nok ... speciel !! :o)
SvarSletKH Jytte
Tak for et godt grin. Ja, alt er bare bedre end det, men du slår det altså også med mange, mange længder!
SvarSletTak for komplimentet Dorit!
SvarSletHav en god dag alle sammen og tak for jeres hilsener!
-LisBeth.
Hej LisBeth!
SvarSletDen er da ikke så grim igen, når jeg nu kigger nærmere på den... Det kan da godt være, du skal til at stramme dig lidt an!
knus fra Randihihi!