-DET GÆLDER OM AT NYDE...




onsdag den 16. februar 2011

Baby-on-the-go…

Snapshot fra en

bybus i Viborg i dag:

baby-on-the-go1

Rigtigt gættet… Den lille sveske, der lå og sov trygt og godt i vognen her, er brystbarn og noget af en prinsesse! Hun har det som blommen i et æg -tryghed er hendes mellemnavn…

Med sig havde hun: Varme, ly, læ, en sød mor og en tøset pusletaske med hæklede bryster – bare for ligesom at signalere, hvad der har værdi, når man er 7 måneder gammel, hedder Maja… Og ja… er min niece!

mandag den 14. februar 2011

Vinterferiegrin à la Onkel Anne…

Jeg snupper lige Onkel Anne’s gode idé… Det ved jeg, hun vil synes er rigtig godt!

Direkte citeret:

“Jeg vil lige lave en vinterferiesudfordring! Lav et indlæg om det sjoveste indlæg, I har skrevet og læg gerne et link her!  Samtidig vil det være fedt, hvis I vil linke hertil, så det kan blive en ret stor sjov oplevelse i vinterferieland!”

Det er hermed gjort, og jeg håber, der er mange, der har noget sjovt, de vil dele med os andre!

Selv kan jeg bidrage med følgende tre grin:

Værs’go at få dig et lille smil til din vinterferie, og kom så bare med ind i legen!smil2

PS. Billedet er lånt HER.

fredag den 11. februar 2011

En køretur i tandlægestolen…

Åh Gud, hvor burde jeg egentlig have gået og glædet mig! Ligesom mine børnehavebørn, når de kommer stormende om morgenen og råber til mig som det allerførste og allervigtigste:

“Hej LisBeth!

Jeg skal bare til tandlæge i dag!”

Jeg er altid sød at bakke dem op i deres oplevelse af, at de er meget heldigere end mig! …Så hvorfor var det så lige, at jeg ikke løb rundt i hele huset i morges med armene over hovedet og råbte:

SÅ spændende oplevede jeg engang en tur hos tandlægen... Som en leg - som en Lotte-bog!

“Ha ha, jeg skal da bare op og køre i Betinas tandlægestol   i dag!”

???

 

 

Det havde jeg vist bare ikke rigtig tid til, for jeg havde jo vigtige og meningsfyldte opgaver, som jeg bare måtte tage mig af! Jeg havde sådan lyst til at…

  • Fylde salt og afspændingsmiddel på opvaskeren…
  • Gøre toilet rent…
  • Pudse spejl på badeværelset…
  • Tømme tumbler, sortere vasketøj og sætte en ny portion over…
  • Og rydde op i stuen.

Eller…. NOT!

Det var ren og skær afledningsmanøvrer… Et forsøg på at bilde mig selv ind, at det var alt muligt andet, jeg skulle i dag…

Pokkers også! Hvor blev den dér glæde af? Forsvandt den samtidig med æsken med alle de små, fine ting, jeg måtte vælge imellem, når jeg var færdig i tandlægestolen? Forsvandt den samtidig med den sjove næse med en velplacerede klat Colgate i, som skulle gøre, så jeg bedre kunne lide lugten af lattergas? Eller var det dengang, hvor min tandlæge sagde, at jeg skulle til at bruge tandpasta uden striber, jordbærsmag eller glimmer? Eller forsvandt glæden dengang jeg blev så gammel, at der kom et skævvredet forhold mellem pris og køreturens længde med ind i billedet???

Øv os’! Bare jeg havde husket at glæde mig! Prisen bliver sikkert den samme uanset hvad! Og jeg, som ellers plejer at sige, at man lige så godt gøre med et smil, hvad man under alle omstændigheder SKAL gøre…

…Så nu må jeg hellere smile!

…For jeg har en sød og dygtig tandlæge

- og jeg HAR fået min køretur i dag!

 

tirsdag den 8. februar 2011

Utaknemmelig awardmodtager…

Award3 Det er faktisk lidt pinligt, det her…

Jeg har modtaget denne award fra to forskellige bloggere - uden at få gjort noget som helst ved det… For der følger jo en opgave med… Og opgaver tager tid… Og tid har jeg ikke haft helt vildt meget af på det sidste… Og SÅ er det sagt!

Først fik jeg den af Mette fra bloggen “Mette b”, som skrev:

“…fordi hun er så glad og sprudlende og kreativ

og sjov at være sammen med.”

Derefter fik jeg den af Elin Emilie fra bloggen “Kys en frø”, som mailede mig med ordene:

“Jeg er så glad for dine fine ting, at jeg har givet dig

en award. Jeg håber at du vil lege med.”

I skal begge to have rigtig mange tak for jeres søde og anerkendende ord. De er lige til at blive helt glad i låget af!

Og så til det lidt mere alvorlige… Reglerne for at modtage awarden er næsten sådan her: Jeg skal…

1)Takke og linke til dem, som gav mig awarden. Det er allerede gjort!

2)Dele 8 ting om mig selv.

3)Give awarden videre til 8 andre bloggere. OTTE… Jeg synes faktisk, det er lidt mange… Måske lander den bare lige så stille her hos mig, for jeg kan se, at den efterhånden har været vidt omkring i Blogland, og jeg synes ærligt talt, at det bliver lidt meget… Sorry!

Her kommer min random-lyn-liste:

1)Jeg vælger livsglæden! Min blog er brok-fri med min faste fællesnævner “Det gælder om at nyde”, for jeg har meget mere brug for at vælge at rykke fokus til alt det, der lykkes! Det KAN for nogen komme til at se ud, som om jeg er lalleglad og bare aldrig er sur, ked, vred, rodet o.s.v… Men tag nu lige og hold fast i virkeligheden! Der er jo også dage, hvor jeg ikke lige når eller vælger bloggen… Så noget overskudsmenneske er jeg altså ikke, som nogen af og til har fået en fornemmelse af ;o) Jeg vælger bare bevidst at belyse alt det, jeg gerne vil have mere af - ud fra en tanke om at det, jeg fokuserer på, det vokser, og bliver til mere!

2)Jeg er forfalden til sudoku’er, engelske ord-hjernevridere og andre hovedbrud, der udfordrer venstre hjernehalvdel.

4)Jeg er VILDT fascineret af hjerner – og kører ALTID med cykelhjelm, når jeg cykler!

5)Jeg har hæklet i ret mange år efterhånden… Faktisk i ca. 22 år, har jeg lige regnet ud! – Altså med et par indlagte sovepauser ;o)

6)Jeg går og pønser på at komme i gang med at lave collager igen! Jeg tror snart, det bliver…

7)Jeg HADER at reparere tøj! Jeg er simpelthen for lyststyret til nogensinde at få taget hul på det. Der er for lidt “gulerod” over projektet…

8)Overspringshandlinger kan få mig vidt omkring og langt væk fra det, jeg burde lave… Som f.eks. lige nu, hvor jeg BURDE være krøbet til køjs for længe siden…

SOV GODT!

 

…..Lod du lige mærke til, at jeg mangler nummer 3 på listen?

Nå, men pyt - det gjorde jeg heller ikke!

søndag den 6. februar 2011

Varme til mine fødder og mit hjerte!

Villsau1Her er de så… Mine nye, dejlige labber og min lille, nye ven.

Se engang her, hvad der skete:

 Villsau

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvorfor mit nuttede, lille lam skal hedde Villsau, kan du læse noget om det i indlægget HER.

Jeg blev simpelthen glad, da postbudet stod og bankede på min dør og sagde “denne kuvert kan vist ikke gå i postkassen.”

For nej! Det kunne den da bare slet ikke!

-Og det skulle den da heller ikke!

…Så inden længe, sad jeg inde i min stue med fødderne oppe på stolen ved siden af, varmt pakket ind i mine nye labber/sokker fra Ullemia. Lille Villsau lå og sov sødt i min kurv med garn, og jordemoder-kaffen duftede dejligt, alt imens jeg hæklede videre på den lille hemmelighed, som jeg skal have sendt tilbage til Ullemia i Bergen ;o)

Jeg har været sat lidt ud af spillet, den sidste uges tid, så både bloggen, I læsere og ikke mindst Ullemia har måttet vente… Jeg satser på snart at få overskud til at hækle, blog-skrive, overspringshandle og meget, meget mere…

Ullemia!

Tusind tak for varme til mine fødder

– og mit hjerte!

fredag den 4. februar 2011

Slagt en Conversesko… eller to…

DSC09077 De var egentlig på vej ud i traileren med retning mod Revas, da jeg kom til at se dem som andet og mere end bare Silas’ udslidte, gamle Converse-sko…  DSC09045

Der tog mig ikke længe at sælge idé’en til ham! Han greb stofsaksen og klippede stoffet af skoene. Inden længe lå de i vaskemaskinen og snurrede rundt, for derefter at komme til at hænge til tørre i køkkenet mellem bordskånerne og køkkenhåndklædet…

Hvorfor det lige blev dér, de kom til at hænge, ved jeg egentlig ikke lige, men det var nok meget godt at komme til at gå og se på dem i en ny og anderledes sammenhæng, for det var lige præcis dét, jeg tænkte på… At bruge dem i nye sammenhænge…

Nu skal jeg have udtænkt et eller andet andet sjovt, sejt eller skørt med dem. Eller i det mindste med noget af dem, og jeg er slet ikke færdig med at tænke endnu… Døren til min virtuelle tænkeboks står åben, og du er meget velkommen til at smide en idé eller to derind, hvis du lige har en…

Indtil videre, har jeg følgende til at ligge og rode derinde, og jeg ved slet ikke, hvad det ender med - eller hvornår:

  • Mobilpung.
  • Penalhus.
  • Toilettaske.
  • Medicinpung.
  • Grydelapper.
  • Notesbogs-omslag.
  • ???

Det eneste, jeg ved er, at det er nogle rå og flotte mærker, og at jeg elsker at pille lidt ved emnet “mærkevarer”, der gennem de sidste år har fået en stor rolle i hovederne på mine drenge og deres kammerater. Jeg har tit drillet lidt med at spørge, om f.eks. en sweatshirt til 600,- kr. ville være lige så attraktiv, hvis ikke det meget vigtige modenavn stod tydeligt hen over brystet, eller hvis der stod et andet ord i stedet for…

Nå, men nok her fra Max Pinligs hemmelige moster…

Har du en sej, sjov eller skør idé,

så kom glad og smid en kommentar!

søndag den 30. januar 2011

Jeg bytter med Ullemia igen…

Måske læste du med sidste gang, jeg byttede med søde Ullemia fra Bergen? Måske ikke… Det var i sommers, og du kan læse om det HERVillsau-labber.

Nu er vi igang igen, Ullemia og jeg. Hun er ved at lægge sidste hånd på endnu et par lækre “labber” til mig. (På dansk vil det sige sådan et par lækre, varme sokker, som du ser her!)

-Og jeg er ved at finde de hårspænder frem, som hun gerne vil bytte med – nemlig “RØDE SØANEMONER”

"RØDE SØANEMONER"

 

 

 

 

 

 

…og "ROSA RANKE"."ROSA RANKE"

Begge hårspænder har hun fundet i “Butik LisBethLys”.

(…og så pakker jeg også en lille hemmelighed…)

 

Vi har som sagt byttet før, og vi har skrevet mange, lange og hyggelige mails til hinanden. Det er sjovt at få et virtuelt bekendtskab med søde og hyggelige Ullemia, om hvem jeg efterhånden ved en del, men aldrig har set eller mødt. Det er nok også godt det samme, for jeg tror slet ikke vi ville kunne forstå hinanden ;o) Så er det altså lettere med en mail, som man kan læse igennem igen og igen uden at skulle bede om en gentagelse…

Hvis du fulgte linket ovenfor og læste det gamle indlæg, kunne du læse om Ullemia’s fantastiske garn og dets skånsomme behandling, der gør det så lækkert og varmt.

Hun har netop fortalt mig, hvordan hun reparerer labber. Prøv engang at læse med her – det er da opfindsomt, synes jeg:

“…når det gjelder varme, så finnes der ikke noe som kan måle seg med håndspunnet villsaugarn. Hele vår store familie bruker slike, og jeg har stadig noen til "service". Når der ikke er håp for føttene lenger, klipper jeg dem av, bruker bråtet, som er like godt, og strikker nye føtter! Garn og arbeid spart, og labbene er like gode som nystrikkede!”

Fortsat god søndag til alle læsere – også dig, Ullemia!

onsdag den 26. januar 2011

Pandekager og pynt til piger…

DSC09071

Den stump eftermiddag, jeg nåede herhjemme, blev brugt på hygge!

En masse pandekager og en sjov, lille udfordring med hæklenålene…

Min kollegas datter var faldet for hårelastikken “Lillatit” i “Butik LisBethLys”, men kunne godt bruge en mage til den, så hun kunne have dem i, når hun ville havde rottehaler…

Det var jo en god idé!

…Så ind imellem pandekagevendingerne, fik jeg hæklet et sidestykke til “Lillatit’ten”. Den blev ikke 100 % magen til den første, men det kunne accepteres… Jeg havde jo ikke noget, der overhovede bare lignede en opskrift, for “Lillatit’en” var jo frihæklet…

Nu er “Lillatit’terne” afleveret, og forhåbentlig skal de

snart ud og luftes i et par søde rottehaler…

God tur!

mandag den 24. januar 2011

Tøsegaver i Butik LisBethLys…

Det sker, at jeg lige får lavet lidt nyt til min lille “Butik LisBethLys”. Sådan var det f.eks. i dag, hvor jeg havde lidt overskudstid i et venteværelse med en kop kaffe, fem små knolde uldgarn og en hæklenål… Det blev til starten på den farverige blomster-hårelastik, du ser øverst her.

Kig ind i butikken ved at klikke på et af billederne her eller på “Butik LisBethLys”-billedet ude i højre side af bloggen.

Ping - pang - dynamolygte... Er du til knald på tøsefarverne, er det bare i med elastikken og ud i solen... "SOLSKINSBLOMST" - hårelastik

3D-spiral og asymmetri gør denne hårelastik virkelig charmerende...

"RÅHVID, ASYMMETRISK SPIRAL" - hårelastik

DSC09067

“BLÅ-GRØN SPIRALBLOMST" – hårelastik

Hav en fortsat god aften!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...