Her på bloggen har jeg ofte skrevet om hæk-LING...I dag er det mest hæk-NING, jeg har beskæftiget mig med...
Men kan man nu overhovedet
skrive om en hæk???
I dag kan jeg! For jeg har klippet og klippet, så min venstre arm nu føles som om den i størrelse og vægt nærmere kunne tilhøre en grandvoksen mand, end den kunne tilhøre mig... Det i sig selv er nok egentlig ikke så slemt... Problemet er bare, at den højre arm ikke føles helt lige sådan! Jeg får en vis uligevægt i kroppen... pga. den der store, tunge - og i øvrigt voldsomt rystende - arm, der følger med mig alle steder hen...
Måske skulle jeg være stoppet noget før... som jeg - grundet gammel erfaring med at klippe vores ca. 150 m. hæk - faktisk havde aftalt med mig selv, før jeg gik i gang! Men NEJ! Da jeg først var kommet i gang, var det som om, jeg ikke helt kunne finde ud af at stoppe mig selv alligevel. Det ville jo være så rart, hvis jeg nåede at klare størstedelen, så jeg havde mindre end halvdelen at gå og "glæde mig til".
Så nu kan jeg så se frem til en aften, hvor jeg i hvert fald ikke kommer til at sidde og HÆK-le, for det vil jo være fuldstændig håbløst at forsøge at ramme noget som helst med to hænder, der ikke han samarbejde. Men så kan jeg jo kigge ud på alt det HÆK-ning, jeg nåede tidligere på dagen, og så prøve at lade erfaringen bundfælde sig endnu tungere end sidste år, i håb om, at jeg næste gang kan finde ud af at splitte HÆK-ningen op i 3 portioner... Eller måske 4 ???
Måske skulle jeg være stoppet noget før... som jeg - grundet gammel erfaring med at klippe vores ca. 150 m. hæk - faktisk havde aftalt med mig selv, før jeg gik i gang! Men NEJ! Da jeg først var kommet i gang, var det som om, jeg ikke helt kunne finde ud af at stoppe mig selv alligevel. Det ville jo være så rart, hvis jeg nåede at klare størstedelen, så jeg havde mindre end halvdelen at gå og "glæde mig til".
Så nu kan jeg så se frem til en aften, hvor jeg i hvert fald ikke kommer til at sidde og HÆK-le, for det vil jo være fuldstændig håbløst at forsøge at ramme noget som helst med to hænder, der ikke han samarbejde. Men så kan jeg jo kigge ud på alt det HÆK-ning, jeg nåede tidligere på dagen, og så prøve at lade erfaringen bundfælde sig endnu tungere end sidste år, i håb om, at jeg næste gang kan finde ud af at splitte HÆK-ningen op i 3 portioner... Eller måske 4 ???
Nu vil jeg gå ud i mit dejlige køkken og fremtrylle pasta med kødsovs - KUN med højre hånd!
...Og ikke ét ord om, at hækken på billedet buer indad... for det er IKKE en fejl! Den står parallelt med en vores runde gårdsplads...
Har du lavet noget i dag, som skal bundfælde sig ???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!