gider jeg ikke at stå op.
Jeg ligger og føler mig så sympatisk,
formløs, uflyttelig.
Vil ikke ud af puppen,
dynen, fjerene,
mit lille skur på marken.
Alligevel skal der stor, træg
standhaftighed til at blive liggende
uden at røre sig.
Jeg tror,
jeg står op...
-Dette dejlige digt blev ved med at køre i mit hovede, mens jeg trak mig selv igang tidligt i morges. Det var lige præcis her og nu, at det passede ind i mit liv; mandag morgen klokken 06.00 efter en dejlig lang, men alligevel alt for kort juleferie…
...Så godmorgen kæreste, kaffemaskine og bruser… Godmorgen, alle søde drenge… Godmorgen nybagte boller (Skønt, at jeg lige huskede at sætte en lille portion i køleren i aftes i stedet for i ovnen sammen med de andre boller...).
Og godmorgen, dejlige symaskine – vil du hjælpe mig med at sy navn på mine nye skibukser, så de kan finde hjem, hvis jeg glemmer dem et eller andet sted ligesom jeg gjorde med de andre?
Tak…
Jeg må hellere tage kaffekruset med…
Hav en god dag - og pas på! Jeg så lige på Googles startside, at det er Newtons fødselsdag i dag - og så i dét vejr...
Fnis!
SvarSletGod dag til dig, LisBeth. Og tak for digtet, som jeg ikke har læst i.... mange år :)