Kreadag...

I går havde jeg kreativt besøg af Mette b og vores "dele-veninde", Randi. (Når der findes dele-børn, må der nødvendigvis også være dele-veninder...).

Hele huset summede dagen og aftenen med, og det gør mit hovede også stadigvæk. Faktisk vågnede jeg tidligt op, fordi min hjerne baksede med nogle idé'er. Idé'er til detaljer på den bluse, som ligger halvt færdig på øen i køkkenet. I går var den en nederdel, og nu er den halvvejs slå-om-bluse.

Dagens dejlige huskeord:

kreativitet - snak - stofbunker - råd

hæklerier - udveksling af idé'er

kaffe - sytråd garn - stofsaks

grin - snitmønster - opsprætter strygebræt - målebånd - rod - boller

hæklenål - tzatziki - på gensyn...

10 ting, du ikke vidste om mig...

Tja, så blev det min tur til at bidrage til spøgen...

1. Jeg var engang med i Lykkehjulet hos Bengt Burgh og “Kategorina”, mens jeg var fattig pædagogstuderende. Det var en fantastisk dag på Nordisk Film og timelønnen var i top: 31.000,- kr. for 6 timers optagelser! Jeg var med 3 aftener i træk og har den dag i dag mange af mine præmier derfra. Bl.a. "for 2495,- kr. en VAX-støvsuger" :O)

2. Jeg synger næsten altid, når jeg kører bil! ...Og forsøger at se ud som om jeg bare snakker i mikrofonen, der kan trækkes ned fra solskærmen... Et trick, bilens forrige ejer, Peter, lærte mig ;O) Sender ham altid en sød tanke, når jeg sidder der og skråler til Albertes dejlige sange.

3. Alting får navne hjemme hos mig... Ikke kun bamser og katte, men også vaskemaskinen og campingvognen, som hedder Blomberg og Frida!

4. Jeg har motorcykelkørekort, og har kørt meget sammen med min mand før vi fik børn. Lige nu står motorcyklen, Viggo stille, men hvem ved? Måske kommer jeg en dag drønende ud i børnehaven??? Det kunne være sjovt!

5. Engang var jeg en rigtig hestepige med egen hest og føl. Senere passede jeg travheste og kørte på travbanen i Århus hver søndag sammen med en masse rare mænd i en Volvo Amazon med hestetransporter efter. Vi spillede på de heste, vi havde med og spiste en masse popcorn. Det var tider - og jeg var pavestolt, når jeg trak “min” hest ud af transporteren og gik over i stalden med ham!

6. Jeg elsker teknik, for jeg er vokset op med printplader, loddekolber, lufttomme billedrør, TV-apparater, trykknapper og gamle telefoner som legetøj. Jeg HADER at give op overfor tekniske udfordringer - gør det kun sjældent!

7. Jeg er Max Pinligs hemmelige moster... Det kan mine teenage-sønner skrive under på!

8. Jeg elsker knapper og kontakter og har som barn bl.a. formået at tilkalde Security på Englandsbåden p.g.a. et enkelt, uskyldigt tryk på en sjov, rød knap, de havde gemt bag gardinet i kahytten...

9. Jeg er vild med min nye, knaldrøde KitchenAid - og i øvrigt alle andre “hjælpere”, der kan lette de huslige sysler og pligter. Jeg er ekspert i at brænde mad på eller glemme, at jeg har gang i noget i køkkenet, for jeg skal lige 5 andre ting samtidig med at jeg skal lave mad!

10. Jeg er af og til sjov - kommer nærmest til det af ren og skær vanvare. Jeg finder desværre først ud af det, når nogen sprutgriner af det, jeg lige kom til at sige eller gøre! Er det godt eller skidt?

Kærlighed og hygge...

På vej ud til Mette b, holdt jeg lige ind omkring hendes lille street-art i Tapdrup og sikrede mig den allersidste stump kærlighed, der var tilbage...

Med den lille lap papir i bukselommen, trillede jeg glad afsted. Vi fik snakket og hygget sammen med vores fælles veninde, Randi, som jeg gav lappen videre til - det ville jo ikke være rimeligt at tage det hele lige for næsen af hende. Kærlighed er jo som bekendt godt at dele med nogen, man holder af...

Før jeg kørte på arbejde, nåede vi også lidt "hækle-hykle" og så var jeg helt parat - tanket op med både kærlighed og hygge...

På billedet er det min Mini-mis, der nyder godt af dagens sidste portion hygge...

Hvad er de bange for?

Den anden dag kom jeg forbi to mødre, der stod og sludrede sammen med deres små børn om benene. Jeg hørte en løsrevet sætning, der lød cirka sådan her: "...men der er heldigvis MANGE år til JEG fylder 40!"

Jeg smilte for mig selv, gjorde jeg - jeg (åbenbart håbløst gamle) kvinde på 41... Og kom til at gå og fundere over, hvad det mon er, folk er så bange for. Jeg kan simpelthen ikke helt finde ud af det!

Jeg synes, livet er skønt, og jeg tager det som det kommer. Jeg vil forsøge at tage det let og med et glimt i øjet ligesom min søde farmor, der i mange år har haft denne kommentar skrevet forneden på sit spejl i gangen:

Farmor fylder 95 i næste måned - og jeg tænker på, hvordan sætningen fra før ville have lydt, hvis de to kvinder var midt i 80'erne i stedet for midt i 30'erne. Ville det have lydt lige så kækt og sikkert, at sige ordene "...men der er heldigvis MANGE år til JEG fylder 90!" Eller ville det egentlig ikke have lydt lidt utaknemligt - alternativet taget i betragtning???

Jeg er ligeglad med min alder! Jeg håber bare på at have humoren og hovedet i orden ligesom Farmor, når jeg forhåbentlig engang når hendes alder... Og det har jeg i øvrigt planer om at nå, for i vores familier, har det altså været almindeligt at blive over 90!

Jeg satser højt; jeg sigter efter de 104 år ligesom min oldemor - SÅ er det sagt... Og så kan det altså ikke hjælpe at gå og pive hver gang man fylder år!

Det gælder om at nyde !

Jeg hækler røven ud af bukserne!

...ELLER... KAN MAN

OVERHOVEDET DET???

NU gælder det i hvert fald!

Den sødeste, lille prinsesse, (min søsters lille Maja) ER kommet til verden. Og datoen for hendes barnedåb ER nu frigivet

- nemlig den 26. september...

Nøje, hvor har jeg egentlig travlt nu...

Jeg må straks tilbage til hæklenålen og kurven med garn,

som støt og roligt tømmes, for straks efter at blive fyldt op igen...

Komprimerede "huskeglimt" fra 2003 - ´09!

Nu har jeg i MANGE år gemt mine aflagte Maylandkalendre, for de når jo nærmest at få status som dagbog - eller i hvert fald nok det nærmeste, jeg kommer sådan en... Med billeder sat ind både foran og bagpå, små søde sedler fra ungerne og hjerter omkring ganske særlige begivenheder.

OG JEG GEMMER, GØR JEG!

Jeg er bare ærlig talt skidetræt af alt det, jeg har gemt, og som jeg åbenbart bare ikke kan finde ud af at tage afsked med! Så hele denne dejlige lørdag aften har jeg brugt på at være konstruktiv og få bugt med problemet, så jeg ikke skal have alle de gamle kalendre til at ligge og flyde længere!

Jeg har simpelthen siddet og klippe-klistret à la Jørgen Clevin! Hver kalender fra 2003 til og med 2009 har jeg bladre igennem og revet alle de vigtigste sider ud af. Jeg har lagt dem kronologisk i bunker sammen med bl.a. et norsk lagkageflag med nål (!), en liste med navnene på de 12 høns, vi engang havde, samt en lille post-it med ordene: "Mor! Du er den stærkeste sol i familien! sagt af Tobias 4 år + 10 mdr."

Altsammen skønne ting at blive mindet om igen, men jeg fik jo aldrig bladret mig igennem hver enkelt kalender... Nu sidder det hele samlet år for år i min Marimekko-scrapbog, hvis funktion er at indeholde ting, som gør mig glad!

Og jeg blev HELT færdig med projektet!

-Og ret stolt af mig selv!

Store flyttedag...

Jeg har kastet mig ud i noget nyt... Noget, som jeg ikke ved, hvordan ender! Jeg er lige nu ved at rykke mine ting fra LisBethLys-Shoppen over på Amio... Måske bliver det godt - måske gør det ikke! Jeg prøver det, gør jeg! -Og så lader jeg min LisBethLys-Shop herinde på Blogger stå stille indtil jeg ved, om det bliver Amio eller shoppen, der virker bedst for mig.

Du er hjertelig velkommen hos
"Butik LisBethLys" på:

Det bliver spændende at se, hvordan det går... Nu har jeg brugt en del krudt på at få det i gang, så jeg håber naturligvis, at der viser sig at være andre i denne verden, der kan lide mine ting... Nu, hvor jeg ikke kan lade være med at lave dem, og altså ikke har nogen piger, der kan aftage...

Drømmer mig tilbage...

Drømmer mig tilbage til de varme sommerferiedage i Italien,

hvor der var så varmt, at stenene fra stranden nåede at tørrede,

før vi fik bygget vores stenslotte og smiley's færdige...

Jeg må huske at tage en jakke med i dag... Brrr...

Miss Groovy til fødselsdag...

I dag skulle vi til 8 års fødselsdag hos en sød niece, og jeg ved bare, at hun og hendes søstre er vilde med at lege med Groovy Girls. Miss Groovy her, havde jeg egentlig købt på et bagagerumsmarked og tiltænkt niecerne, når de kom på besøg her hjemme i drengenes verden.

I aftes fik jeg lige en idé om noget ekstra tøj, som jeg måske kunne nå at hækle, så Miss Groovy kunne flytte hjemmefra sammen med den egentlige fødselsdagsgave, som allerede VAR købt. Sådan lidt som en ekstra lille hyggegave.
Så indtil mørket faldt på i aftes, sad jeg ude ved bålet sammen med alle mine drenge og hæklede den lilla bolero-top-ting. Og i morges før og efter morgenmaden (og i bilen ned til Silkeborg), blev den og nederdelen gjort færdig. Ja, faktisk blev nederdelen først helt færdig under eftermiddagskaffen.

Da jeg forlod Miss Groovy, sad hun op af kaffekanden på spisebordet og så ud til at nyde at være havnet i et hjem med 3 tøse-tøser og to af sine Grøøvy-søstre...

Øjnene, der ser...

Jeg tror, de fleste andre, der gik ved havnen i

Peschiera del Garda dén aften i juli så noget affald,

der flød rundt i havnebassinet

- hvis de da overhovedet kiggede den vej...

Jeg så noget andet...

Hvad ser du?

Æstetik i Italien...

Æstetik har en vigtig plads i mit liv. Ikke blot æstetikken, som er hæftet op på kunst og smukke ting, men nærmere æstetikken, som er kædet sammen med menneskers daglige liv og færden gennem tiden og indtil nu. Hverdagens æstetik, som påvirkede før og som stadig gør det den dag i dag, hvor dufte, berøringer, lys, farvevalg, lyde samt alverdens arkitektoniske træk påvirker os i det daglige rum, vi bevæger os i.

Når jeg drager ud i Verden, har jeg alle sanser vidt åbne og hæfter mig især ved almindelige brugstings udseende, materialer og den måde, de gennem tiden er blevet påvirket på. Jeg kan ikke lade være med at gå på jagt efter ting, der ved deres fremtoning fortæller mig noget om at mennesker har levet med bestemte livsvilkår og valgmuligheder.

Tingenes historie påvirker mig, og jeg drages af gamle, slidte porte, gadelamper, riste i gaderne, trappesten, håndtag og fiskernes net i havnen. Den lokale bars lamper, duge og afskallede reklameskilte. Alt sammen ting, der har noget at fortælle gennem valget (eller fravalget) af materialer, mønstre, våbenskjold, snavs, rust, maling, blankpolerede overflader eller praktiske anordninger, der aldrig har haft nogens interesse, ud over funktionen...

Det er blevet tid for mig at lægge nogle af mine fotos her på bloggen med etiketten "Æstetik" hæftet på sig...

Mit første billede om æstetik bliver denne collage, som jeg netop har lavet over porte, døre og åbninger, som jeg fandt på min vej rundt i Lasisse, Peschiera del Garda, Verona & Venedig i sommerferien. Portene har alle et udtryk, en historie...
Nogle fortæller, at de har været brugt meget og ikke er blevet holdt ved lige. Den avisende farve, de grove søm/nitter, skiltet og døren, der ikke har kukhul eller brevsprække, og som derfor ikke inviterer til kommunikation! Porten her er her for at lukke af!Andre vidner om fortidens storhed... Porten er høj, og man skal række højt op for at komme i kontakt. Man får fornemmelsen af at være den lille allerede før man har lagt brevet i brevsprækken, taget i håndtaget eller prøvet at spejde ind af vinduerne. Imidlertid er døren intermistisk repareret og sætningsrevner og afskallet puds omkring porten taler sit tydelige sprog: Her bliver ikke gjort noget mere... Andre igen fortæller noget om det, at leve i en by, hvor man transporterer sig rundt i båd og derfor har en "BOATport", hvor vi andre har en "CARport". Vores normalbegreb får lige et lille twist, når vi får mulighed for at se kulturer, der adskiller sig fra det, vi tager for givet hjemme i lille Danmark.

Jeg kan ikke lade være med at smile ved tanken om, hvordan det mon kan komme til at se ud, når murværket omkring den falmede mur skal renoveres...

Det er så sundt at få noget at undres over!

Prikker og cirkler...

Før sommerferien fik jeg en skøn nederdel af en sød kollega... En nederdel, der havde en ganske særlig betydning, og som hun syntes, jeg skulle have...

Nu har jeg nydt den hele ferien og sendt hende mange søde tanker imens. Jeg har gået og grublet over, hvad jeg skulle lave til håret, der kunne passe til, og i går fik jeg så hæklet dette hårspænde. Det lykkedes egentlig meget godt at få det til at passe, synes jeg...

Idé'en holdt !

Marmeladekogeriet...

Her i huset er det som regel Tobias på 10 og jeg, der står for at lave marmelade. Og vi går op i det med liv og sjæl... Vi køber marmelade, når vi er i udlandet på ferie, simpelthen ved at vælge efter marmeladeglassene... For så har vi jo fine ferieminder - OG marmeladeglas til produktionen med hjem!

I dag har vi så lavet en kæmpe portion med jordbær, appelsinsaft, vanillestænger og pinjekerner og hældt hele herligheden på disse søde glas fra Frankrig og Italien.

"Vores-bedste-husmoderlig-marmelade-koger-tricks":

I stedet for at hælde marmeladen i glassene med en grydeske eller f.eks. et krus, fylder vi en 1-literkande med hældetud og bruger den til at øse med.

Og sådan kan vi hurtigt og sikkert ramme både små og store glas uden brændte fingre og grattede glas. Super nemt!

"Vores-bedste-ikke-husmoderlige marmelade-koger-tricks":

Køb frosne bær og prop fryseren fuld, når de er på tilbud. Også dejlig nemt!

God fornøjelse !

Av min arm, for en gang hæk-NING...

Her på bloggen har jeg ofte skrevet om hæk-LING...
I dag er det mest hæk-NING, jeg har beskæftiget mig med...

Men kan man nu overhovedet

skrive om en hæk???

I dag kan jeg! For jeg har klippet og klippet, så min venstre arm nu føles som om den i størrelse og vægt nærmere kunne tilhøre en grandvoksen mand, end den kunne tilhøre mig... Det i sig selv er nok egentlig ikke så slemt... Problemet er bare, at den højre arm ikke føles helt lige sådan! Jeg får en vis uligevægt i kroppen... pga. den der store, tunge - og i øvrigt voldsomt rystende - arm, der følger med mig alle steder hen...

Måske skulle jeg være stoppet noget før... som jeg - grundet gammel erfaring med at klippe vores ca. 150 m. hæk - faktisk havde aftalt med mig selv, før jeg gik i gang! Men NEJ! Da jeg først var kommet i gang, var det som om, jeg ikke helt kunne finde ud af at stoppe mig selv alligevel. Det ville jo være så rart, hvis jeg nåede at klare størstedelen, så jeg havde mindre end halvdelen at gå og "glæde mig til".

Så nu kan jeg så se frem til en aften, hvor jeg i hvert fald ikke kommer til at sidde og HÆK-le, for det vil jo være fuldstændig håbløst at forsøge at ramme noget som helst med to hænder, der ikke han samarbejde. Men så kan jeg jo kigge ud på alt det HÆK-ning, jeg nåede tidligere på dagen, og så prøve at lade erfaringen bundfælde sig endnu tungere end sidste år, i håb om, at jeg næste gang kan finde ud af at splitte HÆK-ningen op i 3 portioner... Eller måske 4 ???

Nu vil jeg gå ud i mit dejlige køkken og fremtrylle pasta med kødsovs - KUN med højre hånd!

...Og ikke ét ord om, at hækken på billedet buer indad... for det er IKKE en fejl! Den står parallelt med en vores runde gårdsplads...

Har du lavet noget i dag, som skal bundfælde sig ???