Det er altså ikke let! Jeg lader mig let aflede...
Jeg faldt altså lige over noget garn, jeg engang for mange år siden vandt i en hyggelig julestue langt ude på landet... Det er ret lækkert gotlandsk pelsfår... Jeg troede egentlig, at jeg HAVDE fået brugt det hele dengang, men pludselig sad jeg dér med det i hænderne, da jeg rodede efter noget andet i bunden af et skab...
Dét garn MÅ jeg bare lave et eller andet dejligt af! Der er ikke alt for meget, faktisk kun 90 gram, men jeg vil enten hækle en tynd hue til at bruge under cykelhjelmen (måske skal jeg ikke lave så stor en top, hvis den skal under hjelmen...), eller måske et par dejlige, tynde luffer, som hæklet ude fra fingerspidserne og indad. Så kan jeg altid supplere med et skaft i noget andet.
Men i hvert fald, håber jeg, at nogen liiige ligger inde med en dejlig hækleopskrift eller måske et link eller titlen på en bog... Bare et eller andet, der gør, at jeg kan gå i gang med en hue som den på billedet.
...Jeg skal nok vente til efter juleaften!


