-DET GÆLDER OM AT NYDE...




tirsdag den 21. september 2010

Noget om svigermødre, solsikker og kanelstænger...

Hvert år har jeg det samme væddemål med min søde svigermor! Vi tager det dødsens alvorligt, for den, der taber, skal give kanelstang til kaffen!

Vi vædder om, hvem der har den højeste solsikke, og de sidste mange år har jeg tabt, da det desværre kun var de solsikker, som fuglene havde sået for mig, der dukkede frem rundt om i haven... Og de var ikke ret høje!

I år prøvede jeg så noget nyt: Jeg købte to poser solsikkefrø: Én med kæmpesolsikker og én med dværgsolsikker.

FORSIGTIGT pillede jeg poserne op i bunden og byttede rundt på frøene, hvorefter jeg limede begge poser sirligt til igen.

Svigermor anede ikke uråd, da jeg gav hende posen med en frisk kommentar bag et halvkvalt grin. Py ha - SÅ langt, SÅ godt...

Hendes solsikker voksede - men blev dog noget lave i det og med mange hoveder, fortalte hun mig undrende en dag...
...Mine blev ædt af snegle... (Hvem tænkte lige på Nemesis her?!)

ØV! Jeg havde sådan glædet mig til at nyde grineflippet sammen med hende! Men det kommer! For nu har jeg nemlig lige opdaget, at mine små fugle i haven har sået den fineste solsikke, som på nuværende tidspunkt rager 179 cm. op over jordens overflade!

Jeg er spændt på, hvad hun siger...

Årets væddemål skal snart afgøres!







I skal forresten lige se, hvad et af mine andre træer gemmer på: Den flotteste jordbærplante - sået af fuglene!

Det er sjovt, hvad sådan en gammel have har af finurligheder!

Hav en dejlig efterårsdag - og husk at se efter solsikker i din have...

6 kommentarer:

  1. Jeg krydser fingre for at du vinder solsikkekonkurrencen:-)
    Hvor er det flot med jordbærrene, der gror op ad et træ -elsker gamle haver med den slags selvsåede finurligheder:-)

    SvarSlet
  2. Du vinder da helt sikkert konkurrencen :-)
    Jeg er også vild med gamle haver, og synes det er skønt at fuglene såer frø for dig ;-)

    Hav en dejlig dag.

    KH
    Karina

    SvarSlet
  3. Jeg satser en kanelsnegl på, at du vinder. Godt du lige siger det - jeg skal ski' da ud og plukke brombør, før de går væk af sig selv!

    Kh Rikke

    SvarSlet
  4. Hahaha, LisBeth, jeg kan lige høre dit fnis, da du giver hende poserne...

    Jeg håber, at I nyder kanelstangen og kaffen og det gode grin sammen :D

    SvarSlet
  5. Nej, hvor sjovt. Naturen er ukuelig og fuld af gode og overraskende påhit.Du fortjener en kanelstang bare for at dele dette indlæg med os andre.
    I øvrigt blev de høje solsikker usædvanlig høje i år, så det var et passende år, du byttede rundt på frøene

    SvarSlet
  6. Øv, det var ellers ærgeligt med de snegle!!!!!
    Jeg har også haft den flotteste røde solsikke sået af fuglene. Man bliver så glad når de pludselig stikker hovedet op over en eller anden busk!
    god aften til dig.
    Maria

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...