-DET GÆLDER OM AT NYDE...




onsdag den 31. marts 2010

FAMILIESAMMENFØRING...


Sikke en dejlig fornemmelse,
når HELE familien atter er samlet!
Den sidste lille uges tid har mand og børn været mere eller mindre spredt for alle vinde... Herhjemme i orkanens øje har der været ganske vindstille; kun Tobias og jeg har holdt os nogenlunde i ro... og dog ikke...
Vi har hygget sammen i tosomhed, filosoferet over, hvordan nogle familier faktisk kun ER to i familien... Forunderligt, når man altid plejer at dække op til mindst 5 og i week-enderne ofte 7-8 stykker med overnattende venner, og der er snak, musik, døre der går og nogen, der råber fra den ene ende af huset til den anden!
Her har været helt stille - og sjovt! For vi fandt jo alt det hyggelige frem så som et spil 500, der hurtigt blev til et spil 1000, for der kom jo ikke nogen og forstyrrede os. Vi holdt konkurrence udenfor med nye svingkugler, vi skulle hoppe over - og jeg tabte! Vi var i biffen og se "Sådan træner du din drage" og på Mc. Donalds.
Fætterfolket kom på besøg og omvendt... Vi sov i "Frida-vognen", som vores dejlige campingvogn hedder. Altså bare ude på gårdspladsen, vel at mærke... Det blev hyggeligt!
I går begyndte de så at vende hjem, alle mine drenge - også ham den ældste, som er far til alle de mindre... Den sidste kom hjem fra Amsterdam midt i nat!
Det var fantastisk pludselig at være her allesammen igen og fortælle, grine, knuse, spørge, overraske, give gaver og smil... Vi har nydt dagen i dag i fulde drag, og der var kun én ting på programmet: Familiehygge herhjemme - med masser af tid og INTET andet!

tirsdag den 30. marts 2010

KOM IND I KAMPEN OM PÅSKE-ÆGGENE!

Hvor lidt behøver man egentlig gøre
for at få et påskeæg???
Det blev tilsyneladende testet af min 12-årige søn, Silas, og svaret var: "En hel del mere!"
"Der er vist noget, han har glemt", tænkte jeg... men var det, at jeg fik åbnet gækkebrevet, som jeg troede, han BARE lige havde lavet i en ruf...

... Og nu skammer jeg mig altså... Han har jo lige netop gjort sig fortjent til et påskeæg... Se bare, hvordan han har foldet papiret på en eller anden helt særlig måde, der danner mønstre, som er forskellige på hver sin side af midterfolden. Det er ikke bare foldet to eller tre gange... Jeg er helt flov, for dette blogindlæg så ret anderledes ud i første omgang, og bliver nu skrevet om!
Undskyld, Silas! Du er bare knaldgod til at klippe!

Her i vores familie, må man virkelig gøre sig umage, for vi har en ældgammel tradition, der skal holdes i live! Det er en konkurrence om at lave de mest detaljerede og fine papirklip!
Min bror og jeg har altid kæmpet, og han skulle altid være så dødirriterende at bruge mere matematisk snilde end mig...
Han lavede 5-kanter...
For pokker da også, jeg grejede den aldrig helt.
Jeg var oppe imod klip som den her:...og den her...Jeg har nok altid kæmpet for at blive lige så god som min storebror - hviklen lillesøster- eller bror gør ikke det?!

Mine forsøg på at klare ham, gik ud på at få rigtig mange detaljer med, som i dette klip om kærlighed......og dette flagermuseklip med tulipaner og snørklerier... Nu venter jeg på gækkebreve
fra mine to andre drenge...
Så kom ind i kampen, drenge!
Så kan vi snakke om påskeæg - BAGEFTER!

mandag den 29. marts 2010

TEENAGERE I BAD...

Tja, hvor svært
kan det være at forstå?
Argumenterne for korte, hurtige bade ligger jo lige for, synes jeg... Og snakkene og forklaringerne HAR vi ligesom prøvet. Det føles bare lidt som om hjernen i de søde drenges hoveder siger klik, i det øjeblik, døren bliver lukket og det varme vand tændt. (OG teenageforældrene står ude på den anden side af døren!)


Jeg går nogle gange og drømmer om sådan en automat, som man typisk finder i campingpladsens eller lystbådehavnene baderum. Sådan en, hvor man skal putte en mønt i - sådan en stor, grim en, der hele tiden minder én om, at der er et uvist antal sekunder tilbage før det varme vand bliver erstattet af det noget mindre tidskrævende iskolde...


På vores nye badeværelse, som vi skal til at lave, vil jeg lade være med at sætte en brusestang op... Jeg kender en, der undlod det i sin Bed & breakfast-udlejning med vilje - for at afkorte badene. Det virkede! Mange af de søde gæster kom nu med det søde råd: "Du skulle tage at sætte sådan en stang op, hvor man kan hænge bruseren på..." Den smilende værtinden takkede for de velmente råd... men der kom nu ingen brusestang op!

Jeg har længe haft reklamen med bænken liggende, men nu tror jeg, den skal printes, lamineres og hænges op på badeværelset. Det er ikke sikkert, det virker, men det er da en sjov og tankevækkende reminder. Måske kan det sætte tanker igang... Lidt ligesom den kæmpestore kvinde i sit sexede undertøj, der lå og flød ud på billedet, lige ved siden af køleskabsdørens håndtag i mange år...

lørdag den 27. marts 2010

En fobi kiggede lige forbi...

Arghh - For pokker da!

Gennem det meste af mit liv har jeg kæmpet med en meget voldsom fobi, som det med tiden er lykkedes mig at komme delvist til livs...

Den handler om edderkopper...

Jeg boede engang sammen med en kæreste, som lærte mig at klaske de store husedderkopper nede i vores vaskekælder med en god sko, str. 43... Det var nemlig størrelsen på Haralds kæmpesko, som altid kunne hentes til formålet...

Nogle år senere læste jeg en del om "følelsesmæssig kapring", hvilket var en betegnelse for, at kroppen havde fejlindlært en følelsesmæssig meget uheldig reaktion, når jeg så en edderkop...

Jeg fik kæmpet mig vej gennem lang tids selvterapi... Og faktisk med et forbavsende godt resultat: Jeg lærte mig selv at sætte andre og mere ønskede følelser i spil i stedet for panik, som ellers satte hele kroppes "kæmp eller flygt-mekanisme i højeste alarmberedskab på et splitsekund.

Det har været en kæmpestor hjælp de sidste ca. 10 år, men jeg ved også godt, at jeg SLET ikke skal presse eller udfordre mig selv overhovedet, for jeg har aldrig kunnet få fobien til at forsvinde helt SPORløst...

Der sidder stadig spor i mig, og de kan desværre ribbes op i. Derfor kalder jeg normalt på Søren, og så klarer han problemet uden jeg behøver være i samme rum.
__________________

Nu til aften, da jeg kom sent hjem, var Søren så bare ikke lige hjemme...

Da jeg havde puttet drengene, ville jeg lige tænde computeren..... Og dér sad der en husedderkop på væggen og bevogtede computeren, da jeg kom rundt om hjørnet. Den var jo nærmest på størrelse med en fugleedderkop, og den sad LIGE i højde med mit ansigt, og mindre end en meter væk!

Dét gjorde min hjerne fuldstændig ude af stand til, at komme igennem med mine fornuftige, tillærte reaktioner, der skulle have forårsaget min ønskede følelse af at "have set noget spændende, som jeg havde lyst til at undersøge."

Jeg reagerede prompte efter mit gammelkendte mønster med at kæmpe eller flygte. Jeg prøvede nærmest at gøre begge dele på een gang, og adrenalinet pumper endnu i mit blod... Jeg var ikke mange sekunder om at anskaffe den største og fladeste sko nede i gangen, for derefter at placere den med et 100 % sikkert første-klask. (Tak Harald, omend jeg i dag kun har adgang til sko op til str. 42!).

Jeg rammer plet 1. gang!

...For mit allerstørste mareridt består i, at se kreaturet løbe væk for mig...

Nu, ca. en halv time senere, reagerer min krop stadig helt automatisk med at gippe og fare sammen, når jeg f.eks. kommer til at strejfe noget let hen over hånden eller ser en mørk skygge ud af øjenkrogen... Blikket flakser ufrivilligt rundt på alle vægge og hen ad gulvene...

ØV, for pokker da... Jeg må starte om igen... I morgen begynder jeg endnu engang på Thomas Milsteds bog "Stress"! Det kan godt være, jeg ikke kan slippe helt af med fobien, men jeg kan rykke mig! Det véd jeg!

Hjerne-frys...



I går morges klokken temmelig tidligt, sendte vi vores ældste søn, Rasmus på 14 år, på studietur til Amsterdam sammen med klassen, parallelklassen og 6 forældre.
Den sidste tid har været fyldt af tanker, huskesedler, formaninger og beskeder...

Det hele er uvant og nyt for os alle, og der er mange ting, der skal tænkes igennem på forhånd for at skabe ro og tryghed... Ikke mindst for mig selv!

Jeg har aldrig undværet en af mine drenge så længe og med så stor afstand - og jeg har ikke før givet slip uden at en anden voksen har taget helt over! Det er nok både godt og ondt, kan man jo sige... Men grænseoverskridende er det i hvert fald for mig lige nu...

Rasmus får en fantastisk oplevelse - ingen tvivl om det, for han er dygtig, og kan klare en masse udfordringer uden problemer... (og uden sin pyldremor...).

...Men det er sin sag at få hjernen til at forstå, at alt er i skønneste orden, og at den ikke konstant behøver at sende signaler til hele kroppen om, at noget ikke er, som det bør være...
Det er som om den spiller mig et puds og får mig til at lægge mærke til de mest irriterende ting: Mine øjne stoppe op ved artikler og billeder om busulykker, farlige rutchebaner i forlystelsesparker og udenlandske sygehusvæsener.

Det er som om hjernen ikke rigtig kan komme hverken frem, tilbage, op eller ned... I hvert fald ikke af sig selv... Jeg har ikke rigtig ro på, før han er hos mig igen.

Så jeg må hjælpe mig selv til at falde til ro! Og heldigvis har fornuften efterhånden også fået overtaget. Godt hjulpet godt på vej af resten af vores dejlige familie, og ikke mindst af min mobil, som et par gange har bibbet lystigt med et livstegn fra Rasmus, hvor jeg mellem linierne har kunnet spore glæde og godt humør.

Dét er fantastisk! Så kan jeg holde det ud igen!
Det er ikke HAM, der har et problem her, og jeg har gjort mig umage mig for ikke at komme til at smitte af på ham.
-Og det lykkes!

Kan du huske, hvordan det føles, hver gang
elastikken mellem du og dit barn skal strækkes lidt længere - IGEN ?!

tirsdag den 23. marts 2010

Kan man hækle i en madkasse?

Njaa... Måske ikke helt, men det kan altså godt komme til at se sådan ud, for i min taske ligger en madkasse fuld af gode sager til at nørkle med: Bomuldsgarn, hæklenåle, nåle, brochenåle, hårspænder, elastikker, tråd og saks.

Den fylder ikke meget, så den er let at have med. Den må jo kunne kaldes mit hækle-kit... Eller mit survival-kit... Ti hi...

Den ligger dernede i tasken og venter som et særligt godt bolche, som jeg først må tage, når jeg er helt alene....

...vente, vente, vente...

I dag har jeg siddet stille til en temadag i rigtig mange timer. Ind imellem var der lange perioder, hvor der intet var at notere ned... og tankerne strøg straks ned til madkassen, som jeg standhaftigt lod ligge dernede i mørket! Men det var ikke let at skulle sidde stille SÅ længe med hænderne i skødet!

...Vente, vente, vente...

Jeg skal hækle noget til shoppen i aften!
Hvad skal du lave? Har du noget, du har gået og glædet dig til???

søndag den 21. marts 2010

NÅR VENINDEN ER LIDT FOR FRISK...

Jeg har en dejlig veninde, som fylder 50 år i morgen! (Det kunne f.eks. godt have været hende, du kan se på billedet her...)

Hun er dejlig, sød, humoristisk (jeg VED, at hun sidder og læser med her!)...

...og SKIDE IRRITERENDE! -Og det er der mange grunde til:

  • Hun ser knaldgodt ud...
  • Hun kommer gerne løbende på rulleskøjter eller ski på arbejde (LIGE forbi vinduerne ind til min arbejdsplads). De 5-6 km. hver vej betyder da ingenting...
  • Hun er supermor til fire skønne unger - jeg nåede kun til tre og er ikke altid supermors-agtig...
  • Hun har overskud til alt det, jeg ikke ORKER... f.eks. at gå til aqua-jogging... Hov, nåe nej... Hun underviser i aqua-jogging!!
  • Hun kan trække enhver op med sit smittende humør... (OKAY... Dér skød jeg vist ved siden af... Det er nemlig slet ikke irriterende!)
  • Hun ser løsninger frem for begrænsninger, hvor jeg oplever uovervindelige problemer...
  • Hun er 9 år ældre end mig, og det virker som om det er omvendt...

HVOR ER DET GODT, AT JEG HAR HENDE!

TILLYKKE, SØDE RANDI!

lørdag den 20. marts 2010

NATURAL GAS...

Min dejlige bror ved godt, at jeg er lidt af en "garn-nørdic", så han sender mig af og til nogle sjove garn-hækle-nørde-relaterede ting, som han falder over rundt omkring på nettet. Se engang denne dejlige reklamefilm fra Belgien, "Natural gas commercial" som jeg kan nyde op til flere gange i træk. (Du skal klikke på linket i teksten - ikke på billedet! Teknikken ville ikke helt som jeg ville)

Nu vil jeg dele den med dig...
Så læn dig tilbage - den er ren nydelse for alle garn-afhængige...

Der er også en film om filmens tilblivelse, og den er også værd at kigge på! Den får du et link til her: "
Making of natural gas".

Jeg ved ikke, hvordan min bror finder frem til alle de sjove ting, eller for den sags skyld, hvordan han finder tid til det... (Ikke at jeg tror, han kan finde på at google noget som helst, i mangel på andre idé'er til overspringshandlinger... men alligevel...).* Og jeg er en taknemlig søster - jeg tager altid imod med kyshånd!

Se nu også dette billede, som han har fundet (her)...

Tankevækkende...

Måske kan sådan en opfindelse gøre livet lidt mere tåleligt for folk, som har haft en masse bøvl livet igennem, når det gjaldt om at slippe igennem nåleøjet... Nu skal de bare lære at sno sig...

Har du set noget sjovt på nettet eller i det virkelige liv,
som du vil dele med os andre garn-nørder???
*I øvrigt... Rimer overspringshandlinger ikke en lille bitte smule på flow?

fredag den 19. marts 2010

Tøsepynt i shoppen...

Jeg er simpelthen kommet rigtig i forårshumør!


Jeg er blevet grebet af at frihækle alle mulige slags fantasiformer som pynt til hårspænder, hårelastikker og brocher. Der er efterhånden en hel lille forårskollektion inde på shoppen - så har du piger, der kan li' pynt i håret, eller har du selv hang til fest og farver, så kig ind...

Der kommer mere, det næste stykke tid, så hold øje...
Husk, at prisen, der står ved varerne er den pris, du kan regne med! Portoen ER regnet med...
Du kan forresten stadig nå at være med på min åbnings-give-away!
Go' fredag aften og go' week-end!
-LisBethLys.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...