Æstetik i Italien...

Æstetik har en vigtig plads i mit liv. Ikke blot æstetikken, som er hæftet op på kunst og smukke ting, men nærmere æstetikken, som er kædet sammen med menneskers daglige liv og færden gennem tiden og indtil nu. Hverdagens æstetik, som påvirkede før og som stadig gør det den dag i dag, hvor dufte, berøringer, lys, farvevalg, lyde samt alverdens arkitektoniske træk påvirker os i det daglige rum, vi bevæger os i.

Når jeg drager ud i Verden, har jeg alle sanser vidt åbne og hæfter mig især ved almindelige brugstings udseende, materialer og den måde, de gennem tiden er blevet påvirket på. Jeg kan ikke lade være med at gå på jagt efter ting, der ved deres fremtoning fortæller mig noget om at mennesker har levet med bestemte livsvilkår og valgmuligheder.

Tingenes historie påvirker mig, og jeg drages af gamle, slidte porte, gadelamper, riste i gaderne, trappesten, håndtag og fiskernes net i havnen. Den lokale bars lamper, duge og afskallede reklameskilte. Alt sammen ting, der har noget at fortælle gennem valget (eller fravalget) af materialer, mønstre, våbenskjold, snavs, rust, maling, blankpolerede overflader eller praktiske anordninger, der aldrig har haft nogens interesse, ud over funktionen...

Det er blevet tid for mig at lægge nogle af mine fotos her på bloggen med etiketten "Æstetik" hæftet på sig...

Mit første billede om æstetik bliver denne collage, som jeg netop har lavet over porte, døre og åbninger, som jeg fandt på min vej rundt i Lasisse, Peschiera del Garda, Verona & Venedig i sommerferien. Portene har alle et udtryk, en historie...
Nogle fortæller, at de har været brugt meget og ikke er blevet holdt ved lige. Den avisende farve, de grove søm/nitter, skiltet og døren, der ikke har kukhul eller brevsprække, og som derfor ikke inviterer til kommunikation! Porten her er her for at lukke af!Andre vidner om fortidens storhed... Porten er høj, og man skal række højt op for at komme i kontakt. Man får fornemmelsen af at være den lille allerede før man har lagt brevet i brevsprækken, taget i håndtaget eller prøvet at spejde ind af vinduerne. Imidlertid er døren intermistisk repareret og sætningsrevner og afskallet puds omkring porten taler sit tydelige sprog: Her bliver ikke gjort noget mere... Andre igen fortæller noget om det, at leve i en by, hvor man transporterer sig rundt i båd og derfor har en "BOATport", hvor vi andre har en "CARport". Vores normalbegreb får lige et lille twist, når vi får mulighed for at se kulturer, der adskiller sig fra det, vi tager for givet hjemme i lille Danmark.

Jeg kan ikke lade være med at smile ved tanken om, hvordan det mon kan komme til at se ud, når murværket omkring den falmede mur skal renoveres...

Det er så sundt at få noget at undres over!