Mini og foderbrættet

Dagen i dag er gået med hygge og afslapning. Mini - som overhovedet ikke ser ret mini ud med sin kæmpestore vinterpels - har siddet vagt ude ved foderbrættet og holdt øje med de små, fine fugle i eftermiddag... Fuglene har jo (desværre for Mini) meget let ved at få øje på ham, så længe der er sne overalt. Og så advarer de hinanden på et sprog, som ikke en eneste kat kan forstå...
Det er han rigtig træt af !!!

Inden jeg lukkede ham ud, var der et leben på og under foderbrættet. Drengene og jeg stod og holdt øje i lidt tid og så både musvit, skovspurv, sumpmejse, spætmejse, solsort, blåmejse, bogfinke og en mus...

Men så kom Mini, og der gik pludselig lidt længere tid mellem besøgene. Snart mistede han tålmodigheden, og ville ind til drengene, brændeovnen og det "kedelige-men-noget-lettere-at-nedlægge-tørkost"... og så kunne fuglene igen spise i fred!

Det er ikke blevet til så meget nørkleri, men i morgen skal jeg have pakket bilen med ski, hæklegrej og masser af garn, når jeg skal til "ski-nørkle-hygge" sammen med Mette b og vores "dele-veninde", Randi. Jeg må vist hellere igang med at pakke...

I sne-humør...

Ugen er gået med sne, sne, sne... og så lidt hækling og varm cacao og lidt mere hækling...

Jeg går og lader op til at komme på ski sammen med Mette b og vores fælles veninde, Randi på søndag. Det bliver superhyggeligt med morgenmad, skitur, råhygge og hækle-nørkle-hygge...

Jeg har glædet mig i flere dage og brugt alle tricks til at komme ind i alle de genbrugsbutikker jeg kunne komme til for at få opstøvet et par langrendsski samt tilbehør... Det lykkedes... næsten da!

Et par fine ski: 40,- kr. Stave havde jeg i garagen (det er en anden historie...), det gode humør og den dårlige kondition ER på plads, og så mangler jeg jo kun støvlerne... Heldigvis kan jeg låne mig frem, hvis det kikser helt.

Lattermusklerne ER parate og i helt god form. Dem får jeg nok brug for, hvis ikke jeg tager fejl... (må huske kameraet!)

Apropos lattermuskler, kommer her et par sjove ord-bøffer:

• Vidste du f.eks., hvad man kan kalde sig, hvis ens arbejde er at vaske vinduer for andre? Iflg. en af mine 5-årige børnehavedrenge, er man selvfølgelig en vinduesvisker!


• Eller har du nogensinde hørt om desperations-piller? - Eller beroligheds-piller? Ordene var hørt af en læge, jeg kender, som måttet trække let på smilebåndet, da et par patienter havde bedt om disse piller...

Nå, det var lige et lille sidespring... Fantastisk at vide, at jeg er 100 % sikker på at blive luftet godt og grundigt på søndag!

Fugl, fisk eller midt imellem ???

Alle disse sjove fantasi-væsener bliver ved med at komme... De myldrer ud af min fantasi og tager form mens jeg sidder og slapper af. Det er rigtig dejligt, og nu skal jeg vist snart til at finde ud af, hvor de skal bo...

Har du en idé?

Skal jeg sætte dem til salg?

Skal jeg prøve at tage imod et par bestillinger, hvor jeg arbejder med aftalte farver, men hvor den kunstneriske frihed får lov til at blive bevaret? (Ellers forsvinder lysten jo som dug for solen).
Der er jo absolut ikke noget mønster på noget som helst; jeg former bare efterhånden som arbejdet skrider frem. Derfor kan det godt være svært at aftale en bestemt figur.

Hvad tænker du? Er der idé med galskaben ??? Det kunne være sjovt at høre, om der er interesse for frihæklede monstre, knopper, figurer, blomster, og andet til at pynte op på en vante, pude, hjemmesko, hagesmæk, taske, kjole, bluse eller et hårspænde.

-Og hvad ville monstro være en rimelig pris??? (Se, dén er svær at greje...)
Jeg har forresten helt glemt at sige, at alle de figurer, jeg har vist de sidste par dage er hæklet i bomuld af forskellige kvaliteter - så ved I det!

Frihækling til hæklenåle-skuret

Til jul fik jeg dette fine "hæklenåle-skur" af en af mine søde kolleger. Hun havde fundet det i "The Body Shop", hvor det sikkert var tiltænkt forskellige cremer og lignende. Hun kunne nu lige se for sig, hvordan jeg kunne bruge det til alle mine hæklenåle, som jeg "slæber" med frem og tilbage til børnehaven hver dag.
Det var lukket med det sødeste, blå satinbånd, som nu er blevet bundet og løsnet rigtig mange gange dagligt lige siden.

...Dét holdt båndet desværre ikke til, men begyndte lige så stille at gå af. Derfor hæklede jeg en ny lukke-mekanisme til hækle-skuret i går, og det er jo forresten et godt eksempel på, hvordan mine frihæklede fantasi-former kan bruges.
Hyggeligt, og så passer det lige præcis...

FRIHÆKLET TØSE-GIVE-AWAY

Hvis du kan lide mine tre frihæklede fantasi-former her, kan du være med i min første give away.

Mine finurlige former plejer at sætte fantasien på spil; "Hvad ligner den, hvis man vender den sådan her?", "Hvis man nu ser den sådan her, kunne det jo også godt ligne en and, eller en fisk, eller måske en blomst!" eller "Jeg synes nu mere, det er sådan en slags snegl..."

De kan sættes på alverdens ting, hvor de kan lyse op og pynte. Idé'erne er mange:

-Én vil måske være fin for neden på en rigtig tøset spencer?

-Én anden skal måske sættes på en taske eller et hårspænde.

-Én på en pude, en pung, en vante, en hjemmesko...

-Én i et nøglebundt - nøglerne bliver lette at få øje på i tasken.

-Én skal måske samles med en knap til et armbånd.

-Find på, find på, find på!

Der bliver tre vindere, så skriv, hvilken af formerne, du helst vil vinde, så laver jeg et lille puslespil, når jeg udtrækker...

Skriv "rød", hvis du bedst kan lide den aflange, som er rød og pink. (18 x 3,5 cm.), "orange", hvis du kan lide den orange og gule. (10 x 5,5 cm.) eller "pink", hvis du helst vil vinde den lyserøde og pink (9 x 6 cm.).

Du kan lægge 2 lodder i alt: 1 lod ved at skrive en kommentar her, og endnu ét ved at linke hertil. Du kan bruge billedet ovenfor. Husk at skrive, hvor mange lodder du ønsker!

Du er naturligvis velkommen som fast læser, hvis du kan lide min blog, men der er ingen sammenhæng med lodderne til denne give away...

Kom glad og vær med - senest søndag d. 17. januar kl. 19. Udtrækning kl. 22!

Gudernes straf - på vore breddegrader

De gjorde det i 1951 i Kongens Have og vi gør det i dag i Viborg....

Egentlig ville det nok være startet for utrolig mange år siden, i det gamle Grækenland, da guderne ville straffe Sisyfos... Hvis det da ikke lige havde været for den evindelige varme, de må trækkes med dernede...

Ellers ville de måske have haft sne ligesom vi har her. Og så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at guderne havde sat Sisyfos til at skovle sne i en indkørsel, der minder utrolig meget om min! ...men i mangel på sne, måtte de gribe til mindre temperaturfølsomme midler, og DERFOR endte de med at sætte ham til at rulle en sten, større end ham selv op på toppen af et bjerg, (hvorfra den til evig tid ville trille fra ham, og han kunne begynde forfra.)

Således har jeg idag indført mine sønner i en væsentlig del af Odysseen... mens vi gik og skovlede i LANG tid, for overhovedet at kunne få bilen ind i indkørslen...

Da vi gik ind til den velfortjente varme cacao med flødeskum, begyndte det at sne...

Godt arbejde, "Brødrene Sisyfos"! Vi fortsætter i morgen tidlig!

Refleks-navn...

Sådan! Så er jeg klar til arbejde igen! De nye skibukser bliver garanteret ikke væk ret længe af gangen!

Idé'en med at sætte navn på overtøj ved hjælp af refleksbånd fik jeg, da mine drenge i sin tid gik i vuggestue og børnehave med en masse andre børn, som havde termotøj fra "Formel 1" i marineblå, rød eller armygrøn. Det var valget dengang!

-Ganske umuligt for et lille barn at hitte rede i, når man skal på tur. Der kom navn på jakke og bukser, og så hjalp det jo også herhjemme, hvor de kunne kende deres eget fra brødrenes, som også var marineblåt...

Mandag 06.00...

Svag i troen
gider jeg ikke at stå op.
Jeg ligger og føler mig så sympatisk,
formløs, uflyttelig.
Vil ikke ud af puppen,
dynen, fjerene,
mit lille skur på marken.
Alligevel skal der stor, træg
standhaftighed til at blive liggende
uden at røre sig.
Jeg tror,
jeg står op...

(…Af Jørgen Gustava Brandt, 1980)

-Dette dejlige digt blev ved med at køre i mit hovede, mens jeg trak mig selv igang tidligt i morges. Det var lige præcis her og nu, at det passede ind i mit liv; mandag morgen klokken 06.00 efter en dejlig lang, men alligevel alt for kort juleferie…

...Så godmorgen kæreste, kaffemaskine og bruser… Godmorgen, alle søde drenge… Godmorgen nybagte boller (Skønt, at jeg lige huskede at sætte en lille portion i køleren i aftes i stedet for i ovnen sammen med de andre boller...).

Og godmorgen, dejlige symaskine – vil du hjælpe mig med at sy navn på mine nye skibukser, så de kan finde hjem, hvis jeg glemmer dem et eller andet sted ligesom jeg gjorde med de andre?

Tak…

Jeg må hellere tage kaffekruset med…

Hav en god dag - og pas på! Jeg så lige på Googles startside, at det er Newtons fødselsdag i dag - og så i dét vejr...

LisBeth's æbleskive-dommerpanel

Min yngste søn ønskede sig

en æbleskivepande i julegave...

...og så var det jo lige, at Mor her fik noget at tænke over... jeg var åbenbart ikke alene om at synes, at købe-æbleskiver kun ligner rigtige æbleskiver... Der mangler ligesom noget...

Jeg kunne ikke bruge den gamle æbleskivepande på det nye induktionskomfur, så UD røg den i et af mine afsindige oprydnings- og udsmidnings-øjeblikke... Når jeg tænker tilbage, kan jeg svagt erindre en af drengene spørge, om vi så ikke bare kunne bruge den på bålet, i det mindste... men NEJ! Når først jeg har taget beslutningen om, at noget skal UD, så skal det bare slet ikke ind i varmen igen!

"Besutsomhed er,
når man er brutal på det rette tidspunkt"

-tænker jeg så, mens jeg for mit indre ser en ung kvinde fra en gammel Cirkel Kaffe-reklame; hun sidder i et pulterrum med en kande i hånden og vurderer, hvad hun skal gøre med den, mens hun tænker denne fantastiske sætning - Jeg ser mig selv... (Se evt. billedet aller nederst på min blog...)

Dét blev den gamle æbleskivepandes skæbne: UD! Brutalt UD!

-Jeg har af og til tænkt på, at vi skulle have købt en ny, så da Tobias kom og pegede på et billede i brochuren fra en af byens isenkræmmere og sagde, at han ønskede sig "sådan en dér", så var sagen afgjort! Tænk, han kunne jo ikke engang huske, hvad sådan en hed...

På min ønskeseddel stod der så i sidste øjeblik "En æbleskivestegepande til induktion". Jeg kunne simpelthen ikke bære, at en 9-årig dreng skulle sidde og pakke isenkram op juleaften! Det ville grænse til omsorgssvigt...

Nu er jeg så gået i æbleskive-træningslejr; er jo ligesom kommet ud af træning... Min første portion var ærligt talt ikke særlig vellykket, og smagsdommerne var sjove på min bekostning: "De kistrer slet ikke ret meget oppe i ganen... må jeg få noget at drikke?", "Skal de være så mørke? Vi må da ikke spise noget, når det er blevet sort, vel Mor?! og "De er vel nok fine og gyldne... (fnis)..." var nogle af de "konstruktive" kommentarer, som jeg kunne få med til videre overvejelse... De syntes nu allesammen, at jeg godt måtte få lov at prøve igen...

Så nu har jeg bestemt, at jeg vil prøve en ny opskrift af hver gang, i håb om snart at komme "i form" igen...

Resultatet i aften blev lidt bedre end det første, og dommerpanelet, bestående af 5 drenge i alderen 9 - 15 år, var godt tilfredse denne gang!

Sætningen "De er meget bedre den her gang, Mor" hæftede jeg mig ved; den kom faktisk mere end een gang!

Så hvis du ligger inde med Verdens bedste æbleskive-opskrift, eller bare en super god æbleskive-stege-idé, så vil jeg rigtig gerne høre fra dig!