-DET GÆLDER OM AT NYDE...




søndag den 15. maj 2011

-Jamen jeg elsker bare genbrug!

I dag kørte vi som så ofte afsted til bagagerumsmarked i Silkeborg. Det er super hyggeligt! OGSÅ selv om der kom en lille byge en enkelt gang…

Folk, der aldrig har været til den slags markeder kan se på mig som om jeg var et stykke fjerkræ… De forstår simpelthen ikke, hvad det er, der driver mig!

Men det er faktisk meget enkelt! Nu, hvor jeg er kommet til at nævne fjerkræ, kan jeg jo fortsætte lidt i samme boldgade og sige, at det drejer sig om at få den dér fornemmelse af, at man har “skudt papegøjen”!

DSC00385

 

Sådan havde jeg det i dag! Jeg syntes, det var fantastisk, at komme hjem med et balancebrædt af lige nøjagtig dén slags, som jeg længe har været på udkig efter! Jeg har før haft lånt et af min veninde, men nu har jeg et selv. Hele familien kan nu frit balancere og styrke ankler og fodled for den nette sum af 10,- kr.!

 

DSC00388

 

Det var også fedt at kunne sige til Tobias, at han godt kunne lade sine gamle rulleskøjter stå og bare hoppe i de her. Kvaliteten var væsentlig bedre end hans gamle, og prisen for at kunne bytte dem ud var såmænd ikke mere end 40,- kr.!

 

 

DSC00387

 

…Og jeg kunne simpelthen ikke lade denne klatrehortensia stå! Den struttede af liv og nu kan den få lov til at vokse sig stor og flot i min have! Pris: 30,- kr….

 

 

 

DSC00392

 

-Og hos en sød og venlig dame, kunne jeg lige finde lidt godt polyestertråd i diverse farver til at supplere min beholdning af tråd i de tre skuffer i sybordet. Det er altid en god idé! Jeg fik også en lille æske med nåle med. I alt 5,- kr. Rørende billigt!

 

 

 

Kort og godt: - Jeg ELSKER bare genbrug !

5 kommentarer:

  1. Hei... :O)
    Flotte ting du fant!
    jeg elsker også gjenbruk!

    klem

    SvarSlet
  2. Jamen genbrug er da også det eneste rigtige...og godt for miljøet og pengepungen og for alt muligt andet...

    SvarSlet
  3. Ja, mere rigtigt kunne jeg ikke have sagt det!

    SvarSlet
  4. Har de akkurat som dig!! Æææælsker også at gå og snuse og finde gode ting. Der findes meget skrammel, men altså også mange fine brugbare ting. Og min omverden har det også sådan lidt... hmmm.... Heldigvis har jeg fået smittet min mand. Og selv om der måske ikke kommer noget med hjem, så er det hyggeligt, at gå og genkende ting fra en barndom fx. Ting, som man havde glemt... Mange gamle minder dukker op på den måde.

    SvarSlet
  5. ... der skulle have stået: ... fra ens barndom"... :-)

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...