Jeg prøvede lige at hækle en hue i aftes med inspiration fra en hue jeg fandt i boghandlen lige før lukketid. Bogen er en af Sys Fredens små, dejlige bøger til en 50'er. Den hedder "Huer".Det var noget andet garn, end det, jeg skrev om i går. Jeg fandt en rest fra '88... Tænk engang, hvad jeg dog kan gemme på, med det er nu sådan noget godt uldgarn med minder fra et fantastisk højskoleophold på Ry Højskole!
Og sådan noget skal man jo lige passe på med at smide ud, ikke! -og det gjorde jeg så heller ikke...
Nu sidder jeg så her med en hue, som til nogens hovede (f.eks. mit eget...) ligner en fantastisk solid del af en ridder-brynje... men som på f.eks. min søde nieces hovede ser aldeles yndig ud!
Og sådan er der jo så mange ting her i livet, der virker dybt urimeligt... men jeg kan jo altid tage den på på en "dårlig-hår-dag). Hmnn...
Uha så flot og sikke en fin model du har fået fisket frem der!
SvarSletHvor er den fin, huen. Måske niecen ønsker sig den i julegave?
SvarSlet:) Mette
Jeg havde den faktisk med på arbejde i dag - i lommen... Efter en time med kolde ører sprang jeg så ud som hueklædt pædagog. Grænseoverskridende for en, der i mange år har holdt sig til pandebånd og afkølet hjerne!
SvarSletMen følelsen var SKØN! Hvor var den dejlig varm!
Det er da en sød hue Lisbeth. Den kan godt gå hen og blive et hit. Mor. ;-)
SvarSlet