Jeg er pædagog, og det er jeg stolt af! Men jeg har ALDRIG i de 15 år, jeg har været uddannet pædagog, haft noget som helst, der var lilla! Jeg har bare ikke kunne have det!
Folk har altid haft så travlt med den farve, og jeg synes aldrig, de har haft noget positivt at supplere med, i den anledning! Mange af mine kolleger hoppede dog med på moden, da lilla i forskellige nuancer kom frem igen..... Men IKKE mig!
Og så var det pludselig, at mine søde naboer stod der til min 40-års fødselsdagsfest i sommers og forærede mig en rigtig sød, halvlang skjortebluse-sag..... i lilla!!!
Den VAR virkelig sød, men jeg skulle lige komme mig over farven og bruge 4 måneder til at bestemme mig for, at nu ER jeg vist blevet gammel nok til at være FULDSTÆNDIG ligeglad med, hvad andre tænker!
...Så da jeg skulle til julefrokost med mine søde kolleger i lørdags, måtte jeg finde min pose med bomuldsgarn i forskellige nuancer af farven lilla ,frem. Den lå et sted meget tæt på min opsamlingspose til genbrugsen...
Noget måtte der trods alt ske, hvis jeg skulle i lilla... Jeg ejede jo INTET! Så jeg fiskede posen op, og åbnede lidt for kreativiteten, og så nåede jeg lige at lave lidt pynt til skjorteblusen, så jeg ikke behøvede at føle mig helt fremmed for mig selv! Det blev til to armbånd, et par blomsterøreringe og en halskæde med de få, lilla glasperler, jeg kunne finde i skålen med perler.
Jeg klarede det okay... Dén skjortebluse kan jeg godt komme i en anden gang! Nu er jeg trods alt ikke sidst i 30'erne længere...
He he, LisBeth, jeg har det ligesom dig med lilla - bortset fra at jeg ikke er pædagog men lærer... Hvilket i øvrigt er to sider af samme sag.
SvarSletNå, men det er først NU, at jeg har fået farven lilla ind i mit liv. Har altid syntes den var lidt for... lilla, men nu kan jeg næsten ikke få nok. Søde smykker, du har lavet.
KH Mette