De halve projekters tid

Er der mon liv i bloggen, eller i hende, der står bag den?

Tja, der er da stadig en puls, kan jeg orientere om, men lige nu er det vist mest de halve projekters tid, og hvem gider egentlig se på alle mine halve projekter, der måske alligevel aldrig bliver færdige?!

Nå, men for lige at I ikke skal tro, at jeg er faldet helt af pinden, må jeg hellere vise jeg et af dem alligevel. Så må du jo vælge at zappe videre, hvis det bliver for meget for dig !

Jeg har længe haft planer om at lave nogle bamser til eventyret “Guldlok og de tre bjørne”, som jeg vil bruge i børnehaven. Idé’erne har været mange, og jeg har haft flere forskellige udgaver af eventyret med hjem fra biblioteket for lige at få genopfrisket handlingen. Og hvor er der dog mange forskellige udgaver!

På et tidspunkt faldt jeg så over denne søde billedbog på et loppemarked. Der havde engang været 4 fingerdukker med, men de var for længst blevet væk. Til gengæld skulle jeg få den for sølle 5 kroner! Jeg faldt pladask for billederne og den utrolig søde tekst, og så var det jo lige pludselig givet, hvilke bamser, jeg skulle hækle…Det var jo finger-bamser!

Sikke et lillebitte og meget hyggeligt hækle-nørkle-pille-projekt! Jeg gik i gang den anden dag, hvor jeg alligevel skulle have tiden til at gå med dyne og fjernsyn.

…Og så er jeg ikke lige kommet videre endnu, men det kommer nok lige pludselig... Han skal da have et par øjne, og den der hvide kant, der ligesom skulle have antydet, at der jo var et par hvide sko under de blå bukser… Den er kikset! Den ryger af! Det ser ud som om han har kjole på.

Nå, men nu fik du et halvfærdigt projekt at se. Måske kan det inspirere selv om det ikke er gjort færdigt endnu? Det håber jeg!

Har DU et halvfærdigt projekt,

du tør vise frem?

En gribende historie på min iSon…

Der er så mange, der har fået øjnene op for det fantastiske i at få fortalt en god historie, når de alligevel laver noget andet. Det kan f.eks. være, når de kører i bil til og fra arbejde, når de hækler, maler, gør rent eller ordner vasketøj.

Jeg er så afgjort en af dem! Jeg elsker at krydre mine gøremål med en god historie, og henter gerne en gratis lydbog f.eks. på Netlydbog.dk, eller på biblioteket. I dag skulle jeg f.eks. male vores gamle bogreol, der skal til at have et nyt liv som hjemmelavet spil- og filmskab, i vores nye stue. Jeg lavede den ene overspringshandling efter den anden før jeg til sidst tog mig sammen.

…Og så var det jo nok lige her, man kunne forvente, at jeg lige tændte for min smækre, lækre lille iPod, ikk’…

Men nej… Ikke denne gang! Og forresten har jeg slet ikke en iPod, men derimod forgængeren for en… Nemlig min iSon: Min søn, Tobias på 10 ½ år, som bare er så utrolig god til at læse højt, og som manglede at læse afslutningen på “Ivalus sommer” højt for mig. Den havde ligget og ventet længe - som et lækkert bolche i lommen, som først skal nydes ved en ganske særlig lejlighed…

…Og NU var det! Vi havde gået og snakket om det nogle gange, og jeg både glædede mig - og ikke… For historien var så følelsesmæssigt gribende og både spændende, dejlig, hyggelig, sød – og vemodig…

Og Tobias læste… og jeg malede… Og til sidst græd vi begge to, mens vi ind imellem snakkede om, hvor utroligt og fantastisk det er, at en masse bogstaver skrevet på hvidt papir og læst op med indlevende stemme, kan få os til at føle så meget med personerne i en fortælling, at vi kommer til at græde med dem…

Det er det hele værd: Alle de gange, vi har læst historier højt for vores drenge. Alle de gange, de har oplevet suset - og alle de gange, vi har været der for at lære dem kunsten at læse – OG at læse højt for hinanden!

Tak for historien!

-Og tak fordi du læste med!

 

En hæklet broche

Der er fuldstændig ro på mig her i ferien… Hvor er det dejligt at få lov til at slå alle alarmer fra og bare sove til man er færdig med det! Det er “nydning”…

Det er ikke blevet til en helt masse hækling – og dog… Jeg fik gjort denne broche færdig til Ullemia, og sendt den afsted til Bergen sammen med de to hårspænder, som hun skulle have i bytte med de dejlige labber og lammet Villsau…

Herover kan du se, Ullemia’s broche sat fast på en strikket cardigan.Brochens hæklede del er syet på et hårspænde, ligesom du kan se det her, (på en af mine egne brocher). Jeg har fundet ud af, at dét system virker utrolig godt og nemt for fummelfingre som mig! Det er rigtig nemt at tage brochen af efter brug.

Værs’go og snup idé’en…

 

Baby-on-the-go…

Snapshot fra en

bybus i Viborg i dag:

Rigtigt gættet… Den lille sveske, der lå og sov trygt og godt i vognen her, er brystbarn og noget af en prinsesse! Hun har det som blommen i et æg -tryghed er hendes mellemnavn…

Med sig havde hun: Varme, ly, læ, en sød mor og en tøset pusletaske med hæklede bryster – bare for ligesom at signalere, hvad der har værdi, når man er 7 måneder gammel, hedder Maja… Og ja… er min niece!

Vinterferiegrin à la Onkel Anne…

Jeg snupper lige Onkel Anne’s gode idé… Det ved jeg, hun vil synes er rigtig godt!

Direkte citeret:

“Jeg vil lige lave en vinterferiesudfordring! Lav et indlæg om det sjoveste indlæg, I har skrevet og læg gerne et link her!  Samtidig vil det være fedt, hvis I vil linke hertil, så det kan blive en ret stor sjov oplevelse i vinterferieland!”

Det er hermed gjort, og jeg håber, der er mange, der har noget sjovt, de vil dele med os andre!

Selv kan jeg bidrage med følgende tre grin:

• “Grineflip på ski”
• “Noget om svigermødre, solsikker og kanelstænger…”
• “Støt bare brysterne”

Værs’go at få dig et lille smil til din vinterferie, og kom så bare med ind i legen!

PS. Billedet er lånt HER.

En køretur i tandlægestolen…

Åh Gud, hvor burde jeg egentlig have gået og glædet mig! Ligesom mine børnehavebørn, når de kommer stormende om morgenen og råber til mig som det allerførste og allervigtigste:

“Hej LisBeth!

Jeg skal bare til tandlæge i dag!”

Jeg er altid sød at bakke dem op i deres oplevelse af, at de er meget heldigere end mig! …Så hvorfor var det så lige, at jeg ikke løb rundt i hele huset i morges med armene over hovedet og råbte:

“Ha ha, jeg skal da bare op og køre i Betinas tandlægestol   i dag!”

???

 

 

Det havde jeg vist bare ikke rigtig tid til, for jeg havde jo vigtige og meningsfyldte opgaver, som jeg bare måtte tage mig af! Jeg havde sådan lyst til at…

• Fylde salt og afspændingsmiddel på opvaskeren…
• Gøre toilet rent…
• Pudse spejl på badeværelset…
• Tømme tumbler, sortere vasketøj og sætte en ny portion over…
• Og rydde op i stuen.

Eller…. NOT!

Det var ren og skær afledningsmanøvrer… Et forsøg på at bilde mig selv ind, at det var alt muligt andet, jeg skulle i dag…

Pokkers også! Hvor blev den dér glæde af? Forsvandt den samtidig med æsken med alle de små, fine ting, jeg måtte vælge imellem, når jeg var færdig i tandlægestolen? Forsvandt den samtidig med den sjove næse med en velplacerede klat Colgate i, som skulle gøre, så jeg bedre kunne lide lugten af lattergas? Eller var det dengang, hvor min tandlæge sagde, at jeg skulle til at bruge tandpasta uden striber, jordbærsmag eller glimmer? Eller forsvandt glæden dengang jeg blev så gammel, at der kom et skævvredet forhold mellem pris og køreturens længde med ind i billedet???

Øv os’! Bare jeg havde husket at glæde mig! Prisen bliver sikkert den samme uanset hvad! Og jeg, som ellers plejer at sige, at man lige så godt gøre med et smil, hvad man under alle omstændigheder SKAL gøre…

…Så nu må jeg hellere smile!

…For jeg har en sød og dygtig tandlæge

- og jeg HAR fået min køretur i dag!

 

Utaknemmelig awardmodtager…

Det er faktisk lidt pinligt, det her…

Jeg har modtaget denne award fra to forskellige bloggere - uden at få gjort noget som helst ved det… For der følger jo en opgave med… Og opgaver tager tid… Og tid har jeg ikke haft helt vildt meget af på det sidste… Og SÅ er det sagt!

Først fik jeg den af Mette fra bloggen “Mette b”, som skrev:

“…fordi hun er så glad og sprudlende og kreativ

og sjov at være sammen med.”

Derefter fik jeg den af Elin Emilie fra bloggen “Kys en frø”, som mailede mig med ordene:

“Jeg er så glad for dine fine ting, at jeg har givet dig

en award. Jeg håber at du vil lege med.”

I skal begge to have rigtig mange tak for jeres søde og anerkendende ord. De er lige til at blive helt glad i låget af!

Og så til det lidt mere alvorlige… Reglerne for at modtage awarden er næsten sådan her: Jeg skal…

1)Takke og linke til dem, som gav mig awarden. Det er allerede gjort!

2)Dele 8 ting om mig selv.

3)Give awarden videre til 8 andre bloggere. OTTE… Jeg synes faktisk, det er lidt mange… Måske lander den bare lige så stille her hos mig, for jeg kan se, at den efterhånden har været vidt omkring i Blogland, og jeg synes ærligt talt, at det bliver lidt meget… Sorry!

Her kommer min random-lyn-liste:

1)Jeg vælger livsglæden! Min blog er brok-fri med min faste fællesnævner “Det gælder om at nyde”, for jeg har meget mere brug for at vælge at rykke fokus til alt det, der lykkes! Det KAN for nogen komme til at se ud, som om jeg er lalleglad og bare aldrig er sur, ked, vred, rodet o.s.v… Men tag nu lige og hold fast i virkeligheden! Der er jo også dage, hvor jeg ikke lige når eller vælger bloggen… Så noget overskudsmenneske er jeg altså ikke, som nogen af og til har fået en fornemmelse af ;o) Jeg vælger bare bevidst at belyse alt det, jeg gerne vil have mere af - ud fra en tanke om at det, jeg fokuserer på, det vokser, og bliver til mere!

2)Jeg er forfalden til sudoku’er, engelske ord-hjernevridere og andre hovedbrud, der udfordrer venstre hjernehalvdel.

4)Jeg er VILDT fascineret af hjerner – og kører ALTID med cykelhjelm, når jeg cykler!

5)Jeg har hæklet i ret mange år efterhånden… Faktisk i ca. 22 år, har jeg lige regnet ud! – Altså med et par indlagte sovepauser ;o)

6)Jeg går og pønser på at komme i gang med at lave collager igen! Jeg tror snart, det bliver…

7)Jeg HADER at reparere tøj! Jeg er simpelthen for lyststyret til nogensinde at få taget hul på det. Der er for lidt “gulerod” over projektet…

8)Overspringshandlinger kan få mig vidt omkring og langt væk fra det, jeg burde lave… Som f.eks. lige nu, hvor jeg BURDE være krøbet til køjs for længe siden…

SOV GODT!

 

…..Lod du lige mærke til, at jeg mangler nummer 3 på listen?

Nå, men pyt - det gjorde jeg heller ikke!

Varme til mine fødder og mit hjerte!

Her er de så… Mine nye, dejlige labber og min lille, nye ven.

Se engang her, hvad der skete:

 

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvorfor mit nuttede, lille lam skal hedde Villsau, kan du læse noget om det i indlægget HER.

Jeg blev simpelthen så glad, da postbudet stod og bankede på min dør og sagde “denne kuvert kan vist ikke gå i postkassen.”

For nej! Det kunne den da bare slet ikke!

-Og det skulle den da heller ikke!

…Så inden længe, sad jeg inde i min stue med fødderne oppe på stolen ved siden af, varmt pakket ind i mine nye labber/sokker fra Ullemia. Lille Villsau lå og sov sødt i min kurv med garn, og jordemoder-kaffen duftede dejligt, alt imens jeg hæklede videre på den lille hemmelighed, som jeg skal have sendt tilbage til Ullemia i Bergen ;o)

Jeg har været sat lidt ud af spillet, den sidste uges tid, så både bloggen, I læsere og ikke mindst Ullemia har måttet vente… Jeg satser på snart at få overskud til at hækle, blog-skrive, overspringshandle og meget, meget mere…

Ullemia!

Tusind tak for varme til mine fødder

– og mit hjerte!

Slagt en Conversesko… eller to…

De var egentlig på vej ud i traileren med retning mod Revas, da jeg kom til at se dem som andet og mere end bare Silas’ udslidte, gamle Converse-sko… 

Der tog mig ikke længe at sælge idé’en til ham! Han greb stofsaksen og klippede stoffet af skoene. Inden længe lå de i vaskemaskinen og snurrede rundt, for derefter at komme til at hænge til tørre i køkkenet mellem bordskånerne og køkkenhåndklædet…

Hvorfor det lige blev dér, de kom til at hænge, ved jeg egentlig ikke lige, men det var nok meget godt at komme til at gå og se på dem i en ny og anderledes sammenhæng, for det var lige præcis dét, jeg tænkte på… At bruge dem i nye sammenhænge…

Nu skal jeg have udtænkt et eller andet andet sjovt, sejt eller skørt med dem. Eller i det mindste med noget af dem, og jeg er slet ikke færdig med at tænke endnu… Døren til min virtuelle tænkeboks står åben, og du er meget velkommen til at smide en idé eller to derind, hvis du lige har en…

Indtil videre, har jeg følgende til at ligge og rode derinde, og jeg ved slet ikke, hvad det ender med - eller hvornår:

• Mobilpung.
• Penalhus.
• Toilettaske.
• Medicinpung.
• Grydelapper.
• Notesbogs-omslag.
• ???

Det eneste, jeg ved er, at det er nogle rå og flotte mærker, og at jeg elsker at pille lidt ved emnet “mærkevarer”, der gennem de sidste år har fået en stor rolle i hovederne på mine drenge og deres kammerater. Jeg har tit drillet lidt med at spørge, om f.eks. en sweatshirt til 600,- kr. ville være lige så attraktiv, hvis ikke det meget vigtige modenavn stod tydeligt hen over brystet, eller hvis der stod et andet ord i stedet for…

Nå, men nok her fra Max Pinligs hemmelige moster…

Har du en sej, sjov eller skør idé,

så kom glad og smid en kommentar!