-DET GÆLDER OM AT NYDE...




Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel bryster. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel bryster. Sortér efter dato Vis alle opslag

onsdag den 15. juni 2011

Hængebryster…

HængebrysterHængebryster2 

“Har du flere bryster til salg?”

    …stod der i en chatbesked i bunden af min skærm i aftes. Det var Onkel Anne, der spurgte. Hun har købt et par før. De var til at sætte i håret.

- Og ja, det havde jeg da! Jeg havde et par liggende parat lige til at blive smidt i postkassen. Det har jeg som regel.

Anne skulle bruge brysterne til noget sjovt… Til at sende til en blogger, der vist havde et eller andet med bryster… Mon ikke vi kan se noget om det inde på hendes blog indenfor den nærmeste fremtid?!

Jeg viste hende et par bryster, som jeg hæklede til at binde på min søsters pusletaske engang. “Hængebryster” er de kommet til at hedde ;o) Dem faldt hun for! Du kan se dem HER.

Så nu er der et par bløde, uldne bryster på vej i postkassen med retning mod Onkel Anne. Måske skal de lige nuldres i form, når de kommer frem, men så er de til gengæld også så gode som nye igen!

Jeg glæder mig til at se, hvad det er, hun har gang i…

Hvis du er blevet nysgerrig efter, hvad det er med mig og mine “Bare Bryster” og “Hængebryster”, kan du læse nogle af de ældre indlæg HER.

"Bare Bryster" og “Hængebryster” hækler jeg for at bringe glæde og smil med ind i kampen mod brystkræft. ...Lige netop i Kræftens Bekæmpelse's ånd. Når jeg har solgt tre par, ryger pengene direkte til Kræftens Bekæmpelse, som et ydmygt ekstra tilskud til deres forskning indenfor brystkræft !

Prisen for alle bryster er 50,- kr. plus 10,- kr., hvis de skal sendes.

 

 

fredag den 29. oktober 2010

“Bare Bryster” igen – igen…

Bare BrysterHårelastikken "Bare Bryster" hæklede jeg for at bringe glæde og smil med ind i kampen mod brystkræft. ...Lige netop i Kræftens Bekæmpelse's ånd. Du så måske DETTE INDLÆG, som jeg skrev først i oktober?!

Nu har jeg bestemt mig for at gøre en ekstra indsats for at støtte brysterne, så for for vildt brystinteresserede kan jeg afsløre, at jeg tager imod bestilling her i "Støt Brysterne-måneden", oktober - i det omfang, jeg kan nå at følge med...

OG…
…At jeg giver pengene videre til Kræftens bekæmpelses kamp mod brystkræft for hvert sæt "Bare Bryster" jeg kan få solgt i oktober!

-Naturligvis gennem Britta’s fine indsamling!

Skriv til mig her i kommentarfeltet og / eller send mig en mail på llisbethlys@gmail.com. Så skal jeg fortælle dig, om jeg er ved at drukne i bryster eller ej... ;o)
Pris: 60,- kr. inklusiv porto eller 50,- kr. ved afhentning.

søndag den 3. oktober 2010

Støt Bare Brysterne...

Jeg fik en henvendelse fra Britta fra Amio-butikken "Mælkebøtten" her til morgen. Hun står bag et fantastisk godt tiltag - nemlig en blog, som skal "lokke" folk til at støtte Kræftens Bekæmpelse - Støt Brysterne. (Opdatering: Siden ER lukket nu...)

Hun ville høre, om jeg havde lyst til at donere en lyserød/pink gevinst, som så kan vindes ved at købe lodder på siden.

OM jeg havde lyst! Mit svar var: "ABSOLUT JA! Sikke et godt tiltag! Hvad skal jeg gøre? Og kan jeg donere to?"

Derefter lagde jeg hovedet i blød, fik en idé og her har I resultatet... (eller resultaterne?!). Som jeg skrev til Britta:

Hårelastikken "Bare Bryster" hæklede jeg for at bringe glæde og smil med ind i kampen mod brystkræft.
...Lige netop i Kræftens Bekæmpelse's ånd.

Det danner mening for mig inde i mit hovede, og det gav i hvert fald også anledning til enormt mange sprut og grin ved morgenbordet herhjemme! For mens vi sad og spiste, "lagde jeg sidste hånd på brysterne", og det blev tydeligt, at den lille hårelastik kunne give anledning megen glæde og mange smil! Tværs over bordet hørtes nu sætninger som f.eks.:

"Få lige brysterne ned af bordet, Mor!",
"Pil lige nallerne fra Mors bryster" og
"Er der nogen, der har set, mine bryster?"

Vi var simpelthen ved at få maden galt i halsen af bare grin...

Jeg donerede også denne lidt mere stuerene (og knapt så kontroversielle) lyserøde og pinkfarvede hårelastik.


Endnu engang tak for det gode initiativ, Britta!

(Opdatering: Indsamlingen e
r for længst overstået nu, men jeg har stadig "Bare bryster" til salg HER, og
jeg giver pengene direkte videre til Kræftens bekæmpelses kamp mod brystkræft!)

tirsdag den 12. august 2014

Hængebryster til polterabend...

Det gør godt at hækle til andre, som har set en kvalitet i det, jeg har fundet på! Lige nu er jeg blevet færdig med et par hængebryster, som skal komme til at sprede smil et eller andet sted i landet på lørdag, hvor de skal overrækkes til en kommende brud på hendes polterabend. Åh, jeg gad godt være en flue på væggen og få mig et billigt grin!

 
I stedet, vil jeg nu putte hængebrysterne i en lille pose og videre ned i en lyserød kuvert, som jeg slutteligt vil poste i putkassen. Derefter vil jeg lægge de betalte 50,- kr. i en anden kuvert, hvori jeg samler små tilskud til Kræftens Bekæmpelses forskning i brystkræft. 
Vil du læse mine andre indlæg om hæklede bryster, finder du dem under "BRYSTER" i stikordsfeltet ude i højre side af bloggen. 

lørdag den 9. oktober 2010

Det blomstrer på Amio!

Hvor er det skønt at have min lille "Butik LisBethLys" på Amio!

Der er ved at være godt gang i udskiftningen af varerne på hylderne - flere finder vej ind til mine hårdimser og nogle vender endda tilbage efter første handel.

Det er dejligt at få tilbagemeldinger på de ting, jeg har solgt - og også at modtage mails med nye idé-er og tanker om, hvad jeg måske kunne kaste mig over ved lejlighed.

Ind imellem har jeg sagt ja til en bestilling eller to, og det vil jeg faktisk rigtig gerne ind imellem. Det må bare aldrig blive mere end jeg synes, jeg kan få tid til, for jeg vil ikke risikere, at det går hen og bliver en sur pligt!

Derfor vil jeg også have RET frie tøjler, hvis jeg skal lave noget på bestilling! Jeg er lydhør overfor farveønsker og prisleje, men designet står JEG for!

Du skal være velkommen til at kigge indenom eller sende mig en mail på lisbethlys@gmail.com. Måske er der noget, du kan bruge enten til dig selv, din datter eller bare til en lille gave til veninden... Det er der flere, der gør.


PS. For vildt bryst-
interesserede kan jeg afsløre, at jeg tager imod bestillinger på mine "Bare Bryster" her i "Støt Brysterne-måneden", oktober. (Du så dem måske i DETTE INDSLAG?) Jeg tager imod bestillinger i det omfang, jeg kan nå at følge med... Skriv til mig, så skal jeg fortælle, om jeg er ved at drukne i bryster eller ej... ;o)
Pris: 60,- kr. inklusiv porto!

Det var så lige et lille reklamespot! Nu vil jeg hen i sofaen og putte mig under tæppet med et par knolde garn og en hæklenål!

God lørdag aften til dig derude!

onsdag den 16. februar 2011

Baby-on-the-go…

Snapshot fra en

bybus i Viborg i dag:

baby-on-the-go1

Rigtigt gættet… Den lille sveske, der lå og sov trygt og godt i vognen her, er brystbarn og noget af en prinsesse! Hun har det som blommen i et æg -tryghed er hendes mellemnavn…

Med sig havde hun: Varme, ly, læ, en sød mor og en tøset pusletaske med hæklede bryster – bare for ligesom at signalere, hvad der har værdi, når man er 7 måneder gammel, hedder Maja… Og ja… er min niece!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...