Drengene sad DYBT koncentrerede i 2 timer og 10 minutter ved bordet og lærte at hækle... Kun afbrudt af en enkelt "knækbrød-med-nylavet-marmelade-pause". De asede og masede med svedige hænder, hæklenåle så fugtige, at garnet ikke længere gled og med en stille brokken ind imellem, når det gik i "kludder-mudder". Når jeg spurgte dem, om ikke de syntes, det kunne være rart med en hæklepause svarede de bare "NEJ!" og asede videre...
Efter middagsmaden, lægger vi os altid med puder og tæpper og hører en god historie, mens vi slapper af, finder ro og samler kræfter til resten af dagen i børnehaven. En af de to drenge kom og spurgte, om de godt måtte hækle imens, hvilket jeg sagde ja til. Han vendte rundt og spænede ind i rummet, hvor de andre børn var ved at få lagt sig til rette og råbte: "Vi må hækle!"
Der sad og lå 6 børn i alt, mens vi hørte dagens historie, og de var alle langt, langt inde i deres lille kreative, snørklede, højre hjernehalvdel.
Sikke'n fordybelse og ro!
Tak fordi du breder budskabet om hækling. Jeg glæder mig sådan til, at mine børn skal lære det!
SvarSletåh, Lisbeth, det varmer mit hjerte.
SvarSletKH Mette