Køretid = hækletid #4

En allersidste sommerferie-køretur fra Hamburg til Viborg... Jeg manglede et eller andet at sidde og nørkle med, og idé’en, der løb af med sejeren, indbefattede nogle “Star-stitches” og en iPhone. Jeg havde et godt udvalg af uldrester med; blandt andet en masse dejlige nuancer fra Malthe’s barnevognstæppe. Jeg bliver aldrig træt af de farver, og leger af og til med dem.

Jeg hæklede en række stjerner med hver nuance, og havde vist i min feriehjerne glemt et eller andet om, hvordan man udregner længden af en “Star-stitch”-række, så det kommer til at passe ligesom jeg heller ikke helt kunne huske, hvordan jeg kunne lave kanten pæn, snorlige og sirlig…

Resultatet blev både godt og skidt: Skidt fordi kanten lignede Kong Volmers nederste del af ryggen… Og godt fordi det gav mig mulighed for at lege med lidt frihækling for at afslutte med en lige kant for oven. Dét kunne jeg rigtig godt lide, og begav mig ud i at bestemme en afvigende farve, der kunne spille op til de blå nuancer. Den limegrønne gik god sammen med, og jeg hentede kanten op i det rette niveau vha. diverse halve, hele og dobbelte stangmasker. Den færdige kant trak jeg lidt sammen, så min iPhone ikke uden videre kunne glide ud, og så afsluttede jeg den med en baglæns fastmaskekant, der giver et godt, fast resultat.

Da vi begyndte at nærme os Viborg, var hylden i bilens forrude ved at være godt fyldt op med alverdens “sommerferie-finde-på-hæklerier”… Hvis du kigger godt efter vil du kunne se, at stjernemønsteret på dette billede står mere tydeligt frem end på nærbillederne ovenover! Historien er nemlig den, at et par dage efter hjemkomsten forsvandt iPhone-etuiet sporløst i et par dage. En af mine drenges kammerater fandt det senere i græsset ude i haven, hvor det må have ligget hele tiden – også i tordenvejr og dertil hørende regnskyl om natten samt høje temperaturer om dagen…

Det havde ændret struktur, som uld jo gør, når det bliver vådt og varmt, men det kunne stadig bruges efter denne ufrivillige “tordenvejrs-valkning”…

Måske, det var noget at

eksperimentere med engang i fremtiden ?!

 

Køretid = hækletid #3

“Kan hun da virkelig blive ved med at koge suppe på sine sommerferiehæklerier???”

…tænker du måske, men ikke desto mindre er det lige netop, hvad jeg har i sinde at gøre! Jeg har ikke fået hæklet så meget på det sidste, og bloggen her er også heeeelt rolig…

Så jeg må vist hellere se at få de sidste hyggerier med!

Da mit lille projekt “professor-terning” var færdigt, hæklede jeg andre, små ting, som f.eks. denne blomster-broche, som kom til at sidde og pynte på min hækle-pung.

Før køreturen hjem var helt overstået, hæklede jeg også et andet, lille projekt - et “Hamburg-Viborg-projekt”, som kort efter hjemkomsten blev “tordenvejrs-valket” (!)

…Mere om det i et indlæg for sig

i nærmeste fremtid…

Køretid = hækletid #2

Da jeg var færdig med “soveposen” til professorterningen, rakte jeg den over på bagsædet til drengene. Den blev straks undersøgt i alle ender og kanter, og her over kan du se, hvordan det så ud, da den blev lirket ud for første gang. Det giver nok et godt billede af, hvordan lukkemekanismen fungerer. Her kan du se, hvordan den bliver puttet tilbage igen. Det er en hurtig måde at “lave professorterningen” på…

VUPTI – så er alle sider lavet!

Køretid = hækletid… #1

I sommerferien blev mange kilometers motorvej tilbagelagt, og som co-driver, gav det mig mange timers mulighed for at lege med hæklenål og garn.

Jeg havde ingen idé’er, da vi trillede hjemmefra, men så så jeg, at vores ældste søn havde taget sin professorterning med i bilen. Den kunne jo få  en lille “sovepose”… Bare for sjov!

De seks farvede kvadrater var hurtigt hæklet i lækkert uld… …Så blev de hæklet sammen en efter en med noget langhåret “et eller andet-garn”; jeg havde desværre ikke fået sort uld med. Projektet var jo kun for sjov, så jeg måtte være glad for bare at have den rigtige farve, så terningen kunne komme til at minde om en rigtig professor-terning.

Til sidst syede jeg kædesting på alle sider, som derved blev delt op i ni felter.

To sider blev ikke hæklet sammen, men holdt åbne, for at terningen kunne komme ind. Jeg hæklede en lang løkke, der gik fra hjørnet, hvor de to åbne sider mødtes, og ned til et hjørne nedenfor. Dér havde jeg syet en knap på, så “soveposen kunne lukkes. Lidt intermistisk, men godt nok.

Voila!

Feriens første hækleri var skabt…

TALK !

Dér stod jeg som den næste i køen og ventede på, at det blev min tur. Mit blik gled rundt på inventaret omkring mig i supermarkedets kasselinie, indtil noget fik det til at stoppe… Dér til højre for mig, stod en mikrofon og nærmest RÅBTE til mig: “TALK !”

Min pegefinger bevægede sig over imod den sorte knap, der var fremhævet med en tynd streg omkring og ordet “TALK”

Mit blik fortsatte hurtigt til højre, hvor min søn på 11 stod og stirrede på mig med en pegefinger, der også havde retning mod knappen… To sjæle – een tanke…

“Nej!” sagde jeg sagte til ham, “dét gør du ikke! Du ligner mig…” Og så fniste vi sammen, og jeg sneg min telefon op af lommen og knipsede.

…Så blev det vores tur…

------------------------------------------------------

Tankerne har kværnet i mit hovede lige siden; det jer jo ikke hver dag, man får sådan en mulighed serveret! Jeg skulle jo have været hurtig til at komme med den helt rigtige Anders Mattensen- eller Mick Øghendal-agtige sætning, der med ét skulle have lydt ud over hele butikken. Jeg skulle have været hurtig, velovervejet, modig og morsom på een gang. Det ville have været hylemorsomt…

-Men jeg var ikke parat; ville blot have ønsket, at jeg havde haft mod og evner til at have smidt et eller andet hurtigt og kækt ud i æteren som om det var det mest naturlige for mig.

Måske byder muligheden sig en anden dag, og så vil det være fedt, at have udtænkt de helt rigtige ord, som så kan flyde ud i æteren i de få sekunder, jeg vil have til min rådighed, før en forvirret kassemedarbejder vil komme og sætte en stopper for mit forehavende. SÅ sjovt!

Det må på ingen måde skade nogen, sætte nogen i forlegenhed eller eller gøre andet, end at give folk et godt grin…

Min familie sad ved middagsbordet og kom med forskellige input. Fantasien fik frit løb, og mange hele og halve sætninger kom i spil:

• "De hører Lidl’s kundeinformation. Vi gør opmærksom på, at uautoriseret brug af højtaleranlægget ikke er tilladt. Vi gentager: Uautoriseret brug af højtaleranlægget er ikke tilladt!”
  
• "Dette er Bilka’s kunderadio. Vi gør opmærksom på, at vi har gratis kagemand til de af vore kunder, der har fødselsdag i dag! Henvend dem hos de søde piger i bageriet og få en fødselsdagssang med på vejen.”
  
• “De hører Føtex’ kunderadio. Vi bringer en efterlysning……..”

Prøv lige selv at tænke situationen igennem… En fantastisk mulighed LIGE dér foran dig… Fristelsen…

 

Hvad ville du have sagt ???

Lidt søndags-hækleri...

Ikke meget, men lige præcis nok til at være søndag-hyggeligt...

 Inspirationen kom helt sikkert fra de smukke silkepæoner ude i min forhave; de er smukkest lige nu, før regnen skyller dem helt omkuld.

God søndag i det regnfyldte Blogland!

Isdronningens bedrifter…

Et lille tilbageblik på mit køleskab midt på eftermiddagen i dag… Virkelig ikke interessant! Og tro mig: Jeg gad hellere sidde i sofaen og nørkle med et eller andet… Men ét er LYST - noget helt andet er MUST…

De kæmpestore iskager på bagvæggen skulle elimineres, koste, hvad det koste ville! Der gik fuldstændig “husmoder” i projektet med masser af varme gryder, karklude, viskestykker og endda også min gamle retro-føntørrer.

Og jeg, der bare ikke er ret meget husmoderagtig… Jeg kæmpede mig vej gennem ismasserne i flere timer! Jeg var tapper… (Is-tapper?!)

Det var løbet helt af sporet med alt det is… Og min teori går på, at lågen rigtig mange gange er kommet til at stå et par millimeter åben, når vores flaske med Ribena solbærsaft har - halvt stået - halvt ligget i køleskabslågen… Dén flaske er bare for høj til vores køleskabslåge! Det er SLUT nu! Enten må de hælde deres fantastiske saft på lavere flasker, eller også må vi undvære saft!

Nå, men nu er pligten klaret, hunden luftet, og hæklenålen kalder…

God fredag aften rundt om i Blogland…

-Kølige hilsener fra “Isdronningen”.

 

Endnu en læseværdig bog fra Far…

Min søde far kom for nylig med den lækre bog “Broderier i farver” af Lis Paludan. Han havde fundet den på en lokal “biblioteks-bog-byttedag”, hvor man måtte bytte –og/afhente alle de bøger man havde lyst til. Alternativet var, at bøgerne blev sendt til forbrænding…

Min far er god til at spotte noget, der er guf for mig, og han ved også, at jeg mangler Lis Paludans bog “Hækling”. Da han så fandt denne bog af samme forfatter, kunne han jo godt se, at den var spækket med inspirerende tegninger og fotos, som jeg ville falde i svime over… Og det gjorde jeg så (sammen med Holly, der også er en hund efter hygge og nydning!)

Her kan du se lidt af, hvad han ellers er kommet med til mig ;o)

Har du nogle bøger, som betyder noget særligt for dig, og som du inspireres af ?

Så blev det min tur til at slappe af!

Jeg blev trukket hen til lænestolen og bedt om at sidde ned. Mine trætte ben blev løftet op på en stol. Mit hæklegrej og min IPhone blev lagt i mit skød sammen med fjernbetjeningen til fjernsynet, og så fik jeg at vide, at nu var det MIN tur til at slappe af! Før de begyndte at arbejde i køkkenet, fik jeg et køligt glas Asti i hånden…

...SÅ dejligt kan det være at være mig...